dec 082011
 

Belarus Free Theatre er en af ​​de mest højrøstede kritikere af Europas sidste overlevende diktatur; det undertrykkende hviderussiske regime under ledelse af præsident Aleksander Lukasjenko.

Teatret blev grundlagt i 2005 af ægteparret Nikolai Khalezin og Natalia Kaliada, samt teaterinstruktør Vladimir Scherban.

Kom og hør Nikolai Khalezin og Natalia Kaliada fortælle om kunstens og kulturens vanskelige vilkår i Hviderusland i dag.

 

Lørdag den 10. december

Poesiens Hus, Gothersgade 89

Kl. 15-17

Ordstyrer: Journalist Niels Ivar Larsen

Arrangør: Dansk PEN og Freemuse

Til trods for, at de har mistet deres officielle job ved Belarus Statsteater, så har holdet bag BFT gennem alle årene bestået af de samme aktører. Foruden Nikolai Khalezin, Natalia Kaliada og Vladimir Scherban består gruppen af Oleg Sidorchyk, Yana Rusakevich, Maryna Yurevich, Denis Tarasenko, Pavel Gorodnitski, Svetlana Sugako.

Gruppens medlemmer gentagende gange været udsat for intimidering og chikane. De er alle unge skuespillere og dramatikere der er drevet af en fælles passion for teater og et stort engagement i deres lands forhold og fremtid.

At beskæftige sig med kritisk kunst under de politiske forhold der hersker i Hviderusland i dag, er meget vanskeligt. BFT kan ikke forhåndsannoncere deres forestillinger, men må opføre på udvalgte private spillesteder rundt omkring i Minsk og publikum bliver kort forinden gjort opmærksom på tid og sted for forestillingerne via sms eller e-mail.

Selvom BFT er tvunget til at arbejde i skjul i Hviderusland, så har gruppen rejst meget og de har fået et voksende internationalt ry med støtte fra kunstnere og teaterlegender som Tom Stoppard, Harold Pinter, Václav Havel, Kevin Spacey, Jude Law, Sam West og mange andre. Hvad der måske er mest forbløffende er BFTs evne til at skabe store teaterkunst under næsten umulige vilkår; deres internationale præstationer modtager regelmæssigt flotte anmeldelser af teaterkritikere, og i 2011 blev de tildelt den mest prestigefyldte amerikanske Off-Broadway Obie Award.

Arrangementet foregår på engelsk.

Alle er velkomne.

 

 

dec 072011
 

 

Uladzimir Njaklajeju, æresformand for Hviderussisk PEN: ’Modtag mine undskyldninger …’

 

Til generalsekretær i Norsk PEN, Carl Morten Iversen, bestyrelsesmedlem i Norsk PEN, William Nygaard, forlæggeren Trygve Åslund samt bestyrelsesmedlem i Dansk PEN, Niels Ivar Larsen

 

Ærede venner!

Modtag mine undskyldninger for den svinagtige opførsel, som det siddende hviderussiske regime har tilladt sig at udvise imod jer. Efter at have taget imod penge fra jer til jeres visum for straks efter alligevel nægte jer at komme ind i landet, derpå have tilbageholdt jer i lufthavnen uden mad og vand og siden sparket jer ud, som om I var forbrydere, har regimet endnu engang vist hele verden sin brutalitet og mangel på respekt for såvel sine egne borgere som deres gæster – ja, i det hele taget mangel på respekt for menneskerettigheder. Dette er samtidig en demonstration af regimets indstilling til kultur i alle ordets betydninger.

Sammen med mine undskyldninger vil jeg gerne rette en tak for alt det, som I gør for at hjælpe den hviderussiske kultur og litteratur til at stå imod og overleve i denne for os meget vanskelige tid. Vi anerkender jeres solidaritet, jeres støtte – og denne giver os styrke og gør det muligt for os at se på fremtiden med større forhåbninger. Selv i denne stund, hvor det kunne se ud til, at fremtiden ikke har nogen lyspunkter. Historisk er Hviderusland et europæisk land og vil forblive et sådant, uanset hvilke anstrengelser regimet gør sig for forandre landet efter sit eget forgodtbefindende. Jeg tror på, at med jeres hjælp og med støtte fra alle europæere, kommer Hviderusland til at vende tilbage til Europa. Lad mig – endnu engang – undskylde og takke jer!

