nov 152011
 

15. november markerede PEN INTERNATIONALs 'Writers in Prison Committee'

DEN FÆNGSLEDE FORFATTERS DAG

 

Kære medlemmer, kolleger og venner af PEN,

Den 15. November  markerede PEN-centre verden over Fængslede forfatteres Dag.

Fængslede forfatteres Dag er en årlig, international markering til støtte for og anerkendelse af kolleger, der gør modstand mod undertrykkende regimers krænkelser af deres basale ret til ytringsfrihed, og som udsættes for trusler og angreb, fordi de hævder retten til at indsamle og dele informationer.

Igen i år vil vi sætte fokus på et antal konkrete sager, fordelt på fem geografiske regioner, som er repræsentative for de typer af angreb og trusler mod kolleger, som vi ser rundt om i verden:

 

Reeyot Alemu (Ethiopia): political columnist who has been held incommunicado and without charge since her arrest on 21st of June 2011. Ms. Alemu is believed to be detained under Ethiopia’s sweeping 2009 antiterrorism law.  Susana Chavez (Mexico): poet and human rights activist who was murdered on 6 January 2011 in an attack many have claimed was the result of her writing and activism.  Tashi Rabten (Tibet): poet and essayist, convicted of inciting separatism for a collection of political articles he wrote concerning the suppression of the March 2008 protests in Lhasa. Abdul-Jalil Al-Singace (Bahrain): activist and online blogger who has been sentenced to life imprisonment for publicising the deteriorating human rights situation in his home country.  Nadim Sener and Ahmet Shik (Turkey): journalists who have been detained for writing books and articles disclosing police and other high level links to individuals arrested in the Ergenekon case under which over 200 people are accused of being involved in coup plots.

 

Flere oplysninger om de enkelte sager kan findes på PEN International’s webside: www.internationalpen.dk

Dagen bruges også til at mindes de 34 andre skribenter, der er myrdet siden 15. november 2010. Se længere nede:

 

 

Marian Botsford Frasier, der er forkvinde for Writers in Prison-komiteen, skriver i anledning af dagen:

Today is the 30th annual PEN International Day of the Imprisoned Writer. When I was in Stockholm a year ago for Swedish PEN’s annual event, I was told by someone that the Day of the Imprisoned Writer was proposed to PEN in 1981 by one of our esteemed presidents, Arthur Miller. Over thirty years, it‘s become a date that many PEN centres use to raise awareness, fundraise; it’s a date on which prizes are announced, a day on which PEN members come together with friends and supporters to mark the two central enterprises of PEN, promoting literature and defending freedom of expression.

As always, the WiPC staff has prepared background materials and a news release, highlighting current emblematic cases from the casebook; click here to see this year’s list. Some centres choose one or more of these cases for their own events; other centres use November 15 as a key public date in ongoing work on behalf of honorary members.

This year, because of recent disturbing events in Turkey, including the detention of publisher Ragip Zarakolu, among others, some centres are focusing on Turkey, and several are working together, with our colleagues from IPA, on a Turkey strategy. Norwegian PEN President, Anders Heger, has written a terrific op-ed about Ragip, who has many friends in PEN centres around the world; read here.

 

Siden 15. november 2010 er 34 forfattere/journalister blevet dræbt. Vi bringer her listen over deres navne. Æret være deres minde. 

