aug 292018
 

"Forskningsfrihed er et produkt af modernitet, en af de bærende værdier i moderne demokratiske samfund. Det er en frihed, der må rangeres på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed, lægers kliniske frihed, domstolenes uafhængighed og immunitet til medlemmer af Forskningsfrihedparlamenter.

Forskningsfrihed er en forudsætning for vækst i gyldig og troværdig viden, for fornuft, oplysning, personlig myndighed og oplyst praktisk handlen.”

Sådan siger professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der i 2017 udgav bogen Forskningsfrihed - ideal og virkelighed.

Mød Heine Andersen i Litteraturhuset Vandkunsten 4. september 

Tid og sted: 16.30 til 18, Nybrogade 28, København K.

Der er gratis adgang, men tilmelding skal ske til pen@pen.dk senest 1. sept.

Årsberetning 2017

 Posted by on 29. august 2018  Årsberetninger
aug 292018
 

Præsidentens indledende ord

I sidste års beretning kunne vi fortælle om diskussionen om den foreslåede revidering af § 3 i PENs charter, der indeholdt en formulering om ”hadsk tale”, som vi fandt var for vidtgående i sin specifikation af alt det og alle dem, man ikke måtte krænke. På kongressen i Lviv i Ukraine i september 2017 blev en ny formulering af chartrets § 3 vedtaget, stærkt inspireret af Dansk PENs indvendinger. Det kan vi kun være tilfredse med.

Men ligesom vi finder, at der skal være frihed til at ytre alt det, man vil, er vi også fortalere for, at man ytrer sig på en måde, som ikke udelukker fortsat samtale – alt andet ville være at kapitulere over for det totalitære. Det er PENs opfattelse, at det sidste ord aldrig kan være sagt.

Spændingen mellem ytringsfrihed og mere eller mindre høvisk tale har eksisteret, så længe man har talt om - og talt - frie ord, og man kan ikke lovgive sig ud af den. Ytringsfrihed betyder, som det ofte er blevet sagt, at der ikke finder forhåndscensur af ytringer sted. Den betyder ikke, at ens ytringer ikke kan have følger, herunder utilsigtede, også for en selv – derfor gælder den ”under ansvar over for domstolene”. At hadsk tale kan være begyndelsen til vold, har historien mange eksempler på, og det er grunden til, at vi stadig har en – ganske vist omstridt – racismeparagraf i vores straffelov.

At alt er tilladt, er ikke det samme som, at alt er i orden. Lige så vel som PEN vil forsvare friheden til at ytre sig uden forhåndscensur, lige så lidt vil vi forhåndsforpligte os til at støtte indholdet af det, der bliver sagt, skrevet eller tegnet. Men ret beset betyder frihed ”under ansvar” først og fremmest ansvar over for sig selv: Hvad vil man være bekendt at ytre? Man konstaterer på de såkaldt sociale medier, at mange afsendere i virkeligheden ikke vil være deres ytringer bekendt og derfor fremkommer med dem anonymt. Selvbeherskelse er noget ganske andet end selvcensur.

#MeToo-kampagnen er den seneste illustration af de altid eksisterende spændinger. Der har vist sig et ubestrideligt behov for at få taget hul på en ny og mere åben diskussion om seksuelle magtforhold. Det var derfor glædeligt at PEN International, på kongressen i Lviv, vedtog det yderst relevante og betimelige Womens Manifesto. Samtidig er nogle begyndt at advare mod risikoen for heksejagt. Grænsen mellem den nødvendige protest og "krænkelseskulturen" kan være hårfin, derfor skal den hele tiden være til diskussion. Det tager intet fra #MeToo-debattens nødvendighed og betydning, men minder blot om, at det altid er en god idé at holde hovedet så koldt som muligt. Normalt er det også det, der giver ens argumenter størst styrke og skarphed.

PEN International blev grundlagt for at fremme samkvem mellem skrivende folk i forskellige lande. Jo mere organisationen udviklede sig, desto mere fik den også at gøre med de lande, hvor ytringsfrihed ikke var en selvfølge, men hvor hadsk tale var så meget desto mere udbredt. Kampen for ytringsfrihed er hverken blevet mindre betydningsfuld eller nemmere end før. Dansk PEN er i den lykkelige situation, at vi strengt taget ikke har nødig at fægte for ytringsfriheden i vort eget land. Derfor kan vi rette opmærksomheden mod de mange områder i verden, hvor indskrænkninger af ytringsfriheden og overgreb mod dem, der ytrer sig, er overordentlig graverende. Det gør vi ved at støtte, så godt vi kan, ved at appellere til myndigheders eventuelle bedre jeg, og undertiden ved direkte protester – vel vidende, at vore magtmidler er begrænsede. Undertrykkelse må aldrig blive noget selvfølgeligt eller noget, vi trækker på skulderen ad.

Men det skal ikke skjules, at Dansk PENs muligheder ikke er, som vi kunne ønske. Vi vil derfor forbinde denne årsberetning med to for PENs overlevelse meget vigtige opfordringer:

-For det første, at de medlemmer, der måtte have overskud til at støtte foreningen med mere end deres kontingent, gør det. Samme konto kan benyttes.

-For det andet, at alle medlemmer forpligter sig til at ransage hjernekisten for mulige nye medlemmer og gerne selv opfordrer dem, de måtte finde frem til, til at melde sig ind. Det kan ske ved henvendelse til sekretariatet: pen@pen.dk

Per Øhrgaard

Læs hele årsberetningen her:

Dansk PEN - Årsberetning 2017

aug 292018
 

Dansk PENs ordinære generalforsamling holdt i Dansk Forfatterforening den 6. marts 2018

  1. Velkomst og valg af dirigent
    Præsidenten, Per Øhrgaard, bød velkommen, og foreslog Søren Møller som dirigent.
    denne blev valgt, og han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og gav ordet tilbage til præsidenten for beretning.
  2. Beretning 2017
    Per Øhrgaard startede med at henvise til den omfattende skriftlige beretning, som alle medlemmer havde fået tilsendt forud for generalforsamlingen, og ville derfor kun fremhæve enkelte områder.
    Han takkede bestyrelsen for deres indsats, og de medlemmer som havde ydet et arbejde i forbindelse med forskellige arbejdsgrupper som f.eks. Writers in Prison, og specielt en tak til generalsekretær Mille Rode for den daglige indsats og for udarbejdelse af en beretning, der viser PENs mange aktiviteter.
    Præsidenten omtalte arbejdet med fribyer, som på nuværende tidspunkt omfatter Aarhus, København og Helsingør. Per Øhrgaard nævnte særligt årets friby-tema på Bogforum, og PENs aftale med Kulturministeriet om at forestå en informationskampagne over for kommunerne, som varetages af Mille Rode og Klaus Slavensky.
    Han berørte ligeledes det internationale arbejde og at kongressens revidering af § 3 i PENs charter, der indeholdt en formulering om ”hadsk tale”, som dansk PEN fandt for vidtgående i sin specifikation af alt det og alle dem, man ikke måtte krænke. På kongressen i Lviv i Ukraine i september 2017 blev en ny formulering af chartrets § 3 vedtaget, stærkt inspireret af Dansk PENs indvendinger. Det kan vi kun være tilfredse med.
    #MeToo-kampagnen var også genstand for debat på kongressen, og præsidenten fandt det ubestrideligt at få taget hul på en ny og mere åben diskussion om seksuelle magtforhold. Det var derfor glædeligt at PEN International, på kongressen i Lviv, vedtog det yderst relevante og betimelige Womens Manifesto.
    Per Øhrgaard berørte desuden nødvendigheden af at Dansk PEN gør en indsats for at hverve nye og også yngre medlemmer, og han opfordrede de fremmødt til at hjælpe med denne rekruttering, ligesom han bad den kommende bestyrelse stå i spidsen for dette arbejde.
    Endelig satte præsidenten fokus på Dansk PENs arbejde for de mange forfulgte, censurerede og fængslede forfattere, journalister med flere i Tyrkiet, der efter den tyrkiske regerings undtagelsestilstand mærker undertrykkelsen af det frie ord. Således har Dansk PEN opgraderet sit samarbejde med bl.a. Dansk Journalistforbund og Amnesty, afholdt demonstrationer foran den tyrkiske ambassade, hvor PEN fik en dialog i modsætning til aktionerne foran den saudiarabiske ambassade i forbindelse med protester mod fængslingen af bloggeren Raif Badawi.
    Herefter blev beretningen sat til debat.

Ole Reitov konstaterede, at PENs caseliste vedr. forfulgte forfattere tidligere ikke har skelnet mellem forfattere og journalister, og spurgte om bestyrelsens holdning til dette. Mille Rode oplyste, at PEN International netop er i gang med at justere fokus, så caselisten i højere grad vil være koncentreret om forfattere, som ingen andre end PEN tager sig af. Hun erkendte, at det er en svær balance, da de r er mange overlap, men PEN samarbejder med andre organisationer, der fokuserer på nogle af de samme sager, og der er ikke grund til at lave dobbeltarbejde.

Ole Reitov spurgte endvidere til arbejdet med fribyer, og hvordan samarbejdet var i forhold til ICORN, som er den internationale organisation, der organiserer fordelingen af fribyforfattere. Hertil svarede Per Øhrgaard, at PEN principielt ikke overlapper andre organisationers arbejdsområder, men at International PEN har indgået en samarbejdsaftale med ICORN.
Mille Rode supplerede ved at uddybe hvorledes International PEN gennemgår, undersøger og skal godkende de forfattere, som søger ICORN om et fribyophold. International PEN har således et afgørende ord i forhold til hvilke forfattere, der kan godkendes til et fribyophold. Hun fremhævede, at der i Canada og Mexico er parallelle organisationer som ICORN.
Tommy Flugt foreslog Holbæk som en kommune, som PEN kunne kontakte vedrørende at etablere en fribyordning. Han tilbød at hjælpe med kontakt.
Jens Lohmann, som siden 2016 har siddet i International PENs Research Committee, supplerede beretningen med kommentarer, bl.a. om situationen i Guatemala, hvor flere journalister var blevet dræbt.
Dirigenten satte herefter beretningen til afstemning, og den blev enstemmigt godkendt.

  1. Regnskab og budget
    Kasserer Klaus Slavensky fremlagde regnskabet for 2017, og derefter budgetudkast 2018.
    Der var et overskud på 33.976 kr., men samtidig et kontingentmanko på godt 18.000 kr.
    Det samlede resultat var en total udgiftspost på 288.399 kr. og indtægter på 383.562 kr.
    Budgettet 2018 satte udgifterne op til 305.500 kr., og indtægterne ned til 330.000 kr., således at der stadig var beregnet et overskud på knapt 25.000 kr. i 2018.
    Præsidenten oplyste, at Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed, som bl.a. giver PEN husly og i mange år har betalt for at Mille Rode kunne betjene det fælles sekretariat, ikke længere har mulighed for at finansiere PENs sekretariatsarbejde. Det er en ny og alvorlig situation som PEN må tage højde for i de kommende år for at bevare status quo.
    Flere tog ordet til debat om den fremtidige økonomi, heriblandt revisor Tom Ahlberg, som sammen med medrevisor Knud Vilby havde fremsendt bestyrelsen bemærkninger til ændret budgetlægning.
    Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, og herefter blev regnskab og budget enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
  2. Indkomne forslag
    Der var intet under dette punkt.
  3. Valg af bestyrelse
    På valg var: Knud Lindholm Lau, Adil Erdem, Asef Soltanzadeh, Marianne Østergaard og Klaus Slavensky. Alle ønskede genvalg.
    Merete Pryds Helle valgte i efteråret at udtræde af bestyrelsen på grund af travlhed og Nanna Bonde Thylstrup ønsker ikke genvalg af samme grund.
    I stedet foreslog bestyrelsen journalist Uffe Gardel og forfatter Christina Hesselholdt.
    Alle de foreslåede blev valgt, og efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig således:
    Per Øhrgaard som præsident, Connie Bork som vicepræsident og Klaus Slavensky som kasserer. Yderligere medlemmer: Knud Lindholm Lau, Poyâ Pâkzâd, Marianne Østergaard, Adil Erdem, Jens Lohmann, Asef Soltanzadeh, Niels Ivar Larsen, Uffe Gardel og Christina Hesselholdt.

Referat: Klaus Slavensky

aug 222018
 

We are all going to die. And I, unfortunately, am no exception. We’d all like to live a bit longer, and here I, fortunately, am also no exception. No, I don’t want to extend my life in order to live to a hundred and spend the last quarter of it dragging out my decrepit existence on various machines and drugs. I want to live my young, full life a bit longer, to receive pleasure from life and to give pleasure to others, to walk, or even better to run, to sleep at night or not sleep, and I want to be the one who decides all of this, not my organism and my doctors.

This is the kind of life I’d like to live for a bit longer. But it’s not possible. We are all going to die. After death, we will all turn into lumps of rotting meat, buried a couple of metres underground. The worms will eat us, and our dutiful relatives will visit our graves, wear sad expressions on their faces, stand in front of the cross or gravestone, look at our portraits, forgetting entirely that crosses are planted at the feet of the departed, so the whole mournful company is now standing on his head and gazing tenderly at the portrait etched into the granite. Then they’ll get their supplies and booze out, and make sure everyone has a drink, including the deceased, of whom there won’t be much left by that time, and the flowers will bloom all around. Pathos and superstition, pointless religious-pagan rituals and scholasticism.