 

Æresformand i Hviderussisk PEN, tidligere præsidentkandidat

Uladzimir Njaklajeju, Minsk, den 6. december

 

dec 072011
 

En delegation med medlemmer fra norsk og dansk PEN blev nægtet visum i Minsk lufthavn og var nødt til at vende hjem.

I Minsk lufthavn i Hviderusland blev en delegation med medlemmer fra Norsk PEN (bestyrelsesmedlem William Nygaard, forlæggeren Trygve Åslund og generalsekretær Carl Morten Iversen) og fra Dansk PEN (bestyrelsesmedlem og journalist Niels Ivar Larsen) nægtet visum og dermed adgang til Hviderusland. Hen over de næste to dage skulle de være mødtes med repræsentanter fra Hviderussisk PEN, Den Hviderussiske Forfatterforening, BAJ – det hviderussiske journalistforbund og lokale forfattere og udgivere. Turen havde været planlagt i månedsvis.

Ved ankomst til Minsk lufthavn tidligt mandag morgen (01:00) ønskede de besøgende at få visum til et to dages ophold i Minsk. Gruppen rejste som turister, da dette er den eneste måde at komme ind i landet. Delegationen var inviteret af et lokalt rejsebureau, og visumansøgninger, samt lufttransport og hotel booking var arrangeret af et norsk rejsebureau med speciale i Østeuropa. Alle forskriftsmæssige papirer blev korrekt præsenteret for det hviderussiske grænsepolitis jourhavende i visumkontoret i Minsk 2 International Airport.

»Betjentens første reaktion mod forevisning af min ansøgning og pas, var, at han ønskede at tale med den person, som skulle hente os og køre os til Minsk,« siger Iversen, der havde arrangeret turen. »Jeg ringede til ham, og de talte sammen. Øjensynligt var dette ikke tilstrækkeligt, og betjenten ønskede derpå at tale med repræsentanter fra det rejsebureau, der havde inviteret os. Jeg ringede til et nødopkaldsnummer uden resultat. Jeg ringede også til det norske rejsebureau, der prøvede at hjælpe, men uden resultat. Jeg forklarede den jourhavende betjent, at ingen ville besvare et opkald midt om natten – klokken var 03:00 lokal tid. Hans svar var, at vi i så fald burde være kommet med et tidligere fly.«

LÆS OGSÅ: Hviderussisk PEN undskylder bortvisning

Atmosfæren ved visumkontorets skranke blev ubehagelig, da to kvindelige turister fra Makedonien kom i voldsomt skænderi med fremmedpolitiet jourhavende. Da de havde forladt kontoret, indledte betjenten tilsyneladende sin behandling af vores visumansøgninger. På et tidspunkt bad han om visumgebyret og modtog i alt 360 euro for fire visa. Efter omkring 20 minutter ankom en dame i uniform og fik vores pas fra betjenten, bad os vente og forsvandt derpå. Efter et stykke tid blev vi eskorteret ned til bagagereceptionen for at få vores bagage, da lufthavnen var ved at lukke. Vi blev derefter eskorteret tilbage til visumkontoret. En lufthavnsbetjent eskorterede os herefter til et transitområde, hvor vi blev bedt om at vente under bevogtning af en kvindelig betjent. Meget få oplysninger blev givet, men vi blev gjort klart, at vi måtte vente til første flyafgang tilbage til Frankfurt, hvorpå vi ufortøvet ville blive sendt tilbage. Vores pas ville vi først få udleveret, når vi gik om bord til hjemrejsen.