2010

1.   28 December,  China               SUN Hongjie     Senior reporter
2011
1.    5 January , Pakistan             Ilyas Nazar                           Journalist
2.    6 January,  Mexico                Susana CHAVEZ                 Poet and human rights advocate
3.    23 January, India                  Umesh RAJPUT                  Reporter
4.    17 Febuary, Iraq                     Hila Al Ahmad                   Journalist
5.       8 March,   Mexico                Noel LOPEZ OLGUIN        Journalist
6.    18 March,   Yemen                M. Y. AL-MALAYIA         Journalist
7.      5 April,   Bahrain                   Karim Fakhrawi               Newspaper founder and journalist
8.       5 April, Pakistan                   Zaman IBRAHIM             Crime reporter
9.     14 April, P. A.                         Vittorio Arrigoni               Journalist and activist
10.   21 April, Bolivia                   David NINO de GUZMAN                      News director, journalist
11.     3 May, Brazil                        Valério NASCIMENTO                      Newspaper owner and journalist
12.    17 May, Venezuela             Wilfred Iván OJEDA PERALTA             Political columnist and activist
13.    31 May, Pakistan                 Syed Saleem SHAHZAD                        Journalist and writer
14.     Late May, Ivory Coast      Lago SYLVAIN                    Journalist
15.    8 June,  North Ossetia       Shamil DZHIKAYEV            Poet
16.    11 June,  India                    Jyotirmoy DEY                        Investigations editor
17.    13 June, Mexico                 Pablo RUELAS BARRAZA    Journalist
18.    15 June, Brazil                    Ednaldo FIGUEIRA                  Blogger and newspaper owner
19.    20 June,  Mexico                Miguel Angel LOPEZ VELASCO      Journalist and editor
20.    3 July,  Mexico                  Angel CASTILLO CORONA      Journalist
21.    5 July, Syria                       Ibrahim QASHOUSH                  Poet and song writer
22.   30 June, Colombia           Luis Eduardo GOMEZ                      Journalist
23.   29 July, Mexico                 Yolanda ORDAZ De La CRUZ                Crime reporter
24.    5 August, Brazil                 Auro IDA                                                  Political columnist
25.    23 August, Pakistan        Muneer SHARIK                               Journalist
26.    24 August, Mexico           Humberto MILLAN SALAZAR                 Political columnist
27.     1 September, Mexico     Ana María YARCE VIVEROS                Reporter and magazine founder
28.     1 September, Mexico     Rocio GONZALEZ TRAPAGA                Freelance journalist
29.      8 September, Iraq          Hadi Al-MAHDI                                  Journalist, playwright
30.    27 September, Mexico    María Elizabeth MARCIAS CASTRO     Editor and blogger
31.    4 October, India                 Ramesh SINGLA                               Journalist
32.    7 October, Pakistan          Faisal QURESHI                                     Editor
33.    7 October,  Philippines    Jonson PASCUAL                            Journalist
 
Kontakt evt.:
Mille Rode, journalist
Dansk PEN
Dronningensgade 14
1420 København K
Telefon +45 32 95 44 17
Mobil +45 40 45 44 19
nov 132011
 

Et stort flertal ønsker ikke at beskytte religion mod blasfemi, kritik og satire. Det viser en meningsmåling, udført af Dansk PEN på weekendens Bogforum i København.

Flere end 1000 gæster på Bogforum blev spurgt, om ’religioner og religiøse dogmer (skal) beskyttes mod kritik og satire. Det svarede 82,6 pct. nej til. Kun 17,4 pct. svarede ja.

Dansk PEN spurgte også om holdningen til lovforbud mod spredning af racisme. I alt 85 pct. sagde ja til, at’ mindretal af etnisk,
racemæssig, religiøs og seksuel karakter (skal) beskyttes mod spredning af ringeagt/dæmonisering’. I alt 15 pct. svarede nej.

”Racisme og blasfemi har i snart mange år hørt til de mest ømme tæer i dansk offentlig debat”,  siger PENs formand, Anders
Jerichow. ”Vi ønskede derfor at afsøge de principielle holdninger til spørgsmålet om begrænsning og ansvarliggøre rammerne for ytringsfrihed”.

”Jeg finder resultatet af afstemningen overraskende klart. Vi havde ventet et mere sammensat resultat efter, at vores undersøgelse
har vakt stor debat på Bogforum”.
Dansk PEN vil efter sin ’folkeafstemning’ på Bogforum tage initiativ til en kulturpolitisk høring i februar om dansk lovgivning og retspraksis, når det
gælder blasfemi og racisme.
I blasfemi-afstemningen deltog 1060. Heraf stemte 876 imod en lovbeskyttelse - 184 stemte for.
I racisme-afstemningen deltog 1069. Heraf stemte 157 imod lovbeskyttelse – 912 stemte for.

Kontakt evt:
Mille Rode 32 95 4417
Klaus Slavensky 2124 1806
Anders  Jerichow, fmd 4074 6061

nov 112011
 

 

Dansk PEN gennemfører på weekendens Bogforum en folkeafstemning om behovet for et forbud mod racisme og mod blasfemi.