I don’t want people trampling on my head, even after I’m dead, and I don’t want my children and grandchildren to remember me as a portrait on a slab of granite. I don’t want a wake on my grave. I generally don’t like drawing attention to myself, not now, and certainly not after I’m dead. I don’t want a grave.

When I was a child, just four years old, I went to my grandfather’s funeral. Usually, children don’t remember themselves being that young, and only very occasionally do they remember the most remarkable events from that time. But I remember that funeral. I don’t remember much, but I remember the main thing: me standing at the edge of the grave on a pile of dirt together with my relatives. And then, after the funeral, I was stunned to discover that they wouldn’t be digging grandad up again, that he had died and that was it, forever. Throughout my whole childhood I had a recurring nightmare: in the evening or during the night I would see a black grave and a body in a white shroud being lowered into it. It was grandad’s body, but I imagined that it was me, and I knew that sooner or later it would be. Never take your children to a funeral.

As a child, I was afraid that I would die. Now I’m not afraid – now I know that I’ll die. As I child, I was afraid of the black grave, but now I just don’t want to lie in it.

We are all going to die. Each in our own way. Some will die quietly, as though closing the door to the bedroom of a child who has only just fallen asleep. Others will die in cries and suffering, as though during birth. I don’t know how I will die, but I definitely don’t want to die as a decrepit old man in bed surrounded by yawning relatives.

There was once a man who was asked how he would like to die, and he answered: ‘With a shout of “hurrah!” on my lips, a gun slung over my shoulder and a mouth full of blood.’ I’d also like that – it’s beautiful, it’s manly. But that’s not how it works. Heroes only die beautifully in movies and books. In real life, they piss blood into their pants, scream from pain and remember their mothers.

I don’t want a grave. I want to be burned. No, not on the bonfire of some inquisition, but in a simple crematorium. Burned, and the ashes sprinkled at sea. If possible, on the Black Sea, and in summer, when the sun is shining and a fresh wind is blowing. But even if it’s autumn and raining, that’s also not so bad. I wouldn’t want you waiting for summer if I kick the bucket in November. Otherwise you’ll have guests round asking, ‘What have you got in that vase there?’ ‘That’s our grandad, he’s waiting for summer!’ The vase should also go into the sea, by the way – no need to fetishize it. Otherwise, that same room, a year later, different guests will ask, ‘What’s that vase you’ve got there?’ ‘Grandad was in that vase,’ the relatives will announce, solemnly getting to their feet. In that case, why don’t we hang my socks and underpants around the house then – my favourite ones, and the ones I wore last?

I want to be burned. To ashes. And the ashes to be spread on the wind. On the sea. Best in summer, if, of course, I die in summer. Just remember to throw the ashes on the wind away from the boat, so that they are blown over the sea and not onto the boat, so that some cheeky grandchild (clearly taking after his grandad) won’t be tempted to comment, as he sweeps up my remains, ‘Nothing but problems with that old guy!’

Let the wind take my ashes out to sea. But if it’s raining, that’s okay. They’ll all say, ‘That means we’re burying a good man, since it’s raining.’ But you’re not burying – you’re sowing, friends, that is, blowing!

And if it’s raining and the ashes get a bit stuck to the urn, that’s also fine. True, that same cheeky grandchild will look into the urn, see a bit of leftover ashes and say, ‘Yeah, grandad’s still hanging on!’ But that’s fine, just throw the urn into the sea too. So that there’s nothing left. Nothing at all. Just memory. And the things I did. And my friends. And you. And then I’ll always be with you.

Translated from the Russian by Dr Uilleam Blacker

 

Dr Uilleam Blacker is an academic and translator specialising in Ukrainian, Polish and Russian literature. His translations of contemporary Ukrainian literature have appeared in numerous publications, including Modern Poetry in Translation, Words Without Borders and Dalkey Archive's Best European Fiction series.

This story was first published in Russian by Laurus Press in Tales (2015).

***

Den anerkendte ukrainske forfatter og filmskaber Oleg Sentsov blev i august 2015 idømt 20 års fængsel, på falske anklager om terrorisme, efter en helt igennem uretfærdig retssag, ført ved en russisk militærdomstol. Der er mistanke om, at Oleg Sentsov har været udsat for tortur.

Siden 14. maj 2018 har Oleg Sentsov sultestrejket med krav om, at alle de uretfærdigt fængslede ukrainere i Rusland, frigives. PEN International opfordrer de russiske myndigheder til at løslade Seltsov straks.

 

aug 222018
 

oleg sentsov portrait

Tirsdag den 21. august markrede dag 100, for den sultestrejke, som den ukrainsk-russiske filmmager og forfatter Oleg Sentsov indledte 14. maj,ved åbningen af verdensmesterskaberne i fodbold, der blev holdt i Rusland.

Det forlyder, at Sentsov er blevet nægtet enhver adgang til kommunikation med omverden, herunder med familien. Hundredvis  af Sentsovs kolleger; PEN-medlemmer over hele verden, også fra Danmark, har derfor skrevet støtteerklæringer og hilsener til ham. Hilsenerne er oversat til russisk og i en samlet stak afleveret på den russiske ambassade i London, med en anmodning om at de videregives til Oleg Sentsov i fængslet. Samtidig har en række PEN-centre, herunder også Dansk PENs præsident Per Øhrgaard, sendt en appel til præsident Putin, på vegne af Oleg Sentsov.

 

His Excellency Vladimir Vladimirovich Putin

 

Your Excellency,

I am writing about Ukrainian writer and filmmaker Oleg Senstov, who is currently serving a 20-year prison sentence in the penal colony of Labytnangi in Siberia and who is reportedly in a critical condition. The PEN community, the global association of writers dedicated to promoting literature and defending freedom of expression, is calling for his immediate release as a matter of urgency.

Oleg Sentsov was sentenced to 20 years in prison on 25 August 2015 on spurious terrorism charges following an unfair trial by a Russian military court, marred by allegations of torture. PEN denounces serious flaws in judicial proceedings against him, including his lengthy pre-trial detention, the failure to investigate his allegations of torture as well as the fact that he was tried by a Russian military court and is now being held in Russia. Under international law, Crimea constitutes occupied territory and as the occupying power, Russia is obliged not to transfer civilian prisoners out of the territory. Trying civilians in military courts also violates international human rights norms. Oleg Sentsov should have never spent a single day behind bars. He must be released immediately.

On 14 May 2018, Oleg Sentsov started a hunger strike, calling for the release of ‘all Ukrainian political prisoners’ currently held by the Russian Federation. According to his lawyer and family, he was taken to intensive care on 15 June 2018. His heart and kidney problems have considerably worsened. He has a low haemoglobin level, resulting in anaemia and a slow heartbeat, and has lost 30 kilogrammes.

PEN calls on the Russian authorities to respect Oleg Sentsov’s human rights, including the prohibition of torture and inhuman or degrading treatment as it pertains to hunger strike and his right to medical attention, ensuring that he is treated humanely at all times and not punished in any way for his hunger strike.

In a note passed through his lawyer on 7 August 2018, Oleg Sentsov said he was being denied access to letters and was kept in an ‘information vacuum’. He is currently being held in the penal colony of Labytnangi, in Siberia, thousands of kilometres away from his home in Crimea, making messages of support all the more crucial.

The United Nations Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners explicitly states that prisoners should be allowed to correspond in writing with family and friends at regular intervals. According to Article 8 of the European Convention on Human Rights, to which Russia is a state party, ‘Everyone has the right to respect for his private and family life, his home and his correspondence.’ PEN urges the Russian authorities to respect Oleg Sentsov’s prisoner rights and to immediately give him access to correspondence.

I thank you in advance for your attention to this urgent matter.

Yours sincerely,

Per Øhrgaard, President of Danish PEN

 

***

Uddrag af de mange breve til Oleg Sentsov, fra kolleger verden over

Dear Oleg,

I write to you today in the hope that this letter reaches you somehow. I know that you are not receiving your letters. It is too cruel a thought to imagine that you lost your freedom so suddenly and without cause, that you are kept so far away from your family and children, that even as they’ve taken everything from you, they won’t allow even our words of support to reach you. They fear our words; they fear the knowledge that across the world, people are allied to your cause. I am writing in the hope that one day soon you will be free and able to see how many of us have stood with you from the beginning, that we read the news looking for your name, that we fear the worst but never surrender our hope. I want you to see the impact of your determination and sacrifice on so many around the world. The clumsy lies and manoeuvring of the Russian authorities only renews our resolve. In their attempts to silence you, what they have done is amplify your voice across borders. Today you exist in a cell that must feel soundproof. If only you could know that all around the world people are calling your name, decrying the behaviour of the Russian government, and calling for your freedom.

Your courage gives us all courage. We need you. Don’t give up.

                                                                                             Svetlana Alexievich

Дорогой Олег,

пишу тебе сегодня с надеждой, что это письмо каким-то образом дойдет до тебя. Я знаю, что ты не получаешь писем. Слишком больно думать, что ты потерял свою свободу так внезапно и беспричинно, что тебя держат вдали от семьи и детей, что даже когда они все у тебя отобрали, нет возможности передать тебе хотя бы наши слова поддержки.

Они боятся наших слов; они боятся осознать, что люди во всем мире поддерживают тебя. Я пишу в надежде, что в один прекрасный день ты будешь освобожден и сможешь увидеть, как много людей стояли рядом с самого начала. Что мы читаем новости и ищем твое имя, что боимся худшего, но никогда не перестаем надеяться.

Я хочу, чтобы ты увидел влияние своей решимости и жертвы на столь многих людей во всем мире. Нелепая ложь и маневрирование российских властей лишь подтверждают нашу решимость. В своих попытках заставить тебя замолчать, то, что они сделали, лишь усиливает твой голос из-за решеток. Сегодня ты в камере, которая кажется звуконепроницаемой. Если бы ты только знал, что во всем мире люди называют твое имя, осуждая поведение российского правительства и призывая к твоей свободе.

Твоя смелость дает мужество нам всем. Ты нужен нам. Не сдавайся.

                                                                                      Светлана Алексиевич

***

At this time I am thinking of Oleg Sentsov, who is risking his very life on behalf of political prisoners. We should remember that freedom of speech is a human right and needs to be defended with rigour and passion. Oleg may be imprisoned but his message remains free and his voice spans many continents, carried by all of us.

Ian Rankin, 

Scottish writer

Всеми мыслями я сейчас с Олегом Сенцовым, который рискует собственной жизнью ради всех политзаключенных. Мы должны помнить, что свобода слова — неотъемлемое право человека, и её нужно защищать всеми силами. Хоть Олег и находится в заключении, его идеи — на свободе, а его голос несётся по всем континентам, подхваченный нами.

 Айан Рэнкин,

Британский (шотландский) писатель

 

***

Dear Oleg,

Do not think that you are forgotten. Do not think that we don't care. Do not think that they are winning. Do not think that your fight is for nothing. We remember, we care, they will not win, your fight is noble and brave and inspiring. I stand with you in solidarity.

Yours truly,

Yann Martel,  a Canadian writer

 

Дорогой Олег,

Не думай, что ты забыт. Не думай, что мы не волнуемся. Не думай, что они побеждают. Не думай, что твоя борьба бессмысленна. Мы помним, мы заботимся, они не побеждают, твоя борьба благородна, храбра и вдохновляющая. Прими мою поддержку.

Искренне твой,

Янн Мартелл,  канадский писатель 

 

***

Dear Oleg,

As your fellow artist, I send you my warmest greetings, in the hope that fairness and

truth will prevail, and that you will soon be released from your dreadful ordeal.

Be strong and hopeful. We are all thinking of you.

Much love

Mike Leigh

Writer and Film Director

Дорогой Олег,

Как коллега-художник, я посылаю самые теплые приветствия, в надежде, что справедливость и правда победят и Вы скоро будете освобождены от вашего ужасного испытания.

Будьте тверды и полны надежды. Мы все думаем о вас.

С любовью,

Майк Ли,

Писатель и кинорежиссер

***

Dear Oleg

Your struggle is the struggle of many – you lead through civil disobedience and non-violence, shaming those who jail you. In solidarity and with respect;

                                                                                                         Salil Tripathi,

Chair, PEN International’s Writers in Prison Committee

Дорогой Олег! Твоя борьба — борьба многих: гражданским неповиновением и ненасильственным сопротивлением ты стыдишь тех, кто заточил тебя. С солидарностью и уважением,

Салил Трипати,

председатель комитета «Писатели в заключении» PEN International,

журналист и писатель

***

Dear Oleg Sentsov

Although you are in prison, you are not alone. We stand with you in your courageous stand against censorship and despotism.

                                                                                                    Margie Orford

Дорогой Олег Сенцов!

Хоть Вы и в тюрьме, но Вы не одни. Мы присоединяемся к вашей мужественной борьбе против цензуры и деспотизма.

                                                                                               Марджи Орфорд,

журналист и всемирно известная южно-африканская писательница

***

Dear Oleg,

Like many, many others, I have been aware of your unjust situation and of your courage.  There is an English phrase which makes me think  you: “A good deed in a wicked world.”  We do not forget Mikhail Ugarov and Elena Gremina.  We remember “theatre.doc” with respect.  We support your stand and look forward to the day we can welcome you home.

