dec 182014
 
Illustration: Jesper Waldersten

Illustration: Jesper Waldersten The Dissident Blog

Så er der nyt fra Svensk PENs dissidentblog, som i dette nummer tager LGBTQ-personers rettigheder og ytringsfrihedsret i lande som Rusland, Iran og Nigeria under luppen, og ser på hvordan den seneste bølge af LGBTQ-fjentlige love, som bliver vedtaget rundt omkring i verden påvirker deres ret til at tale om de trusler og den chikane, de udsættes for.

The Dissident Blog #15 går i tolv tekster i dybden med disse spørgsmål og behandler de lande, hvor situationen for LGBTQ-personer og organisationer i stigende grad tilspidses: Rusland, Iran, Kirgisistan, Grækenland, Nigeria og Zimbabwe. Ni forfattere og skribenter beretter om deres virkelighed. Fem af dem lever i dag på flugt på grund af, at de enten er homo- eller transseksuelle eller har arbejdet med LGBTQ-spørgsmål.

Ola Larsmo indkapsler problematikken i sit forord: "Når man begynder at tale om noget forbudt, synes modstand at følge ens slags cyklus, som ser ens ud, uafhængigt af stoffet som sådan. Hvad enten man taler om slaveri, kvinders rettigheder eller LGBTQ-personers ret til at være en del af samfundet, lader det til, at modstanden følger den samme kurve. Først siger man: Det er ikke vigtigt, det behøver vi ikke grave i. Sidenhen følger latterliggørelsen: Hvordan ville det ikke se ud, hvis man slap slaverne fri? Hvordan skulle det gå, hvis kvinderne fik stemmeret? Det siger jo sig selv, at det ikke kan gå. Så kommer den farligste fase: volden, fængslingerne, truslerne. De kommer ikke først, men først når frihed faktisk begynder at være inden for rækkevidde."

 

 

Læs blandt andet om:

Jude Dibia | De vi var

 

I januar i år vedtog Nigeria en anti-homo-lov, som gør det kriminelt at være homoseksuel og forbyder LGBTQ-organisationer. Denne lov tvang den nigerianske forfatter Jude Dibia til at forlade landet. Hans værk behandler spørgsmål som seksualitet, kønsroller, race og stigmatiseringen af HIV/AIDS i vore dagen Afrika. I novellen "De vi var" skildrer han en homoseksuel mands hårde hverdag i Nigeria.

Juliet Jacques | En eftermiddag i Bisjkek

Juliet Jacques optrådte på PEN Internationals kongres i Kirgisistan, hvor hun berettede om transpersoners situation i Thatchers England, da Storbritannien havde en censur, "Section 28", som minder om den nuværende propagangalov i Rusland. Situationen for de kirgisiske aktivister hun mødte, var på en gang den samme og ulig den britiske virkelighed i 1990'erne.

Natalja Afanasijeva | En kunstig frygt

Loven som forbyder diskussion af "utraditionelle  samlevsformer" i Rusland i dag, skyder ikke kun skylden på LGBTQ-grupper. Den tjener også til at usynliggøre reelle problemer og hvordan samfundet rent faktisk ser ud - i et land, hvor flertallet af familier allerede i praksis er "enkønnede", skriver den russiske journalist Natalja Afanasijeva.

 

Læs hele bloggen her: http://www.dissidentblog.org/en/articles/threats-against-lgbt-people-threat-our-freedom-speech

 

The Dissident Blog

The Dissident Blog

 

 

nov 262014
 

Traditionen tro sender Dansk PENs medlemmer bøger og skriver hilsner i december, til fængslede kolleger verden over .

Det sker i år ved en sammenkomst i Dansk PENs lokaler den 15. december kl. 17-19.30

Tilmelding til Dansk PENs sekretariat.

Deltagerne opfordres til at  medbringe bøger fra egne hylder på engelsk/tysk/fransk/arabisk/kinesisk/russisk. Husk, at der højest sandsynligt er andre end de som bøgerne er tiltænkt, der kikker med, så det er ikke al litteratur der egner sig til formålet.

 

nov 242014
 

Muharrem Erbey
Foto: Murat Kuseyri

Af Necati Harmankaya, PhD

I ugens løb kunne den kurdiske kultur- og politiske elite være stolte af en endnu en prestigefyldt ærespris i rækken af flere de seneste år. Organisationen for forfatteres ytringsfrihed, PEN, der snart fylder 100 år på verdensplan, har en afdeling i Sverige, som i en lang årrække har haft fingeren på pulsen ift., hvad der rører sig i kurdiske egne. For knap 2 uger siden meddelte bestyrelsen, at man i år havde fundet den tidligere formand for Foreningen for Menneskerettigheder (IHD) i Diyarbakir, Muharrem Erbey, værdig for årets Tucholskypris. Prisen forklarer PEN ved, at Erbey "gennem sit sproglige og sociale engagement med fredlige middler har forsvaret sit sprog og minoriteters kulturelle rettigheder."

