En samtale mellem Jacob Andersen og Flemming Rose om ytringsfrihed, hadetale og grænser for det frie ord.
PEN-møde afholdt den 25. januar 2016
År: 2016
Dansk PEN på Bogforum 2015
Dansk PEN har udgivet tekster af den saudi-arabiske blogger Raif Badawi, der er idømt ti års fængsel og 1000 piskeslag for at skrive kritisk om religion og om det saudisk regime.
Bogen 1000 piskeslag fordi jeg siger hvad jeg tænker kan købes ved henvendelse til Dansk PENs sekretariat.
3000 dage under taget uden solen og månens idé
Digt af Mahvash Sabet Shahriari
samvittighedsfange i Evin Fængslet, Tehran, Iran
2016
De små tilskyndelser,
vand, lys og luft,
smag og en stemmes nærhed
– du berøves dem lidt efter lidt.
Når bevidstheden er forundt glæden, sågar forventningen om udfrielse,
når der ikke længere er en rytter til håbets hest,
når det livet blev til, kun er såret efter krænkelse og slag,
da sker det, at den altid dunkle celle
suger kroppens celler til sig
indtil hjertet i sorg er hele cellens skumle dyb.
Og et lavt og lukket tag er din himmel.
Et tag uden solen og månens idé. Et tag uden hjerte af stjerner.
Og dit hjertes begær efter duften af regn
går til grunde på den triste jord af indtørret sorg.
Fanget i de tusinde rums akustiske ulykke
findes som det eneste (i hjertet) den tordnende, rasende vrede
i det lukkede rums mørke
skabt af tyrannernes tro,
der afviser det (ind)lysende valg,
og spærrer for gangen af den guddommeligt sande bro.
Og sanseligheden tømmes for indlevelse
i natur, i kærlighed, i skønhed
selv i drømmen.
Når livet leves på et slør af tårer
bliver ord i betydningernes lys,
nøgne i livets ørken
og slukkes i suset fra sindsbevægelsens indignation.
I hjertets lønkammer nærer intet kærligheden.
Men hadet vandes bestandigt af alt omkring dig.
Og du forstår menneskets ensomhed
i den ubrudte stilhed af timer, dage, måneder og år
i isolationens celle, hvor tiden forgår.
I autoritetens hule hånd
levnes du kun det slørede billede på bagsiden af øjnenes bånd.
Med en kort skamferet horisont mod døden efterlades du
indtil menneskets ubøjelige integritet ikke er mere
og det stærke, det ranke og vågne er væk.
Ikke før mennesket i buret er blevet et intethedens nul
flydende ud i mængden af absurde tal
imedens al drøm er nedsænket på fangenskabet og hadets delta.
Ikke før den stærke tro er knækket
og mennesket selv tror, hvad det aldrig var, og hvad det aldrig gjorde.
Da trækkes den afskyelige hånd tilbage
og du overlades til din elendigheds hårdhed
for at synke ned i den uendelige dybde af eget værd.
Er det ufortalte ord gjort stumt?
Er det endnu ufærdige embryo i livets skød dødt?
Og poesien
– spejler den de tomme illusioner
eller et billede af en menneskelig virkelighed,
fanget af mørket, men som dog kan tale om lyset?
Oversættelse fra persisk til dansk: Asef Soltanzadeh
Lyrisk gendigtning efter dansk og engelsk oversættelse: Joan Schmidt
Asli Erdogan, Tyrkiet
Asli Erdogan, født 1967, er forfatter og kommentator. Hun har udgivet en række bøger, bl.a. ”Byen med den røde kappe”, som er udkommet i Norge, Sverige – ligesom den er oversat til tysk og engelsk. Romanen er oprindelig skrevet i 1998, og er det mest læste af hendes værker. Asli Erdogan regnes for en meget vigtig forfatter i tyrkisk samtidslitteratur og er også anerkendt i udlandet. Hun er valgt som en af 50 forfattere, der vil tegne det 21. århundredes litteratur i det franske tidsskrift: French Literature Journal Lire. Hun er oprindeligt uddannet fysiker og har arbejdet på CERN.
Den 17. august blev Asli Erdogan arresteret sammen med omkring tyve andre fra avisen Ôzgür Gündem. Den 19. august blev hun fængslet på anklager om støtte til terror og for at underminere den ”nationale enhed”. Hun sidder i Bakirköy Prison, i Istanbul. Kort efter blev hun adopteret som æresmedlem af Dansk PEN.