We send you our love,

                                                                                                        Tom Stoppard

Дорогой Олег,

Как многие-многие другие, я хорошо знаю о несправедливой ситуации в отношении Вас и о Вашем мужестве. В английском языке есть фраза, которую я вспоминаю думая о Вас: «Доброе дело в порочном мире». Мы не забываем Михаила Угарова и Елену Гремину. Мы вспоминаем «театр.док» с уважением. Мы поддерживаем Ваше противостояние и с нетерпением ждем того дня, когда мы сможем поздравить Вас с возвращением домой.

Мы посылаем Вам нашу любовь,

                                                                                                         Том Стоппард

 Hilsener fra danske kolleger:

I write in support of Oleg Sentsov who is on a life-threatening hunger strike in Siberia.

I urge the Russian authorities to release him from prison and return him to good health.

Sentsov is a courageous Russian novelist who is a credit to his culture, not a criminal.

Sincerely,

Paul Levine

Professor Emeritus, Copenhagen University

Я пишу, чтобы поддержать Олега Сенцова, который сейчас находится в Сибири и голодовка которого угрожает его жизни.

Призываю власти Российской Федерации освободить его из тюрьмы и позаботиться о восстановлении его здоровья.

Сенцов – отважный писатель, который является не преступником, а достоянием своей культуры.

Искренне,

Пол Левин (Paul Levine),

Заслуженный профессор, Университет Копенгагена

***

In care of Oleg Sentsov:

Thinking of you, Oleg Sentsov, hoping to give you a bit of courage to continue your struggle.

All the best.

Aase Schmidt, Danish-pen.

 

В поддержку Олега Сенцова,

Олег, мы думаем о тебе, и надеемся поделиться с тобой отвагой, которая поможет тебе в твоей борьбе.

С наилучшими пожеланиями,

Аазе Шмидт (Aase Schmidt),

Датский ПЕН-клуб.

***

Dear Oleg Sentsov,

My thoughts are with you!

Your sacrifice is immense and very important!

You risk your life for the sake of such important issues and people.

I am humbled at your selfless action on behalf of humanity and democracy, and I want to send you my deepest respect!

Hold on, never give up, you are not alone!

My thoughts are with you!

With my very best wishes,

Ulrikka Gernes

Danish poet

 

Дорогой Олег Сенцов,

Мои мысли с вами!

Жертва, которую вы приносите, огромна и очень важна.

Вы рискуете своей жизнью за важное дело и людей.

Я ошеломлена вашей самоотверженностью во имя человечности и демократии, и хотела бы, чтобы вы знали о глубочайшем уважении, которое я испытываю.

Держитесь и никогда не сдавайтесь, вы не одиноки!

Мои мысли с вами!

Ульрика Гернес (Ulrikka Gernes),

Датская поэтесса

***

Dear Oleg Sentsov,

We follow your heroic struggle for justice, support you and wish you all the best.

Kindest regards,

Hanne Marie Svendsen,

member of Danish PEN

 

Дорогой Олег Сенцов,

Мы следуем за твоей отважной борьбой, поддерживаем тебя и желаем тебе всего наилучшего.

Искренне,

Енн Мари Свендсен (Hanne Marie Svendsen),

член PEN Дания

jun 112018
 

A Letter from Tora Prison

pablo (28)

Opening:

You, something

in the heart, unspoken,

something

in the throat, the last wish

of a man on the gallows

when the hour of hanging comes,

the great need

for oblivion; you, prison

and death, free of charge;

you, the truest meaning of man,

the word “no”—

I kiss your hand

and, preparing for the trial,

put on a suit and pray

for your Eid to come.

I’m the one

who escaped from the Mamluks,

I’m the child

whose father’s name is Zahran,

and I swim in your name, addiction.

I’m the companion of outlawed poets.

O my oblivion, I’m the clay

that precedes the law of concrete.

 

In the heart of this night

I own nothing

but my smile.

I take my country in my arms

and talk to her

about all the prisoners’ lives… out there

beyond the prison’s borders,

beyond the jailer’s grasp,

and about man’s need… for his fellow man,

about a dream

that was licit

and possible,

about a burden

that could be borne

if everyone took part in it.

 

I laugh at a song

they call “criminal,”

which provoked them

to erect a hundred barricades.

On our account, they block out the sun

and the thoughts in the head.

They want to hide the past

behind locks and bolts,

preventing him from whispering

about how things once were.

They want to hide him

by appointing guards—

weak-minded foreigners

estranged from the people.

But what wonder is this?

His fate is written

in all the prison cells.

His cell has neither bricks

nor steel,

and he was not defeated

within it.

Outside… a squadron of slaves.

Inside… a crucified messiah.

The thorns above his brow

are witnesses: You betrayed his revolution

with your own hands.

With shame in your eyes, you

are the Judases of the past,

whatever your religion, whatever

miniscule vision you have.

We’ve come back

and we see you.

 

You who imprisoned

the light, that naked groaning.

The light doesn’t care

how tall the fence is;

it’s not hemmed in

by steel bars

or officers’ uniforms.

It cannot be forgotten.

You can take a public square away from us,

but there are thousands and thousands of others,

and I’ll be there, waiting for you.

Our land will not betray us.

With each olive branch

we’re weaving your shrouds.

And the young man you killed

has come back, awake now

and angry.

He’s got a bone to pick

with his killer.

He’s got a bone to pick

with the one who betrayed him,

the one who, on that night of hope,

acquiesced, fell silent, and slept.

His wound has healed; he’s come back,

a knight

without a bridle;

he’s setting up the trial

while an imam prays among us

and illumines the one who was blind;

he’s rolling up his sleeves, preparing

for a fight;

he was killed—yes, it’s true—and yet

he has his role in this epic;

he stands there now

and holds his ground.

 

We’ve returned

to call on God

and proclaim it: “We’ve come back,

come back

hand in hand.”

Again we proclaim it: “We’ve come back,

and we vow

to spread the light,

the new dawn,

the keen-sighted conscience.”

We’ve come back, and we can smell

the fear in in your veins;

and our cheers tonight

are the sweetest of all:

“We are not afraid.

We are not afraid.”

 

We saw a country

rise from sleep

to trample a pharaoh

and cleanse the age

of the cane and cudgel.

We saw a country sing:

those were no slave songs,

no harbingers of doom, rather

songs fitting

for a new kind of steel.

We saw it.

We saw a country

where no one is oppressed.

Galal El-Behairy, the Tora Prison, Cairo, May 2018

Translated from Egyptian Colloquial Arabic. Due to the potential for political repercussions against himself and his family, the translator of this poem has chosen to remain anonymous.

maj 092018
 

Egypt's grim blow on freedom of expression and human rights:

the tortured poet Galal El-Behairy must be freed

8 May 2018

The President Abdel Fattah al-Sisi

The Egyptian Minister of Justice Mohamed Hossam Abdel-Rahim

The Egyptian Minister of the Interior Magdy Abdel Ghaffa

The Egyptian Public Prosecutor

The Egyptian Military Public Prosecutor

The Egyptian poet Galal El-Behairy is currently detained and faces charges in the Military Court related to his latest book of poetry, ‘The Finest Women on Earth’ (خير نسوان الأرض), published earlier in 2018. El-Behairy likewise faces charges for writing the lyrics for artist Ramy Essam’s song ‘Balaha’ in a separate case investigated by the High State Security Prosecution. He was arrested, beaten and tortured after the release of the song.

On May 6, 2018, El-Behairy was given the information that the verdict will be given on May 9 by the Military Court. Charges against him in the Military Court case include insulting the military and spreading false news.

Ramy Essam’s song and music video Balaha was released on February 26, 2018. Soon after the release of the song, which criticizes the government and policies of Egypt, various pro-state TV hosts launched a smear campaign against Essam and El-Behairy.

On March 3, 2018 El-Behairy was arrested, and his whereabouts were not disclosed to his family or lawyers until he appeared before the High State Security Prosecution one week later, on March 10, 2018. He showed signs of severe torture and beating, and the High State Security Prosecution ordered him to undergo forensic medical examination.

On May 6, 2018 Galal El-Behairy attended a trial in the Military Court, and to a great surprise, was given the information that the verdict will be given already in three days, on May 9, on the case that handles the content of his book of poetry.

At the same time, El-Behairy is being investigated by the High State Security Prosecution for both ‘The Finest Women on Earth’ (خير نسوان الأرض) and the lyrics he wrote for ‘Balaha’. The High State Security charges against him include joining a terrorist organization, spreading false news, abuse of social media networks, blasphemy, contempt of religion, and insulting the military. An arrest warrant in the same case has been issued against Ramy Essam related to the song ‘Balaha’.

We, the undersigned PEN centres, stand in solidarity with Galal El-Behairy and Ramy Essam and urge Egyptian authorities to:

  • Drop all charges against Galal El-Behairy, in both the Military Court and the High State Security Court, in connection with the book of poetry ‘The Finest Women on Earth’ and the lyrics of ‘Balaha’, and release him immediately and unconditionally, as he is being held solely for peacefully exercising his right to freedom of expression;
  • Ensure that Galal El-Behairy receives a fair trial, full legal representation, adequate medical care, and full access to family visits whilst detained;
  • Ensure the safety of Galal El-Behairy and his family and end all forms of harassment, intimidation, and attacks against them;
  • Drop all charges against and the arrest warrant for Ramy Essam, as he too has been peacefully practicing his legal right of freedom of expression;
  • Ensure that the right to freedom of expression in Egypt is fully respected in law and practice as provided for under the Egyptian Constitution and under Article 19 of the International Covenant on Civil and Political Rights, to which Egypt is a state party; and
  • Ensure that Egypt respects the UN Convention Against Torture (UNCAT) to which Egypt is a state party.

Venla Hiidensalo, President, Finnish PEN

Per Øhrgaard, President, Danish PEN

William Nygaard, President, Norwegian PEN

Jesper Bengtsson, President, Swedish PEN

PEN International

dec 072017
 

statement_head
JOINT STATEMENT ON TURKEY TO THE EUROPEAN UNION

PEN International, PEN Belgium/Flanders, the European Centre for Press and Media Freedom (ECPMF), Article 19, the Association of European Journalists (AEJ), the Committee to Protect Journalists (CPJ), the European Federation of Journalists (EFJ), the Global Editors Network (GEN), Index on Censorship, the International Press Institute (IPI), American PEN, Danish PEN, English PEN, Norwegian PEN, Wales PEN Cymru, Reporters without Borders (RSF), and the South East Europe Media Organization (SEEMO), welcome the opportunity to deliver this statement.

Working collectively, both jointly and separately, we have an established body of work on freedom of expression in Turkey, in part predating the attempted coup but intensifying since July 2016. Coming from the findings and concerns that have emerged through our work, on this occasion, we have developed four specific requests to the EU, its institutions including the European Parliament, and its Member States:

First, we call on the EU, its Institutions and its Member States to duly implement the EU Guidelines on Freedom of Expression and EU Guidelines on Human Rights Defenders and to live up the high expectations that were raised therein. Among other things, in the context of Turkey this will entail doing more to end the indiscriminate abuse of criminal legal proceedings against journalists and writers; calling more actively for an end to abusive state of emergency measures that impinge on human rights; and, advocating against restrictive legislation shrinking the space for civil society and human rights defenders. These concerns should be put from and centre not only in political dialogues and during high level visits, but also play a more prominent role when revisiting economic, trade and other agreements between the EU, its Member States and Turkey. Further, we believe the EU and its Member States should be more active when it comes to monitoring and condemning human rights violations.

Second, civil society is under attack in Turkey, and the space for civil society actors and human rights defenders is shrinking. Beyond the immediate impact on activists who are judicially or otherwise persecuted, the Turkish authorities’ actions are also having a chilling effect on actors who for now have remained outside its crosshairs. We call on the EU and its Member States to continue and expand its support to Turkish civil society, both politically and financially.

Third, it is our view that Turkey has been abusing INTERPOL’s Red Notice system to attempt to extend internationally its persecution of journalists, writers and others for having exercised peacefully their right to freedom of expression and opinion. The number of Red Notice requests emanating from Turkey has dramatically increased, and while under INTERPOL’s Constitution human rights must be respected in its operations and interventions of a political character are strictly prohibited, we believe that Turkey has been abusing the system in pursuit of nefarious political objectives.

Accordingly, we call on the EU and its Member States to: - Refrain from carrying out arrests on the basis of Red Notices coming from Turkey when there are serious concerns that they may be abusive; and, - Make use of their influence within INTERPOL to push for reforms of the INTERPOL system, including strengthening preventative checks before Red Notices are circulated, strengthening its appeals system, and compensating victims of abusive Red Notices.

Fourth, considering the many fair trial violations we have observed throughout our trial monitoring as well as the many other human rights violations committed by the Turkish authorities since the state of emergency was declared, the role of the European Court of Human Rights in ensuring justice for victims has become ever more important. Especially at a time when the Council of Europe’s human rights system is under pressure, emanating from actions or lack thereof by both EU and non-EU Member States. At the same time, even when duly taking into account the political and financial restraints placed onto the Council of Europe, it appears too deferential towards Turkey.

Accordingly, we call on the EU and its Member States to: - Use their influence within the Council of Europe and urge them to be less deferential towards Turkey; and, - Play a positive and guiding role with a view to implementing and strengthening the EU’s and the Council of Europe’s shared commitments to democracy and human rights.