Muharrem Erbey blev den tredje kurder gennem tiden, der har modtaget prisen. De tidligere var Sherko Bekas og Salim Bereket.

Modtagelsen af Tucholskypris vakte forventeligt stor glæde hos Erbey som hans nære venner, der solidt har værnet om Erbey under hans tid i Diyarbakirs berygtede fængsel under de såkalte KCK-anklager. Under min samtale med ham lagde han ikke skjul på henrykkelsen herfor:

”Flere svenske intellektuelle har ikke tilbageholdt deres støtte og humanitære forståelse for situationen. Støtten særligt fra svenske PEN har været massiv og samvittighedsfuld. Sverige er et koldt land, men menneskerne er varme. Under de iskolde dage bag tremmerne, varmede vore svenske venners solidariske breve vores hjerter. Det var fortrinligt, at de varme følelser fandt genklang mellem linjerne.”

Støtten blev ikke fortolket alene venskabeligt:

”Vi er menneskerettighedsforkæmpere, men vores kurdiske identitet står frem som det første. Vi kan således samtidig forstå denne opbakning som en støtte til demokratisering af Tyrkiet.”

Han noterede dog, at med Sverige i spidsen, så burde skandinaviske lande, der generelt er mere tolerante og demokratiske, udvise større mod til at sætte pres på Tyrkiet for at rydde forhindringen for basale menneskerettigheder af vejen.

”Det kurdiske folk har rejst sig mod assimilation 29 gange under de sidste to århundreder. AKP-regeringen kom til magten med løfter om et paradigmeskifte, men fra og med 2005 så vi til et andet ansigt af administrationen.”

Muharrem Erbey
Foto: Murat Kuseyri

Tiden i fængslet, sultestrejken og fredsprocessen

Muharrem Erbey blev juleaften 2009 bragt i forhør under anklager om medlemskab af KCK, Kurdistan Associations Union, og sad varetægtsfængslet i 10 måneder før retten modtog anklageskriften. Dernæst fulgte sammenlagt 4,5 år i fængslet – en skæbne som snarligt sagt 5.000 andre civile ligesindede delte. Dette skal ikke forstås som det lyder, forstod jeg på Muharrem Erbey:

”I fængslet lærer man sig at fordøje indtryk, følelser og tanker på en mere overbevisende måde. Tiden er værdsat og bliver sat i perspektiv. For det første var vi meget orienteret om udviklingen udenfor – til tider mere end pårørende på besøg. Men det gav mig personligt også mulighed for at afsondre mig fra det monotone og opfarende liv, vi på en måde var løsrevet fra.”

Continue reading »

nov 172014
 
askarov

Azimjon Askarov

Journalist, Kirgisistan

Azimjon Askarov er journalist og en del af Kirgisistans usbekiske minoritet. Hans journalistiske arbejde har især drejet sig om at afsløre korruption. I juni 2010, i forbindelse med de etniske uroligheder i Osh og Jalal-Abad, blev han arresteret og den 15. september blev han dømt for at have organiseret forstyrrelse af den offentlige orden samt for at være medskyldig i drabet på en politimand. Han blev idømt fængsel på livstid.

FNs Committee on the Elimination of Racial Discrimination og andre uafhængige observatører har erklæret, at Askarov ikke har fået en retfærdig rettergang. En officiel undersøgelse bestilt af regeringens egen ombudsmand for menneskerettigheder konkluderer, at Askarov ikke engang var på gerningsstedet forud for mordet på politimanden, og således ikke har medvirket til drabet. PEN er af den opfattelse, at Askarov er dømt, alene fordi han har skrevet kritisk om korruption indenfor politiet og mener, at han skal løslades øjeblikkeligt og uden betingelser.

Baggrund:

Askarov, 61, har ikke altid været journalist. Som et praktisk og kreativt menneske, studerede han kunst på universitetet, og arbejdede de første 15 år af sit voksenliv som maler og dekoratør. Han gik først ind i journalistik i midten af 90’erne, hvor han bidrog til Golos Svobody (Voice of Freedom) and the Ferghana News Agency. Han gjorde hurtigt sig selv upopulær blandt myndighederne ved at afsløre lokal korruption; hans undersøgelser af politiets involvering i kriminelle aktiviteter skal angiveligt have ført til ti politifolks fyringer.

