En tegning siger mere end ord. Det er nok noget af det, som danskerne lærte af Muhammed-krisen, som brød ud for flere år siden, og som på sin vis aldrig er stoppet igen. Og fordi det hænger sådan sammen, så er bladtegnerne langt mere udsatte. Men samtidig er de også de forreste vogtere af ytringsfriheden – de politiske bladtegnere er faktisk pressefrihedens avantgarde, mener formanden for dansk PEN, Anders Jerichow.
Mød dagbladet Informations Rom-korrespondent, Mads Frese, i en samtale om den frie presses vilkår i Italien under Berlusconi.
»Løgneren har den fordel, at han på forhånd ved, hvad publikum gerne vil høre,« skrev filosoffen Hannah Arendt, der betragtede »beskedne, faktuelle kendsgerninger« som den offentlige samtales forudsætning og fundament.
Hvordan har debatten i Italien udviklet sig, siden Silvio Berlusconi i 1994 gik ind i politik? Hvilken rolle spiller det, at Berlusconis magtfulde medieimperium vil henstå intakt, selv efter at han har realiseret sin afgang?
Arrangementet, som kun er for PEN-medlemmer, finder sted i dagbladet Informations kantine, den 10. november, kl. 16:45 – 18:15. Der vil blive budt på kaffe og kage.
PS! Berlusconi er nok en mafiøs og skruppelløs condottiere, men farveløs er han ingelunde. Dyrk engang denne citatsamling fra Reuters.
Det finns regimer som har en fientlig inställning till sina medborgare. De tål inte minsta kritik och tar illa upp i så hög grad att de måste straffa människor med kroppsliga och själsliga medel. Fängelse för det som kallas politiska brott hör oskiljaktigt samman med auktoritära regimer. Læs mere i Dagens Nyheter
http://www.dn.se/kultur-noje/debatt-essa/forfattare-i-fangenskap-deras-drom-raddar-ocksa-oss
José Emilio Pacheco (1939- )
DE DØDES ALTER
Den grusomme måned er allerede forbi
Og har efterladt os med så mange døde
At selv luften ånder død
Og af vandet drikker vi død
Jeg klarer ikke såret af så megen død.
Mexico kan ikke være så manges kirkegård,
Den umådelige fællesgrav
Hvor vore håb ligger knust.
Fremtiden har vi sænket
I den afgrund der åbner sig hver dag.
BØRNENES TIME
Børnene handlede med en ny rotteart,
Med ringe som hummere og farvet magenta og himmelblå.
Med en mærkelig smag i begyndelsen
Men da sulten ikke lyver
Vænnede vi os til at tilberede dem i ovnen.
Da man er det man spiser
Blev vi på mindre end et år
Ligesom dem.
Først de små, vagtsomme øjne, hårene og halen.
Snart efter tænderne som borespidser,
Kløerne som bensave
(Er der grund til at sige at hvad det angår
Havde de ikke meget at lære os?)
Nu er de børn der levede af rotterne blevet mænd.
De handler som lejemordere for en usynlig magt
Og lidt efter lidt, nat efter nat
Udrydder de os med skud.
MORGENDAGEN
Da jeg var tyve fortalte de mig: ”Man
Skal ofre sig for morgendagen”.
Og vi ofrede livet på et alter
For den gud der aldrig kommer.
Her ved afslutningen ville jeg gerne mødes
Med de gamle mestre fra dengang.
De ville være nødt til at fortælle mig
Om al denne rædsel i dag virkelig var Morgendagen.
Oversættelse Jens Lohmann
José Emilio Pacheco betragtes som Mexicos største nulevende digter. Hans nærmest konverserende, antiretoriske stil, hans forkærlighed for metaforer og evnen til at koncentrere et udtryk, en historie, et tidsforløb i ganske få linier, har gjort ham populær i vide kredse, ikke mindst i de yngre generationer, som dyrker både hans poesi og hans kortprosa. Pacheco er kendt for sit humanistiske livssyn og kritiske syn på forholdene i Mexico. Han er det mest fremtrædende medlem af 50’er-generationen, der byggede videre på Octavio Paz og hans generations brud med den stive og selvhøjtidelige tradition, der havde domineret mexicansk digtning frem til revolutionen 1910-19, og den efterfølgende nationalisme. Pacheco modtog i 2009 den spansksprogede verdens fornemste litterære pris, Cervantes-prisen.
Homero Aridjis (1940-)
VOLDEN I MEXICO BEGYNDTE MED GUDERNE
Volden i Mexico begyndte med guderne.