As international civil society actors, we are ready to contribute our expertise to constructive efforts by the EU and its Member States to support persecuted journalists and writers in Turkey and to improve the situation for freedom of expression in the country.

EU_Turkey_statement_PEN_ECPMF_5Dec2017

dec 062017
 

Kære Mille Rode,

kære PEN-medlemmer

Jeg gik i seng i går aftes til nyheden om, at tre politikere var blevet fængslet. Og vågnede op til nyheden om politiaktionen mod Cumhuryiet, en af de ældste aviser i Tyrkiet, en højborg for socialt demokrati. Indtil nu er et dusin journalister taget i forvaring.

Og i søndags blev "Özgür Gündem" lukket, igen, for anden gang! Nu er det tydeligt, at politiaktionen kun fandt sted med henblik på arrestationer.

Jeg var det perfekte mål, "heksen", der skulle brændes. Det er elleve uger siden, jeg blev fængslet, og selvfølgelig har jeg endnu ikke set en dommer.

Jeg ønsker faktisk ikke at skrive om fængslet, en form for eksistens, hvor man hverken er levende eller død. Mit eneste bånd til livet er de stemmer, der når mig udefra, breve, postkort, solidaritetsarrangementer.

Jeg er jer taknemlig, allesammen, og jeg håber oprigtigt, at jeg en dag vil kunne udtrykke min taknemlighed langt bedre, måske ved at komme selv.

Alt godt,

Asli Erdogan

31.10.2016

dec 062017
 

årsberetning

Dansk PENs bestyrelses skriftlige beretning til den ordinære generalforsamling

13. marts 2017

Der kan ind i mellem være brug for at overveje, om den indsats og de prioriteringer, som PEN gennem en årrække har arbejdet ud fra, stemmer overens med det behov vi ser og den virkelighed der møder os. I foråret 2016 nedsatte bestyrelsen en lille arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive den linje, som bestyrelsen ønsker arbejde ud fra i de kommende år. Resultatet er blevet en kort tekst; Det gør vi og det vil vi, som nu ligger på Dansk PENs hjemmeside. Teksten forholder sig ikke til de daglige, konkrete opgaver, som vi som PEN-bestyrelse og medlemmer må og skal påtage os, for de vil i sagens natur variere over tid. Den forholder sig derimod til hvordan vi som bestyrelse mener, at PENs internationale charter omsættes til handling.

Som bekendt har PEN to formål: at arbejde for ordets frihed og at modarbejde ”hadsk tale”. De to formål kan i visse situationer komme i et spændingsforhold, men det er vigtigt, at de ikke spænder ben for hinanden. På den internationale PEN-kongres i Spanien i efteråret forelagde hovedkontoret i London et ændringsforslag til PENs charter, som udvidede og specificerede de grupper og personer, som PEN skulle ”beskytte” mod at blive genstand for hadsk tale eller mere direkte sagt: hetz.

Dansk PEN fandt forslaget for vidtgående, og det lykkedes vores repræsentant på kongressen, Jens Lohmann, at få forslaget sendt til hjørne: han fremlagde vores betænkeligheder straks efter fremlæggelsen og mødte så stor opbakning, at vedtagelsen af forslaget blev pillet af dagsordenen, men det vil på den kommende kongres i september i Ukraine givetvis igen blive fremsat i en eller anden form. Den formulering, som Dansk PEN har foreslået London er, at foreningen skal modvirke enhver hetz, der retter sig mod ”race, køn eller minoriteter”, hvormed vi mener, at foreningens formål er tilgodeset. Vi ønsker en civiliseret omgang blandt skrivende folk, men vi vil ikke gøre os til del af den ”krænkelseskultur”, som har bredt sig på det seneste, og ikke føle os forpligtet til at gå i brechen for enhver, der måtte føle sig forulempet af den ene eller den anden ytring.

Begreberne om både ytringsfrihed og hadsk tale er skabt med henblik på borgerens, individets forhold til statsmagten eller andre myndigheder. Ytringsfrihed betyder, at der ikke finder forhåndscensur sted – den indebærer ikke, at nogen ikke kan opleve utilsigtede eller uønskede konsekvenser af sine ytringer (og hvis det var tilfældet, ville friheden også være indholdsløs). Hadsk tale kan vi aldrig undgå – i de såkaldt sociale mediers tidsalder tilsyneladende mindre end nogen sinde – men også her gælder, at vores opmærksomhed er rettet mod den hetz, der måtte bedrives af en statsmagt eller en anden offentlig myndighed, og som derfor kan blive eller bliver efterfulgt af sanktioner. Vi forbeholder os ret til at have og ytre en mening også om den offentlige debat, men vi agter ikke at agere sprogpoliti.

Regeringen har i årets løb fremlagt en lang række forslag til lovændringer, hvoraf dog kun et enkelt har kaldt på et svar fra PEN. Den såkaldte imam-lov, der begrænser religiøse forkynderes ytringsfrihed, er efter bestyrelsens vurdering stærkt problematisk, og vi har derfor sendt et høringssvar til justitsministeriet. Bestyrelsens argumenter imod loven gennemgås længere nede og svaret kan i øvrigt læses i sin fulde længde på hjemmesiden.

Af begivenheder udenfor landets grænser har især situationen i Tyrkiet optaget bestyrelsen meget i løbet af det seneste år. Tyrkiet har været på dagsordenen i flere år og Dansk PEN har haft en række tyrkiske æresmedlemmer, forfulgte eller fængslede forfattere, hvis sager vi har fulgt tæt. Efter det mislykkede kupforsøg i sommer er situationen i landet imidlertid eskaleret dramatisk. Hundredvis af skrivende kolleger er blevet fængslet, censureret eller afskediget. Utallige medier er lukket eller også er redaktionerne overtaget af regeringens folk. Bestyrelsen har af indlysende grunde i det seneste halve år prioriteret arbejdet med Tyrkiet højt.

Også Saudi-Arabien har taget en del af bestyrelsens opmærksomhed i årets løb. Den unge blogger Raif Badawi er fortsat fængslet, og det samme er hans svoger, menneskerettighedsadvokat Wahleed Abu al-Khair og den palæstinensiske digter og filmmager Ashraf Fayadh. Saudi-Arabien spiller en central rolle i en række af de konflikter og krige der hærger i Mellemøsten, og det er et land, hvis repræsentanter det er meget svært at trænge igennem til, når det gælder påpegningen af de mange krænkelser af menneskerettighederne, som finder sted i landet. Bestyrelsen har derfor sammen med Amnesty Internationals danske afdeling taget initiativ til en konference i efteråret 2017, hvor vi med hjælp fra internationale eksperter vil forsøge at få et klarere billede af, hvilke muligheder vi som ngo’er har for at agere i forhold til de sager vi arbejder med.

Den 7. oktober var 10-årsdagen for drabet på den russiske journalist Anna Politkovskaja, som var en nær ven af Dansk PEN. Pressefriheden i Rusland er fortsat stærkt udfordret, censur og chikanerier, og desværre også mord på journalister, er stadigvæk en del af dagens uorden. Konflikten med Ukraine har ikke gjort det lettere, og også blandt vores kolleger i Russisk PEN er der interne uoverensstemmelser som følge af dele af bestyrelsens støtte til Putins politik, herunder over for Ukraine. Dansk PEN følger situationen og håber at kunne hjælpe med at forhindre konflikten i at udvikle sig, så det russiske PEN-center knækker over.

Vi har længe haft en dialog med hviderussisk PEN om et forfattertræf for unge forfattere fra Belarus, de baltiske -og de skandinaviske lande. Træffet var tænkt afholdt på Hald Hovedgaard i maj i år, men især mangel på finansiering har gjort, at vi nu har udskudt planerne til foråret 2018.

Hen over året har vi skrevet en lang række protester til regeringsledere og myndigheder på vegne af vores fængslede eller truede kolleger rundt om i verden. Informationerne til brug for disse protester får vi fra hovedkontoret i London. De sendes ud til de PEN-centre, der er tilknyttet RAN (Rapid Action Network), og er som oftest udformet som en slags skabelon, som også individuelle PEN medlemmer frit kan benytte. Vi har i årets løb videresendt en del af disse RANs til Dansk PENs medlemmer og vi opfordrer til, at man benytter disse, til at sende individuelle protester til regeringer, der retsforfølger og fængsler deres skribenter.

På den helt hjemlige bane har vi på det seneste forsøgt os med en forenkling af foreningens vedtægter, der efter vores opfattelse var præget af en del knudrede formuleringer og et par unødvendige paragraffer. Et forslag til en revision sendes derfor ud med nærværende beretning og er på dagsordenen til afstemning på dette års generalforsamling.

Fribyer for forfulgte forfattere

I 2016 indgik PEN en aftale med Kulturministeriet om at forestå en informationskampagne om fribyordningen til alle danske kommuner. Denne kampagne starter i 2017 med udvalgte kommuner, som bl.a. opfordres til at samarbejde om at invitere en forfulgt forfatter eller kunstner, som har behov for beskyttelse i et midlertidigt ophold på op til to år, med ro og fred til at arbejde.
Ved årsskiftet 2016/17 er Aarhus, Helsingør og København de eneste danske byer, der er med i fribyordningen. Aarhus inviterede i sommeren 2016 en tyrkisk forfatter, men i kølvandet på det mislykkede kupforsøg, og før rejsepapirerne kom i orden, blev den pågældende desværre fængslet. Vi afventer nu udfaldet af retssagen, og håber, selvom det er usikkert, at det i løbet af de næste måneder vil lykkes at få den pågældende hertil. I Helsingør afventede man i flere måneder udlændingestyrelsens stillingtagen til, om de ville godkende kommunens invitation af en syrisk journalist som byens fribyskribent. Kort før jul kom godkendelsen omsider og nu afventer man i Helsingør, at den pågældende ankommer. Også i København har man inviteret en fribyforfatter og venter, at vedkommende får sine godkendelser og rejsepapirer på plads. Desværre har vi oplevet en del mistænksomhed og bureaukrati fra de danske myndigheders side, der bidrager til at forsinke processen. Det håber vi kan blive bedre i det kommende år.
Vi håber også, at PENs kampagne vil animere flere danske byer til at slutte op om fribynetværket. Kampagnen kører over to år.

Kongressen, det nordiske og det internationale samarbejde

International PENs 82. kongres blev holdt i Ourense, Galicien, i dagene 26. september-2. oktober 2016. Stedet, en nordvestspansk middelalderby med universitet, har et varieret kulturliv og rige litterære traditioner. Deltagerne blev indlogeret i mindre hoteller i og omkring det gamle centrum og kulturhuset, hvor kongressen fandt sted. Fra Dansk PEN deltog Jens Lohmann som delegeret. Kongressen åbnede med en hyldest til digteren Federico García Lorca, som blev myrdet af spanske fascister ved borgerkrigens begyndelse i 1936.
Før den officielle åbning var der møde i PENs faste komiteer: Writers in Prison Committee (WiPC), Translation and Linguistic Rights Committee, Women’s Committee og Peace Committee, samt Search Committee, hvis opgave er at sikre at der er kvalificerede kandidater til alle planlagte valg, holde øje med at reglerne bliver fulgt samt stå for gennemførelsen af valghandlingerne og stemmeoptællingen. Jens Lohmann er medlem af Search Committee.

Derudover er Dansk PEN til daglig kun involveret i WiPC-arbejdet, og Jens Lohmann fulgte derfor hovedsalig dette arbejde under kongressen. WiPCs møde var det første under den nye formand Salil Tripathi (valgt på kongressen i Quebec 2015). Mødet blev stærkt præget af den alvorlige situation i Tyrkiet, som Tyrkisk PEN gjorde grundigt rede for. De deltagende centre berettede om de aktiviteter de hver i sær havde i gang. Vigtigheden af at samarbejde og koordinere vore anstrengelser gik som en rød tråd gennem diskussionen. Der var stor ros til den danske og nordiske indsats. Det er livsvigtigt at skrive til vore fængslede kolleger, understregede Tyrkisk PEN.

Billedet er som sædvanlig rystende, når man kigger andre steder hen i verden, selv om der er lyspunkter med forfattere og journalister, der er blevet løsladt, og sager der er opgivet. Generelt ser det sort ud fra Kina og Vietnam, over Myanmar og Bangladesh til Afghanistan, Iran, Irak, Golfstaterne, Saudi-Arabien. Aserbadsjan, Kirgisistan, Kazakhstan, Rusland og afrikanske lande som Eritrea, Uganda, Etiopien, Somalia, Ækvatorial Guinea og Gambia, der dog siden kongressen heldigvis har oplevet, at den demokratisk valgte præsident omsider er blevet indsat, efter at hans forgænger i lang tid nægtede at erkende sit nederlag.
I Latinamerika er bortførelser, mord og forsvindinger af journalister, samt straffrihed alvorlige problemer, især i lande som Mexico, Brasilien, Honduras, Guatemala, mens chikane og fængsling af journalister og forfattere fortsætter i Cuba og Venezuela.
Spørgsmålet om hvordan den halvårlige case liste, - en systematisk fortegnelse over alle de sager WiPC følger, bør udformes og anvendes var til debat, men debatten var ufokuseret og case listen blev ’sendt i udvalg’, dvs. i praksis syltet indtil videre.
Til gengæld var der en livlig debat om WiPCs fremtidige navn. Tidligere er Writers at Risk blevet foreslået, og nogle centre, heriblandt Engelsk PEN, benytter nu dette navn. Mange gik ind for navneskiftet, men flere var betænkelige, og nogle direkte imod forkortelsen, WaR, som et forkert signal at sende fra netop PEN. Punktet blev derfor udskudt til senere beslutning.