Ingen yderligere forklaring blev givet. På et tidspunkt kom en kvindelig tolder, der talte et rimeligt engelsk. Hun forklarede, at dette var konsulens afgørelse, at den stod ikke til diskussion, og at han ikke havde begrundet den. Hun forklarede også, at de hviderussiske myndigheder var i deres god ret til at nægte indrejse, men alligevel gøre krav på visumgebyret. Ej heller fremgår det af grænsepolitiets bortvisningsordre, hvorfor delegationen ikke måtte besøge Hviderusland.

Vi blev tilbageholdt på et sted uden adgang til mad eller vand. På et tidspunkt, sagde et af medlemmerne af vores delegation, der har hjerteproblemer, at havde brug for vand til at tage sin medicin. Den kvindelige vagt misforstod, og troede, han forlangte at blive tilset af en læge. Efter et stykke tid kom en kvindelig læge og ønskede at undersøge ham, hvilket han bestemt modsatte sig – han ville kun have vand. Episoden førte til en ophidset diskussion mellem lægen og vores vagt. Omkring 6 om morgenen lokal tid var der to ledige pladser om på morgenflyet til Frankfurt, og to af delegationens medlemmer tog af sted. De fik deres pas ved gaten. De to resterende delegationsmedlemmer forlod Minsk med eftermiddagsflyet til Frankfurt, kl. 15.30.

Delegationsmedlem William Nygaard udtaler til det norske dagblad, Aftenpostens web-udgave: »Det er vigtigt for os at vise verden, hvilken slags regime der hersker i Hviderusland – dette er et af fokusområderne for PEN. Og det er vigtigt, at vi reagerer, når de opfører sig sådan her.«

Oslo, 5. december 2011

nov 212011
 

For at dissidenter kan operere på internettet kan det være afgørende, at de har mulighed for at gemme sig bag pseudonymer. Forståelsen for dette vilkår er dog ikke stor hos Facebooks ledelse. Nok var den sociale netværkstjeneste et uundværligt mobiliseringsværktøj ved Det Arabiske Forårs opstande, men grundlæggende er indstillingen hos Facebook, at brugeren skal være en forbruger - ikke en samfundsborger. Læs mere på Slate

nov 182011
 

FILM OM censur og ytringsfrihed

Den 9.-11. december danner København ramme for Artsfex, et globalt netværksmøde om kunstnerisk ytringsfrihed, arrangeret af Freemuse og Dansk PEN. Repræsentanter for over 1.200 internationale organisationer forventes at deltage, og øverst på dagsordenen står diskussioner om, hvor og hvordan kunstens stemmer bliver stækket verden over.

Cinemateket benytter lejligheden til at sætte fokus på en stribe film om organisationer og enkeltpersoner, der har hævet stemmen og sat en ny dagsorden. Fra den russiske journalist Anna Politkovskaya til den sydafrikanske sanger Roger Lucey. Fra Amazon-indianere til burmesiske munke. Deres mål og midler er vidt forskellige. Fælles for dem er, at de har haft en sag og modet til at kæmpe for den.

I samarbejde med Politiken Plus sætter vi desuden fokus på lækage-aktivisme. I oktober annoncerede organisationen WikiLeaks, at pengekassen var ved at være tom, og at man indtil videre ville stoppe sine ellers effektfulde offentliggørelse af hemmeligstemplede dokumenter fra bl.a. sikkerhedstjenester og statslige myndigheder verden over.

 

tirs 06. DEC. 19:00 / Entré 65 kr. / 40 kr.

FILM OG DEBAT: lækage-aktivismeNS FREMTID

FILM: Wikirebels (58 min.) + debat (40 min.)

Hvilken indflydelse har WikiLeaks haft på den måde, lovgivning og diplomati vil fungere i fremtiden? Vi viser dokumentarfilmen 'WikiRebels' fra sidste år (58 min., se omtale nedenfor), og efterfølgende er der debat med Politikens udlandsredaktør Michael Jarlner, pro-WikiLeaks-bloggeren Nikolaj Ringsted og medieforskeren Mette Mortensen.  Moderator: Professor Lene Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

 

____________________________________________________________________

 

 

 

tirs 06. DEC. 19:00 (MED DEBAT) + lør 10. DEC. 18:00 (UDEN DEBAT) / Entré 65 kr. / 40 kr.