Sagen kort

Askarov fastholder at han ikke deltog i sammenstødene i 2010, men at han brugte tid på at dokumentere det der foregik: han tog fotografier af ofrene (både kirgisere og usbekere), lavede omfattende noter, og identificerede lig på det lokale lighus. Han skrev også, at han var vidne til at det kirgisiske politi skød etniske usbekere.

Beviserne mod Askarov er almindeligt anset af menneskerettigheds NGO’er for at være konstruerede. Siden hans anholdelse har han gentagne gang klaget over at være blevet slået og truet, også under retssagen. Disse påstande er blevet bakket op af uafhængige vidner. En undersøgelse, som blev gennemført i 2012 af den internationale NGO Physicians for Human Rights (PHR) har konkluderet, at Askarovs helbred ikke kun er blevet forværret, men at der var klinisk bevis for skader på hjernen, hvilket stemmer overens med hans påstande om tortur. I november 2012 har Askarovs advokat indgivet en klage til FNs menneskerettighedskommission.

Askarovs støtter har adskillige gange forsøgt at få genåbnet hans sag, da de har troværdige beviser for, at han ikke fik en retfærdig rettergang, og at han er blevet udsat for tortur. I april 2014, har Askarovs forsvarer overtalt Oktyabrsky District Court i Bishkek til at genåbne efterforskningen. Dog blev denne beslutning omgjort den 12. juni 2014 af byretten i Bishkek. Hans forsvarer har appelleret til højesteret, som den 3.september 2014 afslog hans appel for en ny gennemgang af sagen.

En række journalister og menneskeretsforkæmpere mener, at myndighederne er tilbageholdende med at genåbne Askarovs sag, simpelthen fordi han besidder for meget information, som implicerer politi og politikere i volden i 2010. Andre fremsætter, at præsident Atambayev frygter, at løsladelsen af den usbekiske journalist måske vil føre til vold i den sydlige del af Kirgisistan. Både nationale og internationale NGO’er risikerer chikane, hvis de arbejder for Askarovs sag.

Askarov var æresgæst in absentia ved PENs internationale kongres i Bishkek i september 2014, hvor hans kone Hadicha Askarova, fremførte en rørende appel for PENs delegerede. Under kongressen tog en delegation fra PEN Askarovs sag op under private møder med både præsident Atambayev og med statsanklageren Aida Salyanova.

I 2011 vandt Askarov People in Needs “Homo Homini Award”, som en anerkendelse af hans engagement til at fremme menneskerettigheder, demokrati og ikke-voldelige løsninger på politiske konflikter.” I 2012 modtog han Committee to Protect Journalists Internationale Pressefriheds Pris.

 

 

 

 

 

 

Dansk PEN på Bogforum 2014

 Posted by on 4. november 2014  Arrangementer
nov 042014
 

På Dansk PENs stand C2-012 kan du opleve:

FRIE ORD:

Fredag den 7. november

10:45 Jacob Mollerup, seernes redaktør i DR og formand for Publicistklubben

11:45 Zubair Butt Hussain, debattør og poet

12:45 Lasse Jensen, mediejournalist

13:45 Anders Jerichow, journalist

14:45 Jacob Mchangama, debattør

15:45 Adil Erdem, forfatter

16:45 Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty

17:45 Bertel Haarder, folketingsmedlem og forfatter

 

Lørdag den 8. november

10:45 Jacob Holdt, fotograf og forfatter

11:45 Christian Lollike? teatermand og repræsentant for Dukkepartiet

12:45 Hassan Preisler, skuespiller og forfatter

14:45 Preben Wilhjelm, forfatter

15:45 Niels Brunse, forfatter

16:45 Hanne-Vibeke Holst, forfatter

 

Søndag den 9. november

10:45 Lone Kühlmann, forfatter

11:45 Naser Khader, studievært og kommentator

12:45 Rune Engelbreth Larsen, debattør og forfatter

13:45 Dy Plambeck, forfatter

14:45 Klaus Rothstein, studievært og forfatter

15:45 Mikael Rothstein, debattør og religionshistoriker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DE DØDES DAG

 Posted by on 30. oktober 2014  Arrangementer
okt 302014
 

day-of-the-dead-sugar-pristine-cartera-turkus

De Dødes Dag er ved at blive et fast element i PENs årskalender. Siden november 2011 har PEN-centre verden over brugt den mexicanske tradition med at mindes de døde til at protestere mod de mange mord på journalister og forfattere verden over, ikke mindst i lande som Mexico, Honduras, Syrien og Ukraine, og til at protestere mod myndighedernes manglende efterforskning af mordene, altså mod straffriheden.