Gæsterne på Bogforum vil kunne stemme ja eller nej til at beskytte mindretal af etnisk, religiøs eller seksuel karakter mod spredning af ringeagt eller dæmonisering, såkaldt hatespeech.

Desuden kan de stemme ja eller nej til behovet for at beskytte religioner mod dæmonisering.

Afstemningen løber til søndag kl. 15. Resultatet fremlægger ved afslutningen af Bogforum.

 

Du kan også komme og lytte til FRIE ORD på PENs stand 33. Se talerlisten længere nede

 

Lørdag kl. 17:00 på Bogcafé-scenen er Dansk PEN vært for en debat om Hate Speech.  

Mød debattørerne: Overborgmester Frank Jensen, jurist, forfatter m.v. Preben Wilhjelm samt

journalist, forfatter og formand for Dansk PEN Anders Jerichow

Ordstyrer er Klaus Slavensky.

Lørdag kl. 17:40 på Gyldendals scene afvikles desuden en Unika-auktion til fordel for PENs arbejde.

Signerede værker af Orhan Pamuk, Karl Ove Knausgaard, Herta Müller og mange, mange flere bortauktioneres

til fordel for PENs arbejde for fængslede og forfulgte forfattere.

 

 

TALERLISTE FOR FRIE ORD

 

Fredag 11. nov.

 

12:45 – Rushy Rashid

 

13:45 – Knud Vilby

 

14:45 – Hanne Marie Svendsen

 

15:45 – Anders Jerichow

 

16:45 – Klaus Slavensky

 

 

 

Lørdag 12. nov.

 

11:45 – Lone Kühlmann

 

12:45 – Rune Engelbrecht

 

13.45 – Tarek Omar

 

14:45 – Niels Barfoed

 

15:45 – Adil Erdem

 

16:45 – Özlem Cekic

 

 

 

17:00 - Bogcafé-scenen: Debat om Hate Speech

 

Overborgmester Frank Jensen, jurist, forfatter m.v. Preben Wilhjelm samt

 

journalist, forfatter og formand for Dansk PEN Anders Jerichow

 

ordstyrer Klaus Slavensky.

 

 

 

17:40 - Gyldendals-scenen: Unika-auktion til fordel for PENs arbejde.

 

Signerede værker af Orhan Pamuk, Karl Ove Knausgaard, Herta Müller og mange, mange flere bortauktioneres

 

til fordel for PENs arbejde for fængslede og forfulgte forfattere.

 

 

 

Søndag 14. nov.

 

10:45 – Paula Larrain

 

11:45 – Manu Sareen

 

12:45 – Kirsten Thorup

 

13:45 – Naser Khader

 

14:45 – Klaus Rothstein

 

15:45 – Bent Melchior

 

16:45 - Olav Hergel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

nov 102011
 

 

En tegning siger mere end ord. Det er nok noget af det, som danskerne lærte af Muhammed-krisen, som brød ud for flere år siden, og som på sin vis aldrig er stoppet igen. Og fordi det hænger sådan sammen, så er bladtegnerne langt mere udsatte. Men samtidig er de også de forreste vogtere af ytringsfriheden - de politiske bladtegnere er faktisk pressefrihedens avantgarde, mener formanden for dansk PEN, Anders Jerichow.

 

nov 102011
 

Journalistik i et land uden kendsgerninger - et møde med Mads Frese

Historien om en demokratisk offentligheds fremadskridende forfald.

Mød dagbladet Informations Rom-korrespondent, Mads Frese, i en samtale om den frie presses vilkår i Italien under Berlusconi.

»Løgneren har den fordel, at han på forhånd ved, hvad publikum gerne vil høre,« skrev filosoffen Hannah Arendt, der betragtede »beskedne, faktuelle kendsgerninger« som den offentlige samtales forudsætning og fundament.

Hvordan har debatten i Italien udviklet sig, siden Silvio Berlusconi i 1994 gik ind i politik? Hvilken rolle spiller det, at Berlusconis magtfulde medieimperium vil henstå intakt, selv efter at han har realiseret sin afgang?

Arrangementet, som kun er for PEN-medlemmer, finder sted i dagbladet Informations kantine, den 10. november, kl. 16:45 – 18:15. Der vil blive budt på kaffe og kage.