Dansk PENs brev til Asli Erdogan har været bragt i den tyrkiske avis Cumhuriyet sammen med nyheden om hendes æresmedlemskab af Dansk PEN. At Dansk PENs brev blev bragt på forsiden af avisen siger noget om, hvor vigtigt det er med internationalt pres på Tyrkiet.
Senest har det norske tidsskrift ”Klassekampen” bragt en artikel, Fengsla for fredstekst, om Asli Erdogans situation. Med de anklager, som er rettet mod hende, risikerer hun mindst 10 års fængsel.
Asli Erdogan er æresmedlem af Dansk PEN fra 2016.
Dansk PENs kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Connie Bork og Hanne Marie Svendsen.
Nordiske PEN-centre: ’Giv mere taletid til migranter og asylansøgere’
De nordiske PEN-centre er overbeviste om, at alle stemmer i vores samfund fortjener at blive hørt. Vi er derudover bekymret for, at ytringsfriheden for migranter og asylansøgere i dag ikke er garanteret en tilstrækkelig beskyttelse af regeringerne i de nordiske lande. Vi har brug for at høre mere til migranters og asylansøgeres stemmer i den offentlige samtale.
Migranters og asylansøgeres særlige indsigter bliver ofte ignoreret og deres perspektiver kun sjældent inkluderet i den offentlige debat. I de nordiske samfund bør vi lytte til og lære af migranter og asylansøgere. Vi ved, at migranter og asylansøgere ofte er bange for at udtale sig til medier af frygt for, at dette skal føre til afvisning af deres verserende ansøgninger. De nordiske regeringer bør gennem deres erklæringer og politik gøre det klart, at de værdsætter ytringsfriheden og derfor også værner om denne for migranter og asylansøgere. Ydermere bør det gøres enklere og lettere for migranter og asylansøgere at reagere på alle former for ytringer, herunder på hadefulde udtalelser. Migranter og asylansøgere bør have let adgang til ikke-partisk oversættelse, tolkning, og sproglig anerkendelse.
Hvad kan PEN gøre?
De nordiske PEN-centre vil stræbe efter, at migranters og asylansøgeres stemmer kan blive bedre hørt igennem arrangementer og publikationer, og vi vil tilskynde indvandrere og asylansøgere til at deltage i den offentlige debat. Vi vil byde migrant- og asylsøgende forfattere og journalister velkommne i vores organisation og stræbe efter at hjælpe med at oversætte og fortolke deres ord. Vores netværk af systemkritiske forfattere med ophold i vores lande kan bistå os i denne bestræbelse.
Denne udtalelse blev enstemmigt vedtaget på de nordiske PEN-centres møde i Helsinki den 8. september 2016.
Finsk PEN
Estisk PEN
Dansk PEN
Islandsk PEN
Norsk PEN
Svensk PEN
Skarp kritik af Tyrkiet efter delegationsrejse: der sker massive angreb på ytringsfriheden
En række organisationer fra det International civilsamfundet fordømme angrebene på ytringsfriheden i Tyrkiet
I dagene 31. august til 2. september besøgte en international delegation af civilsamfundsorganisationer Istanbul for at demonstrere solidaritet med forfattere, journalister og medier i Tyrkiet.
Det mislykkedes kup af 15. juli, hvor mindst 265 mennesker blev dræbt, har traumatiseret den tyrkiske befolkning og regeringen skal naturligvis retsforfølge de ansvarlige. Dog skal dette ske på grundlag af specifikke, individuelle beviser for de pågældendes deltagelse i en forbrydelse, og med fuld respekt for internationale standarder for retten til ytringsfrihed, retten til frihed og sikkerhed og retten til en retfærdig rettergang, som Tyrkiet har forpligtet sig på som medlem af Europarådet.
Delegationen fordømmer de tyrkiske myndigheders misbrug af undtagelsestilstanden til at undertrykke mangfoldighed og uenighed, og opfordrer regeringen til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle journalister, der tilbageholdes i Tyrkiet uden beviser og at stoppe chikanen af de få tilbageværende uafhængige og oppositionen medier .
Missionen, der blev anført af Artikel 19, omfattede repræsentanter fra Dansk PEN, Den Europæiske Journalistforbund, Tysk PEN, Index on Censorship, My Media, den norske Presse sammenslutning, det norske journalistforbund, Norsk PEN, PEN International, Journalister uden Grænser og Wales PEN Cymru.