Før der kom byer og templer
huggede man allerede lemmer og hoveder af andre,
flåede man allerede huden af andre
under morgenens ritualer. Painal,
Vor Herre Huitzilopochtlis lejemorder,
steg allerede ned fra bjergene
med et dampende hjerte i hænderne.
VI ER BØRN AF GRUMME GUDER
Vi er børn af grumme guder.
Synet af deres sammenstyrtede pyramider hjælper intet.
Endnu er blodet på trinene ikke slettet.
Endnu kvæler deres hænder vore drømme.
Deres billede står hugget i disse sten.
Deres genfærd går gennem vore byer.
Bag mareridtet står deres lejemordere
på lur med sorte dolke.
Om de så forlader landet, rejser andre steder hen,
vil vi atter avle dem, de vil atter dukke frem
af vort indre med vore træk,
grusomme og skånselsløse.
Vore børn er grumme guder.
Oversættelse: Iben Hasselbalch
Homero Aridjis er en flittig digter, forfatter, formidler af udenlandsk poesi (bragte bl.a. Ivan Malinovski til Mexico i 1981), miljøaktivist, tidligere præsident for International PEN (1997-2003). Hans poesi har udviklet sig fra at være domineret af metaforer, bl.a. under indflydelse af Octavio Paz, til en større enkelhed. Han er optaget af de førspanske kulturer og naturen, hvilket de seneste 20 år har præget hans digtning. Han henter bl.a. inspiration i indianske folks sange og ritualer. Om naturen siger han: ”Økologi er poesi. Natur og poesi er tæt forbundne. Jeg forsvarer vandet, jorden, træerne, dyrelivet ved at gøre dem til centrale temaer i mine digte”.
Alberto Blanco (1951-)
SORT TRIPTYKON
I
Frygten løfter husene,
Fra toppen stikker den ud over verden
skaber de rette afstande.
Fra papiret til blækket
fra døren til vinduerne.
I asken skriver den sit evangelium.
II.
Om eftermiddagen betragtes
de oplyste brede bjergrygge
i stilheden.
Mellem himlens blå og
orange løv glimter:
Lysets ruiner
på stjernehavet.
Verden modtager sin fred fra ilden.
III.
I et forsøg på at glemme
værelset hvor man lever,
man råber på de andre.
Udenfor svarer døvt
de lukkede vinduers kors.
En sort bil på gaden
perler med kulden.
Træerne blinker i natten.
Oversættelse: Thomas Boberg og Morten Søndergaard
Digter, essayist, oversætter, billedkunstner, musiker. For Alberto Blanco er der ingen grænser mellem kunstarterne. Hans baggrund som kemiingeniør, filosof og Kina-kender har præget hans digtning, som er konkret, søgende og reflekterende. Han er en af Mexicos mest oversatte digtere – og han har selv oversat udenlandske digtere, bl.a. Ivan Malinovski, som han mødte i Mexico i 1981. Han har oversat Malinovskis Vinterens hjerte til spansk
Susana Chávez Castillo (1974-2011)
VORT BLOD
Mit blod
af morgengry,
af udskåren måne,
af stilhed,
af livløs klippesten,
af kvinde i seng,
der springer ud i intetheden.
Åben mod vanviddet,
Klart og tydeligt blod,
frugtbart og spirende.
Ubegribeligt strømmer blodet.
Blod i frigørelse fra sig selv,
Blod er mine sanges flod,
Havet på bunden af mit afgrundsdyb.
Blod, øjeblikket hvor jeg fødes i smerte,
Næret af min sidste tilstedeværelse.
Oversættelse: Ingrid Agostoni
Susana Chávez Castillo var en fremtrædende digter og menneskeretsaktivist, bl.a. kendt for sin ledende rolle i protesterne mod de mange mord på unge kvinder i grænsebyen Ciudad Juárez, hvor hun blev myrdet de 6. januar 2011.
Javier Sicilia (1956-)
SIDSTE DIGT
Verden fortjener ikke længere ord
Det er slukket i vort indre
Ligesom du blev kvalt
Og flænget dine lunger
Sorgen viger ikke fra mig
Nu er der kun en verden
I de retfærdiges tavshed
I din tavshed og min tavshed, Juanelo.
Oversættelse: Iben Hasselbalch
Digteren Javier Sicilia skrev dette digt til sin søn Juanelo, der blev myrdet i marts 2011 24 år gammel uden for byen Cuernavaca, 100 km syd for Mexico By. Han læste digtet den 2. april 2011.