PS! Berlusconi er nok en mafiøs og skruppelløs condottiere, men farveløs er han ingelunde. Dyrk engang denne citatsamling fra Reuters.

 

nov 082011
 

Det finns regimer som har en fientlig inställning till sina medborgare. De tål inte minsta kritik och tar illa upp i så hög grad att de måste straffa människor med kroppsliga och själsliga medel. Fängelse för det som kallas politiska brott hör oskiljaktigt samman med auktoritära regimer. Læs mere i Dagens Nyheter

 

http://www.dn.se/kultur-noje/debatt-essa/forfattare-i-fangenskap-deras-drom-raddar-ocksa-oss

nov 082011
 

José Emilio Pacheco (1939- )

DE DØDES ALTER

Den grusomme måned er allerede forbi
Og har efterladt os med så mange døde
At selv luften ånder død
Og af vandet drikker vi død

Jeg klarer ikke såret af så megen død.
Mexico kan ikke være så manges kirkegård,
Den umådelige fællesgrav
Hvor vore håb ligger knust.

Fremtiden har vi sænket
I den afgrund der åbner sig hver dag.

 

 

BØRNENES TIME

Børnene handlede med en ny rotteart,
Med ringe som hummere og farvet magenta og himmelblå.
Med en mærkelig smag i begyndelsen
Men da sulten ikke lyver
Vænnede vi os til at tilberede dem i ovnen.

Da man er det man spiser
Blev vi på mindre end et år
Ligesom dem.
Først de små, vagtsomme øjne, hårene og halen.
Snart efter tænderne som borespidser,
Kløerne som bensave
(Er der grund til at sige at hvad det angår
Havde de ikke meget at lære os?)

Nu er de børn der levede af rotterne blevet mænd.
De handler som lejemordere for en usynlig magt
Og lidt efter lidt, nat efter nat
Udrydder de os med skud.

 

 

MORGENDAGEN

Da jeg var tyve fortalte de mig: ”Man
Skal ofre sig for morgendagen”.

Og vi ofrede livet på et alter
For den gud der aldrig kommer.

Her ved afslutningen ville jeg gerne mødes
Med de gamle mestre fra dengang.

De ville være nødt til at fortælle mig
Om al denne rædsel i dag virkelig var Morgendagen.

 

Oversættelse Jens Lohmann

 

José Emilio Pacheco betragtes som Mexicos største nulevende digter. Hans nærmest konverserende, antiretoriske stil, hans forkærlighed for metaforer og evnen til at koncentrere et udtryk, en historie, et tidsforløb i ganske få linier, har gjort ham populær i vide kredse, ikke mindst i de yngre generationer, som dyrker både hans poesi og hans kortprosa. Pacheco er kendt for sit humanistiske livssyn og kritiske syn på forholdene i Mexico. Han er det mest fremtrædende medlem af 50’er-generationen, der byggede videre på Octavio Paz og hans generations brud med den stive og selvhøjtidelige tradition, der havde domineret mexicansk digtning frem til revolutionen 1910-19, og den efterfølgende nationalisme. Pacheco modtog i 2009 den spansksprogede verdens fornemste litterære pris, Cervantes-prisen.

 

 

 

Homero Aridjis (1940-)

 

VOLDEN I MEXICO BEGYNDTE MED GUDERNE

Volden i Mexico begyndte med guderne.
Før der kom byer og templer
huggede man allerede lemmer og hoveder af andre,
flåede man allerede huden af andre
under morgenens ritualer. Painal,
Vor Herre Huitzilopochtlis lejemorder,
steg allerede ned fra bjergene
med et dampende hjerte i hænderne.

 

VI ER BØRN AF GRUMME GUDER

Vi er børn af grumme guder.
Synet af deres sammenstyrtede pyramider hjælper intet.
Endnu er blodet på trinene ikke slettet.
Endnu kvæler deres hænder vore drømme.

Deres billede står hugget i disse sten.
Deres genfærd går gennem vore byer.
Bag mareridtet står deres lejemordere
på lur med sorte dolke.

Om de så forlader landet, rejser andre steder hen,
vil vi atter avle dem, de vil atter dukke frem
af vort indre med vore træk,
grusomme og skånselsløse.
Vore børn er grumme guder.

