nov 262014
 

Traditionen tro sender Dansk PENs medlemmer bøger og skriver hilsner i december, til fængslede kolleger verden over .

Det sker i år ved en sammenkomst i Dansk PENs lokaler den 15. december kl. 17-19.30

Tilmelding til Dansk PENs sekretariat.

Deltagerne opfordres til at  medbringe bøger fra egne hylder på engelsk/tysk/fransk/arabisk/kinesisk/russisk. Husk, at der højest sandsynligt er andre end de som bøgerne er tiltænkt, der kikker med, så det er ikke al litteratur der egner sig til formålet.

 

nov 242014
 

Muharrem Erbey
Foto: Murat Kuseyri

Af Necati Harmankaya, PhD

I ugens løb kunne den kurdiske kultur- og politiske elite være stolte af en endnu en prestigefyldt ærespris i rækken af flere de seneste år. Organisationen for forfatteres ytringsfrihed, PEN, der snart fylder 100 år på verdensplan, har en afdeling i Sverige, som i en lang årrække har haft fingeren på pulsen ift., hvad der rører sig i kurdiske egne. For knap 2 uger siden meddelte bestyrelsen, at man i år havde fundet den tidligere formand for Foreningen for Menneskerettigheder (IHD) i Diyarbakir, Muharrem Erbey, værdig for årets Tucholskypris. Prisen forklarer PEN ved, at Erbey "gennem sit sproglige og sociale engagement med fredlige middler har forsvaret sit sprog og minoriteters kulturelle rettigheder."

Muharrem Erbey blev den tredje kurder gennem tiden, der har modtaget prisen. De tidligere var Sherko Bekas og Salim Bereket.

Modtagelsen af Tucholskypris vakte forventeligt stor glæde hos Erbey som hans nære venner, der solidt har værnet om Erbey under hans tid i Diyarbakirs berygtede fængsel under de såkalte KCK-anklager. Under min samtale med ham lagde han ikke skjul på henrykkelsen herfor:

”Flere svenske intellektuelle har ikke tilbageholdt deres støtte og humanitære forståelse for situationen. Støtten særligt fra svenske PEN har været massiv og samvittighedsfuld. Sverige er et koldt land, men menneskerne er varme. Under de iskolde dage bag tremmerne, varmede vore svenske venners solidariske breve vores hjerter. Det var fortrinligt, at de varme følelser fandt genklang mellem linjerne.”

Støtten blev ikke fortolket alene venskabeligt:

”Vi er menneskerettighedsforkæmpere, men vores kurdiske identitet står frem som det første. Vi kan således samtidig forstå denne opbakning som en støtte til demokratisering af Tyrkiet.”

Han noterede dog, at med Sverige i spidsen, så burde skandinaviske lande, der generelt er mere tolerante og demokratiske, udvise større mod til at sætte pres på Tyrkiet for at rydde forhindringen for basale menneskerettigheder af vejen.

”Det kurdiske folk har rejst sig mod assimilation 29 gange under de sidste to århundreder. AKP-regeringen kom til magten med løfter om et paradigmeskifte, men fra og med 2005 så vi til et andet ansigt af administrationen.”

Muharrem Erbey
Foto: Murat Kuseyri

Tiden i fængslet, sultestrejken og fredsprocessen

Muharrem Erbey blev juleaften 2009 bragt i forhør under anklager om medlemskab af KCK, Kurdistan Associations Union, og sad varetægtsfængslet i 10 måneder før retten modtog anklageskriften. Dernæst fulgte sammenlagt 4,5 år i fængslet – en skæbne som snarligt sagt 5.000 andre civile ligesindede delte. Dette skal ikke forstås som det lyder, forstod jeg på Muharrem Erbey:

”I fængslet lærer man sig at fordøje indtryk, følelser og tanker på en mere overbevisende måde. Tiden er værdsat og bliver sat i perspektiv. For det første var vi meget orienteret om udviklingen udenfor – til tider mere end pårørende på besøg. Men det gav mig personligt også mulighed for at afsondre mig fra det monotone og opfarende liv, vi på en måde var løsrevet fra.”

Continue reading »

nov 172014
 
askarov

Azimjon Askarov

Journalist, Kirgisistan

Azimjon Askarov er journalist og en del af Kirgisistans usbekiske minoritet. Hans journalistiske arbejde har især drejet sig om at afsløre korruption. I juni 2010, i forbindelse med de etniske uroligheder i Osh og Jalal-Abad, blev han arresteret og den 15. september blev han dømt for at have organiseret forstyrrelse af den offentlige orden samt for at være medskyldig i drabet på en politimand. Han blev idømt fængsel på livstid.

FNs Committee on the Elimination of Racial Discrimination og andre uafhængige observatører har erklæret, at Askarov ikke har fået en retfærdig rettergang. En officiel undersøgelse bestilt af regeringens egen ombudsmand for menneskerettigheder konkluderer, at Askarov ikke engang var på gerningsstedet forud for mordet på politimanden, og således ikke har medvirket til drabet. PEN er af den opfattelse, at Askarov er dømt, alene fordi han har skrevet kritisk om korruption indenfor politiet og mener, at han skal løslades øjeblikkeligt og uden betingelser.