Plenarforsamlingen

Et af de centrale punkter på kongressen som vi i Dansk PEN havde forberedt os grundigt på, var et forslag til ændring af det internationale charters § 3.

“PROPOSAL OF AMENDING RESOLUTION OF THE CHARTER - 2016
We, South African PEN Centre and Mexico PEN Centre, propose a change in the Charter of PEN International in paragraph 3 where it states:
Members of PEN should at all times...pledge themselves to do their utmost to dispel race, class and national hatreds, and to champion the ideal of one humanity living in peace in one world.”
to the following:
“...pledge themselves to do their utmost to dispel race, class, religious, gender, sexual
orientation, gender identity, and national hatreds, and to champion the ideal of one humanity living in peace in one world.”

Forslaget blev præsenteret og anbefalet af hele fire centre: Sydafrikansk PEN og Mexicansk PEN (ved den internationale præsident Jennifer Clement), samt Mali PEN og Galicisk PEN. Det var usædvanligt at hele fire centre stillede sig op og foretog den formelle præsentation og anbefaling, normen er, at ét, højst to forslagsstillende centre introducerer og anbefaler forslaget.

På det sidste bestyrelsesmøde før kongressen diskuterede vi i Dansk PEN forslaget. Konklusionen var klar og entydig: vi kunne ikke støtte forslaget. Efter en finpudsende diskussion i en lille arbejdsgruppe, bl.a. om formuleringer og huller i vores svar, sendte Mille Rode forud for kongressen nedenstående til den internationale præsident Jennifer Clement og PEN Internationals daglige leder Carles Torner.

Jens Lohmann fik ordet straks efter præsentationen og læste brevet op, bortset fra de indledende og afsluttende hilsner:

“(T)he board of Danish PEN convened last Thursday evening to discuss the amendment to the charter proposed by South African and Mexican PEN. A topic we would have liked to have broached at an earlier stage. Regrettably, we weren’t able to do so.

“Our discussions concluded with a very clear message: I have to inform you that the board members of Danish PEN unanimously agreed that we cannot second this motion.
“Several objections were raised regarding the proposed amendment. Some of them concern the very subject matter of the amendment. Others pertain to our international rules of regulations.

“First of all, we are firmly convinced that PEN’s charter should state the common ground that we all stand on. Our charter should unite PEN-members and PEN-centers throughout the world and bind us together. It should therefore reflect the very core of PEN’s commitments: our commitment to defending free speech, peace, mutual understanding; and our commitment to dispelling hate and abuses of free speech.

“Amending a charter that has been ours for 60 years is not something to be done lightly. Our charter is of such central importance to our self-understanding that any amending it requires careful considerations and discussions. All PEN-centres, also the ones that are unable to attend the congress in Ourense, should have a fair chance to participate in this international debate, and all should be able to vote. The discussion, ideally, could focus on the whole charter as such and not only on the proposed amendment. Does it serve its purpose? How can our charter guide us in striking the best balance between defending free speech and dispelling hateful abuses of free speech?

“Whilst Danish PEN recognizes that the intentions behind the proposed amendment are noble and good, we nevertheless fear that adding ‘hate speech’ against religion (or hate speech motivated on religious grounds?) to the list of ills that we should dispel is a counterproductive step to take. The kind of hate speech that should be our sole concern is the one levelled against people and their inescapable identities, be it ‘race’, ‘etnicity’, ‘gender’ or ‘sexual orientation’. But religion cannot be considered an inescapable identity. Religion is a different category. It belongs to the realm of ideas and no ideas should be safeguarded against criticism of any kind.

“As you know, Saudi Arabian blogger Raif Badawi is criticizing religion as such and stands accused of defamation against Islam. In fact, the Saudi Arabian authorities consider him guilty of “hate speech against religion”. By equating race, gender, and national hatred with religious hate we are bound to lose crucial arguments against regimes like the one in Saudi Arabia.

“We recognize that in our daily work, PEN-members usually have no problem in striking the right balance between our two main concerns: defending free speech and dispelling hate speech. As we see it, the proposed amendment will make this balancing act a lot harder. Thoughts, beliefs, faiths and ideas, whether be they religious, political, philosophical etc. should not be protected, only human beings should. A religion is an abstract entity that cannot suffer from defamation, only individuals can. The fact that many religious people are unable or perhaps unwilling to discern between religion as a belief and religion as an identity does not mean that PEN should be blind to this distinction. If religious ideas should be protected against hate speech, why not also political ideas or any idea at all? Will the proposed amendment not imply that our charter will oblige us to defend people’s right to not have their religion or beliefs criticized or challenged? The proposed amendment, as we see it, opens up for demands of this kind of rights.

“Secondly: According to the Assembly Draft Agenda that was sent to the centers a week ago, the proposed amendment will be debated for half an hour during the first day of the agenda, and later the same day, the voting will take place. The day after, on Wednesday 28th, a cultural event is scheduled: New Voices Award, celebrating the PEN Charter changes. In Danish PEN we are surprised to see that a celebration of the PEN charter change is going to take place as if this result of the vote was already a given. Also, we call your attention to the fact that it is stated in the international PEN regulations that a change of the charter or the regulations can only take place if it is accepted by delegates at two consecutive congresses, and that the proposed amendment should be sent to the centers no less than 6 months before the second congress takes place. Furthermore, for the amendment to be passed a majority vote of two thirds of the centers is required.
“Danish PEN proposes that the proposed amendment should be retracted or at least postponed until next years’ congress, in line with the regulations’ paragraph 10 and 17. This will give us all ample time to undertake a thorough and serious discussion on this issue in all centers.
“Finally, we feel confident that we through fruitful and constructive discussions can reach a common understanding and we look very much forward to join forces with you all in the future important work of PEN”.

Det udløste en sand flodbølge af reaktioner, langt de fleste til støtte for Dansk PENs synspunkter: flere fandt de foreslåede tilføjelser til chartret ukloge, andre pegede på eksempler, hvor PEN med en vedtagelse af de foreslåede tilføjelser ikke længere vil kunne fordømme overgreb på og forfølgelse af forfattere, journalister m.fl. som for eksempel kritiserer bl.a. religion, tro, politisk overbevisning. Flere delegerede pegede på at forslaget blander tingene sammen og skaber uklarhed om PENs prioriteringer. ”Jo flere ord vi fylder på charteret, des mere meningsløst bliver det”, lød det fra et center, hvis medlemmer bliver udsat for systematisk og hårdhændet forfølgelse.

Debatten endte uden en klar konklusion eller afstemning, men det syntes underforstået, at forslaget ville blive trukket med henblik på at fremsætte en bearbejdet version på næste kongres i Lviv i 2017.

Resolutioner

Et fast punkt på dagsordenen er diskussion og vedtagelse af resolutioner. Resolutioner er udtalelser, der bliver foreslået centrene, diskuteret og vedtaget (eller forkastet) af kongressens plenarforsamling, for derefter at blive offentliggjort og sendt/afleveret til de regeringer, hvis politik og handlinger de omhandler. I årevis har stort set alle resolutioner været fokuseret på de mange lande, hvor overgreb mod ytringsfriheden og forfølgelse af forfattere og journalister finder sted. De senere år er mere tværgående problemstillinger taget op i enkelte resolutioner. På årets kongres var der for første gang et større antal temacentrede, tværnationale resolutioner, hvilket dels afspejler et større samarbejde mellem centrene, dels er et udtryk for en voksende erkendelse i PEN af at overgreb mod forfattere og journalister i stigende grad bliver tværnationale, dels for et stærkere ønske om at arbejde sammen mod de tværnationale begrænsninger af ytringsfriheden, der rammer os alle.

Der blev foreslået og vedtaget resolutioner om følgende lande: Afghanistan, Australien (med fokus på landets hårdhændede flygtningepolitik), Bangladesh, Colombia, Cuba, Egypten, Eritrea, Honduras, Indien, Iran, Kina, Mexico, Myanmar, Tibet, Tyrkiet; om den aktuelle situation efter kupforsøget i juli 2016 og ligeledes Tyrkiet, om den optrappede forfølgelse af kurderne, og Vietnam. Desuden blev følgende tematiserede resolutioner vedtaget:
- Bortførelser og forsvindinger af skolepiger i Nigeria (piger fra chibok-folket), i Syrien (piger fra yezidi-folket), i Canada og det vestlige USA (indianske piger) og i Mexico (i den nordlige grænseby Ciudad Juárez)
- Whistleblowernes rolle for arbejdet for ytringsfriheden
- Copyright (et manifest, der skal være afsæt for PENs arbejde om rettigheder og ytringsfrihed)
- Fremme og beskyttelse af kunstnerisk frihed.

Global kampagne

De senere år har International PEN med vekslende held iværksat internationale kampagner for at skabe opmærksomhed om forfatteres situation og vilkår, om ytringsfrihed og litteratur. På kongressen blev der lanceret en ny kampagne, der skal løbe fra 2017 til 2019. Kampagnens formål er ”at forbedre flygtede forfatteres muligheder for at deltage i, få adgang til og bidrage til den globale litteratur ved at udnytte International PENs globale fællesskab af forfattere og aktivister, og opbygge slagkraftige partnerskaber med internationale partnere på de kulturelle og politiske arenaer”, som det udtrykkes i præsentationsmaterialet. Det falder godt tråd med den erklæring, som de nordiske PEN centre plus Estisk PEN vedtog på et fællesnordisk møde i Helsinki den 8. september 2016 (se længere fremme).

Projektet er ambitiøs og International PENs ressourcer er sparsomme, og bemandingen på hovedkontoret i London skrabet, så det tager tid at løbe kampagnen i gang. Planen er, at kampagnen lanceres i maj/juni i forbindelse med WiPCs årsmøde i Lillehammer, der holdes parallelt med fribynetværket ICORNs årlige generalforsamling samme sted.

Valg

Der blev afholdt følgende valg:
Nyvalg til international sekretær, da Takeaki Hri (Japan) ikke kunne stille op efter to perioder à tre år. Der var to særdeles velkvalificerede kandidater: Kätlin Kaldmaa (PEN Estland) & Antonio Della Rocca (Trieste PEN). Kätlin Kaldmaa blev valgt.
Valg til tre ledige pladser i den syv mand store internationale bestyrelse: Der var seks velkvalificerede kandidater. Valgt blev Anders Heger (Norsk PEN – genvalg), Mohammed Sheriff (Sierra Leone PEN – genvalg) og Ma Thide (PEN Myanmar). Valgt til vicepræsidenter: valgt blev Takeaki Hori, afgået international sekretær & Franca Tiberto (Reto- Romansk Schweizisk PEN)
Valgt til formand for Writers for Peace Committee: Marjan Strojan (Slovensk PEN – uden modkandidater).

Året kort:

Raif Badawi-demonstrationer i januar og juni, og igen i januar 2017

Dansk PEN og Amnesty Internationals danske afdeling stod i starten af 2016, den 14. januar, igen foran den saudiarabiske ambassade. Det var på årsdagen for de første 50 piskeslag den saudi-arabiske blogger Raif Badawi fik, efter at han i 2014 blev idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag.
Årsdagen falder omtrent sammen med Raif Badawis fødselsdag, hvilket vi nu i tre år har markeret ved at tænde fakler foran ambassaden på Østerbro. Den 16. juni stod vi der også og gjorde opmærksom på, at der var gået fire år siden Raif Badawi blev fængslet og den 12. januar i år vendte vi tilbage til hjørnet på Omøgade, hvor ambassaden ligger, nu med en ny saudiarabisk ambassadør, Fahad Alruwaily, om hvem det forlyder, at han er en anelse mere indstillet på at lytte til protesterne mod landet end den forrige. Det krævede måske heller ikke alverden, idet den tidligere ambassadør igennem de fire år der er gået siden Badawi blev arresteret, ikke har svaret på en eneste af de mange henvendelser vi har rettet til ham.

Grænser for ytringsfrihed? 25. januar

Årets første medlemsarrangement, som også blev omtalt i beretningen sidste år, forløb som en samtale mellem Jacob Andersen og Flemming Rose, der tog udgangspunkt i Flemming Roses bog, Hymne til friheden.

Demonstration ved den tyrkiske ambassade, 4. marts

Den 4. marts markerede PEN-folk over hele verden, at det var 100 dage siden de to tyrkiske chefredaktører for avisen ”Cumhuriyet”, Can Dündar og Erdem Gül, blev arresteret. De risikerer begge domme på livstid på anklager om spionage og for at udgøre en fare for statens sikkerhed. At det i virkeligheden handler om at censurere de to regimekritiske journalister, er efter PENs opfattelse udenfor enhver tvivl.

Dansk PEN arrangerede i den anledning en demonstration ved den tyrkiske ambassade i Hellerup, og overrakte et protestbrev til ambassadøren. Can Dündar er siden flygtet til Tyskland. Han deltog i International PENs 82. kongres, og der er efterfølgende iværksat en støttekampagne for ham.