De møder der blev holdt med journalister, repræsentanter for medier, advokater og menneskerettighedsforkæmpere, under missionen, giver anledning til at slå alarm.
Afvigende stemmer har længe været undertrykt i Tyrkiet; Men den undtagelsestilstand, der blev indført som reaktion på det mislykkede kupforsøg af 15. juli, bliver nu brugt til at legitimere en hidtil uset slåen hårdt ned på uafhængige og opposition medier.
Under dække af undtagelsestilstandens dekreter, kan en person tilbageholdes i op til 30 dage uden at der rejses konkrete anklager. Denne bestemmelse bliver misbrugt til vilkårligt at tilbageholde journalister med forskellige baggrunde og tilhørsforhold. Da missionen forlod Tyrkiet anslog en lokal medierettighedsorganisation, Punto 24, at 114 journalister var i forvaring. Mindst 15 journalister blev tilbageholdt i løbet af de tre dage delegationen tilbragt i Tyrkiet.
Frihedsberøvelse alene på grund af tilknytning til Gülenist bevægelsen, der er anklaget for at stå bag kuppet, er i sig selv problematisk, og finder sted uden tegn på individuel deltagelse i en kriminel handling. Desuden er dekretet også brugt til vilkårligt tilbageholde journalister med absolut ingen forbindelse til Gülenist bevægelsen, herunder mange repræsentanter fra oppositionen og minoritetsgrupper.
De tilbageholdte holdes i flere dage uden sigtelse, ofte uden adgang til en advokat eller deres familie. Der er bekymrende rapporter om dårlige forhold under frihedsberøvelsen, herunder prygl, svær overbelægning i fængslerne og manglende adgang til livsvigtig medicin.
Mens et par uafhængige medier fortsætter med at udgive, er der over størstedelen af mediebilledet skabt en atmosfære af selvcensur, hvilket afskærer befolkningen fra muligheden for at indgå i en fri og forskelligartet debat på et tidspunkt, hvor der er et kritisk behov for netop dette.
Undtagelsestilstanden må ikke misbruges til at undertrykke ytringsfriheden. Vi opfordrer Tyrkiet til at vise sin vilje til demokratiske principper og støtte fuld og bred offentlig debat, ved øjeblikkeligt og betingelsesløst at frigive dem, der tilbageholdes uden beviser, og at ophøre med at chikanere landets uafhængige medier.
Dansk PENs høringssvar på imamloven: ’Overflødigt og betænkeligt lovskridt’
Til: Justitsministeriet Strafferetskontoret, Slotsholmsgade 10 1216 København K
Dansk PENs svar vedr. Høring af udkast til lovforslag om ændring af Straffeloven: Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring
Dansk PEN har pr 30. juni 2016 modtaget Justitsministeriets udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) i høring.
Dansk PEN vender sig mod enhver gradbøjning af ytringsfriheden, som denne er fastslået i Grundlovens § 77, der ikke alene udelukker censur, men også ”andre forebyggende foranstaltninger”. Ganske særlig vender vi os imod at udpege særlige grupper eller personer som mindre værdige til at nyde ytringsfrihed end andre.
Grundlovens § 77 taler tillige om ”ansvar over for domstolene”. Den eksisterende lovgivning er fuldt ud tilstrækkelig til at efterforske og evt. retsforfølge ytringer, som måtte være lovstridige, f.eks. opfordringer til vold. Men lovgivningen rækker ikke, og må aldrig række, til at kriminalisere ytringer, man ikke bryder sig om.
PEN International, og dermed også Dansk PEN, har stedse to opgaver: At forsvare og fremme ytringsfriheden og at arbejde for en så vidt mulig fordragelig tone i den politiske og religiøse debat.
Ytringer skal kunne kritiseres – også for deres stil og tone – men de skal ikke ved lovgivning eller ”andre forebyggende foranstaltninger” kunne forhindres.
Så vidt vi kan konstatere må lovforslaget give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Vi foreslår derfor, at Justitsministeriet foretager en grundigere proportionalitetsafvejning af den foreslåede bestemmelse i lyset af, at der foretages indgreb i to fundamentale rettigheder, religions- og ytringsfriheden. Hvis lovforslaget godkendes, så opfordrer vi til, at Folketinget løbende vil modtage rapporter om de til enhver tid gældende bestemmelsers anvendelse for evt. revideringer med henblik på at sikre alle borgeres ytringsfrihed.
