dec 072017
 

statement_head
JOINT STATEMENT ON TURKEY TO THE EUROPEAN UNION

PEN International, PEN Belgium/Flanders, the European Centre for Press and Media Freedom (ECPMF), Article 19, the Association of European Journalists (AEJ), the Committee to Protect Journalists (CPJ), the European Federation of Journalists (EFJ), the Global Editors Network (GEN), Index on Censorship, the International Press Institute (IPI), American PEN, Danish PEN, English PEN, Norwegian PEN, Wales PEN Cymru, Reporters without Borders (RSF), and the South East Europe Media Organization (SEEMO), welcome the opportunity to deliver this statement.

Working collectively, both jointly and separately, we have an established body of work on freedom of expression in Turkey, in part predating the attempted coup but intensifying since July 2016. Coming from the findings and concerns that have emerged through our work, on this occasion, we have developed four specific requests to the EU, its institutions including the European Parliament, and its Member States:

First, we call on the EU, its Institutions and its Member States to duly implement the EU Guidelines on Freedom of Expression and EU Guidelines on Human Rights Defenders and to live up the high expectations that were raised therein. Among other things, in the context of Turkey this will entail doing more to end the indiscriminate abuse of criminal legal proceedings against journalists and writers; calling more actively for an end to abusive state of emergency measures that impinge on human rights; and, advocating against restrictive legislation shrinking the space for civil society and human rights defenders. These concerns should be put from and centre not only in political dialogues and during high level visits, but also play a more prominent role when revisiting economic, trade and other agreements between the EU, its Member States and Turkey. Further, we believe the EU and its Member States should be more active when it comes to monitoring and condemning human rights violations.

Second, civil society is under attack in Turkey, and the space for civil society actors and human rights defenders is shrinking. Beyond the immediate impact on activists who are judicially or otherwise persecuted, the Turkish authorities’ actions are also having a chilling effect on actors who for now have remained outside its crosshairs. We call on the EU and its Member States to continue and expand its support to Turkish civil society, both politically and financially.

Third, it is our view that Turkey has been abusing INTERPOL’s Red Notice system to attempt to extend internationally its persecution of journalists, writers and others for having exercised peacefully their right to freedom of expression and opinion. The number of Red Notice requests emanating from Turkey has dramatically increased, and while under INTERPOL’s Constitution human rights must be respected in its operations and interventions of a political character are strictly prohibited, we believe that Turkey has been abusing the system in pursuit of nefarious political objectives.

Accordingly, we call on the EU and its Member States to: - Refrain from carrying out arrests on the basis of Red Notices coming from Turkey when there are serious concerns that they may be abusive; and, - Make use of their influence within INTERPOL to push for reforms of the INTERPOL system, including strengthening preventative checks before Red Notices are circulated, strengthening its appeals system, and compensating victims of abusive Red Notices.

Fourth, considering the many fair trial violations we have observed throughout our trial monitoring as well as the many other human rights violations committed by the Turkish authorities since the state of emergency was declared, the role of the European Court of Human Rights in ensuring justice for victims has become ever more important. Especially at a time when the Council of Europe’s human rights system is under pressure, emanating from actions or lack thereof by both EU and non-EU Member States. At the same time, even when duly taking into account the political and financial restraints placed onto the Council of Europe, it appears too deferential towards Turkey.

Accordingly, we call on the EU and its Member States to: - Use their influence within the Council of Europe and urge them to be less deferential towards Turkey; and, - Play a positive and guiding role with a view to implementing and strengthening the EU’s and the Council of Europe’s shared commitments to democracy and human rights.

As international civil society actors, we are ready to contribute our expertise to constructive efforts by the EU and its Member States to support persecuted journalists and writers in Turkey and to improve the situation for freedom of expression in the country.

EU_Turkey_statement_PEN_ECPMF_5Dec2017

dec 062017
 

Kære Mille Rode,

kære PEN-medlemmer

Jeg gik i seng i går aftes til nyheden om, at tre politikere var blevet fængslet. Og vågnede op til nyheden om politiaktionen mod Cumhuryiet, en af de ældste aviser i Tyrkiet, en højborg for socialt demokrati. Indtil nu er et dusin journalister taget i forvaring.

Og i søndags blev "Özgür Gündem" lukket, igen, for anden gang! Nu er det tydeligt, at politiaktionen kun fandt sted med henblik på arrestationer.

Jeg var det perfekte mål, "heksen", der skulle brændes. Det er elleve uger siden, jeg blev fængslet, og selvfølgelig har jeg endnu ikke set en dommer.

Jeg ønsker faktisk ikke at skrive om fængslet, en form for eksistens, hvor man hverken er levende eller død. Mit eneste bånd til livet er de stemmer, der når mig udefra, breve, postkort, solidaritetsarrangementer.

Jeg er jer taknemlig, allesammen, og jeg håber oprigtigt, at jeg en dag vil kunne udtrykke min taknemlighed langt bedre, måske ved at komme selv.

Alt godt,

Asli Erdogan

31.10.2016

dec 062017
 

årsberetning

Dansk PENs bestyrelses skriftlige beretning til den ordinære generalforsamling

13. marts 2017

Der kan ind i mellem være brug for at overveje, om den indsats og de prioriteringer, som PEN gennem en årrække har arbejdet ud fra, stemmer overens med det behov vi ser og den virkelighed der møder os. I foråret 2016 nedsatte bestyrelsen en lille arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive den linje, som bestyrelsen ønsker arbejde ud fra i de kommende år. Resultatet er blevet en kort tekst; Det gør vi og det vil vi, som nu ligger på Dansk PENs hjemmeside. Teksten forholder sig ikke til de daglige, konkrete opgaver, som vi som PEN-bestyrelse og medlemmer må og skal påtage os, for de vil i sagens natur variere over tid. Den forholder sig derimod til hvordan vi som bestyrelse mener, at PENs internationale charter omsættes til handling.

Som bekendt har PEN to formål: at arbejde for ordets frihed og at modarbejde ”hadsk tale”. De to formål kan i visse situationer komme i et spændingsforhold, men det er vigtigt, at de ikke spænder ben for hinanden. På den internationale PEN-kongres i Spanien i efteråret forelagde hovedkontoret i London et ændringsforslag til PENs charter, som udvidede og specificerede de grupper og personer, som PEN skulle ”beskytte” mod at blive genstand for hadsk tale eller mere direkte sagt: hetz.

Dansk PEN fandt forslaget for vidtgående, og det lykkedes vores repræsentant på kongressen, Jens Lohmann, at få forslaget sendt til hjørne: han fremlagde vores betænkeligheder straks efter fremlæggelsen og mødte så stor opbakning, at vedtagelsen af forslaget blev pillet af dagsordenen, men det vil på den kommende kongres i september i Ukraine givetvis igen blive fremsat i en eller anden form. Den formulering, som Dansk PEN har foreslået London er, at foreningen skal modvirke enhver hetz, der retter sig mod ”race, køn eller minoriteter”, hvormed vi mener, at foreningens formål er tilgodeset. Vi ønsker en civiliseret omgang blandt skrivende folk, men vi vil ikke gøre os til del af den ”krænkelseskultur”, som har bredt sig på det seneste, og ikke føle os forpligtet til at gå i brechen for enhver, der måtte føle sig forulempet af den ene eller den anden ytring.

Begreberne om både ytringsfrihed og hadsk tale er skabt med henblik på borgerens, individets forhold til statsmagten eller andre myndigheder. Ytringsfrihed betyder, at der ikke finder forhåndscensur sted – den indebærer ikke, at nogen ikke kan opleve utilsigtede eller uønskede konsekvenser af sine ytringer (og hvis det var tilfældet, ville friheden også være indholdsløs). Hadsk tale kan vi aldrig undgå – i de såkaldt sociale mediers tidsalder tilsyneladende mindre end nogen sinde – men også her gælder, at vores opmærksomhed er rettet mod den hetz, der måtte bedrives af en statsmagt eller en anden offentlig myndighed, og som derfor kan blive eller bliver efterfulgt af sanktioner. Vi forbeholder os ret til at have og ytre en mening også om den offentlige debat, men vi agter ikke at agere sprogpoliti.

Regeringen har i årets løb fremlagt en lang række forslag til lovændringer, hvoraf dog kun et enkelt har kaldt på et svar fra PEN. Den såkaldte imam-lov, der begrænser religiøse forkynderes ytringsfrihed, er efter bestyrelsens vurdering stærkt problematisk, og vi har derfor sendt et høringssvar til justitsministeriet. Bestyrelsens argumenter imod loven gennemgås længere nede og svaret kan i øvrigt læses i sin fulde længde på hjemmesiden.

Af begivenheder udenfor landets grænser har især situationen i Tyrkiet optaget bestyrelsen meget i løbet af det seneste år. Tyrkiet har været på dagsordenen i flere år og Dansk PEN har haft en række tyrkiske æresmedlemmer, forfulgte eller fængslede forfattere, hvis sager vi har fulgt tæt. Efter det mislykkede kupforsøg i sommer er situationen i landet imidlertid eskaleret dramatisk. Hundredvis af skrivende kolleger er blevet fængslet, censureret eller afskediget. Utallige medier er lukket eller også er redaktionerne overtaget af regeringens folk. Bestyrelsen har af indlysende grunde i det seneste halve år prioriteret arbejdet med Tyrkiet højt.

Også Saudi-Arabien har taget en del af bestyrelsens opmærksomhed i årets løb. Den unge blogger Raif Badawi er fortsat fængslet, og det samme er hans svoger, menneskerettighedsadvokat Wahleed Abu al-Khair og den palæstinensiske digter og filmmager Ashraf Fayadh. Saudi-Arabien spiller en central rolle i en række af de konflikter og krige der hærger i Mellemøsten, og det er et land, hvis repræsentanter det er meget svært at trænge igennem til, når det gælder påpegningen af de mange krænkelser af menneskerettighederne, som finder sted i landet. Bestyrelsen har derfor sammen med Amnesty Internationals danske afdeling taget initiativ til en konference i efteråret 2017, hvor vi med hjælp fra internationale eksperter vil forsøge at få et klarere billede af, hvilke muligheder vi som ngo’er har for at agere i forhold til de sager vi arbejder med.

Den 7. oktober var 10-årsdagen for drabet på den russiske journalist Anna Politkovskaja, som var en nær ven af Dansk PEN. Pressefriheden i Rusland er fortsat stærkt udfordret, censur og chikanerier, og desværre også mord på journalister, er stadigvæk en del af dagens uorden. Konflikten med Ukraine har ikke gjort det lettere, og også blandt vores kolleger i Russisk PEN er der interne uoverensstemmelser som følge af dele af bestyrelsens støtte til Putins politik, herunder over for Ukraine. Dansk PEN følger situationen og håber at kunne hjælpe med at forhindre konflikten i at udvikle sig, så det russiske PEN-center knækker over.

Vi har længe haft en dialog med hviderussisk PEN om et forfattertræf for unge forfattere fra Belarus, de baltiske -og de skandinaviske lande. Træffet var tænkt afholdt på Hald Hovedgaard i maj i år, men især mangel på finansiering har gjort, at vi nu har udskudt planerne til foråret 2018.

Hen over året har vi skrevet en lang række protester til regeringsledere og myndigheder på vegne af vores fængslede eller truede kolleger rundt om i verden. Informationerne til brug for disse protester får vi fra hovedkontoret i London. De sendes ud til de PEN-centre, der er tilknyttet RAN (Rapid Action Network), og er som oftest udformet som en slags skabelon, som også individuelle PEN medlemmer frit kan benytte. Vi har i årets løb videresendt en del af disse RANs til Dansk PENs medlemmer og vi opfordrer til, at man benytter disse, til at sende individuelle protester til regeringer, der retsforfølger og fængsler deres skribenter.

På den helt hjemlige bane har vi på det seneste forsøgt os med en forenkling af foreningens vedtægter, der efter vores opfattelse var præget af en del knudrede formuleringer og et par unødvendige paragraffer. Et forslag til en revision sendes derfor ud med nærværende beretning og er på dagsordenen til afstemning på dette års generalforsamling.