Protester mod mexicansk præsidentbesøg, 13.-15. april

Den mexicanske præsident Enrique Peña Nietos officielle besøg i Danmark 13-15. april var en god anledning til at sætte fokus på de mange mord på og forsvindinger af journalister og forfattere i Mexico, og på den udbredte straffrihed for disse og andre overgreb. I samarbejde med en gruppe herboende mexicanere, og med støtte fra Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening og
Danske Skønlitterære forfattere organiserede PEN en pressekampagne og en demonstration i protest mod besøget, med krav om at overgrebene standses og de ansvarlige retsforfølges.
Besøget fik en bred pressedækning, og langt de fleste omtaler rettede opmærksomheden på de kritisable forhold i Mexico. Den mexicanske ambassade fik travlt med at oversætte
baggrundsartikler, analyser læserbreve og kroniker. Især Jens Lohmanns kronik i Politiken, I Mexico skyder man journalister syntes at ramme hårdt. Den blev bragt den 13. april, samme dag
som dronning Margrethe modtog præsidenten i Kastrup. Få dage efter modtog Politiken en længere skrivelse fra præsident Peña Nietos pressechef, der afviste oplysningerne i kronikken – der næsten alle var baseret på officielle mexicanske kilder. Kort efter blev Jens Lohmann indbudt til kammeratlig samtale med Mexicos ambassadør. På præsidentbesøgets anden dag, da Nietos spiste frokost med Lars Løkke Rasmussen på Christiansborg, arrangerede vi i samarbejde med en organisation af herboende mexicanere, Conciencia México-Dinamarca, og med støtte fra de to forfatterforeninger og Dansk Journalistforbund en farverig demonstration på slotspladsen med røde trækors for de mange myrdede kvinder de senere år og ca. 25 sortmalede kister af karton, som symbol på de mange mord og forsvindinger af bl.a. journalister, der også har fundet sted under den nuværende præsident. Fra en scene var der taler om forholdene i Mexico om forfulgte journalister, forfattere, studerende, kvinder og andre, vekslende med levende mexicansk musik, dans og oplæsning af mexicanske digte, bl.a. af Mexicos store digter José Emilio Pacheco, skrevet specielt til PEN for seks år siden.

Fact finding mission til Tyrkiet, 30. august – 4. september

Sammen med kolleger fra en række andre internationale ytringsfriheds- og menneskerettigheds- organisationer, deltog Klaus Slavensky på vegne af Dansk PEN i en fact-finding mission til Tyrkiet. Delegationen mødtes med både journalister, forfattere, aktivister, advokater og diplomater, og overalt tegnede der sig et billede af, at de tyrkiske myndigheder massivt udnytter den vedvarende undtagelsestilstand efter det mislykkede kupforsøg den 15. juli 2016 til at slå hårdt ned på enhver modstand mod regimet.

Mens delegationen var af sted blev endnu en kendt journalist fængslet, den 70-årige Necmiye Alpay fra avisen Özgür Gündem. Hun kom til at dele fængselscelle med sin kollega fra avisen, forfatteren Asli Erdogan, der blev arresteret den 19. august på anklager om støtte til terror og for at underminere den ”nationale enhed”. Asli Erdogan er æresmedlem af Dansk PEN (se længere fremme). 20 andre medarbejdere fra samme avis blev ligeledes arresteret. Medlemmer af Tyrkisk PEN har siden august måned med jævne mellemrum demonstreret sammen med en række andre ngo’er foran fængslet i Istanbul.
Repræsentanter for den internationale delegation, herunder også Klaus Slavensky, deltog i en demonstration foran fængslet, i solidaritet med Asli Erdogan, Necmiye Alpay og de hundredvis af andre forfattere, journalister og menneskerettighedsaktivister, der er arresteret efter præsident Erdogans dekreter.
Det drejer sig om titusinder i politi og hær, over 3.000 dommere er enten fyret eller anholdt, flere tusinde lærere og akademikere har mistet deres job, og har forbud mod at forlade landet. Mange medier, som aviser, radio- og tv stationer er blevet lukket eller censureret, samtlige kurdiske dagblade er lukket og medarbejderne fængslet eller dømt. Flere tyrkiske diplomater har søgt asyl i Europa og mange nationale og internationale kulturelle konferencer, udstillinger og forestillinger er aflyst.
Klaus Slavensky skrev efterfølgende en kronik om situationen i Tyrkiet til Politiken (18.9.) og medvirkede ved en konference på Christiansborg om Syrien og Tyrkiet (9. september) arrangeret af bl.a. Helsinki-Komiteen. Dansk PEN er har siden været tilknyttet flere internationale fora, som aktivt skaber opmærksomhed om situationen i Tyrkiet og støtter skribenter, der censureres, forfølges, er under anklage eller som er fængslet.

Nordisk møde i Helsinki 7.-9. september

Niels Ivar Larsen og Mille Rode deltog som dansk delegation i årets store nordiske PEN-træf i Helsinki. Delegater fra PEN-centre i Finland, Sverige, Island, Norge og Danmark foruden Estisk PEN fik her lejlighed til at udveksle erfaringer fra deres respektive indsatsområder, herunder også hvad vi hver især så som de største anslag mod ytringsfrihed i vores lande. Her fremførte vi fra dansk side de indvendinger, som PEN har rejst i vores høringssvar til den såkaldte ’imamlov”. Delegaterne diskuterede også velkendte klassiske ytringsfrihedsproblematikker, herunder afvejning af ytringsfrihed i forhold til hatespeech-lovgivning og beskyttelse af minoritetssprog. Også højaktuelle problematikker såsom det nye mediebillede og de sociale medier, whistleblowing og overvågning blev debatteret. Fra dansk side vandt vi et vist gehør for vores kritik af forslaget om ændring af PEN’s charter, som er beskrevet tidligere i beretningen. Dansk PEN fortalte også om vores nøglerolle i fribyordningen. Mødet mundede ud i en fælles udarbejdelse og vedtagelse af en erklæring om, at vi byder asylansøgeres og migranters stemmer velkomne, appellerer til at de høres bedre offentligt, og at vores regeringer garanterer, at deres ytringsfrihed nyder beskyttelse. I erklæringen forpligtede de nordiske og det estiske PEN-center sig til at arbejde for dette mål. Det var et konstruktivt møde, hvor gode samarbejdsrelationer og lysten til fælles projekter kom til udtryk blandt alle deltagere.

Dansk PENs svar på ”Imam-loven”

Justitsministeriet bad den 30. juni 2016 om kommentarer til et udkast til lovforslag om ændring
af straffeloven om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring.

I høringssvaret vendte Dansk PEN sig mod enhver gradbøjning af ytringsfriheden, som denne er fastslået i Grundlovens § 77, der ikke alene udelukker censur, men også ”andre forebyggende foranstaltninger”. Ganske særlig vendte PEN sig imod at udpege særlige grupper eller personer som mindre værdige til at nyde ytringsfrihed end andre.
Vi påpegede, at Grundlovens § 77 tillige taler om ”ansvar over for domstolene”. Den eksisterende lovgivning finder vi er fuldt ud tilstrækkelig til at efterforske og evt. retsforfølge ytringer, som måtte være lovstridige, f.eks. opfordringer til vold. Men lovgivningen rækker ikke, og må aldrig række, til at kriminalisere ytringer, man ikke bryder sig om.

PEN International, og dermed også Dansk PEN, har stedse to opgaver: At forsvare og fremme ytringsfriheden og at arbejde for en så vidt mulig fordragelig tone i den politiske og religiøse debat.
Ytringer skal kunne kritiseres – også for deres stil og tone – men de skal ikke ved lovgivning eller ”andre forebyggende foranstaltninger” kunne forhindres.
Så vidt PEN kunne konstatere måtte lovforslaget give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og vi foreslog derfor, at Justitsministeriet foretager en grundigere proportionalitetsafvejning af den forslåede bestemmelse i lyset af, at der foretages indgreb i to fundamentale rettigheder, religions- og ytringsfriheden. Lovforslaget blev vedtaget den 13. dec. 2016 med 91 stemmer for forslaget og 15 stemmer imod, og trådte i kraft 1. jan. 2017. Loven indebærer, at det fremover vil være strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. PENs forslag om, at lovforslaget undergives lovovervågning, blev fulgt, og senest i folketingsåret 2021-22 skal der fremsættes lovforslag om revision af loven.

PENs Litteraturfestival 2016

Arrangementerne fandt sted i Odense d. 27. oktober, i Århus d. 3.november og i København d. 14. november. I Odense afholdt vi festivalen i samarbejde med Syddansk Universitet med deltagelse af Henrik Nordbrandt, Hanne Marie Svendsen, Stig Dalager og Mogens Davidsen, der er lektor ved SDU. Her diskuterede oplægsholderne Litteraturens rolle i en globaliseret verden. I Århus blev festivalen holdt i samarbejde med Århus Universitet, Litteraturhistorie og Retorik, med deltagelse af Rune Engelbreth Larsen, Kåre Bluitgen, Brian P. Ørnbøl, Jacob Vedelsby, Mads Rosendahl Thomsen, der underviser v. Institut for Kommunikation og kultur- og Litteraturhistorie. Temaet var Ytringsfrihed i litteraturen og den tyrkiske forfatter Asli Erdogan skulle også have været med i panelet, men hun blev som bekendt fængslet i Istanbul i kølvandet på kupforsøget i sommers. I København blev festivalen afholdt i samarbejde med Dansk Forfatterforening med deltagelse af Cindy Lynn Brown, Asef Soltanzadeh, Eziz Isko Gerdenzeri og Sadi Tekelioglu. Temaet her var som i Århus, Ytringsfrihed i litteraturen. Adil Erdem fra PENs bestyrelse stod bag disse tre velbesøgte arrangementer.

Bogforum 11.-13. november

Igen i 2016 havde PEN en stand på Bogforum, som vi har haft siden 2008. 10-års jubilæet vinker forude. Det er et godt vindue til offentligheden, idet Bogforum siden 2008 er vokset fra 26.000 besøgende til over 34.000 sidste år. PEN har både udvidet sin stand og udviklet aktiviteterne, så vi opnår den størst mulige kontakt med Bogforumpublikummet. Årets tema var Tyrkiet og konceptet: en lang række litterære talere på standen, en underskriftsindsamling, salg af bøger og et arrangement på Bogforums store scene.

PENs talerstol ”Frie ord” havde denne gang besøg 12 forfattere og bogfolk; Trisse Gejl, Kirsten Thorup, Einar Már Gudmundsson, Klaus Rothstein, Pia Fris Laneth, Merete Pryds Helle, Olav Hergel, Johannes Riis, Hans Gammeltoft-Hansen, Lone Frank, Geeti Amiri og Kristina Stoltz. Stor tak for deres velvillige optræden og gode ord.

Der blev afholdt et arrangement på Bogforums Store Scene til fordel for vore fængslede tyrkiske kolleger, hvor forfatterne Kirsten Thorup, Hanne Marie Svendsen, Anne Marie Ejrnæs, Jens Christian Grøndahl, Benn Q. Holm og Søren Ulrik Thomsen læste op af tekster af Ahmet Altan og Asli Erdogan. Fuat Talay og Cahit Ece spillede skøn, tyrkisk-kurdisk musik. Hjertelig tak til alle.
Ahmet Altan er stadig fængslet, Asli Erdogan blev efter stor internationalt pres løsladt 29. december 2016, men retssagen mod hende fortsætter (se længere fremme).

PEN udgav to bøger til årets Bogforum, den ene en bog med tekster af Ahmet Altan og Asli Erdogan, som blev støttet af Danske Bladtegnere og Politikens Fond, og den anden, ”Ord på flugt”, som er en antologi med bidrag af forfattere og journalister, der over tid og kontinenter, på forskellig vis, har en flugthistorie med i bagagen. Bidragyderne til antologien har det til fælles, at de alle har - eller har haft - tilknytning til Danmark.

Under de tre dages Bogforum hjalp flere medlemmer med at passe standen, hvilket de skal have stor tak for, og bl.a. indsamledes hundreder af underskrifter mod den tyrkiske regerings krænkelser af ytringsfriheden, som er blevet sendt til den tyrkiske ambassade og til orientering til Folketingets Udenrigsudvalg.

Breve til fængslede forfattere, 13. december

Desværre har Postvæsenets skyhøje portopriser gjort det umuligt for os fortsat at sende bøger til fængslerne. Vi nøjedes derfor i år med at sende postkort og breve til fængslede kolleger i blandt andet Kina, Thailand, Vietnam, Tyrkiet, Egypten og Bahrain. Ikke alle hilsener når frem, men når de gør, ved vi af erfaring, at det har stor betydning for de pågældende, at der er kolleger rundt omkring i verden, der kender til deres sag og tænker på dem.