 

Oversættelse: Iben Hasselbalch

Homero Aridjis er en flittig digter, forfatter, formidler af udenlandsk poesi (bragte bl.a. Ivan Malinovski til Mexico i 1981), miljøaktivist, tidligere præsident for International PEN (1997-2003). Hans poesi har udviklet sig fra at være domineret af metaforer, bl.a. under indflydelse af Octavio Paz, til en større enkelhed. Han er optaget af de førspanske kulturer og naturen, hvilket de seneste 20 år har præget hans digtning. Han henter bl.a. inspiration i indianske folks sange og ritualer. Om naturen siger han: ”Økologi er poesi. Natur og poesi er tæt forbundne. Jeg forsvarer vandet, jorden, træerne, dyrelivet ved at gøre dem til centrale temaer i mine digte”.

 

 

Alberto Blanco (1951-)
SORT TRIPTYKON

I
Frygten løfter husene,

Fra toppen stikker den ud over verden
skaber de rette afstande.

Fra papiret til blækket
fra døren til vinduerne.

I asken skriver den sit evangelium.

II.
Om eftermiddagen betragtes
de oplyste brede bjergrygge
i stilheden.

Mellem himlens blå og
orange løv glimter:

Lysets ruiner
på stjernehavet.

Verden modtager sin fred fra ilden.

III.
I et forsøg på at glemme
værelset hvor man lever,
man råber på de andre.

Udenfor svarer døvt
de lukkede vinduers kors.

En sort bil på gaden
perler med kulden.

Træerne blinker i natten.

 

Oversættelse: Thomas Boberg og Morten Søndergaard

 

Digter, essayist, oversætter, billedkunstner, musiker. For Alberto Blanco er der ingen grænser mellem kunstarterne. Hans baggrund som kemiingeniør, filosof og Kina-kender har præget hans digtning, som er konkret, søgende og reflekterende. Han er en af Mexicos mest oversatte digtere – og han har selv oversat udenlandske digtere, bl.a. Ivan Malinovski, som han mødte i Mexico i 1981. Han har oversat Malinovskis Vinterens hjerte til spansk

 

 

 

Susana Chávez Castillo (1974-2011)

VORT BLOD

Mit blod
af morgengry,
af udskåren måne,
af stilhed,
af livløs klippesten,
af kvinde i seng,
der springer ud i intetheden.
Åben mod vanviddet,
Klart og tydeligt blod,
frugtbart og spirende.
Ubegribeligt strømmer blodet.
Blod i frigørelse fra sig selv,
Blod er mine sanges flod,
Havet på bunden af mit afgrundsdyb.
Blod, øjeblikket hvor jeg fødes i smerte,
Næret af min sidste tilstedeværelse.

Oversættelse: Ingrid Agostoni

Susana Chávez Castillo var en fremtrædende digter og menneskeretsaktivist, bl.a. kendt for sin ledende rolle i protesterne mod de mange mord på unge kvinder i grænsebyen Ciudad Juárez, hvor hun blev myrdet de 6. januar 2011.

 

 

Javier Sicilia (1956-)

SIDSTE DIGT

Verden fortjener ikke længere ord
Det er slukket i vort indre
Ligesom du blev kvalt
Og flænget dine lunger
Sorgen viger ikke fra mig
Nu er der kun en verden
I de retfærdiges tavshed
I din tavshed og min tavshed, Juanelo.

 Oversættelse: Iben Hasselbalch

Digteren Javier Sicilia skrev dette digt til sin søn Juanelo, der blev myrdet i marts 2011 24 år gammel uden for byen Cuernavaca, 100 km syd for Mexico By. Han læste digtet den 2. april 2011.
Efter at have læst digtet, sagde Sicilia: ”Verden er ikke længere værdig til ordet, dette er mit sidste digt, jeg kan ikke digte mere … poesien findes ikke længere i mig”

 

 

Xavier Villaurrutia (1903-50):

NATLIGT SKRIG

Er den min, den skygge der,
som går rundt helt uden krop?
Er den min, den fortabte stemme,
som sætter gaden i brand?