Fribyer for forfulgte forfattere

I 2016 indgik PEN en aftale med Kulturministeriet om at forestå en informationskampagne om fribyordningen til alle danske kommuner. Denne kampagne starter i 2017 med udvalgte kommuner, som bl.a. opfordres til at samarbejde om at invitere en forfulgt forfatter eller kunstner, som har behov for beskyttelse i et midlertidigt ophold på op til to år, med ro og fred til at arbejde.
Ved årsskiftet 2016/17 er Aarhus, Helsingør og København de eneste danske byer, der er med i fribyordningen. Aarhus inviterede i sommeren 2016 en tyrkisk forfatter, men i kølvandet på det mislykkede kupforsøg, og før rejsepapirerne kom i orden, blev den pågældende desværre fængslet. Vi afventer nu udfaldet af retssagen, og håber, selvom det er usikkert, at det i løbet af de næste måneder vil lykkes at få den pågældende hertil. I Helsingør afventede man i flere måneder udlændingestyrelsens stillingtagen til, om de ville godkende kommunens invitation af en syrisk journalist som byens fribyskribent. Kort før jul kom godkendelsen omsider og nu afventer man i Helsingør, at den pågældende ankommer. Også i København har man inviteret en fribyforfatter og venter, at vedkommende får sine godkendelser og rejsepapirer på plads. Desværre har vi oplevet en del mistænksomhed og bureaukrati fra de danske myndigheders side, der bidrager til at forsinke processen. Det håber vi kan blive bedre i det kommende år.
Vi håber også, at PENs kampagne vil animere flere danske byer til at slutte op om fribynetværket. Kampagnen kører over to år.

Kongressen, det nordiske og det internationale samarbejde

International PENs 82. kongres blev holdt i Ourense, Galicien, i dagene 26. september-2. oktober 2016. Stedet, en nordvestspansk middelalderby med universitet, har et varieret kulturliv og rige litterære traditioner. Deltagerne blev indlogeret i mindre hoteller i og omkring det gamle centrum og kulturhuset, hvor kongressen fandt sted. Fra Dansk PEN deltog Jens Lohmann som delegeret. Kongressen åbnede med en hyldest til digteren Federico García Lorca, som blev myrdet af spanske fascister ved borgerkrigens begyndelse i 1936.
Før den officielle åbning var der møde i PENs faste komiteer: Writers in Prison Committee (WiPC), Translation and Linguistic Rights Committee, Women’s Committee og Peace Committee, samt Search Committee, hvis opgave er at sikre at der er kvalificerede kandidater til alle planlagte valg, holde øje med at reglerne bliver fulgt samt stå for gennemførelsen af valghandlingerne og stemmeoptællingen. Jens Lohmann er medlem af Search Committee.

Derudover er Dansk PEN til daglig kun involveret i WiPC-arbejdet, og Jens Lohmann fulgte derfor hovedsalig dette arbejde under kongressen. WiPCs møde var det første under den nye formand Salil Tripathi (valgt på kongressen i Quebec 2015). Mødet blev stærkt præget af den alvorlige situation i Tyrkiet, som Tyrkisk PEN gjorde grundigt rede for. De deltagende centre berettede om de aktiviteter de hver i sær havde i gang. Vigtigheden af at samarbejde og koordinere vore anstrengelser gik som en rød tråd gennem diskussionen. Der var stor ros til den danske og nordiske indsats. Det er livsvigtigt at skrive til vore fængslede kolleger, understregede Tyrkisk PEN.

Billedet er som sædvanlig rystende, når man kigger andre steder hen i verden, selv om der er lyspunkter med forfattere og journalister, der er blevet løsladt, og sager der er opgivet. Generelt ser det sort ud fra Kina og Vietnam, over Myanmar og Bangladesh til Afghanistan, Iran, Irak, Golfstaterne, Saudi-Arabien. Aserbadsjan, Kirgisistan, Kazakhstan, Rusland og afrikanske lande som Eritrea, Uganda, Etiopien, Somalia, Ækvatorial Guinea og Gambia, der dog siden kongressen heldigvis har oplevet, at den demokratisk valgte præsident omsider er blevet indsat, efter at hans forgænger i lang tid nægtede at erkende sit nederlag.
I Latinamerika er bortførelser, mord og forsvindinger af journalister, samt straffrihed alvorlige problemer, især i lande som Mexico, Brasilien, Honduras, Guatemala, mens chikane og fængsling af journalister og forfattere fortsætter i Cuba og Venezuela.
Spørgsmålet om hvordan den halvårlige case liste, - en systematisk fortegnelse over alle de sager WiPC følger, bør udformes og anvendes var til debat, men debatten var ufokuseret og case listen blev ’sendt i udvalg’, dvs. i praksis syltet indtil videre.
Til gengæld var der en livlig debat om WiPCs fremtidige navn. Tidligere er Writers at Risk blevet foreslået, og nogle centre, heriblandt Engelsk PEN, benytter nu dette navn. Mange gik ind for navneskiftet, men flere var betænkelige, og nogle direkte imod forkortelsen, WaR, som et forkert signal at sende fra netop PEN. Punktet blev derfor udskudt til senere beslutning.

Plenarforsamlingen

Et af de centrale punkter på kongressen som vi i Dansk PEN havde forberedt os grundigt på, var et forslag til ændring af det internationale charters § 3.

“PROPOSAL OF AMENDING RESOLUTION OF THE CHARTER - 2016
We, South African PEN Centre and Mexico PEN Centre, propose a change in the Charter of PEN International in paragraph 3 where it states:
Members of PEN should at all times...pledge themselves to do their utmost to dispel race, class and national hatreds, and to champion the ideal of one humanity living in peace in one world.”
to the following:
“...pledge themselves to do their utmost to dispel race, class, religious, gender, sexual
orientation, gender identity, and national hatreds, and to champion the ideal of one humanity living in peace in one world.”

Forslaget blev præsenteret og anbefalet af hele fire centre: Sydafrikansk PEN og Mexicansk PEN (ved den internationale præsident Jennifer Clement), samt Mali PEN og Galicisk PEN. Det var usædvanligt at hele fire centre stillede sig op og foretog den formelle præsentation og anbefaling, normen er, at ét, højst to forslagsstillende centre introducerer og anbefaler forslaget.

På det sidste bestyrelsesmøde før kongressen diskuterede vi i Dansk PEN forslaget. Konklusionen var klar og entydig: vi kunne ikke støtte forslaget. Efter en finpudsende diskussion i en lille arbejdsgruppe, bl.a. om formuleringer og huller i vores svar, sendte Mille Rode forud for kongressen nedenstående til den internationale præsident Jennifer Clement og PEN Internationals daglige leder Carles Torner.

Jens Lohmann fik ordet straks efter præsentationen og læste brevet op, bortset fra de indledende og afsluttende hilsner:

“(T)he board of Danish PEN convened last Thursday evening to discuss the amendment to the charter proposed by South African and Mexican PEN. A topic we would have liked to have broached at an earlier stage. Regrettably, we weren’t able to do so.

“Our discussions concluded with a very clear message: I have to inform you that the board members of Danish PEN unanimously agreed that we cannot second this motion.
“Several objections were raised regarding the proposed amendment. Some of them concern the very subject matter of the amendment. Others pertain to our international rules of regulations.

“First of all, we are firmly convinced that PEN’s charter should state the common ground that we all stand on. Our charter should unite PEN-members and PEN-centers throughout the world and bind us together. It should therefore reflect the very core of PEN’s commitments: our commitment to defending free speech, peace, mutual understanding; and our commitment to dispelling hate and abuses of free speech.

“Amending a charter that has been ours for 60 years is not something to be done lightly. Our charter is of such central importance to our self-understanding that any amending it requires careful considerations and discussions. All PEN-centres, also the ones that are unable to attend the congress in Ourense, should have a fair chance to participate in this international debate, and all should be able to vote. The discussion, ideally, could focus on the whole charter as such and not only on the proposed amendment. Does it serve its purpose? How can our charter guide us in striking the best balance between defending free speech and dispelling hateful abuses of free speech?

“Whilst Danish PEN recognizes that the intentions behind the proposed amendment are noble and good, we nevertheless fear that adding ‘hate speech’ against religion (or hate speech motivated on religious grounds?) to the list of ills that we should dispel is a counterproductive step to take. The kind of hate speech that should be our sole concern is the one levelled against people and their inescapable identities, be it ‘race’, ‘etnicity’, ‘gender’ or ‘sexual orientation’. But religion cannot be considered an inescapable identity. Religion is a different category. It belongs to the realm of ideas and no ideas should be safeguarded against criticism of any kind.

“As you know, Saudi Arabian blogger Raif Badawi is criticizing religion as such and stands accused of defamation against Islam. In fact, the Saudi Arabian authorities consider him guilty of “hate speech against religion”. By equating race, gender, and national hatred with religious hate we are bound to lose crucial arguments against regimes like the one in Saudi Arabia.

“We recognize that in our daily work, PEN-members usually have no problem in striking the right balance between our two main concerns: defending free speech and dispelling hate speech. As we see it, the proposed amendment will make this balancing act a lot harder. Thoughts, beliefs, faiths and ideas, whether be they religious, political, philosophical etc. should not be protected, only human beings should. A religion is an abstract entity that cannot suffer from defamation, only individuals can. The fact that many religious people are unable or perhaps unwilling to discern between religion as a belief and religion as an identity does not mean that PEN should be blind to this distinction. If religious ideas should be protected against hate speech, why not also political ideas or any idea at all? Will the proposed amendment not imply that our charter will oblige us to defend people’s right to not have their religion or beliefs criticized or challenged? The proposed amendment, as we see it, opens up for demands of this kind of rights.

“Secondly: According to the Assembly Draft Agenda that was sent to the centers a week ago, the proposed amendment will be debated for half an hour during the first day of the agenda, and later the same day, the voting will take place. The day after, on Wednesday 28th, a cultural event is scheduled: New Voices Award, celebrating the PEN Charter changes. In Danish PEN we are surprised to see that a celebration of the PEN charter change is going to take place as if this result of the vote was already a given. Also, we call your attention to the fact that it is stated in the international PEN regulations that a change of the charter or the regulations can only take place if it is accepted by delegates at two consecutive congresses, and that the proposed amendment should be sent to the centers no less than 6 months before the second congress takes place. Furthermore, for the amendment to be passed a majority vote of two thirds of the centers is required.
“Danish PEN proposes that the proposed amendment should be retracted or at least postponed until next years’ congress, in line with the regulations’ paragraph 10 and 17. This will give us all ample time to undertake a thorough and serious discussion on this issue in all centers.
“Finally, we feel confident that we through fruitful and constructive discussions can reach a common understanding and we look very much forward to join forces with you all in the future important work of PEN”.

Det udløste en sand flodbølge af reaktioner, langt de fleste til støtte for Dansk PENs synspunkter: flere fandt de foreslåede tilføjelser til chartret ukloge, andre pegede på eksempler, hvor PEN med en vedtagelse af de foreslåede tilføjelser ikke længere vil kunne fordømme overgreb på og forfølgelse af forfattere, journalister m.fl. som for eksempel kritiserer bl.a. religion, tro, politisk overbevisning. Flere delegerede pegede på at forslaget blander tingene sammen og skaber uklarhed om PENs prioriteringer. ”Jo flere ord vi fylder på charteret, des mere meningsløst bliver det”, lød det fra et center, hvis medlemmer bliver udsat for systematisk og hårdhændet forfølgelse.

Debatten endte uden en klar konklusion eller afstemning, men det syntes underforstået, at forslaget ville blive trukket med henblik på at fremsætte en bearbejdet version på næste kongres i Lviv i 2017.

Resolutioner

Et fast punkt på dagsordenen er diskussion og vedtagelse af resolutioner. Resolutioner er udtalelser, der bliver foreslået centrene, diskuteret og vedtaget (eller forkastet) af kongressens plenarforsamling, for derefter at blive offentliggjort og sendt/afleveret til de regeringer, hvis politik og handlinger de omhandler. I årevis har stort set alle resolutioner været fokuseret på de mange lande, hvor overgreb mod ytringsfriheden og forfølgelse af forfattere og journalister finder sted. De senere år er mere tværgående problemstillinger taget op i enkelte resolutioner. På årets kongres var der for første gang et større antal temacentrede, tværnationale resolutioner, hvilket dels afspejler et større samarbejde mellem centrene, dels er et udtryk for en voksende erkendelse i PEN af at overgreb mod forfattere og journalister i stigende grad bliver tværnationale, dels for et stærkere ønske om at arbejde sammen mod de tværnationale begrænsninger af ytringsfriheden, der rammer os alle.