Writers in Prison- og Rapid Action-netværket (RAN)

WiPC, WaR eller PENs netværk for forfulgte forfattere (kært barn har mange navne), er en slags arbejdsgruppe under Dansk PENs bestyrelse. Netværket tager sig af de aktuelle sager, særlig foreningens æresmedlemmer, i et kollega-til-kollega-forhold.
Konkret foregår arbejdet i mindre grupper, som følger og arbejder for de æresmedlemmer vi har i et givent land eller region, f.eks. Tyrkiet, Saudi-Arabien, Kina, m.v. Netværket arbejder uafhængigt, men rapporterer regelmæssigt til sekretariatet.
Det har over året været en del drøftelser af, hvordan ressourcerne i netværket bedst kan udnyttes. Bestyrelsen har i den forbindelse foreslået, at netværket er ansvarligt for halvårlige åbne medlemsmøder, med det formål at udbrede kendskabet til vores æresmedlemmer, ikke mindst til medierne.
Brevskrivning til regeringer og andre myndigheder, samt i særdeleshed til de fængslede eller truede kolleger og deres familier, er en kerneaktivitet i netværket. Officielle breve, der sendes på vegne af foreningen Dansk PEN (dvs. ikke individuelle medlemmer) skal godkendes af sekretariatet/præsidenten, og når det gælder brevveksling med vores æresmedlemmer, skal også det første brev forbi sekretariatet. Herefter kører korrespondancen af sig selv, og medlemmet af netværket skriver i eget navn. Tilsvarende kan PENs øvrige medlemmer reagere frit på RANs som medlemmer af PEN og i eget navn.
Vi overvejer i løbet af foråret 2017 at afholde et brevskrivningsværksted, hvor WiPC-veteraner kan tilbyde vejledning i brevskrivning og introducere flere af PENs medlemmer til det konkrete arbejde med æresmedlemmer.

Æresmedlemmer

Dansk PENs æresmedlemmer januar 2017, alfabetisk efter land:

IRAN

Narges Mohammadi (k) Født i 1972. Prominent aktivist og journalist. Direktør for Defenders of Human Rights Centre (DHRC), som er grundlagt af nobelprismodtageren Shirin Ebadi. Narges Mohammadi blev arresteret den 10. juni 2010 og fik en dom på 11 års fængsel, som
senere ved en appeldomstol blev nedsat til seks års fængsel. Anklagerne lød bl.a. på propaganda mod regimet ved at rapportere om brud på menneskerettighederne, samarbejde med Shirin Ebadi og besøg af politiske fanger. Narges blev i 2011 løsladt mod kaution pga. dårligt helbred, men i marts 2012 blev hendes dom på seks års fængsel stadfæstet, og den 21. april blev hun arresteret igen. Efter fire måneders fængselsophold blev hun i juli 2012 sendt på ”tvangsorlov” pga. sin kritiske helbredstilstand. Narges lider af neurologiske lammelser, der forværres af forholdene i fængslet og manglen på lægehjælp. I maj 2015 blev hun atter arresteret og et år senere, den 17. maj 2016 blev hun idømt yderligere 10 års fængselsstraf for sin medvirken i en kampagne mod dødsstraf under sin orlov. Den 28. maj 2016 udsendte gruppen “The Nobel Women's Initiative” (bestående af 6 kvindelige Nobelprismodtagere: Jody Williams, Shirin Ebadi, Wangari Maathai, Rigoberta Menchú Tum, Betty Williams og Mairead Maguire) et appelbrev til de iranske myndigheder, hvori de udtrykte bekymring for Narges Mohammadis helbred og appellerede til regimet om øjeblikkeligt og betingelsesløst løsladelse af hende. http://en.cshr.org.uk/2016/05/28/nobel-laureates-release-narges-mohammadi-now/

Den 27. juni 2016 indledte Narges en sultestrejke, i protest mod at myndighederne nægtede hende at tale i telefon med sine mindreårige tvillinger, der sammen med deres far opholder sig i udlandet. Samme dag sendte Narges et åbent brev hvori hun protesterede kraftigt over den uretfærdige og dårlige behandling, som hun og de øvrige politiske fanger er udsat for. Brevet blev omtalt i diverse medier, herunder TV-kanaler som BBC-Persian og Manoto TV (som begge har mange seere i Iran). http://en.cshr.org.uk/2016/06/28/narges-mohammadi-starts-hunger-strike-demanding-the-right-to-call-her- children/

Den 11. juli 2016 udsendte Dansk PEN en støtteerklæring til Narges, som fik en del omtale på diverse sociale medier. Samme dag blev der lanceret en Twitter-storm (#FreeNarges), støttet af en række menneskeretsforkæmpere under navnet ”Kampagnen til støtte for fængslet mor”, med Shirin Ebadi i spidsen. Ifølge BBC-Persian blev der alene den dag sendt over 162.000 tweets til de iranske myndigheder af ca. 35.000 brugere. Efter en 20 dage lang sultestrejke fik Narges den 16. juli omsider lov til en ugentlig telefonsamtale med sine børn.

Den 16. okt. 2016 sendte 15 medlemmer af det iranske parlament en hidtil uset opfordring til lederen af Retsvæsenet, Sadegh Larijani, om at annullere Narges Mohammadis seneste dom på 10 års fængsel, og lade hele Narges’ sag gå om. Desværre svarede Larijani aldrig på opfordringen.
Kilde: https://www.iranhumanrights.org/2016/10/narges-mohammadi-mps-letter/

Æresmedlem af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Reza Rahimpour

Mahvash Sabet (k) Lærer og digter, født 1953, er gift og har to voksne børn. Før sin arrestation arbejdede Mahvash Sabet i femten år som direktør for ”the Baha ́i Institute for Higher Education”, som tilbydeR alternativ højere uddannelse for unge Baha ́i-medlemmer. Hun er en af syv Baha ́i-ledere, kendt som ”Yaran- i-Iran” eller ”Friends in Iran”. Den nu opløste gruppe arbejdede for de

religiøse og sociale behov i Baha ́i-fællesskabet, som tæller 300.000 medlemmer i Iran. Baha ́i-samfundets
tro har været genstand for systematisk statslig forfølgelse siden revolutionen i 1979, hvor alle valgte og udpegede Baha ́i-institutioner blev forbudt. ”Friends in Iran” blev da dannet med regeringens vidende og tjente som et uformelt råd for Baha ́i-medlemmer i Iran, indtil den samlede ledelse blev arresteret i 2008 Mahvash Sabet den 5. marts 2008 og de øvrige seks den 14. maj. De var fængslet i 20 måneder, uden at blive stillet for en dommer, de blev holdt i ugelang isolation, nægtet adgang til advokatbistand, og udsat for en meget dårlig behandling. Mahvash Sabet afsoner i Evin fængslet, Teheran. Retssagen mod hende startede den 12. januar 2010. Anklagerne lød på spionage, propaganda mod den islamiske republik, oprettelse af illegal administration, samarbejde med Israel, videregivelse af hemmelige dokumenter til fremmed land, handlinger til fare for landets sikkerhed og ”corruption on Earth”. Nogle af anklagerne, inklusiv den sidste som indebærer en mulighed for dødsstraf, blev senere trukket tilbage. Alle de anklagede nægtede sig skyldige. Rettergangen sluttede 14. juni 2010 efter seks korte sessioner, som var kendetegnet ved en mangel på en reel juridisk proces. Alle de anklagede fik en fængselsdom på tyve år. Mahvash Sabet begyndte at skrive poesi i fængslet. En digtsamling af hende er udkommet på engelsk i 2013. Vi fik for godt et år siden kontakt til Mahvash i fængslet via noget familie, og kan nu sende hilsener direkte til hende.

I et brev til Dansk PEN fra december skriver Mahvash: ”My dear friends, you are aware that I, as well as my colleagues and co-religionists, have paid a great price for the freedom of speech and the freedom of religion. The women, in particular, have suffered doubly because of their gender”. Sidst i brevet nævner hun sin veninde, Narges Mohammadi, og slår endnu en gang fast: “remind you again that women in my land have suffered doubly in the path to freedom.”

De sidder begge i Evin fængslets kvindefløj, og Mahvash gør udtrykkeligt opmærksom på, at livet som kvinde i et iransk fængsel er vanskeligt. Iran har det største antal fængslede kvindelige skribenter! På sidste års generalforsamling opfordredes medlemmerne derfor til at underskrive en appel for Mahvash og Narges i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts. Mahvash Sabet og Narges Mohammadi har begge Shirin Ebadi som advokat. Ebadi har tidligere været Dansk PENs gæst, i den forbindelse afholdt vi et arrangement der tiltrak mere end 500 tilhørere, heraf mange herboende iranere. Æresmedlem fra 2014. Kontaktpersoner: Connie Bork, Joan Schmidt, Henrik Juhl Jensen og Henrik Døcker.

KINA

Gao Yu (k) Den prominente journalist Gao Yu, født i 1944, blev den 24. april 2014 anholdt af det kinesiske politi. Anklagen lød på, at hun skulle have lækket et internt og hemmeligt dokument fra kommunistpartiet til udenlandske medier. Kort tid derefter blev hun vist frem på det kinesiske fjernsyn, hvor hun indrømmede, at hun havde gjort sig skyldig i en stor fejltagelse. Men denne tilståelse trak hun senere tilbage. Hun havde været under stærkt pres, fordi politiet truede med at fængsle hendes søn. Det er ikke første gang, Gao Yu har været i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hun har også tidligere været fængslet på grund af sin åbenlyse kritik af regimet. Retssagen mod hende begyndte den 21. november 2014. Den var lukket for offentligheden. Anklagen kan føre til livsvarigt fængsel.

Gao Yu har fået tilladelse til at afsone uden for fængslet på grund af sygdom, men hun nægtes tilladelse til at rejse til Tyskland, som har udstedt visa til hende og tilbudt at modtage hende til behandling. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

Ilham Tohti (m) Forfatter og professor på Minzu Universitet i Beijing. Født 1969. Tilhører den etniske gruppe uighurerne, der hovedsageligt er muslimer fra Xinjiang. Han er en af de få der åbent har markeret sig i debatten om uighurerne og kritisere den kulturelle og sproglige undertrykkelse, de udsættes for. Bl.a. har han i 2006 etableret et website, Uyghur Online, som har til formål at tale uighurernes sag, men også at fremme forståelsen mellem Uyghurerne og Han-kineserne. Ikke desto mindre er Uyghur Online forbudt i Kina. Ilham Tohti er således en pragmatiker med moderate holdninger, men ikke desto mindre blev han fængslet den 15. januar 2014 og den 20. februar 2014 tiltalt for ”separatisme”. Den 23. september 2013 blev han idømt livsvarigt fængsel for separatisme. Ilham Tohti har under sit fængselsophold været iført lænker i 20 dage, og han er blevet nægtet mad i 10 dage. Der er stigende bekymring for hans sundhedsmæssige tilstand. På trods af ihærdige protester verden over, bl.a. fra EU-parlamentet, er Ilham Tohti stadig fængslet. I 2016 blev han tildelt Martin Ennals prisen for menneskerettighedsforkæmpere (det er blevet kaldt ’menneskerettighedernes nobelpris’).
Se mere her: http://www.martinennalsaward.org/?p=1078I. I juryen for Martin Ennal Award sidder en række af verdens førende menneskerettigheds-NGO’er, bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktperson: Marianne Østergaard

Liu Xia (k) Lyrikeren og billedkunstneren Liu Xia, f. 1. april 1961, er blevet holdt i streng husarrest siden 2010, da hendes mand, modtageren af Nobels fredspris Liu Xiaobo, blev idømt elleve
års fængsel af de kinesiske myndigheder. Hun er ikke anklaget for nogen forbrydelse, men hendes lejlighed er under konstant overvågning, hendes adgang til alle medier er spærret, og hendes venner har ingen mulighed for at få kontakt med hende. Liu Xi’s sjældne besøg hos sin fængslede mand er ligeledes overvågede. Hun kan ikke fortælle ham nyheder eller aflevere breve til ham. Hendes helbred er under isolationen blevet meget skrøbeligt, og hun lider af stærke depressioner. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

Yao Wentian (m) forlægger fra Hongkong Yao Wentian, en ældre mand midt i 70’erne, blev arresteret den 27. oktober 2013 og blev i maj 2014 idømt en straf på 10 års fængsel. Anklagen var, at han skulle have beskæftiget sig med ”smuggling ordinary items”. Alt tyder dog på, at Yao Wentian er kommet i myndighedernes søgelys på grund af sit samarbejde med den eksilerede dissidentforfatter Yu Lie og sine planer om at udgive dennes seneste bog. Han har udgivet flere bøger, der er forbudt i ”det egentlige Kina”. Der er stærkE grunde til at tro, at hans fængsling er politisk motiveret.

Yao Wentian lider af astma og har hjerteproblemer. Hans helbredssituation er bekymrende. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

SAUDI-ARABIEN

Raif Badawi (m) Blogger og webredaktør, født 1983. Startede et website, Free Saudi Liberals. Dømtes i 2012 for dette, samt for at have krænket islam, til en tiårig fængselsstraf, 1000 piskeslag fordelt med 50 ad gangen, uddelt efter fredagsbønnen uden for en moské i Jedda. Desuden
fik han en bøde på et beløb svarende til 1,5 mio. kroner, forbud mod enhver medieaktivitet i 10 år efter løsladelsen samt udrejseforbud i den samme periode. Dommen har udløst massive internationale protester, hvor ikke mindst International PEN og Amnesty International har været drivende. De første og foreløbig eneste stokkeslag faldt den 9. januar 2015. Siden da har meldingerne om hans situation været mangelfulde og tvetydige. Til tider har det forlydt, at han stod for at skulle frigives, til andre tider har der været rygter om, at pryglestraffen ville blive genoptaget. I december 2015 blev Badawi pludselig flyttet fra fængslet i Jedda til et højrisikofængsel udenfor byen og siden har det været vanskeligt at få oplysninger ud om hans tilstand. Badawi har snart afsonet næsten halvdelen af straffen på ti års fængsel. Han har sultestrejket flere gange, men har genoptaget fødeindtaget da hans helbred er ikke godt.