Om lovforslaget
Lovforslaget berører såvel religions- som ytringsfriheden, beskyttet i henholdsvis grundloven og i en række internationale konventioner og erklæringer, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 9 (religionsfrihed) og artikel 10 (ytringsfrihed) samt FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder artikel 18 (religionsfrihed) og artikel 19 (ytringsfrihed).
Dansk PENs arbejdsområde omfatter primært de artikler der vedrører ytringsfrihed, hvorfor vi alene vil kommentere på disse.
Dansk PEN er bekendt med at ytringsfriheden blandt andet er beskyttet af grundlovens § 77, ligesom den er beskyttet i henhold til artikel 10, stk. 1 i EMRK. Vi er ligeledes bekendt med, at der kan forekomme begrænsninger, således at beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden efter fx artikel 10 ikke er absolut, idet der kan foretages indgreb i rettigheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til blandt andet forebyggelse af uorden eller forbrydelse og for at beskytte andres rettigheder, jf. bestemmelsens stk. 2. Dette indebærer blandt andet, at indgreb skal være proportionale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har igennem en omfattende praksis fastslået anvendelsesområdet for artikel 10. Desuden findes en lang række domme ved EMD der er baseret på dette princip.
Dansk PEN er også opmærksom på, at EMRK tillader stater at undtage visse handlinger den beskyttelse, som konventionen ellers sikrer, jf. artikel 17. Derfor vil blandt andet grove ytringer, der har til hensigt at undergrave EMRK’s formål, aldrig være dækket af ytringsfrihedsbeskyttelsen i henholdsvis artikel 9 og 10 i konventionen, fx ytringer, der populært sagt går fra ord til handling og blandt andet opildner eller opfordrer til terrorisme, had, drab eller forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
Den foreslåede lovgivning forekommer imidlertid at gå langt videre, end hvad der følger af relevant praksis fra EMD og den generelle danske retstradition, idet den også vil skabe hjemmel til at strafforfølge personer, der alene udtrykkeligt billiger forbrydelser. Hertil kommer, at kriminaliseringen ikke forudsætter, at den strafbare handling rent faktisk er blevet begået.
Derfor bør Justitsministeriet se grundigt på proportionaliteten af den forslåede bestemmelse i lyset af, at der ved bestemmelsen skabes hjemmel til indgreb imod bl.a. ytringsfriheden.
Den individuelle ytringsfrihed
Så vidt Dansk PEN kan se af bemærkningerne til lovforslaget, så udviskes den hidtidige grænse i fx Straffelovens § 266 b mellem ytringer fremsat i offentligheden, fx i forbindelse med prædiken eller mødeaktiviteter, og i private sammenhænge.
Denne kriminalisering af ytringer fremsat i en privat sammenhæng foranlediger en række alvorlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Idømmelse af straf på baggrund af ytringer fremsat i private sammenhænge er særlig indgribende for individet, og er derfor underlagt en skærpet proportionalitetsafvejning.
Derfor ser Dansk PEN gerne en proportionalitetsvurdering med udtrykkelig inddragelse af det forhold, at ytringerne i disse situationer er fremsat under fortrolige og tillidsfulde forhold og muligvis uden noget forsæt til udbredelse. Hertil kommer, at lovændringen stemmer dårligt overens med den almindelige danske retstradition, hvorefter ytringer, der sanktioneres, dels skal fremsættes med forsæt til udbredelse i en videre kreds, dels skal have en vis grovhed og klart opfordre til bl.a. vold.
Dansk PEN må konkludere, at denne del af lovforslaget åbner op for en uforudsigelig og usikker retstilstand, da håndhævelsen kan risikere at blive arbitrær. Hertil kommer det forhold, at bevisspørgsmålet, som en beslutning om at rejse straffesag hviler på, bliver usikkert og potentielt vil kunne svække de berørte individers grundlæggende retssikkerhedsgrantier.
Offentlig og politisk debat
Lovforslaget omhandler i særlig grad den offentlige og politiske debat, og blandt bemærkningerne er der flere eksempler der ikke nødvendigvis ligger inden for bestemmelsens anvendelsesområde. Dansk PEN er tilfreds med at debatindlæg i de gængse massemedier ikke er omfattet, fordi de er udtryk for almindelig offentlig debat. I 2016 er mediebilledet imidlertid mere komplekst, og det kan overlades til et vilkårligt skøn at afgøre, hvornår en ytring konkret vil være omfattet af bestemmelsen, ligesom brug af debat på de sociale medier ikke i sig selv udgør en saglig begrundelse for kriminalisering, som man kan iagttage i en række totalitære regimer verden over.