Der blev foreslået og vedtaget resolutioner om følgende lande: Afghanistan, Australien (med fokus på landets hårdhændede flygtningepolitik), Bangladesh, Colombia, Cuba, Egypten, Eritrea, Honduras, Indien, Iran, Kina, Mexico, Myanmar, Tibet, Tyrkiet; om den aktuelle situation efter kupforsøget i juli 2016 og ligeledes Tyrkiet, om den optrappede forfølgelse af kurderne, og Vietnam. Desuden blev følgende tematiserede resolutioner vedtaget:
- Bortførelser og forsvindinger af skolepiger i Nigeria (piger fra chibok-folket), i Syrien (piger fra yezidi-folket), i Canada og det vestlige USA (indianske piger) og i Mexico (i den nordlige grænseby Ciudad Juárez)
- Whistleblowernes rolle for arbejdet for ytringsfriheden
- Copyright (et manifest, der skal være afsæt for PENs arbejde om rettigheder og ytringsfrihed)
- Fremme og beskyttelse af kunstnerisk frihed.

Global kampagne

De senere år har International PEN med vekslende held iværksat internationale kampagner for at skabe opmærksomhed om forfatteres situation og vilkår, om ytringsfrihed og litteratur. På kongressen blev der lanceret en ny kampagne, der skal løbe fra 2017 til 2019. Kampagnens formål er ”at forbedre flygtede forfatteres muligheder for at deltage i, få adgang til og bidrage til den globale litteratur ved at udnytte International PENs globale fællesskab af forfattere og aktivister, og opbygge slagkraftige partnerskaber med internationale partnere på de kulturelle og politiske arenaer”, som det udtrykkes i præsentationsmaterialet. Det falder godt tråd med den erklæring, som de nordiske PEN centre plus Estisk PEN vedtog på et fællesnordisk møde i Helsinki den 8. september 2016 (se længere fremme).

Projektet er ambitiøs og International PENs ressourcer er sparsomme, og bemandingen på hovedkontoret i London skrabet, så det tager tid at løbe kampagnen i gang. Planen er, at kampagnen lanceres i maj/juni i forbindelse med WiPCs årsmøde i Lillehammer, der holdes parallelt med fribynetværket ICORNs årlige generalforsamling samme sted.

Valg

Der blev afholdt følgende valg:
Nyvalg til international sekretær, da Takeaki Hri (Japan) ikke kunne stille op efter to perioder à tre år. Der var to særdeles velkvalificerede kandidater: Kätlin Kaldmaa (PEN Estland) & Antonio Della Rocca (Trieste PEN). Kätlin Kaldmaa blev valgt.
Valg til tre ledige pladser i den syv mand store internationale bestyrelse: Der var seks velkvalificerede kandidater. Valgt blev Anders Heger (Norsk PEN – genvalg), Mohammed Sheriff (Sierra Leone PEN – genvalg) og Ma Thide (PEN Myanmar). Valgt til vicepræsidenter: valgt blev Takeaki Hori, afgået international sekretær & Franca Tiberto (Reto- Romansk Schweizisk PEN)
Valgt til formand for Writers for Peace Committee: Marjan Strojan (Slovensk PEN – uden modkandidater).

Året kort:

Raif Badawi-demonstrationer i januar og juni, og igen i januar 2017

Dansk PEN og Amnesty Internationals danske afdeling stod i starten af 2016, den 14. januar, igen foran den saudiarabiske ambassade. Det var på årsdagen for de første 50 piskeslag den saudi-arabiske blogger Raif Badawi fik, efter at han i 2014 blev idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag.
Årsdagen falder omtrent sammen med Raif Badawis fødselsdag, hvilket vi nu i tre år har markeret ved at tænde fakler foran ambassaden på Østerbro. Den 16. juni stod vi der også og gjorde opmærksom på, at der var gået fire år siden Raif Badawi blev fængslet og den 12. januar i år vendte vi tilbage til hjørnet på Omøgade, hvor ambassaden ligger, nu med en ny saudiarabisk ambassadør, Fahad Alruwaily, om hvem det forlyder, at han er en anelse mere indstillet på at lytte til protesterne mod landet end den forrige. Det krævede måske heller ikke alverden, idet den tidligere ambassadør igennem de fire år der er gået siden Badawi blev arresteret, ikke har svaret på en eneste af de mange henvendelser vi har rettet til ham.

Grænser for ytringsfrihed? 25. januar

Årets første medlemsarrangement, som også blev omtalt i beretningen sidste år, forløb som en samtale mellem Jacob Andersen og Flemming Rose, der tog udgangspunkt i Flemming Roses bog, Hymne til friheden.

Demonstration ved den tyrkiske ambassade, 4. marts

Den 4. marts markerede PEN-folk over hele verden, at det var 100 dage siden de to tyrkiske chefredaktører for avisen ”Cumhuriyet”, Can Dündar og Erdem Gül, blev arresteret. De risikerer begge domme på livstid på anklager om spionage og for at udgøre en fare for statens sikkerhed. At det i virkeligheden handler om at censurere de to regimekritiske journalister, er efter PENs opfattelse udenfor enhver tvivl.

Dansk PEN arrangerede i den anledning en demonstration ved den tyrkiske ambassade i Hellerup, og overrakte et protestbrev til ambassadøren. Can Dündar er siden flygtet til Tyskland. Han deltog i International PENs 82. kongres, og der er efterfølgende iværksat en støttekampagne for ham.

Protester mod mexicansk præsidentbesøg, 13.-15. april

Den mexicanske præsident Enrique Peña Nietos officielle besøg i Danmark 13-15. april var en god anledning til at sætte fokus på de mange mord på og forsvindinger af journalister og forfattere i Mexico, og på den udbredte straffrihed for disse og andre overgreb. I samarbejde med en gruppe herboende mexicanere, og med støtte fra Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening og
Danske Skønlitterære forfattere organiserede PEN en pressekampagne og en demonstration i protest mod besøget, med krav om at overgrebene standses og de ansvarlige retsforfølges.
Besøget fik en bred pressedækning, og langt de fleste omtaler rettede opmærksomheden på de kritisable forhold i Mexico. Den mexicanske ambassade fik travlt med at oversætte
baggrundsartikler, analyser læserbreve og kroniker. Især Jens Lohmanns kronik i Politiken, I Mexico skyder man journalister syntes at ramme hårdt. Den blev bragt den 13. april, samme dag
som dronning Margrethe modtog præsidenten i Kastrup. Få dage efter modtog Politiken en længere skrivelse fra præsident Peña Nietos pressechef, der afviste oplysningerne i kronikken – der næsten alle var baseret på officielle mexicanske kilder. Kort efter blev Jens Lohmann indbudt til kammeratlig samtale med Mexicos ambassadør. På præsidentbesøgets anden dag, da Nietos spiste frokost med Lars Løkke Rasmussen på Christiansborg, arrangerede vi i samarbejde med en organisation af herboende mexicanere, Conciencia México-Dinamarca, og med støtte fra de to forfatterforeninger og Dansk Journalistforbund en farverig demonstration på slotspladsen med røde trækors for de mange myrdede kvinder de senere år og ca. 25 sortmalede kister af karton, som symbol på de mange mord og forsvindinger af bl.a. journalister, der også har fundet sted under den nuværende præsident. Fra en scene var der taler om forholdene i Mexico om forfulgte journalister, forfattere, studerende, kvinder og andre, vekslende med levende mexicansk musik, dans og oplæsning af mexicanske digte, bl.a. af Mexicos store digter José Emilio Pacheco, skrevet specielt til PEN for seks år siden.

Fact finding mission til Tyrkiet, 30. august – 4. september

Sammen med kolleger fra en række andre internationale ytringsfriheds- og menneskerettigheds- organisationer, deltog Klaus Slavensky på vegne af Dansk PEN i en fact-finding mission til Tyrkiet. Delegationen mødtes med både journalister, forfattere, aktivister, advokater og diplomater, og overalt tegnede der sig et billede af, at de tyrkiske myndigheder massivt udnytter den vedvarende undtagelsestilstand efter det mislykkede kupforsøg den 15. juli 2016 til at slå hårdt ned på enhver modstand mod regimet.

Mens delegationen var af sted blev endnu en kendt journalist fængslet, den 70-årige Necmiye Alpay fra avisen Özgür Gündem. Hun kom til at dele fængselscelle med sin kollega fra avisen, forfatteren Asli Erdogan, der blev arresteret den 19. august på anklager om støtte til terror og for at underminere den ”nationale enhed”. Asli Erdogan er æresmedlem af Dansk PEN (se længere fremme). 20 andre medarbejdere fra samme avis blev ligeledes arresteret. Medlemmer af Tyrkisk PEN har siden august måned med jævne mellemrum demonstreret sammen med en række andre ngo’er foran fængslet i Istanbul.
Repræsentanter for den internationale delegation, herunder også Klaus Slavensky, deltog i en demonstration foran fængslet, i solidaritet med Asli Erdogan, Necmiye Alpay og de hundredvis af andre forfattere, journalister og menneskerettighedsaktivister, der er arresteret efter præsident Erdogans dekreter.
Det drejer sig om titusinder i politi og hær, over 3.000 dommere er enten fyret eller anholdt, flere tusinde lærere og akademikere har mistet deres job, og har forbud mod at forlade landet. Mange medier, som aviser, radio- og tv stationer er blevet lukket eller censureret, samtlige kurdiske dagblade er lukket og medarbejderne fængslet eller dømt. Flere tyrkiske diplomater har søgt asyl i Europa og mange nationale og internationale kulturelle konferencer, udstillinger og forestillinger er aflyst.
Klaus Slavensky skrev efterfølgende en kronik om situationen i Tyrkiet til Politiken (18.9.) og medvirkede ved en konference på Christiansborg om Syrien og Tyrkiet (9. september) arrangeret af bl.a. Helsinki-Komiteen. Dansk PEN er har siden været tilknyttet flere internationale fora, som aktivt skaber opmærksomhed om situationen i Tyrkiet og støtter skribenter, der censureres, forfølges, er under anklage eller som er fængslet.

Nordisk møde i Helsinki 7.-9. september

Niels Ivar Larsen og Mille Rode deltog som dansk delegation i årets store nordiske PEN-træf i Helsinki. Delegater fra PEN-centre i Finland, Sverige, Island, Norge og Danmark foruden Estisk PEN fik her lejlighed til at udveksle erfaringer fra deres respektive indsatsområder, herunder også hvad vi hver især så som de største anslag mod ytringsfrihed i vores lande. Her fremførte vi fra dansk side de indvendinger, som PEN har rejst i vores høringssvar til den såkaldte ’imamlov”. Delegaterne diskuterede også velkendte klassiske ytringsfrihedsproblematikker, herunder afvejning af ytringsfrihed i forhold til hatespeech-lovgivning og beskyttelse af minoritetssprog. Også højaktuelle problematikker såsom det nye mediebillede og de sociale medier, whistleblowing og overvågning blev debatteret. Fra dansk side vandt vi et vist gehør for vores kritik af forslaget om ændring af PEN’s charter, som er beskrevet tidligere i beretningen. Dansk PEN fortalte også om vores nøglerolle i fribyordningen. Mødet mundede ud i en fælles udarbejdelse og vedtagelse af en erklæring om, at vi byder asylansøgeres og migranters stemmer velkomne, appellerer til at de høres bedre offentligt, og at vores regeringer garanterer, at deres ytringsfrihed nyder beskyttelse. I erklæringen forpligtede de nordiske og det estiske PEN-center sig til at arbejde for dette mål. Det var et konstruktivt møde, hvor gode samarbejdsrelationer og lysten til fælles projekter kom til udtryk blandt alle deltagere.

Dansk PENs svar på ”Imam-loven”

Justitsministeriet bad den 30. juni 2016 om kommentarer til et udkast til lovforslag om ændring
af straffeloven om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring.

I høringssvaret vendte Dansk PEN sig mod enhver gradbøjning af ytringsfriheden, som denne er fastslået i Grundlovens § 77, der ikke alene udelukker censur, men også ”andre forebyggende foranstaltninger”. Ganske særlig vendte PEN sig imod at udpege særlige grupper eller personer som mindre værdige til at nyde ytringsfrihed end andre.
Vi påpegede, at Grundlovens § 77 tillige taler om ”ansvar over for domstolene”. Den eksisterende lovgivning finder vi er fuldt ud tilstrækkelig til at efterforske og evt. retsforfølge ytringer, som måtte være lovstridige, f.eks. opfordringer til vold. Men lovgivningen rækker ikke, og må aldrig række, til at kriminalisere ytringer, man ikke bryder sig om.

