Nordiske PEN-centre: ’Giv mere taletid til migranter og asylansøgere’

De nordiske PEN-centre er overbeviste om, at alle stemmer i vores samfund fortjener at blive hørt. Vi er derudover bekymret for, at ytringsfriheden for migranter og asylansøgere i dag ikke er garanteret en tilstrækkelig beskyttelse af regeringerne i de nordiske lande. Vi har brug for at høre mere til migranters og asylansøgeres stemmer i den offentlige samtale.

Migranters og asylansøgeres særlige indsigter bliver ofte ignoreret og deres perspektiver kun sjældent inkluderet i den offentlige debat. I de nordiske samfund bør vi lytte til og lære af migranter og asylansøgere. Vi ved, at migranter og asylansøgere ofte er bange for at udtale sig til medier af frygt for, at dette skal føre til afvisning af deres verserende ansøgninger. De nordiske regeringer bør gennem deres erklæringer og politik gøre det klart, at de værdsætter ytringsfriheden og derfor også værner om denne for migranter og asylansøgere. Ydermere bør det gøres enklere og lettere for migranter og asylansøgere at reagere på alle former for ytringer, herunder på hadefulde udtalelser. Migranter og asylansøgere bør have let adgang til ikke-partisk oversættelse, tolkning, og sproglig anerkendelse.

Hvad kan PEN gøre?

De nordiske PEN-centre vil stræbe efter, at migranters og asylansøgeres stemmer kan blive bedre hørt igennem arrangementer og publikationer, og vi vil tilskynde indvandrere og asylansøgere til at deltage i den offentlige debat. Vi vil byde migrant- og asylsøgende forfattere og journalister velkommne i vores organisation og stræbe efter at hjælpe med at oversætte og fortolke deres ord. Vores netværk af systemkritiske forfattere med ophold i vores lande kan bistå os i denne bestræbelse.

Denne udtalelse blev enstemmigt vedtaget på de nordiske PEN-centres møde i Helsinki den 8. september 2016. 

Finsk PEN
Estisk PEN
Dansk PEN
Islandsk PEN
Norsk PEN
Svensk PEN

Skarp kritik af Tyrkiet efter delegationsrejse: der sker massive angreb på ytringsfriheden

En række organisationer fra det International civilsamfundet fordømme angrebene på ytringsfriheden i Tyrkiet

I dagene 31. august til 2. september besøgte en international delegation af civilsamfundsorganisationer  Istanbul for at demonstrere solidaritet med forfattere, journalister og medier i Tyrkiet.

Det mislykkedes kup af 15. juli, hvor mindst 265 mennesker blev dræbt, har traumatiseret den tyrkiske befolkning og regeringen skal naturligvis retsforfølge de ansvarlige. Dog skal dette ske på grundlag af specifikke, individuelle beviser for de pågældendes deltagelse i en forbrydelse, og med fuld respekt for internationale standarder for retten til ytringsfrihed, retten til frihed og sikkerhed og retten til en retfærdig rettergang, som Tyrkiet har forpligtet sig på som medlem af Europarådet.

Delegationen fordømmer de tyrkiske myndigheders misbrug af undtagelsestilstanden til at undertrykke mangfoldighed og uenighed, og opfordrer regeringen til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle journalister, der tilbageholdes i Tyrkiet uden beviser og at stoppe chikanen af de få tilbageværende uafhængige og oppositionen medier .

Missionen, der blev anført af Artikel 19, omfattede repræsentanter fra Dansk PEN, Den Europæiske Journalistforbund, Tysk PEN, Index on Censorship, My Media, den norske Presse sammenslutning, det norske journalistforbund, Norsk PEN, PEN International, Journalister uden Grænser og Wales PEN Cymru.

De møder der blev holdt med journalister, repræsentanter for medier, advokater og menneskerettighedsforkæmpere, under missionen, giver anledning til at slå alarm.

Afvigende stemmer har længe været undertrykt i Tyrkiet; Men den undtagelsestilstand, der blev indført som reaktion på det mislykkede kupforsøg af 15. juli, bliver nu brugt til at legitimere en hidtil uset slåen hårdt ned på uafhængige og opposition medier.

Under dække af undtagelsestilstandens dekreter, kan en person tilbageholdes i op til 30 dage uden at der rejses konkrete anklager. Denne bestemmelse bliver misbrugt til vilkårligt at tilbageholde journalister med forskellige baggrunde og tilhørsforhold. Da missionen forlod Tyrkiet anslog en lokal medierettighedsorganisation, Punto 24, at 114 journalister var i forvaring. Mindst 15 journalister blev tilbageholdt i løbet af de tre dage delegationen tilbragt i Tyrkiet.

Frihedsberøvelse alene på grund af tilknytning til Gülenist bevægelsen, der er anklaget for at stå bag kuppet, er i sig selv problematisk, og finder sted uden tegn på individuel deltagelse i en kriminel handling. Desuden er dekretet også brugt til vilkårligt tilbageholde journalister med absolut ingen forbindelse til Gülenist bevægelsen, herunder mange repræsentanter fra oppositionen og minoritetsgrupper.
De tilbageholdte holdes i flere dage uden sigtelse, ofte uden adgang til en advokat eller deres familie. Der er bekymrende rapporter om dårlige forhold under frihedsberøvelsen, herunder prygl, svær overbelægning i fængslerne og manglende adgang til livsvigtig medicin.

Mens et par uafhængige medier fortsætter med at udgive, er der over størstedelen af mediebilledet skabt en atmosfære af selvcensur, hvilket afskærer befolkningen fra muligheden for at indgå i en fri og forskelligartet debat på et tidspunkt, hvor der er et kritisk behov for netop dette.

Undtagelsestilstanden må ikke misbruges til at undertrykke ytringsfriheden. Vi opfordrer Tyrkiet til at vise sin vilje til demokratiske principper og støtte fuld og bred offentlig debat, ved øjeblikkeligt og betingelsesløst at frigive dem, der tilbageholdes uden beviser, og at ophøre med at chikanere landets uafhængige medier.