På samme måde vender Dansk PEN sig imod den mulige forskelsbehandling der kan blive et resultat af lovforslaget. Forskelsbehandling er i sig selv ikke nødvendigvis diskriminerende, hvis den har et sagligt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål. Men bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen er velbegrundet, påhviler staten.
Det fremgår af lovforslaget, at formålet med reglerne er at imødegå adfærd, der undergraver danske love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser, og dermed at beskytte den offentlige orden. Det er et formål som Dansk PEN kan støtte så længe ytringsfriheden tilgodeses. Men det er en potentiel trussel mod demokrati og frihed at der i lovforslaget er lagt til grund, at religiøse forkyndere ikke kan sammenlignes med andre grupper. Sådanne vurderinger af eventuel strafbar adfærd bør være begrundet sagligt og proportionalt, hvilket vi ikke finder belæg for i det udsendte lovforslag.
Afsluttende bemærkninger
Dansk PEN skal afslutningsvis støtte, at der er lagt op til at lovforslaget undergives lovovervågning, og at der foreslås udarbejdet en rapport til Folketinget om anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, men vi beklager samtidig at der ikke er bestemmelser om løbende afrapporteringer til Folketinget om en så vidtgående lov.
Med venlig hilsen
Per Øhrgaard, præsident
Klaus Slavensky, bestyrelsesmedlem
Cape Town universitet trækker invitation til Flemming Rose tilbage af frygt for protester
Flemming Rose, tidligere redaktør på Jyllands-Posten, skulle i denne måned have talt på Universitetet i Cape Town (UCT) i Sydafrika. Anledningen var den årlige prestigefulde TB Davie forelæsning, hvor Flemming Rose var blevet bedt om at tale over emnet akademisk frihed og ytringsfrihed.
Flemming Rose blev sidste år inviteret som ærestaler af universitets Komité for Akademisk Frihed, men i et brev til komitéen den 12. juli i år skrev UCTs vicedirektør Max Price, at universitets ledelse har besluttet at invitationen skal trækkes tilbage. I brevet anføres det blandt andet:
“Den stigende grad af islamofobi, den ubestridelige uro i Mellemøsten i almindelighed, det palæstinensiske spørgsmål, den øgede mængde af ekstremistiske terrorgrupper og de voldsomme følger af disse faktorer verden over (herunder i Vest- og Østafrika), er den sammenhæng hvori man må overveje konsekvenserne af at invitere Hr. Rose. I særdeleshed har den stigende grad af ekstremisme, der viser sig i næsten alle de etablerede religioner, gjort et selektivt forsvar for blasfemi særligt farligt og provokerende, sandsynligvis nu i endnu højere grad, end da tegningerne oprindeligt blev udgivet.”
Komitéen for Akademisk Frihed har i et svar til ledelsen protesteret over beslutningen:
“Den akademiske frihed er alvorligt kompromitteret, når sikkerhed og andre pragmatiske overvejelser gør, at man vil udelukke en inviteret taler, der, omend han er kontroversiel, på ingen måde overtræder vores konstitutionelle grænser for ytringsfrihed. Vi beklager direktionens beslutning og hvad det afslører om den begrænsede rækkevidde af akademisk frihed på UCT. Vores campus bør være et sted hvor folk er frie til at udtrykke og bestride idéer, også selv om de er upopulære.”
Ytringsfrihedsorganisationen Index on Censorship og en række internationalt anerkendte akademikere har skriftligt beklaget UCT-ledelsens beslutning. Jodie Ginsberg, administrerende direktør for Incex on Censorship, udtaler: “Dette er et stort slag mod ytringsfriheden og den akademiske frihed og UCTs forsøg på at pakke det ind som noget andet, må fordømmes på det kraftigste.”
Den opfattelse deler Dansk PEN.
MEXICO: De mexicanske myndigheder svigter deres ansvar for at beskytte landets journalister.
Den 20. juli blev endnu en journalist skudt på åben gade i delstaten Veracruz i Mexico. Syv journalister er blevet myrdet i Mexico alene i år.