PEN International, og dermed også Dansk PEN, har stedse to opgaver: At forsvare og fremme ytringsfriheden og at arbejde for en så vidt mulig fordragelig tone i den politiske og religiøse debat.
Ytringer skal kunne kritiseres – også for deres stil og tone – men de skal ikke ved lovgivning eller ”andre forebyggende foranstaltninger” kunne forhindres.
Så vidt PEN kunne konstatere måtte lovforslaget give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og vi foreslog derfor, at Justitsministeriet foretager en grundigere proportionalitetsafvejning af den forslåede bestemmelse i lyset af, at der foretages indgreb i to fundamentale rettigheder, religions- og ytringsfriheden. Lovforslaget blev vedtaget den 13. dec. 2016 med 91 stemmer for forslaget og 15 stemmer imod, og trådte i kraft 1. jan. 2017. Loven indebærer, at det fremover vil være strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. PENs forslag om, at lovforslaget undergives lovovervågning, blev fulgt, og senest i folketingsåret 2021-22 skal der fremsættes lovforslag om revision af loven.

PENs Litteraturfestival 2016

Arrangementerne fandt sted i Odense d. 27. oktober, i Århus d. 3.november og i København d. 14. november. I Odense afholdt vi festivalen i samarbejde med Syddansk Universitet med deltagelse af Henrik Nordbrandt, Hanne Marie Svendsen, Stig Dalager og Mogens Davidsen, der er lektor ved SDU. Her diskuterede oplægsholderne Litteraturens rolle i en globaliseret verden. I Århus blev festivalen holdt i samarbejde med Århus Universitet, Litteraturhistorie og Retorik, med deltagelse af Rune Engelbreth Larsen, Kåre Bluitgen, Brian P. Ørnbøl, Jacob Vedelsby, Mads Rosendahl Thomsen, der underviser v. Institut for Kommunikation og kultur- og Litteraturhistorie. Temaet var Ytringsfrihed i litteraturen og den tyrkiske forfatter Asli Erdogan skulle også have været med i panelet, men hun blev som bekendt fængslet i Istanbul i kølvandet på kupforsøget i sommers. I København blev festivalen afholdt i samarbejde med Dansk Forfatterforening med deltagelse af Cindy Lynn Brown, Asef Soltanzadeh, Eziz Isko Gerdenzeri og Sadi Tekelioglu. Temaet her var som i Århus, Ytringsfrihed i litteraturen. Adil Erdem fra PENs bestyrelse stod bag disse tre velbesøgte arrangementer.

Bogforum 11.-13. november

Igen i 2016 havde PEN en stand på Bogforum, som vi har haft siden 2008. 10-års jubilæet vinker forude. Det er et godt vindue til offentligheden, idet Bogforum siden 2008 er vokset fra 26.000 besøgende til over 34.000 sidste år. PEN har både udvidet sin stand og udviklet aktiviteterne, så vi opnår den størst mulige kontakt med Bogforumpublikummet. Årets tema var Tyrkiet og konceptet: en lang række litterære talere på standen, en underskriftsindsamling, salg af bøger og et arrangement på Bogforums store scene.

PENs talerstol ”Frie ord” havde denne gang besøg 12 forfattere og bogfolk; Trisse Gejl, Kirsten Thorup, Einar Már Gudmundsson, Klaus Rothstein, Pia Fris Laneth, Merete Pryds Helle, Olav Hergel, Johannes Riis, Hans Gammeltoft-Hansen, Lone Frank, Geeti Amiri og Kristina Stoltz. Stor tak for deres velvillige optræden og gode ord.

Der blev afholdt et arrangement på Bogforums Store Scene til fordel for vore fængslede tyrkiske kolleger, hvor forfatterne Kirsten Thorup, Hanne Marie Svendsen, Anne Marie Ejrnæs, Jens Christian Grøndahl, Benn Q. Holm og Søren Ulrik Thomsen læste op af tekster af Ahmet Altan og Asli Erdogan. Fuat Talay og Cahit Ece spillede skøn, tyrkisk-kurdisk musik. Hjertelig tak til alle.
Ahmet Altan er stadig fængslet, Asli Erdogan blev efter stor internationalt pres løsladt 29. december 2016, men retssagen mod hende fortsætter (se længere fremme).

PEN udgav to bøger til årets Bogforum, den ene en bog med tekster af Ahmet Altan og Asli Erdogan, som blev støttet af Danske Bladtegnere og Politikens Fond, og den anden, ”Ord på flugt”, som er en antologi med bidrag af forfattere og journalister, der over tid og kontinenter, på forskellig vis, har en flugthistorie med i bagagen. Bidragyderne til antologien har det til fælles, at de alle har - eller har haft - tilknytning til Danmark.

Under de tre dages Bogforum hjalp flere medlemmer med at passe standen, hvilket de skal have stor tak for, og bl.a. indsamledes hundreder af underskrifter mod den tyrkiske regerings krænkelser af ytringsfriheden, som er blevet sendt til den tyrkiske ambassade og til orientering til Folketingets Udenrigsudvalg.

Breve til fængslede forfattere, 13. december

Desværre har Postvæsenets skyhøje portopriser gjort det umuligt for os fortsat at sende bøger til fængslerne. Vi nøjedes derfor i år med at sende postkort og breve til fængslede kolleger i blandt andet Kina, Thailand, Vietnam, Tyrkiet, Egypten og Bahrain. Ikke alle hilsener når frem, men når de gør, ved vi af erfaring, at det har stor betydning for de pågældende, at der er kolleger rundt omkring i verden, der kender til deres sag og tænker på dem.

Writers in Prison- og Rapid Action-netværket (RAN)

WiPC, WaR eller PENs netværk for forfulgte forfattere (kært barn har mange navne), er en slags arbejdsgruppe under Dansk PENs bestyrelse. Netværket tager sig af de aktuelle sager, særlig foreningens æresmedlemmer, i et kollega-til-kollega-forhold.
Konkret foregår arbejdet i mindre grupper, som følger og arbejder for de æresmedlemmer vi har i et givent land eller region, f.eks. Tyrkiet, Saudi-Arabien, Kina, m.v. Netværket arbejder uafhængigt, men rapporterer regelmæssigt til sekretariatet.
Det har over året været en del drøftelser af, hvordan ressourcerne i netværket bedst kan udnyttes. Bestyrelsen har i den forbindelse foreslået, at netværket er ansvarligt for halvårlige åbne medlemsmøder, med det formål at udbrede kendskabet til vores æresmedlemmer, ikke mindst til medierne.
Brevskrivning til regeringer og andre myndigheder, samt i særdeleshed til de fængslede eller truede kolleger og deres familier, er en kerneaktivitet i netværket. Officielle breve, der sendes på vegne af foreningen Dansk PEN (dvs. ikke individuelle medlemmer) skal godkendes af sekretariatet/præsidenten, og når det gælder brevveksling med vores æresmedlemmer, skal også det første brev forbi sekretariatet. Herefter kører korrespondancen af sig selv, og medlemmet af netværket skriver i eget navn. Tilsvarende kan PENs øvrige medlemmer reagere frit på RANs som medlemmer af PEN og i eget navn.
Vi overvejer i løbet af foråret 2017 at afholde et brevskrivningsværksted, hvor WiPC-veteraner kan tilbyde vejledning i brevskrivning og introducere flere af PENs medlemmer til det konkrete arbejde med æresmedlemmer.

Æresmedlemmer

Dansk PENs æresmedlemmer januar 2017, alfabetisk efter land:

IRAN

Narges Mohammadi (k) Født i 1972. Prominent aktivist og journalist. Direktør for Defenders of Human Rights Centre (DHRC), som er grundlagt af nobelprismodtageren Shirin Ebadi. Narges Mohammadi blev arresteret den 10. juni 2010 og fik en dom på 11 års fængsel, som
senere ved en appeldomstol blev nedsat til seks års fængsel. Anklagerne lød bl.a. på propaganda mod regimet ved at rapportere om brud på menneskerettighederne, samarbejde med Shirin Ebadi og besøg af politiske fanger. Narges blev i 2011 løsladt mod kaution pga. dårligt helbred, men i marts 2012 blev hendes dom på seks års fængsel stadfæstet, og den 21. april blev hun arresteret igen. Efter fire måneders fængselsophold blev hun i juli 2012 sendt på ”tvangsorlov” pga. sin kritiske helbredstilstand. Narges lider af neurologiske lammelser, der forværres af forholdene i fængslet og manglen på lægehjælp. I maj 2015 blev hun atter arresteret og et år senere, den 17. maj 2016 blev hun idømt yderligere 10 års fængselsstraf for sin medvirken i en kampagne mod dødsstraf under sin orlov. Den 28. maj 2016 udsendte gruppen “The Nobel Women's Initiative” (bestående af 6 kvindelige Nobelprismodtagere: Jody Williams, Shirin Ebadi, Wangari Maathai, Rigoberta Menchú Tum, Betty Williams og Mairead Maguire) et appelbrev til de iranske myndigheder, hvori de udtrykte bekymring for Narges Mohammadis helbred og appellerede til regimet om øjeblikkeligt og betingelsesløst løsladelse af hende. http://en.cshr.org.uk/2016/05/28/nobel-laureates-release-narges-mohammadi-now/

Den 27. juni 2016 indledte Narges en sultestrejke, i protest mod at myndighederne nægtede hende at tale i telefon med sine mindreårige tvillinger, der sammen med deres far opholder sig i udlandet. Samme dag sendte Narges et åbent brev hvori hun protesterede kraftigt over den uretfærdige og dårlige behandling, som hun og de øvrige politiske fanger er udsat for. Brevet blev omtalt i diverse medier, herunder TV-kanaler som BBC-Persian og Manoto TV (som begge har mange seere i Iran). http://en.cshr.org.uk/2016/06/28/narges-mohammadi-starts-hunger-strike-demanding-the-right-to-call-her- children/

Den 11. juli 2016 udsendte Dansk PEN en støtteerklæring til Narges, som fik en del omtale på diverse sociale medier. Samme dag blev der lanceret en Twitter-storm (#FreeNarges), støttet af en række menneskeretsforkæmpere under navnet ”Kampagnen til støtte for fængslet mor”, med Shirin Ebadi i spidsen. Ifølge BBC-Persian blev der alene den dag sendt over 162.000 tweets til de iranske myndigheder af ca. 35.000 brugere. Efter en 20 dage lang sultestrejke fik Narges den 16. juli omsider lov til en ugentlig telefonsamtale med sine børn.

Den 16. okt. 2016 sendte 15 medlemmer af det iranske parlament en hidtil uset opfordring til lederen af Retsvæsenet, Sadegh Larijani, om at annullere Narges Mohammadis seneste dom på 10 års fængsel, og lade hele Narges’ sag gå om. Desværre svarede Larijani aldrig på opfordringen.
Kilde: https://www.iranhumanrights.org/2016/10/narges-mohammadi-mps-letter/

Æresmedlem af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Reza Rahimpour

Mahvash Sabet (k) Lærer og digter, født 1953, er gift og har to voksne børn. Før sin arrestation arbejdede Mahvash Sabet i femten år som direktør for ”the Baha ́i Institute for Higher Education”, som tilbydeR alternativ højere uddannelse for unge Baha ́i-medlemmer. Hun er en af syv Baha ́i-ledere, kendt som ”Yaran- i-Iran” eller ”Friends in Iran”. Den nu opløste gruppe arbejdede for de

religiøse og sociale behov i Baha ́i-fællesskabet, som tæller 300.000 medlemmer i Iran. Baha ́i-samfundets
tro har været genstand for systematisk statslig forfølgelse siden revolutionen i 1979, hvor alle valgte og udpegede Baha ́i-institutioner blev forbudt. ”Friends in Iran” blev da dannet med regeringens vidende og tjente som et uformelt råd for Baha ́i-medlemmer i Iran, indtil den samlede ledelse blev arresteret i 2008 Mahvash Sabet den 5. marts 2008 og de øvrige seks den 14. maj. De var fængslet i 20 måneder, uden at blive stillet for en dommer, de blev holdt i ugelang isolation, nægtet adgang til advokatbistand, og udsat for en meget dårlig behandling. Mahvash Sabet afsoner i Evin fængslet, Teheran. Retssagen mod hende startede den 12. januar 2010. Anklagerne lød på spionage, propaganda mod den islamiske republik, oprettelse af illegal administration, samarbejde med Israel, videregivelse af hemmelige dokumenter til fremmed land, handlinger til fare for landets sikkerhed og ”corruption on Earth”. Nogle af anklagerne, inklusiv den sidste som indebærer en mulighed for dødsstraf, blev senere trukket tilbage. Alle de anklagede nægtede sig skyldige. Rettergangen sluttede 14. juni 2010 efter seks korte sessioner, som var kendetegnet ved en mangel på en reel juridisk proces. Alle de anklagede fik en fængselsdom på tyve år. Mahvash Sabet begyndte at skrive poesi i fængslet. En digtsamling af hende er udkommet på engelsk i 2013. Vi fik for godt et år siden kontakt til Mahvash i fængslet via noget familie, og kan nu sende hilsener direkte til hende.