Oversættelse: Iben Hasselbalch

Fra Nostalgia de la muerte (Længsel efter døden, 1938)
En af Mexicos mest indflydelsesrige digtere og dramatikere. Hans tidlige værker er influeret af de franske symbolister. I 1930erne blev han en del af den mexicanske modernisme, der havde tidsskriftet Contemporáneos som omdrejningspunkt. Gruppens universalisme og afstandtagen fra den nye nationalisme efter revolutionen 1910-19 blev af venstrenationalistiske kunstnere som Diego Rivera nærmest betragtet som landsforræderi. Efterhånden holdt døden sit indtog i hans digte og korte enaktere. Døden blev hovedtemaet i hans værk. I dag dyrkes Villaurrutia som en af Mexicos største digtere.


 

Nezahualcóyotl (1431-1472)

ET MINDE JEG EFTERLADER MIG

Hvad skal jeg medbringe når jeg tager herfra?
Skal jeg intet efterlade her på jorden?
Hvordan bør mit hjerte handle?
Kom vi måske forgæves for at leve,
for at spire på jorden?
Lad os i det mindste efterlade blomster.
Lad os i det mindste efterlade sange.

Oversættelse: Jens Lohmann

Nezahualcóyotl var konge af Texcoco, en velstående bystat, der var allieret med aztekerne i nabobyen Tenochtitlán (den senere Mexico By). Han betragtes som en af de bedste eksponenter for den rige og raffinerede førspanske poesi i Mexico. Mange af hans digte beskæftiger sig med døden.

PEN: Hvad ligner det …?

 Posted by on 2. november 2011  Nyt fra Dansk PEN
nov 022011
 

Hvad ligner det at brænde et magasin ned, fordi man ikke bryder sig om dets humor?

Man kan altid diskutere, om satire er velvalgt, klog og begrundet.

Men det er indiskutabelt, at vold som svar på ytringsfrihed er forstemmende, uklogt og uantageligt.

Charlie Hebdo er kendt for ikke at tage politiske eller religiøse hensyn. Det går efter alle slags magthavere – politiske, økonomiske og religiøse -- og magasinet stiller konsekvent spørgsmålstegn ved dogmer af enhver karakter. Det har demokrati brug for.

Nogle gange er det smagfuldt, andre gange mindre eller overhovedet ikke. Er det sjovt, at Charlie-Hebdo udnævner Profeten Muhammed til redaktør af et særligt nummer om sharia? Måske ikke. Er det rimeligt at besvare med brandbomber? Definitivt nej.

Satire hører til demokratiets salt. Den kan godt være skarp uden at lægge befolkningsgrupper for had.

Attentatmændene i Paris har ingen ret til at øve vold på nogen religions vegne. Religiøse og ikke-religiøse i alle samfund har samme behov for ytringsfrihed -- hellere mere end mindre.

Det er PENs opfattelse, at ytringsfrihed skal tages på ordet.

Det skal voldsmænd også. De vil gerne yppe kiv og grave grøfter, men det, der er brug for, er dialog og flere broer, ikke færre.

Brandattentatet på det franske satiriske magasin Charlie Hebdo kan kun fordømmes.

Dansk PEN

Brandattentat mod Charlie-Hebdo

 Posted by on 2. november 2011  Nyt fra Dansk PEN
nov 022011
 

Det satiriske franske ugemagasin, Charlie-Hebdos redaktion blev natten til onsdag sat i flammer ved et attentat, hvis årsag tegner åbenlys: Charlie-Hebdo udgiver i dag et såkaldt sharia-nummer med "selveste profeten Muhammed som redaktør" – udgaven rummer tillige flere karikaturer af samme Muhammed, bl. a. på sin forside, hvor Muhammed udtaler: "100 piskeslag, hvis I ikke dør af grin!". Avisen Le Figaro skriver, at redaktionslokalet er fuldstændig udbrændt. Endvidere er Charlie-Hebdos hjemmeside blevet hacket - den er nu nede - men i en tid fremviste den et billede af den hellige moské i Mekka tilføjet slagordet: "No God but Allah", mens en tekst skrevet på tyrkisk og engelsk under overskriften "For islam" fordømte afbildningen af profeten som forbudt i henhold til islam.

nov 022011
 

Mexicos fremtid ligger på bunden af afgrunden. Mexico er et af verdens farligste lande for journalister. Narkokarteller, militær, politi og politikere står bag et stigende antal drab og overgreb på skribenter og forfattere. Men de kæmper imod — fra bunden af afgrunden, skriver Jens Lohmann i Information