De Føderale og statslige myndigheder skal tage deres ansvar alvorligt og øge indsatsen for at beskytte udsatte journalister. Det står klart efter det chokerende mord på en journalist, der angiveligt var under myndighedernes beskyttelse, udtaler International PEN i dag. Freelancer Pedro Tamayo Rosas er den syvende journalist der er blevet dræbt i Mexico i år, og den tredje fra Veracruz.
“Jeg bliver syg ved tanken om endnu et drab på en journalist i Veracruz – så meget desto mere, fordi det var ankerkendt af regeringen, at Pedro Tamayo var i fare, og ansvaret for hans sikkerhed var blevet overdraget til de statslige myndigheder,” sagde Carles Torner, der er administrerende direktør for International PEN.
“Dette skal ændres. Myndighederne må handle nu for at undersøge dette drab og de mulige forbindelser det måtte have til Tamayos journalistik, og de må finde en måde at varetage arbejdet med disse beskyttelsesprogrammer på. «
Tamayo (43) blev skudt flere gange af to uidentificerede gerningsmænd uden for sit hjem i Tierra Blanca, Veracruz, sent den 20. juli og han døde på vej til hospitalet. Hans kone var efter sigende til stede, da han blev dræbt.
Turkey: Worrying signs of further erosion of freedom of expression after attempted coup
19 July 2016 – There are disturbing signs of an intensified crackdown on freedom of expression, including online freedom, as well as attacks on journalists by non-state actors in Turkey, following the attempted military coup on 15 July 2016, PEN International, PEN America, English PEN, PEN Turkey, PEN Germany, Swedish PEN, and Danish PEN said in a statement today.
Since the coup attempt, which the government has blamed on the followers of the Gulen movement¹ some 20 websites suspected of “endangering national security or public order” including those of six news outlets & two TV channels have been blocked from access by the High Council for Telecommunications (TIB) at the request of the prime minister’s office.
‘Once again, the Turkish authorities are trying to stifle the access of individuals in Turkey to information. It is the height of irony that the government is resorting to blocking access to information given that President Erdogan relied on the Internet to disseminate his message to Turkish citizens and to mobilise his supporters and others who wanted to defend Turkish democracy during the coup,’ said Salil Tripathi, Chair of the Writers in Prison Committee of PEN International
‘Such measures should only be considered as a last resort, and with judicial oversight. Given Turkey’s record on free expression, and the mass arrests, the immediate future looks grim.’
At least one journalist – Arzu Yıldız from haberdar.com – is facing an arrest warrant. Speaking today, Yıldız said:
‘I found out today that four police officers arrived at my apartment at 05.20 with an arrest warrant. I hope it has nothing to do with the coup attempt … I have been critical on a numerous issues from the corruption scandals to the reigniting of the Kurdish insurgency. But are these really crimes? I have no intention to escape as I have nothing to fear. I will pay a visit to the prosecutor and testify. I leave the decision for my arrest and its timing up to your judgment!’
There are also worrying signs that the authorities are using the coup to undermine the independence of the judiciary.
“Two of the 12 Constitutional Court judges, which is perceived as one of the country’s last independent institutions, are among more than 2,700 judicial officials arrested since Saturday – making up around one fifth of the total law officals in the whole country” remarked Salil Tripathi, “Given President Erdoğan’s previous harsh criticism of the court on numerous occasions, the most recent concerning the court’s decision to release Cumhuriyet journalists Can Dündar and Erdem Gül, we are concerned that old scores are being settled and a judiciary more compliant to Erdoğan’s wishes is being put in place.’
PEN International, PEN America, English PEN, PEN Turkey, PEN Germany, Swedish PEN, and Danish PEN urged the Turkish authorities to drop any investigation against Yıldız and any other writer in connection with the peaceful exercise of the right to freedom of expression, and to uphold Turkey’s obligation to safeguard freedom of expression and the rule of law in the wake of the coup attempt.
________
[1] Also known as Hizmet or Cemaat in Turkey, this is a religious and social movement led by US-based Turkish Islamic scholar and preacher Fethullah Gülen. It runs schools and educational establishments in Turkey and other countries, and is widely believed to have supporters in state institutions such as the judiciary and police. Originally allied to the AKP against the military and PKK, recent years have seen the two split, with a resultant crackdown on Gülenist sympathisers. It is often referred to as the ‘parallel state’ by the current government.