Dansk PEN er i kontakt med Badawis kone, der lever i eksil i Canada med parrets tre børn. Vi har stået bag en række initiativer, politisk, mediemæssigt og diplomatisk. Blandt andet har vi sammen med Amnesty International demonstreret hver torsdag i hele 2015 ved den saudiarabiske ambassade i København, og ligeledes adskillige gange i 2016. Den seneste demonstration fandt sted nu i januar, dagen før Raif Badawis 34 års fødselsdag. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Lis Vibeke Kristensen, Aase Schmidt og Mille Rode.

Ashraf Fayadh (m) Født 1980, saudiarabisk digter, filmmand og kunstner af palæstinensisk oprindelse. I december 2015 blev Fayadh dømt til døden for at frafalde og krænke islam. Ashraf Fayads appellerede dommen og i starten af februar 2016 blev dommen ændret til otte års fængsel og 800 piskeslag. Han udgav i 2012 en digtsamling i Beirut, som efterfølgende blev forbudt i Saudi- Arabien, men i den mellemliggende tid har Fayadh været aktiv som kunstner og filmmager, også på den internationale scene. Årsagerne til Fayadhs fængsling er uklare, men ifølge officielle kilder blev han dømt for blasfemi og apostasi. Uformelle kilder fortæller imidlertid, at Fayadh med sin mobiltelefon havde filmet det saudiarabiske sikkerhedspoliti tæve en mand til døde, og at fængslingen og dommen over ham kunne relateres til denne begivenhed. I juni 2016 læste en af de delegerede på FNs menneskerettighedsrådsmøde et digt af Ashraf Fayadh højt for forsamlingen, under overværelse af bl.a. den saudiarabiske delegation. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2015. Kontaktperson: Mille Rode.

SYRIEN

Tal Al-Mallouhi (k) Født 1991, digter og blogger. Arresteret 27. december 2009 i sit hjem i Homs, og bl.a. forhørt om sine blog-aktiviteter. Hun blev i februar 2011 idømt fem års fængsel på anklager om spionage til fordel for USA. Hun skulle løslades i december 2016, men vi har ikke modtaget oplysninger om, at hun er frigivet. Tidligere blev Tal Al-Mallouhi tilbageholdt i Douma kvindefængslet, men i følge flere arabiske aviser er hun nu anbragt i Adra fængslet nord for Damaskus. I oktober 2013 var der tale om, at Al-Mallouhi skulle være blandt de 50 kvindelige fanger, som præsident Bashar Al Assads regime løslod som et led i en større udveksling af gidsler, men det skete ikke. Tal Al-Mallouhi skrev før hun blev fængslet på flere blogs, bl.a. en hun kaldte ”My Blog”, hvor hun lagde digte og artikler ud. Her forsvarede hun bl.a. den palæstinensiske sag. Tal Al-Mallouhi var, da hun blev arresteret kun knapt 18 år gammel, så vidt vides den yngste samvittighedsfange i Mellemøsten. Den aktuelle situation i Syrien gør det vanskeligt at indhente oplysninger i sager som disse. Desværre er der også grund til at frygte, at forholdene i de syriske fængsler er blevet betydeligt værre under den lange og grusomt blodige borgerkrig i landet. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2010. Kontaktperson: Mille Rode.

TYRKIET

Asli Erdogan (k) Født 1967. Internationalt anerkendt tyrkisk forfatter, som sammen med mere end hundrede andre skribenter blev fængslet i kølvandet på det mislykkede tyrkiske militærkup 15.-16. juli 2016. Asli Erdogan er uretmæssigt blevet beskyldt for at være medlem af en terrororganisation og sad 132 dage i et kvindefængsel i Istanbul, inden hun blev frigivet den 29. december 2016. Hun må ikke forlade landet, skal stadig rapportere til politiet, og hendes sag, hvor hun blandt andet er blevet truet med livsvarigt fængsel, er på ingen måde afsluttet. Asli Erdogan har tidligere i en periode været fribyforfatter i Krakow, I 2016 var hun inviteret til at besøge Danmark, men hun har indtil nu ikke haft mulighed for at forlade Tyrkiet og tage imod invitationen. Hendes hovedværk, “Byen med den røde kappe” udkommer på dansk i 2017. På BogForum 2016 stod Dansk PEN for et oplæsningsarrangement, hvor danske forfattere og PEN-medlemmer læste op af Asli Ergogans og den ligeledes fængslede tyrkiske journalist Ahmed Altans værker. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2016. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Connie Bork og Hanne Marie Svendsen.

Muharrem Erbey (m) Højt respekteret advokat i menneskerettighedssager i det sydøstlige Tyrkiet. Erbey er desuden forfatter til adskillige artikler om kultur og menneskerettigheder, og han har været udgiver og medudgiver af flere bind tyrkiske og kurdiske fortællinger. Som advokat har han også –
med succes – ført sager ved den europæiske menneskerettig-hedsdomstol,
og han har modtaget den fornemme franske pris Ludovic-Trarieux International Human Rights Prize 2012, som Nelson Mandela var den første modtager af. Muharrem Erbey blev sammen med 80 andre arresteret i december 2009. Han er siden sigtet under Artikel 314/2 (medlemskab af en
væbnet organisation). Sigtelsen mod Erbey anklager ham for at prøve at ydmyge den tyrkiske stat i taler holdt i de svenske, belgiske og engelske parlamenter; for at være involveret i at udforme en forfatning for KCD; for at være advokat for Diyarbakirs borgmester, Osman Baydemir, og for at mødes med ham ofte; for helt frivilligt at følge en række anti-terror retssager; for at udtale sig til Roj TV og yderligere en lang stribe af absurde anklager. PEN mener, at samtlige anklager er politisk motiveret, og at han blev tilbageholdt på grund af den påståede forbindelse med kurdiske politiske partier. Erbey Muharrem sad i mere end fire år (1.570 dage) uden dom i detentionsfængslet i Diyarbakir, men blev løsladt i april 2014. Sigtelserne mod ham er imidlertid opretholdt. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs og Connie Bork.

Nedim Şener (m) og Ahmet Şık (m) Begge uafhængige journalister og forfattere, der arbejder med undersøgende journalistik. De blev arresteret den 3. marts 2011 og anklaget for medlemskab af og støtte til Ergenekon, der er en væbnet terrororganisation – en såkaldt dybstats-sammensværgelse, der planlægger et kup i Tyrkiet. Anklagen om et tilhørsforhold til Ergenekon er dybt ironisk, eftersom de to journalister tidligere har udgivet bøger og artikler med afsløringer relateret til Ergenekon.

Den 12. marts 2012 blev Şık og Şener løsladt, bl.a. efter internationalt pres, men der er fortsat rejst sigtelser mod dem for at påvirke det politiske klima og forberede et kup gennem deres artikler og bøger. Ahmet Şık blev fængslet igen 30. december 2016. Han er nu sigtet for at sprede propaganda for adskillige terrororganisationer. I retten holdt han 20. januar 2017 sin egen forsvarstale, hvor han tog afstand fra både AKP og Gülen-bevægelsen. Talen kan læses her:http://www.zeit.de/politik/ausland/2017-01/ahmet-sik-turkey- defence-speech-akp-fethullah-guelen Şener og Şık har været æresmedlemmer af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Deniz Zarakolu (m) Forfatter og oversætter, søn af Ayşe Nur Zarakolu og Ragıp Zarakolu, begge forlæggere og menneskerettighedsadvokater. Deniz Zarakulo har bl.a. udgivet bøger om den politiske filosof Thomas Hobbes og om Tyrkiets retsvæsen. Han blev arresteret den 7. oktober 2011 i sit hjem i Istanbul som led i en bølge af arrestationer af intellektuelle med bånd til det pro-kurdiske Freds- og Demokrati-Parti (BDP). Han blev varetægtsfængslet og anklaget for ledelse af en væbnet organisation (iflg. straffeloven) og for at lede en terrororganisation (iflg. anti-terrorloven). PEN er overbevist om, at det er falske anklager, og at han ikke har forbindelse til hverken terrorisme eller voldelige aktioner. Deniz Zarakulo blev frigivet den 27. marts 2014, efter to et halvt års varetægtsfængsling, men anklagerne mod ham er opretholdt, og han risikerer 6-12 års fængsel, hvis han dømmes. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktpersoner: Joan Schmidt, Connie Bork og Hüseyin Duydu.

EGYPTEN

Omar Hazek (m) Internationalt anerkendt forfatter og tidligere ansat ved Alexandrias Bibliotek. Har bl.a. udgivet en digtsamling på arabisk og engelsk, Nota – Skies of Freedom, 2011. Omar Hazek blev arresteret den 4. december 2013 sammen med andre aktivister for at demonstrere uden tilladelse i solidaritet med Khalid Said, som blev slået til døde i politiets varetægt i 2010. Omar Hazek blev løsladt den 23. september 2015, men har siden været forhindret i at rejse frit, bl.a. i forbindelse med modtagelse af en ytringsfrihedspris fra nederlandsk PEN, den 14. januar 2016. Æresmedlem af Dansk PEN 2014-2016. Kontaktperson: Finn Slumstrup

UOFFICIELLE ÆRESMEDLEMMER

GUATEMALA
Alaide Foppa (k) Digter, forfatter, feminist, 1914-80. Alaide Foppa blev
bortført og forsvundet i Guatemala By i december 1980, da hun var på
besøg fra sit eksil i Mexico for bl.a. at besøge sin syge mor. Det daværende
militærdiktatur – et af de blodigste Latinamerika har kendt - menes at
have stået bag hendes forsvinding. Der er ingen tvivl om at Alaide Foppa er
død, og så skulle man mene, at PEN ikke længere behøver at beskæftige
sig med hende. Men det bør vi, da de ansvarlige for hendes forsvinding ikke er fundet. Da PEN har sat kampen mod straffrihed for overgreb og forbrydelser mod forfattere, journalister, bloggere m.fl. højt på dagsordenen – bl.a. med en årlig markering på De Dødes Dag den 2. november – er det naturligt for os at bide os fast i Alaide Foppas sag. Kontakt: Jens Lohmann

MEXICO

José Francisco Gallardo (m) Eks-general, forfatter, menneskeretsaktivist. Gallardo var politisk fange 1993-2002, dømt på falske anklager for korruption, underslæb og magtmisbrug. Gallardo blev arresteret, da han offentliggjorde en større artikel om retsløsheden i den mexicanske hær, hvor især menige udsættes for utallige overgreb. Artiklen var baseret på en afhandling Gallardo havde skrevet på Det Nationale Universitet. Anklagerne og dommen (ved en militær domstol) var et forsøg på at lukke munden på ham. Det lykkedes ikke. Presset af en omfattende international kampagne anført af PEN og Amnesty International nåede hans sag frem til Den Inter-Amerikanske Menneskeretsdomstol, hvor sagen blev berammet til februar 2002. Få dage før det første retsmøde, blev Gallardo løsladt. Da han imidlertid under sit fængselsophold blev degraderet og frataget en del af sin pension (ifølge Højesteret i strid med loven), er det naturligt at holde fast i sagen og følge den helt til dørs. Kontakt: Jens Lohmann

Medlemmer:

Dansk PEN havde pr. 31/12 2016 i alt 341 medlemmer mod 361 sidste år ved samme tid.

Antallet af medlemmer er faldet, ikke på grund af udmeldelser, men fordi vi i forbindelse med en opdatering af medlems- og adressekartoteket desværre måtte slette en del medlemmer, der i to år havde undladt at betale kontingent.

I årets løb mistede vi beklageligvis også fire trofaste, mangeårige medlemmer: Christian Skov, Jan Sonnergaard, Frank Esmann og Per Nyeng.


Støttekredsen:

Støttekredsen består af enkeltpersoner, forlag og magasiner der bidrager økonomisk til foreningens arbejde med et fast årligt beløb. Enhver der sympatiserer med PENs charter og ønsker at støtte arbejdet kan melde sig ind i støttekredsen. Medlemmerne inviteres med til foreningens arrangementer. Støttekredsen blev i år udvidet med Aarhus Universitetsforlag, hvilket vi er meget glade for. Og der er plads til mange flere.


Økonomi:

Det er fortsat svært at rejse penge til arbejdet og foreningens økonomi er derfor skrøbelig. Vi er helt afhængige af medlemmernes indbetalinger, der især går til dækning af kontingentet til International PEN samt til foreningens sekretariatsudgifter.

Vi har i årets løb modtaget tilskud til aktiviteter, arrangementer, udgivelser og rejser fra Statens Kunstfond, Politikens Fond og fra Dansk Journalistforbund.

Revisionsfirmaet PWC støtter foreningen ved pro bono at bogføre foreningens årsregnskab og fra Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed får vi støtte i form af husly og kontorfaciliteter.

En stor og hjertelig tak skal lyde til alle, der har støttet og bidraget til Dansk PENs arbejde året igennem.

Bestyrelsen i 2016:

Efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen sammensat og efterfølgende konstitueret således:
Per Øhrgaard (præsident), Merete Pryds Helle (vicepræsident), Klaus Slavensky (kasserer), Jens Lohmann, Marianne Østergaard, Niels Ivar Larsen, Adil Erdem, Rune Engelbreth Larsen, Asef Soltanzadeh, Connie Bork, Knud Lindholm Lau, Nanna Thylstrup og Poyâ Pâkzâd.

Mille Rode leder fortsat til daglig foreningens sekretariat.