I et brev til Dansk PEN fra december skriver Mahvash: ”My dear friends, you are aware that I, as well as my colleagues and co-religionists, have paid a great price for the freedom of speech and the freedom of religion. The women, in particular, have suffered doubly because of their gender”. Sidst i brevet nævner hun sin veninde, Narges Mohammadi, og slår endnu en gang fast: “remind you again that women in my land have suffered doubly in the path to freedom.”

De sidder begge i Evin fængslets kvindefløj, og Mahvash gør udtrykkeligt opmærksom på, at livet som kvinde i et iransk fængsel er vanskeligt. Iran har det største antal fængslede kvindelige skribenter! På sidste års generalforsamling opfordredes medlemmerne derfor til at underskrive en appel for Mahvash og Narges i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts. Mahvash Sabet og Narges Mohammadi har begge Shirin Ebadi som advokat. Ebadi har tidligere været Dansk PENs gæst, i den forbindelse afholdt vi et arrangement der tiltrak mere end 500 tilhørere, heraf mange herboende iranere. Æresmedlem fra 2014. Kontaktpersoner: Connie Bork, Joan Schmidt, Henrik Juhl Jensen og Henrik Døcker.

KINA

Gao Yu (k) Den prominente journalist Gao Yu, født i 1944, blev den 24. april 2014 anholdt af det kinesiske politi. Anklagen lød på, at hun skulle have lækket et internt og hemmeligt dokument fra kommunistpartiet til udenlandske medier. Kort tid derefter blev hun vist frem på det kinesiske fjernsyn, hvor hun indrømmede, at hun havde gjort sig skyldig i en stor fejltagelse. Men denne tilståelse trak hun senere tilbage. Hun havde været under stærkt pres, fordi politiet truede med at fængsle hendes søn. Det er ikke første gang, Gao Yu har været i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hun har også tidligere været fængslet på grund af sin åbenlyse kritik af regimet. Retssagen mod hende begyndte den 21. november 2014. Den var lukket for offentligheden. Anklagen kan føre til livsvarigt fængsel.

Gao Yu har fået tilladelse til at afsone uden for fængslet på grund af sygdom, men hun nægtes tilladelse til at rejse til Tyskland, som har udstedt visa til hende og tilbudt at modtage hende til behandling. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

Ilham Tohti (m) Forfatter og professor på Minzu Universitet i Beijing. Født 1969. Tilhører den etniske gruppe uighurerne, der hovedsageligt er muslimer fra Xinjiang. Han er en af de få der åbent har markeret sig i debatten om uighurerne og kritisere den kulturelle og sproglige undertrykkelse, de udsættes for. Bl.a. har han i 2006 etableret et website, Uyghur Online, som har til formål at tale uighurernes sag, men også at fremme forståelsen mellem Uyghurerne og Han-kineserne. Ikke desto mindre er Uyghur Online forbudt i Kina. Ilham Tohti er således en pragmatiker med moderate holdninger, men ikke desto mindre blev han fængslet den 15. januar 2014 og den 20. februar 2014 tiltalt for ”separatisme”. Den 23. september 2013 blev han idømt livsvarigt fængsel for separatisme. Ilham Tohti har under sit fængselsophold været iført lænker i 20 dage, og han er blevet nægtet mad i 10 dage. Der er stigende bekymring for hans sundhedsmæssige tilstand. På trods af ihærdige protester verden over, bl.a. fra EU-parlamentet, er Ilham Tohti stadig fængslet. I 2016 blev han tildelt Martin Ennals prisen for menneskerettighedsforkæmpere (det er blevet kaldt ’menneskerettighedernes nobelpris’).
Se mere her: http://www.martinennalsaward.org/?p=1078I. I juryen for Martin Ennal Award sidder en række af verdens førende menneskerettigheds-NGO’er, bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktperson: Marianne Østergaard

Liu Xia (k) Lyrikeren og billedkunstneren Liu Xia, f. 1. april 1961, er blevet holdt i streng husarrest siden 2010, da hendes mand, modtageren af Nobels fredspris Liu Xiaobo, blev idømt elleve
års fængsel af de kinesiske myndigheder. Hun er ikke anklaget for nogen forbrydelse, men hendes lejlighed er under konstant overvågning, hendes adgang til alle medier er spærret, og hendes venner har ingen mulighed for at få kontakt med hende. Liu Xi’s sjældne besøg hos sin fængslede mand er ligeledes overvågede. Hun kan ikke fortælle ham nyheder eller aflevere breve til ham. Hendes helbred er under isolationen blevet meget skrøbeligt, og hun lider af stærke depressioner. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

Yao Wentian (m) forlægger fra Hongkong Yao Wentian, en ældre mand midt i 70’erne, blev arresteret den 27. oktober 2013 og blev i maj 2014 idømt en straf på 10 års fængsel. Anklagen var, at han skulle have beskæftiget sig med ”smuggling ordinary items”. Alt tyder dog på, at Yao Wentian er kommet i myndighedernes søgelys på grund af sit samarbejde med den eksilerede dissidentforfatter Yu Lie og sine planer om at udgive dennes seneste bog. Han har udgivet flere bøger, der er forbudt i ”det egentlige Kina”. Der er stærkE grunde til at tro, at hans fængsling er politisk motiveret.

Yao Wentian lider af astma og har hjerteproblemer. Hans helbredssituation er bekymrende. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

SAUDI-ARABIEN

Raif Badawi (m) Blogger og webredaktør, født 1983. Startede et website, Free Saudi Liberals. Dømtes i 2012 for dette, samt for at have krænket islam, til en tiårig fængselsstraf, 1000 piskeslag fordelt med 50 ad gangen, uddelt efter fredagsbønnen uden for en moské i Jedda. Desuden
fik han en bøde på et beløb svarende til 1,5 mio. kroner, forbud mod enhver medieaktivitet i 10 år efter løsladelsen samt udrejseforbud i den samme periode. Dommen har udløst massive internationale protester, hvor ikke mindst International PEN og Amnesty International har været drivende. De første og foreløbig eneste stokkeslag faldt den 9. januar 2015. Siden da har meldingerne om hans situation været mangelfulde og tvetydige. Til tider har det forlydt, at han stod for at skulle frigives, til andre tider har der været rygter om, at pryglestraffen ville blive genoptaget. I december 2015 blev Badawi pludselig flyttet fra fængslet i Jedda til et højrisikofængsel udenfor byen og siden har det været vanskeligt at få oplysninger ud om hans tilstand. Badawi har snart afsonet næsten halvdelen af straffen på ti års fængsel. Han har sultestrejket flere gange, men har genoptaget fødeindtaget da hans helbred er ikke godt.

Dansk PEN er i kontakt med Badawis kone, der lever i eksil i Canada med parrets tre børn. Vi har stået bag en række initiativer, politisk, mediemæssigt og diplomatisk. Blandt andet har vi sammen med Amnesty International demonstreret hver torsdag i hele 2015 ved den saudiarabiske ambassade i København, og ligeledes adskillige gange i 2016. Den seneste demonstration fandt sted nu i januar, dagen før Raif Badawis 34 års fødselsdag. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Lis Vibeke Kristensen, Aase Schmidt og Mille Rode.

Ashraf Fayadh (m) Født 1980, saudiarabisk digter, filmmand og kunstner af palæstinensisk oprindelse. I december 2015 blev Fayadh dømt til døden for at frafalde og krænke islam. Ashraf Fayads appellerede dommen og i starten af februar 2016 blev dommen ændret til otte års fængsel og 800 piskeslag. Han udgav i 2012 en digtsamling i Beirut, som efterfølgende blev forbudt i Saudi- Arabien, men i den mellemliggende tid har Fayadh været aktiv som kunstner og filmmager, også på den internationale scene. Årsagerne til Fayadhs fængsling er uklare, men ifølge officielle kilder blev han dømt for blasfemi og apostasi. Uformelle kilder fortæller imidlertid, at Fayadh med sin mobiltelefon havde filmet det saudiarabiske sikkerhedspoliti tæve en mand til døde, og at fængslingen og dommen over ham kunne relateres til denne begivenhed. I juni 2016 læste en af de delegerede på FNs menneskerettighedsrådsmøde et digt af Ashraf Fayadh højt for forsamlingen, under overværelse af bl.a. den saudiarabiske delegation. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2015. Kontaktperson: Mille Rode.

SYRIEN

Tal Al-Mallouhi (k) Født 1991, digter og blogger. Arresteret 27. december 2009 i sit hjem i Homs, og bl.a. forhørt om sine blog-aktiviteter. Hun blev i februar 2011 idømt fem års fængsel på anklager om spionage til fordel for USA. Hun skulle løslades i december 2016, men vi har ikke modtaget oplysninger om, at hun er frigivet. Tidligere blev Tal Al-Mallouhi tilbageholdt i Douma kvindefængslet, men i følge flere arabiske aviser er hun nu anbragt i Adra fængslet nord for Damaskus. I oktober 2013 var der tale om, at Al-Mallouhi skulle være blandt de 50 kvindelige fanger, som præsident Bashar Al Assads regime løslod som et led i en større udveksling af gidsler, men det skete ikke. Tal Al-Mallouhi skrev før hun blev fængslet på flere blogs, bl.a. en hun kaldte ”My Blog”, hvor hun lagde digte og artikler ud. Her forsvarede hun bl.a. den palæstinensiske sag. Tal Al-Mallouhi var, da hun blev arresteret kun knapt 18 år gammel, så vidt vides den yngste samvittighedsfange i Mellemøsten. Den aktuelle situation i Syrien gør det vanskeligt at indhente oplysninger i sager som disse. Desværre er der også grund til at frygte, at forholdene i de syriske fængsler er blevet betydeligt værre under den lange og grusomt blodige borgerkrig i landet. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2010. Kontaktperson: Mille Rode.

TYRKIET

Asli Erdogan (k) Født 1967. Internationalt anerkendt tyrkisk forfatter, som sammen med mere end hundrede andre skribenter blev fængslet i kølvandet på det mislykkede tyrkiske militærkup 15.-16. juli 2016. Asli Erdogan er uretmæssigt blevet beskyldt for at være medlem af en terrororganisation og sad 132 dage i et kvindefængsel i Istanbul, inden hun blev frigivet den 29. december 2016. Hun må ikke forlade landet, skal stadig rapportere til politiet, og hendes sag, hvor hun blandt andet er blevet truet med livsvarigt fængsel, er på ingen måde afsluttet. Asli Erdogan har tidligere i en periode været fribyforfatter i Krakow, I 2016 var hun inviteret til at besøge Danmark, men hun har indtil nu ikke haft mulighed for at forlade Tyrkiet og tage imod invitationen. Hendes hovedværk, “Byen med den røde kappe” udkommer på dansk i 2017. På BogForum 2016 stod Dansk PEN for et oplæsningsarrangement, hvor danske forfattere og PEN-medlemmer læste op af Asli Ergogans og den ligeledes fængslede tyrkiske journalist Ahmed Altans værker. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2016. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Connie Bork og Hanne Marie Svendsen.

Muharrem Erbey (m) Højt respekteret advokat i menneskerettighedssager i det sydøstlige Tyrkiet. Erbey er desuden forfatter til adskillige artikler om kultur og menneskerettigheder, og han har været udgiver og medudgiver af flere bind tyrkiske og kurdiske fortællinger. Som advokat har han også –
med succes – ført sager ved den europæiske menneskerettig-hedsdomstol,
og han har modtaget den fornemme franske pris Ludovic-Trarieux International Human Rights Prize 2012, som Nelson Mandela var den første modtager af. Muharrem Erbey blev sammen med 80 andre arresteret i december 2009. Han er siden sigtet under Artikel 314/2 (medlemskab af en
væbnet organisation). Sigtelsen mod Erbey anklager ham for at prøve at ydmyge den tyrkiske stat i taler holdt i de svenske, belgiske og engelske parlamenter; for at være involveret i at udforme en forfatning for KCD; for at være advokat for Diyarbakirs borgmester, Osman Baydemir, og for at mødes med ham ofte; for helt frivilligt at følge en række anti-terror retssager; for at udtale sig til Roj TV og yderligere en lang stribe af absurde anklager. PEN mener, at samtlige anklager er politisk motiveret, og at han blev tilbageholdt på grund af den påståede forbindelse med kurdiske politiske partier. Erbey Muharrem sad i mere end fire år (1.570 dage) uden dom i detentionsfængslet i Diyarbakir, men blev løsladt i april 2014. Sigtelserne mod ham er imidlertid opretholdt. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs og Connie Bork.