Nu har FN besluttet at gøre De Dødes Dag, den 2. november, til international dag mod straffrihed. Med FNs blåstempling i ryggen deltager Dansk PEN igen i år i markeringen af De Dødes Dag.

Det sker fredag den 31. oktober kl. 18:45 i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2200 København N, hvor Jens Lohmann holder en kort præsentation i en kunstinstallation dedikeret til bl.a. de mange myrdede journalister i Mexico.

Se hele aftenens program her:

https://www.facebook.com/events/714861728599830/

http://kulturogfritid.kk.dk/verdenskulturcentret/aktiviteter/de-d%C3%B8des-dag

Debat om Dan Park-sagen

 Posted by on 27. oktober 2014  Arrangementer
okt 272014
 

Dan-Park-Malmö

 

DANSK PEN INVITERER TIL DEBATMØDE
OM KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED, RACISME og HADETALE

Hvis kunst skal nyde godt af en udvidet ytringsfrihed, så har kunstnere vel også ret til at tematisere ondartede fænomener som racisme og had til den Anden.

Men accepterer vi dette, accepterer vi så også, at kunsten kan blive til gemmested for promovering af racehad og komme på kant med den lovgivning, der beskytter mennesker og folkegrupper mod hetz og dæmonisering?

Den svenske gadekunstner Dan Park har været i fængsel, og hans værker er sendt til destruktion, Hans udstilling blev lukket af politiet, og i Danmark blev et galleri, der ville huse udstillingen, udsat for hærværk og galleristen mødt med trusler.

I den hjemlige debat er vandene skilt. Nogle ser Dan Park som en racistisk provokatør. For andre er han en subtil kritiker af et ”politisk korrekt meningstyranni”, som er kommet til at beherske den svenske offentlighed. Andre igen forsvarer ham for herigennem at forsvare princippet om, at kunstens udvidede ytringsfrihed ikke må kompromitteres. Hvad er op og ned?

Dansk PEN vil gerne kvalificere debatten.

Vi inviterer derfor til debat om kunstnerisk ytringsfrihed og racisme & hadetale den 28. oktober kl. 20-22.30 i P. H. Cafeen, Halmtorvet, København.

Indledere er Journalist og formand for Dansk PEN Anders Jerichow og forfatter og debattør Frederik Stjernfelt.

I den efterfølgende debat indgår blandt andre journalist og medlem af Svensk PEN Per Svensson, forsker ved Center for Kunst og Interkultur Mira Skadegaard Thorsen og billedkunstner Niels Bonde.

Lyt til debatten HER

Litteraturfestival 2014

 Posted by on 25. oktober 2014  Arrangementer
okt 252014
 

De farlige, frie ord

Frie ord kan være smertefulde og farlige for den enkelte forfatter, kunstner og journalist rundt om i verden, når de modsiger magthavere og andre, der føler sig udfordret, krænket eller latterliggjort.

Hvordan er det at være forfatter, kunstner eller journalist og leve med frygten, når de frie ord slippes løs?

Hvad med os andre, der lever i land hvor ytringsfrihed mere eller mindre er en selvfølgelig? Hvor opmærksomme og solidariske er vi i forhold til de mange skribenter, der bruge en stor del af deres liv bag tremmer, eller på flugt i håbet om en bedre fremtid for det frie ord?

Dansk PEN og Hovedbiblioteket i Århus, Centralbiblioteket Odense og Københavns Hovedbibliotek afholder Litteraturfestival til støtte for fængslede forfattere og journalister.

12 nov. 2013, kl. 20.00 – 21.30, LiteraturHaus

LiteraturHaus byder på en hyggelig middag inden oplæsningen, mellem kl. 19.00 – 20.00 til en rimelig pris til de gæster, der måtte have lyst.

Oplæsning ved:

  • Hanne Marie Svendsen, forfatter
  • Henrik Nordbrandt, digter
  • Birgithe Kosovic, forfatter
  • Asef Soltanzadeh, forfatter
  • Angela Brink, digter

Festivalen har modtaget støtte fra

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

 

okt 202014
 

julio

17 Oktober 2014

Journalist og medstifter af PEN Honduras, Julio Ernesto Alvarado, skal idag møde i Højesteret sammen med andre journalister og medlemmer af PEN Honduras, i et sidste forsøg på at få omstødt det 16 måneders lange forbud mod at fungerer som journalist.

Julio Ernesto Alvarado, der er direktør for Globo TVs nyhedsprogram ‘Mi Nación’ blev i December 2013 idømt 16 måneders fængsel og et forbud mod at arbejde på tilsvarende 16 måneder, efter at have dækket en korruptionssag. PEN opfatter dommen mod Alvarado som politisk motiveret og en klar krænkelse af hans ytringsfrihedsret.