WikiRebels

Jesper Huor, Bosse Lindquist, 2010 / 58 min.

Inden Julian Assange blev forsidestof som whistleblowernes gudfar, var han en undselig hacker med vigende blik og hestehale. 'WikiRebels' fortæller, hvordan hele WikiLeaks-projektet voksede fra en ung australiers tankesæt, blev bestøvet af knowhow fra hacker-organisationen German Chaos Computer Club, rystede regeringer i øst og vest – og dernæst gik delvist i opløsning. Og så byder filmen på debatskabende cases fra Island til Bagdad.

 

____________________________________________________________________

 

 

 

søn 11. DEC. 14:30 + ons 21. DEC. 21:00 / Entré 65 kr. / 40 kr.

A Bitter Taste of Freedom

Marina Goldovskaya, 2011 / 85 min.

Det meste af verden græd, da Anna Politkovskaya – prisbelønnet, frygtløs og evigt kritisk russisk journalist – blev likvideret i sin trappeopgang i Moskva i 2006. Hendes historie er fortalt før, men aldrig så intimt og nuanceret som i denne nye film lavet af en af Ruslands mest betydelige dokumentarister. De to var venner, og filmen er baseret på hele 20 års interview-optagelser, der aldrig tidligere har været vist.

 

____________________________________________________________________

fre 09. DEC. 21:45 / Entré 65 kr. / 40 kr.

Cultures of Resistance

Iara Lee, 2011 / 73 min.

Iara Lee er en brasiliansk-koreansk aktivist og instruktør ('Synthetic Pleasures') bosat i New York, og hendes nye film er endnu mere spraglet end hendes egen baggrund. Den er blevet til gennem et årtis rejser på fem kontinenter, hvor hun i bl.a. Iran, Burma, Amazonas, Niger og Libanon har indfanget eksempler på, at kunst og kreativitet kan bruges som våben i kamp for fred og retfærdighed. Ofte ret så bogstaveligt.

 

____________________________________________________________________

lør 10. DEC. 15:00 + ons 14. DEC. 16:30 / Entré 50 kr. / 35 kr.

Stopping the Music

Douglas Mitchell, 2002 / 54 min.

Den apartheid-kritiske folkrocker Roger Lucey blev i 70'ernes Sydafrika forsøgt udraderet af det hemmelige politi gennem hardcore koncert-sabotage og natlige ransagninger. De fleste var nok bukket under, men Lucey holdt ud. Og i 1995 begyndte så hjernen bag chikanen, politiagenten Paul Erasmus, at berette i detaljer om sine beskidte tricks. En slags kulturpolitisk 'De andres liv', hvor spion og offer udvikler en gensidig respekt!

 

PRAKTISK INFO:

 

Tid: 6.-21. december.

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55.

Billetbestilling: Tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.

Billetter kan bestilles fra 22. november (og muligvis før!).

Pris: 50-65 kr. (35-40 kr. for medlemmer af Cinemateket).

Yderligere oplysninger: Rasmus Brendstrup, rasmusb@dfi.dk, 33 74 34 12

 

 

 

nov 182011
 

På flere opfordringer bringer danskpen.dk her originalversionen af de gribende digte, som blev læst op den 2. november, da PEN-centre i mange lande markerede den mexicanske højtidsdag, De Dødes Dag, for at henlede opmærksomheden på Mexicos fortvivlende mange og uopklarede drab på journalister og forfattere. (Den danske version findes fortsat her:) Desværre må det konstateres, at den foruroligende udvikling fortsætter. Det er kun få dage siden en mexicansk blogger blev fundet halshugget. På liget var en seddel med påskriften: ’Det her skete for mig, fordi jeg ikke forstod, at jeg ikke skal rapportere på internettet’. (PEN international beretter om denne tragedie her).

