Tyrkisk domstol fastholder livstidsdom over fire journalister

En tyrkisk appeldomstol har netop afgjort, at livstidsdommen over fire prominente tyrkiske journalister skal opretholdes, uden mulighed for prøveløsladelse.

I februar 2018 blev brødrene Mehmet Altan og Ahmet Altan, samt yderligere to kolleger, Ayse Nazli Ilicak og Fevzi Yazici, dømt til livsvarigt fængsel, anklaget for at have forbindelser til Fetullah Gülen, som regimet i Tyrkiet mener stod bag det mislykkede kupforsøg i sommeren 2016.

De fire nægter sig skyldige og siger, at de vil appellere til Højesteret.

Mehmet Altan er klummeskribent og tv-vært. Ahmet Altan er tidligere chefredaktør for avisen Taraf, romanforfatter og æresmedlem af Dansk PEN, Ayse Nazli Ilicak er seniorkorrespondent, klummeskribent og tv-vært og Fevzi Yazici er tidligere redaktør på avisen Zaman.

Fevzi Yazici

Mehmet Altan er midlertidigt løsladt på grund af helbredsproblemer, men de øvrige er alle fængslet.

Altans og Ilicak

Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten

Bare fordi at - forside

Dansk PEN inviterer til oplæg og debat

Etniske og religiøse minoriteter bliver omtalt som dyr og afføring, men vi lever i sproglige parallelsamfund, hvor de fleste kun ser de mere raffinerede former for diskriminerende sprogbrug.

Talelærer og kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau har igennem ti år indsamlet eksempler på hvoran minoriteter omtales i den danske udlændingedebat. Det er blevet til bogen Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten, en vigtig og tankevækkende bog.

Tirsdag den 9 oktober kl. 16.30 til 18

Litteraturhuset Vandkunsten, Nybrogade 28, København K

Tilmelding senest mandag den 8. oktober til pen@pen.dk eller på telefon 40454419