Nedim Şener (m) og Ahmet Şık (m) Begge uafhængige journalister og forfattere, der arbejder med undersøgende journalistik. De blev arresteret den 3. marts 2011 og anklaget for medlemskab af og støtte til Ergenekon, der er en væbnet terrororganisation – en såkaldt dybstats-sammensværgelse, der planlægger et kup i Tyrkiet. Anklagen om et tilhørsforhold til Ergenekon er dybt ironisk, eftersom de to journalister tidligere har udgivet bøger og artikler med afsløringer relateret til Ergenekon.

Den 12. marts 2012 blev Şık og Şener løsladt, bl.a. efter internationalt pres, men der er fortsat rejst sigtelser mod dem for at påvirke det politiske klima og forberede et kup gennem deres artikler og bøger. Ahmet Şık blev fængslet igen 30. december 2016. Han er nu sigtet for at sprede propaganda for adskillige terrororganisationer. I retten holdt han 20. januar 2017 sin egen forsvarstale, hvor han tog afstand fra både AKP og Gülen-bevægelsen. Talen kan læses her:http://www.zeit.de/politik/ausland/2017-01/ahmet-sik-turkey- defence-speech-akp-fethullah-guelen Şener og Şık har været æresmedlemmer af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Deniz Zarakolu (m) Forfatter og oversætter, søn af Ayşe Nur Zarakolu og Ragıp Zarakolu, begge forlæggere og menneskerettighedsadvokater. Deniz Zarakulo har bl.a. udgivet bøger om den politiske filosof Thomas Hobbes og om Tyrkiets retsvæsen. Han blev arresteret den 7. oktober 2011 i sit hjem i Istanbul som led i en bølge af arrestationer af intellektuelle med bånd til det pro-kurdiske Freds- og Demokrati-Parti (BDP). Han blev varetægtsfængslet og anklaget for ledelse af en væbnet organisation (iflg. straffeloven) og for at lede en terrororganisation (iflg. anti-terrorloven). PEN er overbevist om, at det er falske anklager, og at han ikke har forbindelse til hverken terrorisme eller voldelige aktioner. Deniz Zarakulo blev frigivet den 27. marts 2014, efter to et halvt års varetægtsfængsling, men anklagerne mod ham er opretholdt, og han risikerer 6-12 års fængsel, hvis han dømmes. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktpersoner: Joan Schmidt, Connie Bork og Hüseyin Duydu.

EGYPTEN

Omar Hazek (m) Internationalt anerkendt forfatter og tidligere ansat ved Alexandrias Bibliotek. Har bl.a. udgivet en digtsamling på arabisk og engelsk, Nota – Skies of Freedom, 2011. Omar Hazek blev arresteret den 4. december 2013 sammen med andre aktivister for at demonstrere uden tilladelse i solidaritet med Khalid Said, som blev slået til døde i politiets varetægt i 2010. Omar Hazek blev løsladt den 23. september 2015, men har siden været forhindret i at rejse frit, bl.a. i forbindelse med modtagelse af en ytringsfrihedspris fra nederlandsk PEN, den 14. januar 2016. Æresmedlem af Dansk PEN 2014-2016. Kontaktperson: Finn Slumstrup

UOFFICIELLE ÆRESMEDLEMMER

GUATEMALA
Alaide Foppa (k) Digter, forfatter, feminist, 1914-80. Alaide Foppa blev
bortført og forsvundet i Guatemala By i december 1980, da hun var på
besøg fra sit eksil i Mexico for bl.a. at besøge sin syge mor. Det daværende
militærdiktatur – et af de blodigste Latinamerika har kendt - menes at
have stået bag hendes forsvinding. Der er ingen tvivl om at Alaide Foppa er
død, og så skulle man mene, at PEN ikke længere behøver at beskæftige
sig med hende. Men det bør vi, da de ansvarlige for hendes forsvinding ikke er fundet. Da PEN har sat kampen mod straffrihed for overgreb og forbrydelser mod forfattere, journalister, bloggere m.fl. højt på dagsordenen – bl.a. med en årlig markering på De Dødes Dag den 2. november – er det naturligt for os at bide os fast i Alaide Foppas sag. Kontakt: Jens Lohmann

MEXICO

José Francisco Gallardo (m) Eks-general, forfatter, menneskeretsaktivist. Gallardo var politisk fange 1993-2002, dømt på falske anklager for korruption, underslæb og magtmisbrug. Gallardo blev arresteret, da han offentliggjorde en større artikel om retsløsheden i den mexicanske hær, hvor især menige udsættes for utallige overgreb. Artiklen var baseret på en afhandling Gallardo havde skrevet på Det Nationale Universitet. Anklagerne og dommen (ved en militær domstol) var et forsøg på at lukke munden på ham. Det lykkedes ikke. Presset af en omfattende international kampagne anført af PEN og Amnesty International nåede hans sag frem til Den Inter-Amerikanske Menneskeretsdomstol, hvor sagen blev berammet til februar 2002. Få dage før det første retsmøde, blev Gallardo løsladt. Da han imidlertid under sit fængselsophold blev degraderet og frataget en del af sin pension (ifølge Højesteret i strid med loven), er det naturligt at holde fast i sagen og følge den helt til dørs. Kontakt: Jens Lohmann

Medlemmer:

Dansk PEN havde pr. 31/12 2016 i alt 341 medlemmer mod 361 sidste år ved samme tid.

Antallet af medlemmer er faldet, ikke på grund af udmeldelser, men fordi vi i forbindelse med en opdatering af medlems- og adressekartoteket desværre måtte slette en del medlemmer, der i to år havde undladt at betale kontingent.

I årets løb mistede vi beklageligvis også fire trofaste, mangeårige medlemmer: Christian Skov, Jan Sonnergaard, Frank Esmann og Per Nyeng.


Støttekredsen:

Støttekredsen består af enkeltpersoner, forlag og magasiner der bidrager økonomisk til foreningens arbejde med et fast årligt beløb. Enhver der sympatiserer med PENs charter og ønsker at støtte arbejdet kan melde sig ind i støttekredsen. Medlemmerne inviteres med til foreningens arrangementer. Støttekredsen blev i år udvidet med Aarhus Universitetsforlag, hvilket vi er meget glade for. Og der er plads til mange flere.


Økonomi:

Det er fortsat svært at rejse penge til arbejdet og foreningens økonomi er derfor skrøbelig. Vi er helt afhængige af medlemmernes indbetalinger, der især går til dækning af kontingentet til International PEN samt til foreningens sekretariatsudgifter.

Vi har i årets løb modtaget tilskud til aktiviteter, arrangementer, udgivelser og rejser fra Statens Kunstfond, Politikens Fond og fra Dansk Journalistforbund.

Revisionsfirmaet PWC støtter foreningen ved pro bono at bogføre foreningens årsregnskab og fra Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed får vi støtte i form af husly og kontorfaciliteter.

En stor og hjertelig tak skal lyde til alle, der har støttet og bidraget til Dansk PENs arbejde året igennem.

Bestyrelsen i 2016:

Efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen sammensat og efterfølgende konstitueret således:
Per Øhrgaard (præsident), Merete Pryds Helle (vicepræsident), Klaus Slavensky (kasserer), Jens Lohmann, Marianne Østergaard, Niels Ivar Larsen, Adil Erdem, Rune Engelbreth Larsen, Asef Soltanzadeh, Connie Bork, Knud Lindholm Lau, Nanna Thylstrup og Poyâ Pâkzâd.

Mille Rode leder fortsat til daglig foreningens sekretariat.

 

nov 032017
 

Foto: Steven Quigley

De nordiske PEN-centre har sendt en fælles protest til Irans præsident.

Fire nordiske PEN-centre har den 2. november i et fælles brev til Irans præsident Hassan Rouhani, protesteret over fængslingen af den kendete iranske digter og menneskerettighedsjurist Sedigheh Vasmaghi i Teherans lufthavn den 14. oktober. Hun opholder sig nu i det berygtede Evin fængsel i Teheran.

-Som fribyforfatter repræsenterer Sedigheh Vasmaghi en udsat gruppe, der allerede har betalt en meget høj pris for sit menneskerettighedsarbejde, siger Elisabeth Åsbrink, der er formand for Svensk PEN.

Det er PEN-centrene i Sverige, Danmark, Norge og Finland, der samme står bag det usædvanlige initaitiv. I brevet til Irans præsident kræver formændene for de fire PEN-centre: Elisabeth Åsbrink, Per Øhrgaard, William Nygaard og Sirpa Kähkönen, at Sedigheh Vasmaghi straks løslades, at hendes krav på juridisk hjælp og kontakt med familien imødekommes samt at hun får den medicinske hjælp hun har brug for, som følge af et stærkt nedsat syn.

-Norsk PEN deler Svensk PENs bekymring over Vasmaghis situation og helbred, siger William Nygaard, formand for Norsk PEN. Sverige, Danmark, Norge og Finland har alle fribyer for forfulgte forfattere og det er vigtigt, at vi står sammen i forsvaret for disse modige stemmer.

Lørdag aften den 14. oktober blev digteren og menneskerettighedsjuristen Sedigheh Vasmaghi anholdt i Teherans lufthavn. Hun blev senere på natten løsladt, men næste dag blev hun hentet ind til forhør. En uge senere, den 22. oktober, blev hun stillet for en dommer og efter blot tolv minutters forhandling besluttede Revolutionsdomstolen at fastsætte en meeget høj kaution, og hun blev derefter ført til Evin fængslet.

Sedigheh Vasmaghi er bosat i Uppsala i Sverige, hvor hun gennen fribyorganisationen ICORN har været fribygæst som følge af trusler og forfølgelse i hjemlandet, Iran. Efter to år som fribygæst blev hun ansat som forsker ved universitetet i Uppsala.

Igennem sit arbejde har hun kæmpet utrætteligt for kvinders rettigheder. Som decent ved det teologiske institut på Tehereans Universitet i 1990'erne var hun en af de få kvinder, der underviste i islamisk lov. Vasmaghi er i dag en anerkendt forfatter og har udgivet flere digtsamlinger sideløbende med sine akademiske og politiske tekster. I 2014 udkom digtsamlingen Smeltet smerte på svensk. Hendes forfatterskab er præget af et stærkt socialt og politisk engagement, der blandt andet kommer til udtryk i hendes skarpe kritik af dødsstraf, stening og islamisk lov.

Læs de nordiske PEN-centres brev til præsident Hassan Rouhani her:Vasmaghi Brev President Rouhani

aug 012017
 

Den kinesiske poet og menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo døde af kræft den 13. juli. Få dage forinden blev han overført fra sin fængselscelle til et hospital, hvor hans kone, kunstneren og fotografen Liu Xia, fik lov at være ved hans side nogle timer om dagen.

Liu Xiaobo fik i 2009 en fængselsdom på 11 år, anklaget for at tilskynde til omstyrtelse af statsmagten. Året efter, i 2010, blev han in absentia tildelt Nobels Fredspris, men fik ikke lov til at rejse til Oslo og modtage prisen. Liu Xia blev ved den lejlighed sat i husarrest, angiveligt for blandt andet at forhindre at hun kunne rejse til Oslo for at modtage prisen på sin mands vegne. I løbet af de 8 år Liu Xiaobo tilbragte i fængslet sås parret kun når myndighederne en sjælden gang i mellem gav tilladelse til besøg.

Liu Xiaobo var medstifter af og i en periode formand for Chinese Independent PEN.

Se her hvordan forfatterkolleger over hele verden mindes ham: https://www.pen-international-message.org/.

PEN International har udsendt denne meddelelse i anledning af Liu Xiaobos død:

The PEN community are deeply saddened to hear of Liu Xiaobo’s death today.

Liu Xiaobo, a Nobel Peace Prize winner, writer, literary critic and human rights activist spent the last eight years of his life in Jinzhou prison in northeast China, with little or no access to friends, family or colleagues. A former president of the Independent Chinese PEN Centre (ICPC) and an active PEN member, Liu was arrested in December 2009 and charged with ‘inciting subversion of state power’, with a sentence of 11 years in prison.

His wife – the poet and photographer Liu Xia – was only allowed to visit him once a month under the supervision of prison guards. They would be forced to change the subject if they spoke about anything deemed offensive to the state. Liu Xia herself spent almost the entire duration of her husband’s detention under house arrest, held without charge.

Despite this harsh and unjust treatment, Liu Xiaobo’s continuing message to the outside world was one of peace, hope, and love. His poetry – written from within prison – spoke of his love for his wife and his hope for a China free from discrimination and human rights abuses. He used imagery rooted in nature and transformation, and his verse was rhythmic and lyrical.

At the December 2010 Nobel Peace Prize award ceremony in Oslo, Liu Xiaobo’s medal and diploma were presented to an empty chair. It is a huge sadness to all of us who knew or were influenced by Liu Xiaobo – his resilient activism, his commitment to justice, his optimism and peaceful heart – that he will never have the opportunity to be recognised in person for all that he has done in the service of others. His empty chair was and remains a deep injustice, but just as he was remembered whilst locked behind bars, he will be remembered by us forever.

As well as sending our thoughts and love to Liu Xiaobo’s family, we are calling on the authorities to grant complete freedom of movement to his wife Liu Xia at this difficult time and going forward.

Below, please find statements from PEN President Jennifer Clement, Executive Director Carles Torner, UK Poet Laureate Carol Ann Duffy, and Salil Tripathi Chair of PEN’s Writers in Prison Committee.

‘On this sad day I remember the 2010 image of the chairman of the Norwegian Nobel Committee, Thorbjoern Jagland, sitting beside Liu Xiaobo’s medal and diploma on an empty chair – PEN’s symbol for imprisoned writers.  On that day the world honoured and celebrated Liu Xiaobo’s courage as it does again today. Liu once said, ‘I hope I will be the last victim in China’s long record of treating words as crimes’.  We must continue to uphold his dream.’

– Jennifer Clement, PEN President

‘Jan Patocka wrote that, ‘the real test of a man is not how well he plays the role he has invented for himself, but how well he plays the role that destiny assigned to him.’ Patocka drafted and signed with Havel the Charter 77 and died after a marathon interrogation by Czech Police; he remains the symbol of freedom for Czechs. Dear Liu Xiaobo, dear PEN colleague, you have died today because of the treatment imposed on you by Chinese authorities after you signed the Charter 2008. Your PEN friends around the world will praise your destiny and your commitment, we will praise you every single day until China will be free.’

– Carles Torner, PEN Executive Director

‘In one of your poems, you write of the ‘cold and indifferent moon’. The same sky with this moon in it reaches over all of us, over you and me, over my freedom and your oppression. What we have in common is as various as our differences, but one of thing we share is our belief in the power of writing to challenge those things that limit, oppress, destroy, and deny. I am sorry that you have experienced this denial, this oppression so directly, but I want you to know that – whilst your punishment has attempted to reduce you – in my eyes you are magnified inside your work, your power, your courage, and your love. Thank you for everything you have done in your fight for a better world’

– Carol Ann Duffy, UK Poet Laureate

China's callous treatment of political prisoners and dissidents reached lower depths today with the tragic passing of Nobel Laureate Liu Xiaobo. Liu, a writer, poet, and democracy campaigner, had committee no crime - he wanted the Chinese Government to respect the dignity of Chinese people and uphold their human rights. But his words threatened the authoritarian regime which attempted to silence him by jailing him. His words will resonate and will continue to inspire millions of people in China and beyond, and he will be remembered long after the unelected men temporarily in power are forgotten and, as Liu dreamed and fought for, China will become a democracy.’

– Salil Tripathi, PEN International Writers in Prison Committee Chair

maj 032017
 
IMG_1574

I dag er det FNs internationale Pressefrihedsdag. Det markeres verden over, men desværre næppe i Tyrkiet, hvor mere end 140 journalister er blevet fængslet og 180 medier lukket efter det mislykkede kupforsøg sidste sommer. Tyrkiet er dermed det land i verden, hvor flest journalister er fængslet.

Sammen med Dansk Journalistforbund, Amnesty International, International Media Support og Danske medier, opfordrer Dansk PEN i en fælles udtalelse den danske regering til udtrykke solidaritet med de demokratiske kræfter der kæmper for det frie ord i Tyrkiet og til på alle måder at øge den direkte og indirekte støtte til dem.

Se her den fælles udtalelse fra de fem organisationer, der i dag er sendt til udenrigsminister Anders Samuelsen, til Folketingets udenrigsudvalg og til medierne:

Pressefrihedsdag 3. maj fælles udtalelse

mar 152017
 

FÆLLES UDTALELSE OM DE FORRINGEDE VILKÅR FOR YTRINGS- OG MEDIEFRIHED I TYRKIET

turkey-eats-twitterTil forelæggelse for FN’s FN Menneskerettighedsråd 34. Samling, punkt 4: Menneskerettigheds-situationer, der kræver Rådets opmærksomhed

Fremført af Sarah Clarke, International PEN

Den 15. marts 2017

Hr. formand

International PEN, ARTICLE 19 og 67 andre organisationer skal herved udtrykke vores dybe bekymring over den eskalerende forværring af ytrings- og mediefriheden, som Tyrkiet har set siden det voldelige og fordømmelige kupforsøg i juli 2016.

Over 180 nyhedsmedier er lukket ned ved præsidentielt dekret efter indførelse af undtagelsestilstand. Mindst 148 forfattere, journalister og mediefolk er fængslet, deriblandt Ahmet Şık, Kadri Gürsel, Ahmet og Mehmet Altan, Ayşe Nazli Ilıcak og İnan Kizilkaya, hvilket nu gør Tyrkiet til det land i verden, der har sat flest journalister i fængsel. De tyrkiske myndigheder misbruger undtagelsestilstanden til en alt for vidtgående begrænsning af grundlæggende rettigheder og friheder, der kvæler kritiske røster og begrænser mangfoldigheden af de synspunkter og udtalelser, der er tilgængelige i det offentlige rum.

Disse begrænsninger har nået nye højder forud for den afgørende folkeafstemning 16. april om forfatningsmæssige reformer, som drastisk vil udvide den udøvende magts beføjelser. De tyrkiske myndigheders kampagne har været skæmmet af trusler, arrestationer og retsforfølgelse af dem, der har givet udtryk for kritik af de foreslåede ændringer. Flere medlemmer af oppositionen er blevet anholdt på terroranklager. Tusindvis af offentligt ansatte, herunder hundredvis af akademikere og modstandere af de forfatningsmæssige reformer, blev afskediget i februar. Markante ’Nej’-demonstranter er blevet tilbageholdt, hvilket har forværret det samlede klima af mistro og frygt. Rettighederne til at nyde godt af ytrings- og informationsfrihed, som er så afgørende for retfærdige og frie valg, er i fare.

I tiden op til folkeafstemningen er behovet for mediepluralisme er vigtigere end nogensinde. Vælgerne har ret til at blive behørigt informeret og kunne gøre sig bekendt med alle oplysninger og synspunkter, herunder afvigende røster, i tilstrækkelig god tid. Den fremherskende atmosfære bør være præget af respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder uden frygt for repressalier.

Vi skal derfor opfordre dette råd, dets medlemmer og observatører til at opfordre de tyrkiske myndigheder til:

  • At garantere lige sendetid for alle parter og give mulighed for at formidle alle oplysninger i videst muligt omfang for at sikre, at vælgerne er fuldt informeret;
  • At sætte en stopper for klimaet af mistro og frygt ved: 1) Straks at løslade alle dem, der holdes i fængsel for at udøve deres ret til menings- og ytringsfrihed; 2) At ophøre med at retsforfølge og tilbageholde journalister, der holdes interneret alene på grundlag af indholdet af deres journalistisk eller påståede partitilhørsforhold; 3) At indstille den udøvende magts indblanding i redaktionelle beslutninger, afskedigelser af journalister og redaktører – og pres imod og intimidering af kritiske nyhedsmedier og journalister
  • At tilbagekalde undtagelsestilstandens alt for vidtgående bestemmelser, hvis håndhævelse i praksis er uforenelige med Tyrkiets menneskeretsforpligtelser.

 

Tak hr. Formand

Underskrevet af 31 PEN-centre, deriblandt Dansk PEN, foruden organisationer som ARTICLE 19, Journalister Uden Grænser, Mediawatch og mange andre. Også netværket Fri Debat tilslutter sig opfordringen.

ActiveWatch – Media Monitoring Agency

Adil Soz - International Foundation for Protection of Freedom of Speech

Albanian Media Institute

Americans for Democracy & Human Rights in Bahrain

ARTICLE 19

Association of European Journalists

Basque PEN

Brazilian Association for Investigative Journalism

Canadian Journalists for Free Expression

Cartoonists Rights Network International

Center for Independent Journalism - Hungary

Croatian PEN centre

Danish PEN

Digital Rights Foundation

English PEN

European Centre for Press and Media Freedom

European Federation of Journalists

Finnish PEN

Foro de Periodismo Argentino

German PEN

Global Editors Network

Gulf Centre for Human Rights

Human Rights Watch

Icelandic PEN

Independent Chinese PEN Center

Independent Journalism Center - Moldova

Index on Censorship

Institute for Media and Society

International Press Institute

International Publishers Association

Journaliste en danger

Media Foundation for West Africa

Media Institute of Southern Africa

Media Watch

MYMEDIA

Nigeria PEN Centre

Norwegian PEN

Pacific Islands News Association

Pakistan Press Foundation

Palestine PEN

PEN American Center

PEN Austria

PEN Canada

PEN Català

PEN Centre in Bosnia and Herzegovina

PEN Centre of German-Speaking Writers Abroad

PEN Eritrea in exile

PEN Esperanto

PEN Estonia

PEN France

PEN International

PEN Melbourne

PEN Myanmar

PEN Romania

PEN Suisse Romand

PEN Trieste

Portuguese PEN Centre

Punto24

Reporters Without Borders

Russian PEN Centre

San Miguel PEN

Serbian PEN Centre

Social Media Exchange - SMEX

South East Europe Media Organisation (SEEMO)

South East European Network for Professionalization of Media

Vigilance pour la Démocratie et l’État Civique

Wales PEN Cymru

World Association of Newspapers and News Publishers (WANIFRA)

mar 142017
 

PEN International interview series marks International Women’s Day 2017

8 March 2017

‘It is the extraordinary legacy of women writers and journalists that inspire us at PEN to continue fighting the many barriers women writers still face. Whether that is censorship in the form of physical or emotional violence, a society that stereotypes and marginalizes them, or a publishing industry that still sees women earning less, publishing less, and being reviewed less than their male peers. This is a struggle that affects us all because everyone needs the stories, voices, and craft women writers have always offered – despite a huge number of challenges – in such abundance. The stories, rhythms, and power of women writers have created new worlds, both real and fictional, in which readers can lose and find themselves, glean inspiration to live more visibly and inhabit women’s knowledge.

PEN International is honoured to present this interview series marking International Women’s Day 2017 as we speak to 3 women writers. Their individual contributions to the field are inspiring as each one has experienced trials and difficulties simply because they are women.’

Jennifer Clement

President, PEN International

 

JRA_ELIF_SHAFAK_010.jpg

Elif Shafak

When did you know that you wanted to be a writer?

I started writing at a very early age, when I was eight years old. Not because I wanted to be a novelist, I didn’t even know that was a possibility. It was because I was a lonely child. I was an only child raised by a single mother and books opened new and undiscovered worlds to me. I loved those worlds. The decision to be a writer came around the time I was 18, which is when I started writing purposefully. So first came the love of books and then the decision to be a writer.

How have your experiences as a woman and your experiences as a writer collided?

In Turkey the literary world might seem very liberal, well-educated and westernised at first glance. But when you scratch the surface it’s the same as the rest of Turkish society. In Turkey if you’re a male writer you are first and foremost known as a writer but if you are a woman writer, first and foremost you are woman and then a writer. There is this gender lens in Turkish society that everything is seen through. Women writers are recognised when they’re much older, but until then as a woman writer you are constantly belittled, ridiculed and looked down upon. It’s much harder for women writers, journalists, poets, academics to get the same recognition as their male counterparts.

Has that been your experience?

Yes, that has been my experience. I was very young, 22, when my first collection of stories was published, and 23 when I published my first novel and I was mocked and ridiculed constantly. One of the biggest lesson I learned as a writer was around the time that The Bastard of Istanbul was published. I was attacked by the elite of Turkey’s society, accused of being a traitor because I talked about the Armenian genocide. I understood then that elite of Turkey and the people of Turkey were very different. I came to discover that my book was being read by people from very diverse backgrounds. The book gained popularity through word of mouth rather than a marketing campaign. Someone would read it and give it to a friend, who would give it to their aunt who would give it to their son who would give it to their colleague – people were sharing my book. This was so inspiring to me at a time when I was being attacked by the political and literary elite. And the positive feedback and love I received from the readers was amazing. I am not an elitists’ writer, I am reader’s writer and through the art of storytelling I feel connected to readers, which is very important to me.

A lot of women writers that PEN has worked with have faced threats of violence or experienced violence, which is another form of censorship. How do gender roles as perceived in society impact the topics you feel you can write about and what the characters in your books can do? In other words, do you feel that gender roles can restrict writers and what they write about?

I think all of us in our daily lives are reduced to certain roles and identities no matter where we are in the world. But the beauty of fiction and art of story-telling is that you can be multiple people. I have always defended multiplicity; as a writer I have multiple personalities. I believe that a writer’s pen must be bisexual, multi-faceted. It is a writer’s job to ask the difficult questions, to challenge stereotypes and taboos, not to give answers, readers have to arrive at those answers themselves. The voices of minority communities and the ‘other’ always play a big role in my writing. I want to give a voice to people whose voices have been silenced. Because I have felt like the other so many times in my own life, including in my own motherland. I have a constant flow of empathy towards the other, both past and present. For me fiction is not necessarily autobiographical, I find that boring. What is much more intriguing is to occupy a different space, to be someone else. That is truly transcendental, that is real freedom.

Who was the first female character that you read that really inspired you and why?

There are so many because my reading has always been really eclectic. Growing up I read lots of Turkish books, but I also read lots of English, Russian and Spanish literature and all of these had a big impact on me.

When I was younger I loved Little Women and the character of Jo really spoke to me. Over time I discovered Jane Austen and George Elliot and I loved reading Gogol and Dostoevsky. And I vividly remember the first time I read Virginia Woolf’s Orlando, it really blew me away.

Does story-telling have the power to challenge social injustice?

Absolutely. I think storytelling has the power to open up an inner space in all of us, and that space is so neglected in our lives. For example in Turkey I have readers from all backgrounds – leftists, secularists, Turks, Kurds, Jews, Greeks and people from very conservative backgrounds and women who wear the hijab. And many of us feel so restrained by different parts of our identity, particularly publically. But I have spoken to scores of readers from all these backgrounds who say to me that they cried when a gay character or an Armenian character in my books were hurt. So there’s this real connection with the ‘other’ through my novels even if they don’t profess similar views in public. I think that when we are alone and we can retreat into our inner space we become a little more open minded and a little more ready to empathise with stories that we may not necessarily recognise as our own.

But when we are in the company of others, when we are in groups or communities we become more closed, more ready to subscribe to the group narrative. Art, in whatever form it takes, opens up inner spaces in all of us and can ultimately change us.

What book should every girl read?

I think every girl should read constantly. Our favourite books should change over time. But the act of reading should be continuous, never ending, particularly if you want to be or are a writer.

----

184330_195906817100870_1601541_n

Grace Mutandwa

When did you know that you wanted to be a writer?

I didn’t wake up one day and say, ‘Oh yes I want to be a writer.’ What I do remember is that in junior school I wrote the most creative compositions in class and it made me happy. I think from a very early age if I was not reading I liked writing stories. Going into journalism just seemed like the most normal thing for me and eventually writing a novel and contributing to various books just felt very comfortable. I cannot put a place and date to the full realisation that I wanted to be a writer because all I know is that it is something I just slid into and I felt at home.

How have your experiences as a woman and your experiences as a writer collided?

I am confident in so many ways but as a woman and a writer sometimes I am not always sure that the story I have to tell has a readership. I battle with some of the stories inside me because I wonder if they are not “too woman” or “too revealing of my soul”. I am at ease with my womanhood but struggle with how some of the women around me would relate to the stories I have locked up inside my heart and head. I find that I judge and criticise myself more harshly than I should and that makes me falter at times. I am a woman with an opinion and not scared to put it in the public domain and as a writer that fulfils me but does not necessarily satisfy some readers who believe truth should be reshaped or avoided in writing. As a woman what I write is analysed and criticised more by fellow women and ironically embraced by men. I have to work three times harder than male writers to prove that I can write stories that resonate with everyday life. I have to withstand the withering attacks of male privilege that seek to trivialise women’s issues.

A lot of women writers for whom we have worked have faced threats of violence or experienced violence, which is another form of censorship. How do gender roles as perceived in society impact the topics you feel you can write about and what the characters in your books can do? In other words, do you feel that gender roles can restrict writers and what they write about?

I am a non-conformist. I am daring and curious. I am sensitive towards minority rights and sometimes I feel drawn to write more about issues that affect those whose rights are threatened. As a newspaper columnist I have written about gay rights and received death and “corrective rape” threats and insults via email but it has not scared me off speaking up about gay rights. I am currently working on a book whose main protagonist is a lesbian and I am quite certain when the book is eventually out I will be subjected to all sorts of threats and insults but I am too old to care and I believe in standing up for something. Women writers who are ambivalent about how they might be perceived if they don’t restrict themselves to the “nice and tame” roles demanded by patriarchy will most certainly have problems getting their characters to mimic real life. We live in a beautiful but dangerous, cruel, dirty, violent and sexually explosive world where things are not always black or white – there are grey areas and splashes of bold colour too. I find writing exciting and stimulating when I am true to myself and when I address the world frankly.

Who was the first female character that you read that really inspired you and why?

The late Florence Onyebuchi “Buchi” Emecheta in her autobiography Head Above Water inspired and motivated me to be a writer. Her character spoke to the sacrifices black African women have to make in foreign lands while struggling to meet cultural demands and expectations. She fought hard to remain true to her values but also made the tough decision to put her needs first. In an unforgiving patriarchal society that had (still has) a reach that followed her all the way to the United Kingdom, Buchi was way ahead of her time in the battle for space to grow and for equality. If she was here today, she would be in the trenches not just holding up the banner; “Women in the Changing World of Work: Planet 50-50 by 2030,” but actively pushing the barriers that keep popping up in gender parity. Warm and soft, she exuded a strength of character that I admire.

Does story-telling have the power to challenge social injustice?

It does, especially if you believe that our words are powerful – they can make or break a person. We use words to build or destroy and in story-telling we both infuse and extract value. My father told me folk stories told to him by his parents when he was a child. They taught me about both the wise and foolish ways of man and the world. I learnt right from wrong from story-telling. In Africa we have a long tradition of instilling values of social justice through story telling. Sure, stories are told to entertain too but they always have a moral. Story-telling has the power to challenge social injustice and to encourage and nurture people on the importance of social justice in a democratic society.

What book should every girl read?

Definitely Ngaahika Ndeenda ’I Will Marry When I Want’) by Ngugi wa Thiong’o and the late Ngugi wa Mirii. Set in post-colonial Kenya this is a story whose narrative still holds true to some of the struggles post-colonial Africa is still facing. Navigating between tradition, Christianity, holding onto ancestral land and trying to embrace change brought on by urbanisation is an ongoing battle. The simmering tensions of political dissent and social classes still abound. Every girl should read I Will Marry When I Want at the start of their journey in creating a space for themselves in fighting for how resources are shared, decisions are made and where and how they should fit into social justice and governance issues. Every girl should read it and vow never to be invisible but to stand up and be heard.

----

 

Hanan al-Shaykh

a_b_hanan-al-shaykh___michael-warWhen did you know that you wanted to be a writer?

My mother left us when I was five years old. I remember every time I would visit her I hid something of mine in her new home, so that the next time I visited I would assure myself that I had been there before and spent time with my mother. One day I stopped doing that, instead, I wrote my feelings and felt happy writing them. I thought; this is what I’d like to do. Write. At sixteen, I started sending articles to the newspaper. I was from a small, conservative neighbourhood and for a girl to be published was a big thing.

How have your experiences as a woman and your experiences as a writer collided?

Being a woman helped me. In Lebanon, I was rebelling against traditions, against my father and what he wanted me to be. I was rebelling against the war as well. It was a man’s war and I was writing about my experiences of war as a woman. This was not common in the Arab world.

A lot of women writers with whom we have worked have faced threats of violence or experienced violence, which is another form of censorship. How do gender roles as perceived in society impact the topics you feel you can write about and what the characters in your books can do? In other words, do you feel that gender roles can restrict writers and what they write about?

It depends on the writer, but I was never restricted. Since I was fourteen, I’ve written whatever I’ve wanted. For example, with The Story of Zahra I couldn’t find a publisher. They thought it was too explicit with rough language and rebellious politics. So I took the manuscript to a friend, who was a children’s publisher, and told her I was going to throw it out the window (in those days you didn’t have photocopies). My friend closed the window and told me, ‘We’re going to publish it, you and me.’ That’s what we did. Now, things have changed, there are many female writers from the Arab world who write about what they want.

Who was the first female character that you read that really inspired you and why?

I was inspired by Huda Sha‘rawi. I read about her life in newspapers. She was the first woman who took off her veil in Egypt. Also, my neighbour, who was a tram conductor and an avid reader, knew I loved books and gave me the first translated book from English to Arabic: Jane Eyre.

I thought to myself, ‘Oh my God, she says she’s not beautiful.’ How amazing! I had never known a character in a book in Arabic to speak that way.

Does story-telling have the power to challenge social injustice?

Definitely. I wrote The Story of Zahra and Beirut Blues about the civil war in Lebanon. When you saw the news, the war was about the fighting, but you never knew how the people felt — the human experience. Literature takes you by the hand and shows you the effect of war on individuals and on humanity. Books can help us understand each other and give us courage.

What book should every girl read?

I love Housekeeping by Marilynne Robinson. It’s beautifully written. Also 1001 Nights. The stories are juicy and they throb with humanity. They teach that each person in life has to have the right to live the way they want to live — and to be treated justly.

feb 092017
 

Dansk PEN arbejder selvstændigt, men formålet er givet i og med, at foreningen er en del af International PEN og dermed forpligtet på organisationens charter, der definerer to hovedopgaver:

– At arbejde for ytringsfriheden overalt i verden, forstået som frihed til at sige, skrive, tegne og på anden måde ytre sig uden at være underlagt censur eller skulle spørge om lov.

– At arbejde for civiliseret omgang mellem nationer, grupper og individer, dvs. at modarbejde og/eller påtale ytringer, hvis primære indhold er had, eller som på anden vis udnytter friheden til at fremme bevidst misinformation.

Arbejdet for ytringsfriheden indebærer ikke en udbredelse af eller en solidarisering med en hvilken som helst ytring, men alene en indsats for retten til at fremsætte ytringer såvel som for retten at kritisere fremsatte ytringer. Arbejdet mod hadefulde og misinformerende ytringer indebærer ikke at hæmme meningsforskelle, men at insistere på og fremme konstruktive og hensynsfulde rammer herfor.

Ytringsfriheden er truet eller ikke-eksisterende i store dele af verden i form af censur eller trusler, der ikke alene kommer fra stater, regeringer og andre myndigheder, men også kan udgå fra enkeltpersoner og grupper i civilsamfundet.

PEN søger størst mulig information om sådanne tilfælde og beslutter i hver enkelt sag, hvilken fremgangsmåde der bedst tjener foreningens overordnede formål (offentlig protest, målrettet appel, henvendelse til egne eller fremmede myndigheder etc).

Arbejdet for fængslede skribenter varetages i International PEN af Writers in Prison Committee; Dansk PEN har sin egen gruppe, som deltager i dette arbejde.

Efter konsultation med International PEN kan Dansk PEN i kortere eller længere perioder vælge at koncentrere indsatsen om bestemte lande eller områder, hvor der er særlig alvorlige problemer, og/eller hvor Dansk PEN eller enkelte af foreningens medlemmer måtte have en særlig viden og særlige forudsætninger. Dansk PEN arbejder endvidere for, at forfulgte skribenter, forfattere og kunstnere kan få ophold i Danmark og udfolde deres talenter her, f.eks. gennem fribyordningen.

I indsatsen mod hate speech vil Dansk PEN frem for alt søge at foregå med et godt eksempel og i særlige tilfælde tage til orde mod udsagn, hvis primære form eller indhold fremmer had og misinformation.

Dansk PEN vil søge den størst mulige offentlighed for sit virke med henblik på at øge forståelsen for vigtigheden af foreningens formål, ikke alene for de grupper, PEN direkte repræsenterer, men for demokratiets vilkår i det hele taget, herunder debatkulturen. Det kan ske gennem pressemeddelelser, kronikker forfattet af foreningen eller enkelte medlemmer, demonstrationer eller på anden vis.

Dansk PEN vil ligeledes arbejde for et bredt samarbejde med andre foreninger om konkrete opgaver, der er forenelige med PENs formål, ligesom med sponsorer, der støtter PENs charter.