Ønsker man at vide mere om De Dødes Dag kan vi for øvrigt varmt anbefale at lytte til radiomontagen Af vandet drikker vi død, som findes tilgængelig på den2radio.dk - det direkte link er her:http://den2radio.dk/udsendelser/af-vandet-drikker-vi-doed/

DÍA DE MUERTOS 2011

 

Poesía

 

 

Escritos para la campaña de PEN Internacional para el Día de Muertos 2011:

 

 

José Emilio Pacheco (1939 ~)

 

TRES POEMAS

1. El altar de los muertos

El mes atroz ya se fue

Y nos dejó tantos muertos

Que hasta el aire respira muerte

Y en el agua se bebe muerte.

No resisto la herida de tanta muerte.

México no puede ser el cementerio plural,

La inmensa fosa común

En que yace deshecho lo que esperábamos.

Al porvenir ya lo hundimos

En el abismo que se abre todos los días.

2. La hora de los niños

Los niños traficaban con una nueva especie de ratas,

Anilladas como langostas y de color magenta y celeste.

Sabor extraño al principio

Pero como el hambre no miente

Nos habituamos a hornearlas.

Ya que uno es lo que come

En menos de un año

Nos volvimos como ellas.

Primero los ojitos alarmados, la pelambre y la cola.

Poco después los dientes de taladro,

Las garras como sierra de partir huesos.

(¿Hará falta decir que a este respecto

No tuvieron gran cosa que enseñarnos?)

Ahora son hombres los niños que vivían de las ratas.

Actúan como sicarios de un poder invisible

Y poco a poco pero noche tras noche

Nos eliminan a balazos.

3. El mañana

A los veinte años me dijeron: “Hay

Que sacrificarse por el Mañana”.

Y ofrendamos la vida en el altar

Del dios que nunca llega.

Me gustaría encontrarme ya al final

Con los viejos maestros de aquel tiempo.

Tendrían que decirme si de verdad

Todo este horror de ahora era el Mañana.

 

 

 

 


Homero Aridjis (1940 ~)

 

LA VIOLENCIA EN MÉXICO COMENZÓ CON LOS DIOSES

La violencia en México comenzó con los dioses.

Antes de que hubiera ciudades y templos

ya había desmembrados, desollados y decapitados

en los ritos del alba. El Painal,

sicario de nuestro señor Huitzilopochtli,

ya descendía de los cerros

con un corazón humeante en las manos.

SOMOS HIJOS DE DIOSES CRUELES

Somos hijos de dioses crueles.

De nada sirve ver sus pirámides derruidas.

Aún no se borra la sangre en sus peldaños.

Aún sus manos asfixian nuestros sueños.

Su imagen está grabada en esas piedras.

Sus espectros andan en nuestras ciudades.

Al fondo de la pesadilla sus sicarios

nos acechan con puñales negros.

Aunque se vayan de esta tierra a otra parte,

volveremos a procrearlos, volverán a emerger

de nuestro adentro con nuestras facciones,

atroces, despiadados. Somos padres de dioses crueles.

 

Javier Sicilia (1956 ~)

 

Poem written for his son who was murdered aged 24 in March 2011, read in Cuernavaca, Morelos state, on 2 April 2011:

El mundo ya no es digno de la palabra
Nos la ahogaron adentro
Como te (asfixiaron),
Como te desgarraron a ti los pulmones

Y el dolor no se me aparta
sólo queda un mundo
Por el silencio de los justos
Sólo por tu silencio y por mi silencio, Juanelo.

 

 

After reading the poem, Sicilia said: "El mundo ya no es digno de la palabra, es mi último poema, no puedo escribir más poesía...la poesía ya no existe en mi” (“The world is not worthy of words. This is my last poem, I cannot write any more poetry… poetry doesn’t exist in me any longer.”)

 


Susana Chávez Castillo (1974-2011)[1]

 

SANGRE NUESTRA

 

Sangre mía,

de alba,

de luna partida,

del silencio.

de roca muerta,

de mujer en cama,

saltando al vacío,

Abierta a la locura.