Baggrund:

Askarov, 61, har ikke altid været journalist. Som et praktisk og kreativt menneske, studerede han kunst på universitetet, og arbejdede de første 15 år af sit voksenliv som maler og dekoratør. Han gik først ind i journalistik i midten af 90’erne, hvor han bidrog til Golos Svobody (Voice of Freedom) and the Ferghana News Agency. Han gjorde hurtigt sig selv upopulær blandt myndighederne ved at afsløre lokal korruption; hans undersøgelser af politiets involvering i kriminelle aktiviteter skal angiveligt have ført til ti politifolks fyringer.

Sagen kort

Askarov fastholder at han ikke deltog i sammenstødene i 2010, men at han brugte tid på at dokumentere det der foregik: han tog fotografier af ofrene (både kirgisere og usbekere), lavede omfattende noter, og identificerede lig på det lokale lighus. Han skrev også, at han var vidne til at det kirgisiske politi skød etniske usbekere.

Beviserne mod Askarov er almindeligt anset af menneskerettigheds NGO’er for at være konstruerede. Siden hans anholdelse har han gentagne gang klaget over at være blevet slået og truet, også under retssagen. Disse påstande er blevet bakket op af uafhængige vidner. En undersøgelse, som blev gennemført i 2012 af den internationale NGO Physicians for Human Rights (PHR) har konkluderet, at Askarovs helbred ikke kun er blevet forværret, men at der var klinisk bevis for skader på hjernen, hvilket stemmer overens med hans påstande om tortur. I november 2012 har Askarovs advokat indgivet en klage til FNs menneskerettighedskommission.

Askarovs støtter har adskillige gange forsøgt at få genåbnet hans sag, da de har troværdige beviser for, at han ikke fik en retfærdig rettergang, og at han er blevet udsat for tortur. I april 2014, har Askarovs forsvarer overtalt Oktyabrsky District Court i Bishkek til at genåbne efterforskningen. Dog blev denne beslutning omgjort den 12. juni 2014 af byretten i Bishkek. Hans forsvarer har appelleret til højesteret, som den 3.september 2014 afslog hans appel for en ny gennemgang af sagen.

En række journalister og menneskeretsforkæmpere mener, at myndighederne er tilbageholdende med at genåbne Askarovs sag, simpelthen fordi han besidder for meget information, som implicerer politi og politikere i volden i 2010. Andre fremsætter, at præsident Atambayev frygter, at løsladelsen af den usbekiske journalist måske vil føre til vold i den sydlige del af Kirgisistan. Både nationale og internationale NGO’er risikerer chikane, hvis de arbejder for Askarovs sag.

Askarov var æresgæst in absentia ved PENs internationale kongres i Bishkek i september 2014, hvor hans kone Hadicha Askarova, fremførte en rørende appel for PENs delegerede. Under kongressen tog en delegation fra PEN Askarovs sag op under private møder med både præsident Atambayev og med statsanklageren Aida Salyanova.

I 2011 vandt Askarov People in Needs “Homo Homini Award”, som en anerkendelse af hans engagement til at fremme menneskerettigheder, demokrati og ikke-voldelige løsninger på politiske konflikter.” I 2012 modtog han Committee to Protect Journalists Internationale Pressefriheds Pris.

 

 

 

 

 

 

Dansk PEN på Bogforum 2014

 Posted by on 4. november 2014  Arrangementer
nov 042014
 

På Dansk PENs stand C2-012 kan du opleve:

FRIE ORD:

Fredag den 7. november

10:45 Jacob Mollerup, seernes redaktør i DR og formand for Publicistklubben

11:45 Zubair Butt Hussain, debattør og poet

12:45 Lasse Jensen, mediejournalist

13:45 Anders Jerichow, journalist

14:45 Jacob Mchangama, debattør

15:45 Adil Erdem, forfatter

16:45 Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty

17:45 Bertel Haarder, folketingsmedlem og forfatter

 

Lørdag den 8. november

10:45 Jacob Holdt, fotograf og forfatter

11:45 Christian Lollike? teatermand og repræsentant for Dukkepartiet

12:45 Hassan Preisler, skuespiller og forfatter

14:45 Preben Wilhjelm, forfatter

15:45 Niels Brunse, forfatter

16:45 Hanne-Vibeke Holst, forfatter

 

Søndag den 9. november

10:45 Lone Kühlmann, forfatter

11:45 Naser Khader, studievært og kommentator

12:45 Rune Engelbreth Larsen, debattør og forfatter

13:45 Dy Plambeck, forfatter

14:45 Klaus Rothstein, studievært og forfatter

15:45 Mikael Rothstein, debattør og religionshistoriker