Efter at have læst digtet, sagde Sicilia: ”Verden er ikke længere værdig til ordet, dette er mit sidste digt, jeg kan ikke digte mere … poesien findes ikke længere i mig”
Xavier Villaurrutia (1903-50):
NATLIGT SKRIG
Er den min, den skygge der,
som går rundt helt uden krop?
Er den min, den fortabte stemme,
som sætter gaden i brand?
Oversættelse: Iben Hasselbalch
Fra Nostalgia de la muerte (Længsel efter døden, 1938)
En af Mexicos mest indflydelsesrige digtere og dramatikere. Hans tidlige værker er influeret af de franske symbolister. I 1930erne blev han en del af den mexicanske modernisme, der havde tidsskriftet Contemporáneos som omdrejningspunkt. Gruppens universalisme og afstandtagen fra den nye nationalisme efter revolutionen 1910-19 blev af venstrenationalistiske kunstnere som Diego Rivera nærmest betragtet som landsforræderi. Efterhånden holdt døden sit indtog i hans digte og korte enaktere. Døden blev hovedtemaet i hans værk. I dag dyrkes Villaurrutia som en af Mexicos største digtere.
Nezahualcóyotl (1431-1472)
ET MINDE JEG EFTERLADER MIG
Hvad skal jeg medbringe når jeg tager herfra?
Skal jeg intet efterlade her på jorden?
Hvordan bør mit hjerte handle?
Kom vi måske forgæves for at leve,
for at spire på jorden?
Lad os i det mindste efterlade blomster.
Lad os i det mindste efterlade sange.
Oversættelse: Jens Lohmann
Nezahualcóyotl var konge af Texcoco, en velstående bystat, der var allieret med aztekerne i nabobyen Tenochtitlán (den senere Mexico By). Han betragtes som en af de bedste eksponenter for den rige og raffinerede førspanske poesi i Mexico. Mange af hans digte beskæftiger sig med døden.
Hvad ligner det at brænde et magasin ned, fordi man ikke bryder sig om dets humor?
Man kan altid diskutere, om satire er velvalgt, klog og begrundet.
Men det er indiskutabelt, at vold som svar på ytringsfrihed er forstemmende, uklogt og uantageligt.
Charlie Hebdo er kendt for ikke at tage politiske eller religiøse hensyn. Det går efter alle slags magthavere – politiske, økonomiske og religiøse — og magasinet stiller konsekvent spørgsmålstegn ved dogmer af enhver karakter. Det har demokrati brug for.
Nogle gange er det smagfuldt, andre gange mindre eller overhovedet ikke. Er det sjovt, at Charlie-Hebdo udnævner Profeten Muhammed til redaktør af et særligt nummer om sharia? Måske ikke. Er det rimeligt at besvare med brandbomber? Definitivt nej.
Satire hører til demokratiets salt. Den kan godt være skarp uden at lægge befolkningsgrupper for had.
Attentatmændene i Paris har ingen ret til at øve vold på nogen religions vegne. Religiøse og ikke-religiøse i alle samfund har samme behov for ytringsfrihed — hellere mere end mindre.
Det er PENs opfattelse, at ytringsfrihed skal tages på ordet.
Det skal voldsmænd også. De vil gerne yppe kiv og grave grøfter, men det, der er brug for, er dialog og flere broer, ikke færre.
Brandattentatet på det franske satiriske magasin Charlie Hebdo kan kun fordømmes.
Dansk PEN
Det satiriske franske ugemagasin, Charlie-Hebdos redaktion blev natten til onsdag sat i flammer ved et attentat, hvis årsag tegner åbenlys: Charlie-Hebdo udgiver i dag et såkaldt sharia-nummer med “selveste profeten Muhammed som redaktør” – udgaven rummer tillige flere karikaturer af samme Muhammed, bl. a. på sin forside, hvor Muhammed udtaler: “100 piskeslag, hvis I ikke dør af grin!
“. Avisen Le Figaro skriver, at redaktionslokalet er fuldstændig udbrændt. Endvidere er Charlie-Hebdos hjemmeside blevet hacket – den er nu nede – men i en tid fremviste den et billede af den hellige moské i Mekka tilføjet slagordet: “No God but Allah”, mens en tekst skrevet på tyrkisk og engelsk under overskriften “For islam” fordømte afbildningen af profeten som forbudt i henhold til islam.
Mexicos fremtid ligger på bunden af afgrunden. Mexico er et af verdens farligste lande for journalister. Narkokarteller, militær, politi og politikere står bag et stigende antal drab og overgreb på skribenter og forfattere. Men de kæmper imod — fra bunden af afgrunden, skriver Jens Lohmann i Information