Sangre clara y definida,

fértil y semilla,

Sangre incomprensible gira,

Sangre liberación de sí misma,

Sangre río de mis cantos,

Mar de mis abismos.

Sangre instante donde nazco adolorida,

Nutrida de mi última presencia.

Xavier Villaurrutia (1903-1950)

¿Será mía aquella sombra

Sin cuerpo se va pasando?

¿Y mía la voz perdida

Que va la calle incendiando?

Alberto Blanco (1951~)

TRÍPTICO NEGRO

I

El miedo levanta casas

límites sobre la ciudad

que barre el horizonte.

Desde la cima se asoma al mundo

inventando las justas distancias.

Del papel a la tinta,

de la puerta a las ventanas.

Entre cenizas escribe su evangelio.

II

Por la tarde los montes

De lomo encendido y amplio

Son contemplados en silencio.

Entre el follaje azul y naranja

Del cielo se pueden vislumbrar:

Las ruinas de la luz

Sobre un mar estrellado.

Del fuego recibe su paz el mundo.

III

Tratando de olvidar

El cuarto en el que se vive,

A voces llama a los demás.

Afuera la responde sordamente

La cruz de las ventanas cerradas.

En la calle un coche negro

Se perla con el frío.

Los árboles parpadean en la noche.

(de Giro de faros, 2003, Conaculta, México)

Nezahualcóyotl (1431-1472)[2]

Spanish:
¿Con qué he de irme?
¿Nada dejaré en pos de mi sobre la tierra?
¿Cómo ha de actuar mi corazón?
¿Acaso en vano venimos a vivir,
a brotar sobre la tierra?
Dejemos al menos flores
Dejemos al menos cantos


[1] Susana Chávez Castillo was a prominent poet and activist who led protests against the unsolved killings of women raped and killed in Ciudad Juárez, Chihuahua state. She herself was murdered in Ciudad Juárez in January 2011 (for more details, see list of Mexican Writers Killed and Disappeared 2006-2011).

[2] Nezahualcóyotl was the King of Texcoco, a wealthy city state allied with the Aztecs in neighbouring Tenochtitlán. He is considered one of the best representatives of the rich and refined pre-Hispanic poetry in Mexico. Many of his poems deal with death.

nov 182011
 

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei kæmper for at undgå fængslet i Beijing, alt imens han opfører sit største værk: hans skarpe kritik af Kinas styre og hans udfordring af begrænsningerne af individets mulighed for at udtrykke sig. Fra i morgen er han aktuel med en stor udstilling på Louisiana i Humlebæk. Læs mere i Dagbladet Information

nov 162011
 

Famous Chechen poet shot dead in 'contract killing'

MOSCOW, November 16 (RIA Novosti)
Prominent Chechen poet Ruslan Akhtakhanov who had angered Muslim separatists in the North Caucasus was shot dead in Moscow.

Akhtakhanov was shot five times in the head and leg as he parked his car on Begovaya St. late on Wednesday, police said.

He was a fervent advocate of Chechnya’s integrity within Russia and was also believed to have spent 47 days held hostage by Chechen separatists.

Mere her

 

 

 

 

nov 152011
 

Men Njaklajajeu hindres i at modtage prisen, som uddeles af Svensk PEN. Sedan 1985 delar Svenska PEN ut Tucholsky-priset (eller stipendiet) till en författare som gjort särskilda insatser för yttrandefriheten. Det har under årens lopp tillfallit namn som Salman Rushdie, Bei Dao och Nuruddin Farrah.

Svenska PEN har i år beslutat att ge priset till den belarusiske poeten och människorättsaktivisten Uladzimir Njakljajeu (Vladimir Neklajev). Denne har utmärkt sig som en fin lyriker och frispråkig förkämpe för yttrandefriheten. Vid demonstrationerna i samband med presidentvalet i december 2010, där han ställt upp som kandidat, misshandlades Njakljajeu svårt av säkerhetsstyrkor och ... Læs mere her: