Årsberetning 2021

Kina er fortsat verdens største fængsel for journalister

2021 var ikke et godt år for ytringsfriheden. Aldrig tidligere er så mange journalister blevet tilbageholdt og fængslet i forbindelse med deres arbejde, som i 2021, det viser en opgørelse fra Reporters Without Borders (RSF). I midten af december 2021 sad 488 journalister og mediearbejdere i fængsel et eller andet sted i verden, det er 20% flere end året før.

Dansk PEN har i årets løb deltaget aktivt i det internationale arbejde med udformning af protester, fælles udtalelser og støtteerklæringer til fængslede og forfulgte kolleger i Tyrkiet, Belarus, Rusland, Afghanistan, Kina, Cuba, Egypten, Filippinerne, Mexico og Myanmar.

Læs hele bestyrelsens beretning her:

ÅRSBERETNING 2021

Årsberetning 2017

Præsidentens indledende ord

I sidste års beretning kunne vi fortælle om diskussionen om den foreslåede revidering af § 3 i PENs charter, der indeholdt en formulering om ”hadsk tale”, som vi fandt var for vidtgående i sin specifikation af alt det og alle dem, man ikke måtte krænke. På kongressen i Lviv i Ukraine i september 2017 blev en ny formulering af chartrets § 3 vedtaget, stærkt inspireret af Dansk PENs indvendinger. Det kan vi kun være tilfredse med.

Men ligesom vi finder, at der skal være frihed til at ytre alt det, man vil, er vi også fortalere for, at man ytrer sig på en måde, som ikke udelukker fortsat samtale – alt andet ville være at kapitulere over for det totalitære. Det er PENs opfattelse, at det sidste ord aldrig kan være sagt.

Spændingen mellem ytringsfrihed og mere eller mindre høvisk tale har eksisteret, så længe man har talt om – og talt – frie ord, og man kan ikke lovgive sig ud af den. Ytringsfrihed betyder, som det ofte er blevet sagt, at der ikke finder forhåndscensur af ytringer sted. Den betyder ikke, at ens ytringer ikke kan have følger, herunder utilsigtede, også for en selv – derfor gælder den ”under ansvar over for domstolene”. At hadsk tale kan være begyndelsen til vold, har historien mange eksempler på, og det er grunden til, at vi stadig har en – ganske vist omstridt – racismeparagraf i vores straffelov.

At alt er tilladt, er ikke det samme som, at alt er i orden. Lige så vel som PEN vil forsvare friheden til at ytre sig uden forhåndscensur, lige så lidt vil vi forhåndsforpligte os til at støtte indholdet af det, der bliver sagt, skrevet eller tegnet. Men ret beset betyder frihed ”under ansvar” først og fremmest ansvar over for sig selv: Hvad vil man være bekendt at ytre? Man konstaterer på de såkaldt sociale medier, at mange afsendere i virkeligheden ikke vil være deres ytringer bekendt og derfor fremkommer med dem anonymt. Selvbeherskelse er noget ganske andet end selvcensur.

#MeToo-kampagnen er den seneste illustration af de altid eksisterende spændinger. Der har vist sig et ubestrideligt behov for at få taget hul på en ny og mere åben diskussion om seksuelle magtforhold. Det var derfor glædeligt at PEN International, på kongressen i Lviv, vedtog det yderst relevante og betimelige Womens Manifesto. Samtidig er nogle begyndt at advare mod risikoen for heksejagt. Grænsen mellem den nødvendige protest og “krænkelseskulturen” kan være hårfin, derfor skal den hele tiden være til diskussion. Det tager intet fra #MeToo-debattens nødvendighed og betydning, men minder blot om, at det altid er en god idé at holde hovedet så koldt som muligt. Normalt er det også det, der giver ens argumenter størst styrke og skarphed.

PEN International blev grundlagt for at fremme samkvem mellem skrivende folk i forskellige lande. Jo mere organisationen udviklede sig, desto mere fik den også at gøre med de lande, hvor ytringsfrihed ikke var en selvfølge, men hvor hadsk tale var så meget desto mere udbredt. Kampen for ytringsfrihed er hverken blevet mindre betydningsfuld eller nemmere end før. Dansk PEN er i den lykkelige situation, at vi strengt taget ikke har nødig at fægte for ytringsfriheden i vort eget land. Derfor kan vi rette opmærksomheden mod de mange områder i verden, hvor indskrænkninger af ytringsfriheden og overgreb mod dem, der ytrer sig, er overordentlig graverende. Det gør vi ved at støtte, så godt vi kan, ved at appellere til myndigheders eventuelle bedre jeg, og undertiden ved direkte protester – vel vidende, at vore magtmidler er begrænsede. Undertrykkelse må aldrig blive noget selvfølgeligt eller noget, vi trækker på skulderen ad.

Men det skal ikke skjules, at Dansk PENs muligheder ikke er, som vi kunne ønske. Vi vil derfor forbinde denne årsberetning med to for PENs overlevelse meget vigtige opfordringer:

-For det første, at de medlemmer, der måtte have overskud til at støtte foreningen med mere end deres kontingent, gør det. Samme konto kan benyttes.

-For det andet, at alle medlemmer forpligter sig til at ransage hjernekisten for mulige nye medlemmer og gerne selv opfordrer dem, de måtte finde frem til, til at melde sig ind. Det kan ske ved henvendelse til sekretariatet: pen@pen.dk

Per Øhrgaard

Læs hele årsberetningen her:

Dansk PEN – Årsberetning 2017

Årsberetning til Dansk PENs generalforsamling 13. marts 2017

årsberetning

Dansk PENs bestyrelses skriftlige beretning til den ordinære generalforsamling

13. marts 2017

Der kan ind i mellem være brug for at overveje, om den indsats og de prioriteringer, som PEN gennem en årrække har arbejdet ud fra, stemmer overens med det behov vi ser og den virkelighed der møder os. I foråret 2016 nedsatte bestyrelsen en lille arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive den linje, som bestyrelsen ønsker arbejde ud fra i de kommende år. Resultatet er blevet en kort tekst; Det gør vi og det vil vi, som nu ligger på Dansk PENs hjemmeside. Teksten forholder sig ikke til de daglige, konkrete opgaver, som vi som PEN-bestyrelse og medlemmer må og skal påtage os, for de vil i sagens natur variere over tid. Den forholder sig derimod til hvordan vi som bestyrelse mener, at PENs internationale charter omsættes til handling.

Som bekendt har PEN to formål: at arbejde for ordets frihed og at modarbejde ”hadsk tale”. De to formål kan i visse situationer komme i et spændingsforhold, men det er vigtigt, at de ikke spænder ben for hinanden. På den internationale PEN-kongres i Spanien i efteråret forelagde hovedkontoret i London et ændringsforslag til PENs charter, som udvidede og specificerede de grupper og personer, som PEN skulle ”beskytte” mod at blive genstand for hadsk tale eller mere direkte sagt: hetz.

Dansk PEN fandt forslaget for vidtgående, og det lykkedes vores repræsentant på kongressen, Jens Lohmann, at få forslaget sendt til hjørne: han fremlagde vores betænkeligheder straks efter fremlæggelsen og mødte så stor opbakning, at vedtagelsen af forslaget blev pillet af dagsordenen, men det vil på den kommende kongres i september i Ukraine givetvis igen blive fremsat i en eller anden form. Den formulering, som Dansk PEN har foreslået London er, at foreningen skal modvirke enhver hetz, der retter sig mod ”race, køn eller minoriteter”, hvormed vi mener, at foreningens formål er tilgodeset. Vi ønsker en civiliseret omgang blandt skrivende folk, men vi vil ikke gøre os til del af den ”krænkelseskultur”, som har bredt sig på det seneste, og ikke føle os forpligtet til at gå i brechen for enhver, der måtte føle sig forulempet af den ene eller den anden ytring.

Begreberne om både ytringsfrihed og hadsk tale er skabt med henblik på borgerens, individets forhold til statsmagten eller andre myndigheder. Ytringsfrihed betyder, at der ikke finder forhåndscensur sted – den indebærer ikke, at nogen ikke kan opleve utilsigtede eller uønskede konsekvenser af sine ytringer (og hvis det var tilfældet, ville friheden også være indholdsløs). Hadsk tale kan vi aldrig undgå – i de såkaldt sociale mediers tidsalder tilsyneladende mindre end nogen sinde – men også her gælder, at vores opmærksomhed er rettet mod den hetz, der måtte bedrives af en statsmagt eller en anden offentlig myndighed, og som derfor kan blive eller bliver efterfulgt af sanktioner. Vi forbeholder os ret til at have og ytre en mening også om den offentlige debat, men vi agter ikke at agere sprogpoliti.

Regeringen har i årets løb fremlagt en lang række forslag til lovændringer, hvoraf dog kun et enkelt har kaldt på et svar fra PEN. Den såkaldte imam-lov, der begrænser religiøse forkynderes ytringsfrihed, er efter bestyrelsens vurdering stærkt problematisk, og vi har derfor sendt et høringssvar til justitsministeriet. Bestyrelsens argumenter imod loven gennemgås længere nede og svaret kan i øvrigt læses i sin fulde længde på hjemmesiden.

Af begivenheder udenfor landets grænser har især situationen i Tyrkiet optaget bestyrelsen meget i løbet af det seneste år. Tyrkiet har været på dagsordenen i flere år og Dansk PEN har haft en række tyrkiske æresmedlemmer, forfulgte eller fængslede forfattere, hvis sager vi har fulgt tæt. Efter det mislykkede kupforsøg i sommer er situationen i landet imidlertid eskaleret dramatisk. Hundredvis af skrivende kolleger er blevet fængslet, censureret eller afskediget. Utallige medier er lukket eller også er redaktionerne overtaget af regeringens folk. Bestyrelsen har af indlysende grunde i det seneste halve år prioriteret arbejdet med Tyrkiet højt.

Også Saudi-Arabien har taget en del af bestyrelsens opmærksomhed i årets løb. Den unge blogger Raif Badawi er fortsat fængslet, og det samme er hans svoger, menneskerettighedsadvokat Wahleed Abu al-Khair og den palæstinensiske digter og filmmager Ashraf Fayadh. Saudi-Arabien spiller en central rolle i en række af de konflikter og krige der hærger i Mellemøsten, og det er et land, hvis repræsentanter det er meget svært at trænge igennem til, når det gælder påpegningen af de mange krænkelser af menneskerettighederne, som finder sted i landet. Bestyrelsen har derfor sammen med Amnesty Internationals danske afdeling taget initiativ til en konference i efteråret 2017, hvor vi med hjælp fra internationale eksperter vil forsøge at få et klarere billede af, hvilke muligheder vi som ngo’er har for at agere i forhold til de sager vi arbejder med.

Den 7. oktober var 10-årsdagen for drabet på den russiske journalist Anna Politkovskaja, som var en nær ven af Dansk PEN. Pressefriheden i Rusland er fortsat stærkt udfordret, censur og chikanerier, og desværre også mord på journalister, er stadigvæk en del af dagens uorden. Konflikten med Ukraine har ikke gjort det lettere, og også blandt vores kolleger i Russisk PEN er der interne uoverensstemmelser som følge af dele af bestyrelsens støtte til Putins politik, herunder over for Ukraine. Dansk PEN følger situationen og håber at kunne hjælpe med at forhindre konflikten i at udvikle sig, så det russiske PEN-center knækker over.

Vi har længe haft en dialog med hviderussisk PEN om et forfattertræf for unge forfattere fra Belarus, de baltiske -og de skandinaviske lande. Træffet var tænkt afholdt på Hald Hovedgaard i maj i år, men især mangel på finansiering har gjort, at vi nu har udskudt planerne til foråret 2018.

Hen over året har vi skrevet en lang række protester til regeringsledere og myndigheder på vegne af vores fængslede eller truede kolleger rundt om i verden. Informationerne til brug for disse protester får vi fra hovedkontoret i London. De sendes ud til de PEN-centre, der er tilknyttet RAN (Rapid Action Network), og er som oftest udformet som en slags skabelon, som også individuelle PEN medlemmer frit kan benytte. Vi har i årets løb videresendt en del af disse RANs til Dansk PENs medlemmer og vi opfordrer til, at man benytter disse, til at sende individuelle protester til regeringer, der retsforfølger og fængsler deres skribenter.

På den helt hjemlige bane har vi på det seneste forsøgt os med en forenkling af foreningens vedtægter, der efter vores opfattelse var præget af en del knudrede formuleringer og et par unødvendige paragraffer. Et forslag til en revision sendes derfor ud med nærværende beretning og er på dagsordenen til afstemning på dette års generalforsamling.

Fribyer for forfulgte forfattere

I 2016 indgik PEN en aftale med Kulturministeriet om at forestå en informationskampagne om fribyordningen til alle danske kommuner. Denne kampagne starter i 2017 med udvalgte kommuner, som bl.a. opfordres til at samarbejde om at invitere en forfulgt forfatter eller kunstner, som har behov for beskyttelse i et midlertidigt ophold på op til to år, med ro og fred til at arbejde.
Ved årsskiftet 2016/17 er Aarhus, Helsingør og København de eneste danske byer, der er med i fribyordningen. Aarhus inviterede i sommeren 2016 en tyrkisk forfatter, men i kølvandet på det mislykkede kupforsøg, og før rejsepapirerne kom i orden, blev den pågældende desværre fængslet. Vi afventer nu udfaldet af retssagen, og håber, selvom det er usikkert, at det i løbet af de næste måneder vil lykkes at få den pågældende hertil. I Helsingør afventede man i flere måneder udlændingestyrelsens stillingtagen til, om de ville godkende kommunens invitation af en syrisk journalist som byens fribyskribent. Kort før jul kom godkendelsen omsider og nu afventer man i Helsingør, at den pågældende ankommer. Også i København har man inviteret en fribyforfatter og venter, at vedkommende får sine godkendelser og rejsepapirer på plads. Desværre har vi oplevet en del mistænksomhed og bureaukrati fra de danske myndigheders side, der bidrager til at forsinke processen. Det håber vi kan blive bedre i det kommende år.
Vi håber også, at PENs kampagne vil animere flere danske byer til at slutte op om fribynetværket. Kampagnen kører over to år.

Kongressen, det nordiske og det internationale samarbejde

International PENs 82. kongres blev holdt i Ourense, Galicien, i dagene 26. september-2. oktober 2016. Stedet, en nordvestspansk middelalderby med universitet, har et varieret kulturliv og rige litterære traditioner. Deltagerne blev indlogeret i mindre hoteller i og omkring det gamle centrum og kulturhuset, hvor kongressen fandt sted. Fra Dansk PEN deltog Jens Lohmann som delegeret. Kongressen åbnede med en hyldest til digteren Federico García Lorca, som blev myrdet af spanske fascister ved borgerkrigens begyndelse i 1936.
Før den officielle åbning var der møde i PENs faste komiteer: Writers in Prison Committee (WiPC), Translation and Linguistic Rights Committee, Women’s Committee og Peace Committee, samt Search Committee, hvis opgave er at sikre at der er kvalificerede kandidater til alle planlagte valg, holde øje med at reglerne bliver fulgt samt stå for gennemførelsen af valghandlingerne og stemmeoptællingen. Jens Lohmann er medlem af Search Committee.

Derudover er Dansk PEN til daglig kun involveret i WiPC-arbejdet, og Jens Lohmann fulgte derfor hovedsalig dette arbejde under kongressen. WiPCs møde var det første under den nye formand Salil Tripathi (valgt på kongressen i Quebec 2015). Mødet blev stærkt præget af den alvorlige situation i Tyrkiet, som Tyrkisk PEN gjorde grundigt rede for. De deltagende centre berettede om de aktiviteter de hver i sær havde i gang. Vigtigheden af at samarbejde og koordinere vore anstrengelser gik som en rød tråd gennem diskussionen. Der var stor ros til den danske og nordiske indsats. Det er livsvigtigt at skrive til vore fængslede kolleger, understregede Tyrkisk PEN.

Billedet er som sædvanlig rystende, når man kigger andre steder hen i verden, selv om der er lyspunkter med forfattere og journalister, der er blevet løsladt, og sager der er opgivet. Generelt ser det sort ud fra Kina og Vietnam, over Myanmar og Bangladesh til Afghanistan, Iran, Irak, Golfstaterne, Saudi-Arabien. Aserbadsjan, Kirgisistan, Kazakhstan, Rusland og afrikanske lande som Eritrea, Uganda, Etiopien, Somalia, Ækvatorial Guinea og Gambia, der dog siden kongressen heldigvis har oplevet, at den demokratisk valgte præsident omsider er blevet indsat, efter at hans forgænger i lang tid nægtede at erkende sit nederlag.
I Latinamerika er bortførelser, mord og forsvindinger af journalister, samt straffrihed alvorlige problemer, især i lande som Mexico, Brasilien, Honduras, Guatemala, mens chikane og fængsling af journalister og forfattere fortsætter i Cuba og Venezuela.
Spørgsmålet om hvordan den halvårlige case liste, – en systematisk fortegnelse over alle de sager WiPC følger, bør udformes og anvendes var til debat, men debatten var ufokuseret og case listen blev ’sendt i udvalg’, dvs. i praksis syltet indtil videre.
Til gengæld var der en livlig debat om WiPCs fremtidige navn. Tidligere er Writers at Risk blevet foreslået, og nogle centre, heriblandt Engelsk PEN, benytter nu dette navn. Mange gik ind for navneskiftet, men flere var betænkelige, og nogle direkte imod forkortelsen, WaR, som et forkert signal at sende fra netop PEN. Punktet blev derfor udskudt til senere beslutning.

Plenarforsamlingen

Et af de centrale punkter på kongressen som vi i Dansk PEN havde forberedt os grundigt på, var et forslag til ændring af det internationale charters § 3.

“PROPOSAL OF AMENDING RESOLUTION OF THE CHARTER – 2016
We, South African PEN Centre and Mexico PEN Centre, propose a change in the Charter of PEN International in paragraph 3 where it states:
Members of PEN should at all times…pledge themselves to do their utmost to dispel race, class and national hatreds, and to champion the ideal of one humanity living in peace in one world.”
to the following:
“…pledge themselves to do their utmost to dispel race, class, religious, gender, sexual
orientation, gender identity, and national hatreds, and to champion the ideal of one humanity living in peace in one world.”

Forslaget blev præsenteret og anbefalet af hele fire centre: Sydafrikansk PEN og Mexicansk PEN (ved den internationale præsident Jennifer Clement), samt Mali PEN og Galicisk PEN. Det var usædvanligt at hele fire centre stillede sig op og foretog den formelle præsentation og anbefaling, normen er, at ét, højst to forslagsstillende centre introducerer og anbefaler forslaget.

På det sidste bestyrelsesmøde før kongressen diskuterede vi i Dansk PEN forslaget. Konklusionen var klar og entydig: vi kunne ikke støtte forslaget. Efter en finpudsende diskussion i en lille arbejdsgruppe, bl.a. om formuleringer og huller i vores svar, sendte Mille Rode forud for kongressen nedenstående til den internationale præsident Jennifer Clement og PEN Internationals daglige leder Carles Torner.

Jens Lohmann fik ordet straks efter præsentationen og læste brevet op, bortset fra de indledende og afsluttende hilsner:

“(T)he board of Danish PEN convened last Thursday evening to discuss the amendment to the charter proposed by South African and Mexican PEN. A topic we would have liked to have broached at an earlier stage. Regrettably, we weren’t able to do so.

“Our discussions concluded with a very clear message: I have to inform you that the board members of Danish PEN unanimously agreed that we cannot second this motion.
“Several objections were raised regarding the proposed amendment. Some of them concern the very subject matter of the amendment. Others pertain to our international rules of regulations.

“First of all, we are firmly convinced that PEN’s charter should state the common ground that we all stand on. Our charter should unite PEN-members and PEN-centers throughout the world and bind us together. It should therefore reflect the very core of PEN’s commitments: our commitment to defending free speech, peace, mutual understanding; and our commitment to dispelling hate and abuses of free speech.

“Amending a charter that has been ours for 60 years is not something to be done lightly. Our charter is of such central importance to our self-understanding that any amending it requires careful considerations and discussions. All PEN-centres, also the ones that are unable to attend the congress in Ourense, should have a fair chance to participate in this international debate, and all should be able to vote. The discussion, ideally, could focus on the whole charter as such and not only on the proposed amendment. Does it serve its purpose? How can our charter guide us in striking the best balance between defending free speech and dispelling hateful abuses of free speech?

“Whilst Danish PEN recognizes that the intentions behind the proposed amendment are noble and good, we nevertheless fear that adding ‘hate speech’ against religion (or hate speech motivated on religious grounds?) to the list of ills that we should dispel is a counterproductive step to take. The kind of hate speech that should be our sole concern is the one levelled against people and their inescapable identities, be it ‘race’, ‘etnicity’, ‘gender’ or ‘sexual orientation’. But religion cannot be considered an inescapable identity. Religion is a different category. It belongs to the realm of ideas and no ideas should be safeguarded against criticism of any kind.

“As you know, Saudi Arabian blogger Raif Badawi is criticizing religion as such and stands accused of defamation against Islam. In fact, the Saudi Arabian authorities consider him guilty of “hate speech against religion”. By equating race, gender, and national hatred with religious hate we are bound to lose crucial arguments against regimes like the one in Saudi Arabia.

“We recognize that in our daily work, PEN-members usually have no problem in striking the right balance between our two main concerns: defending free speech and dispelling hate speech. As we see it, the proposed amendment will make this balancing act a lot harder. Thoughts, beliefs, faiths and ideas, whether be they religious, political, philosophical etc. should not be protected, only human beings should. A religion is an abstract entity that cannot suffer from defamation, only individuals can. The fact that many religious people are unable or perhaps unwilling to discern between religion as a belief and religion as an identity does not mean that PEN should be blind to this distinction. If religious ideas should be protected against hate speech, why not also political ideas or any idea at all? Will the proposed amendment not imply that our charter will oblige us to defend people’s right to not have their religion or beliefs criticized or challenged? The proposed amendment, as we see it, opens up for demands of this kind of rights.

“Secondly: According to the Assembly Draft Agenda that was sent to the centers a week ago, the proposed amendment will be debated for half an hour during the first day of the agenda, and later the same day, the voting will take place. The day after, on Wednesday 28th, a cultural event is scheduled: New Voices Award, celebrating the PEN Charter changes. In Danish PEN we are surprised to see that a celebration of the PEN charter change is going to take place as if this result of the vote was already a given. Also, we call your attention to the fact that it is stated in the international PEN regulations that a change of the charter or the regulations can only take place if it is accepted by delegates at two consecutive congresses, and that the proposed amendment should be sent to the centers no less than 6 months before the second congress takes place. Furthermore, for the amendment to be passed a majority vote of two thirds of the centers is required.
“Danish PEN proposes that the proposed amendment should be retracted or at least postponed until next years’ congress, in line with the regulations’ paragraph 10 and 17. This will give us all ample time to undertake a thorough and serious discussion on this issue in all centers.
“Finally, we feel confident that we through fruitful and constructive discussions can reach a common understanding and we look very much forward to join forces with you all in the future important work of PEN”.

Det udløste en sand flodbølge af reaktioner, langt de fleste til støtte for Dansk PENs synspunkter: flere fandt de foreslåede tilføjelser til chartret ukloge, andre pegede på eksempler, hvor PEN med en vedtagelse af de foreslåede tilføjelser ikke længere vil kunne fordømme overgreb på og forfølgelse af forfattere, journalister m.fl. som for eksempel kritiserer bl.a. religion, tro, politisk overbevisning. Flere delegerede pegede på at forslaget blander tingene sammen og skaber uklarhed om PENs prioriteringer. ”Jo flere ord vi fylder på charteret, des mere meningsløst bliver det”, lød det fra et center, hvis medlemmer bliver udsat for systematisk og hårdhændet forfølgelse.

Debatten endte uden en klar konklusion eller afstemning, men det syntes underforstået, at forslaget ville blive trukket med henblik på at fremsætte en bearbejdet version på næste kongres i Lviv i 2017.

Resolutioner

Et fast punkt på dagsordenen er diskussion og vedtagelse af resolutioner. Resolutioner er udtalelser, der bliver foreslået centrene, diskuteret og vedtaget (eller forkastet) af kongressens plenarforsamling, for derefter at blive offentliggjort og sendt/afleveret til de regeringer, hvis politik og handlinger de omhandler. I årevis har stort set alle resolutioner været fokuseret på de mange lande, hvor overgreb mod ytringsfriheden og forfølgelse af forfattere og journalister finder sted. De senere år er mere tværgående problemstillinger taget op i enkelte resolutioner. På årets kongres var der for første gang et større antal temacentrede, tværnationale resolutioner, hvilket dels afspejler et større samarbejde mellem centrene, dels er et udtryk for en voksende erkendelse i PEN af at overgreb mod forfattere og journalister i stigende grad bliver tværnationale, dels for et stærkere ønske om at arbejde sammen mod de tværnationale begrænsninger af ytringsfriheden, der rammer os alle.

Der blev foreslået og vedtaget resolutioner om følgende lande: Afghanistan, Australien (med fokus på landets hårdhændede flygtningepolitik), Bangladesh, Colombia, Cuba, Egypten, Eritrea, Honduras, Indien, Iran, Kina, Mexico, Myanmar, Tibet, Tyrkiet; om den aktuelle situation efter kupforsøget i juli 2016 og ligeledes Tyrkiet, om den optrappede forfølgelse af kurderne, og Vietnam. Desuden blev følgende tematiserede resolutioner vedtaget:
– Bortførelser og forsvindinger af skolepiger i Nigeria (piger fra chibok-folket), i Syrien (piger fra yezidi-folket), i Canada og det vestlige USA (indianske piger) og i Mexico (i den nordlige grænseby Ciudad Juárez)
– Whistleblowernes rolle for arbejdet for ytringsfriheden
– Copyright (et manifest, der skal være afsæt for PENs arbejde om rettigheder og ytringsfrihed)
– Fremme og beskyttelse af kunstnerisk frihed.

Global kampagne

De senere år har International PEN med vekslende held iværksat internationale kampagner for at skabe opmærksomhed om forfatteres situation og vilkår, om ytringsfrihed og litteratur. På kongressen blev der lanceret en ny kampagne, der skal løbe fra 2017 til 2019. Kampagnens formål er ”at forbedre flygtede forfatteres muligheder for at deltage i, få adgang til og bidrage til den globale litteratur ved at udnytte International PENs globale fællesskab af forfattere og aktivister, og opbygge slagkraftige partnerskaber med internationale partnere på de kulturelle og politiske arenaer”, som det udtrykkes i præsentationsmaterialet. Det falder godt tråd med den erklæring, som de nordiske PEN centre plus Estisk PEN vedtog på et fællesnordisk møde i Helsinki den 8. september 2016 (se længere fremme).

Projektet er ambitiøs og International PENs ressourcer er sparsomme, og bemandingen på hovedkontoret i London skrabet, så det tager tid at løbe kampagnen i gang. Planen er, at kampagnen lanceres i maj/juni i forbindelse med WiPCs årsmøde i Lillehammer, der holdes parallelt med fribynetværket ICORNs årlige generalforsamling samme sted.

Valg

Der blev afholdt følgende valg:
Nyvalg til international sekretær, da Takeaki Hri (Japan) ikke kunne stille op efter to perioder à tre år. Der var to særdeles velkvalificerede kandidater: Kätlin Kaldmaa (PEN Estland) & Antonio Della Rocca (Trieste PEN). Kätlin Kaldmaa blev valgt.
Valg til tre ledige pladser i den syv mand store internationale bestyrelse: Der var seks velkvalificerede kandidater. Valgt blev Anders Heger (Norsk PEN – genvalg), Mohammed Sheriff (Sierra Leone PEN – genvalg) og Ma Thide (PEN Myanmar). Valgt til vicepræsidenter: valgt blev Takeaki Hori, afgået international sekretær & Franca Tiberto (Reto- Romansk Schweizisk PEN)
Valgt til formand for Writers for Peace Committee: Marjan Strojan (Slovensk PEN – uden modkandidater).

Året kort:

Raif Badawi-demonstrationer i januar og juni, og igen i januar 2017

Dansk PEN og Amnesty Internationals danske afdeling stod i starten af 2016, den 14. januar, igen foran den saudiarabiske ambassade. Det var på årsdagen for de første 50 piskeslag den saudi-arabiske blogger Raif Badawi fik, efter at han i 2014 blev idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag.
Årsdagen falder omtrent sammen med Raif Badawis fødselsdag, hvilket vi nu i tre år har markeret ved at tænde fakler foran ambassaden på Østerbro. Den 16. juni stod vi der også og gjorde opmærksom på, at der var gået fire år siden Raif Badawi blev fængslet og den 12. januar i år vendte vi tilbage til hjørnet på Omøgade, hvor ambassaden ligger, nu med en ny saudiarabisk ambassadør, Fahad Alruwaily, om hvem det forlyder, at han er en anelse mere indstillet på at lytte til protesterne mod landet end den forrige. Det krævede måske heller ikke alverden, idet den tidligere ambassadør igennem de fire år der er gået siden Badawi blev arresteret, ikke har svaret på en eneste af de mange henvendelser vi har rettet til ham.

Grænser for ytringsfrihed? 25. januar

Årets første medlemsarrangement, som også blev omtalt i beretningen sidste år, forløb som en samtale mellem Jacob Andersen og Flemming Rose, der tog udgangspunkt i Flemming Roses bog, Hymne til friheden.

Demonstration ved den tyrkiske ambassade, 4. marts

Den 4. marts markerede PEN-folk over hele verden, at det var 100 dage siden de to tyrkiske chefredaktører for avisen ”Cumhuriyet”, Can Dündar og Erdem Gül, blev arresteret. De risikerer begge domme på livstid på anklager om spionage og for at udgøre en fare for statens sikkerhed. At det i virkeligheden handler om at censurere de to regimekritiske journalister, er efter PENs opfattelse udenfor enhver tvivl.

Dansk PEN arrangerede i den anledning en demonstration ved den tyrkiske ambassade i Hellerup, og overrakte et protestbrev til ambassadøren. Can Dündar er siden flygtet til Tyskland. Han deltog i International PENs 82. kongres, og der er efterfølgende iværksat en støttekampagne for ham.

Protester mod mexicansk præsidentbesøg, 13.-15. april

Den mexicanske præsident Enrique Peña Nietos officielle besøg i Danmark 13-15. april var en god anledning til at sætte fokus på de mange mord på og forsvindinger af journalister og forfattere i Mexico, og på den udbredte straffrihed for disse og andre overgreb. I samarbejde med en gruppe herboende mexicanere, og med støtte fra Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening og
Danske Skønlitterære forfattere organiserede PEN en pressekampagne og en demonstration i protest mod besøget, med krav om at overgrebene standses og de ansvarlige retsforfølges.
Besøget fik en bred pressedækning, og langt de fleste omtaler rettede opmærksomheden på de kritisable forhold i Mexico. Den mexicanske ambassade fik travlt med at oversætte
baggrundsartikler, analyser læserbreve og kroniker. Især Jens Lohmanns kronik i Politiken, I Mexico skyder man journalister syntes at ramme hårdt. Den blev bragt den 13. april, samme dag
som dronning Margrethe modtog præsidenten i Kastrup. Få dage efter modtog Politiken en længere skrivelse fra præsident Peña Nietos pressechef, der afviste oplysningerne i kronikken – der næsten alle var baseret på officielle mexicanske kilder. Kort efter blev Jens Lohmann indbudt til kammeratlig samtale med Mexicos ambassadør. På præsidentbesøgets anden dag, da Nietos spiste frokost med Lars Løkke Rasmussen på Christiansborg, arrangerede vi i samarbejde med en organisation af herboende mexicanere, Conciencia México-Dinamarca, og med støtte fra de to forfatterforeninger og Dansk Journalistforbund en farverig demonstration på slotspladsen med røde trækors for de mange myrdede kvinder de senere år og ca. 25 sortmalede kister af karton, som symbol på de mange mord og forsvindinger af bl.a. journalister, der også har fundet sted under den nuværende præsident. Fra en scene var der taler om forholdene i Mexico om forfulgte journalister, forfattere, studerende, kvinder og andre, vekslende med levende mexicansk musik, dans og oplæsning af mexicanske digte, bl.a. af Mexicos store digter José Emilio Pacheco, skrevet specielt til PEN for seks år siden.

Fact finding mission til Tyrkiet, 30. august – 4. september

Sammen med kolleger fra en række andre internationale ytringsfriheds- og menneskerettigheds- organisationer, deltog Klaus Slavensky på vegne af Dansk PEN i en fact-finding mission til Tyrkiet. Delegationen mødtes med både journalister, forfattere, aktivister, advokater og diplomater, og overalt tegnede der sig et billede af, at de tyrkiske myndigheder massivt udnytter den vedvarende undtagelsestilstand efter det mislykkede kupforsøg den 15. juli 2016 til at slå hårdt ned på enhver modstand mod regimet.

Mens delegationen var af sted blev endnu en kendt journalist fængslet, den 70-årige Necmiye Alpay fra avisen Özgür Gündem. Hun kom til at dele fængselscelle med sin kollega fra avisen, forfatteren Asli Erdogan, der blev arresteret den 19. august på anklager om støtte til terror og for at underminere den ”nationale enhed”. Asli Erdogan er æresmedlem af Dansk PEN (se længere fremme). 20 andre medarbejdere fra samme avis blev ligeledes arresteret. Medlemmer af Tyrkisk PEN har siden august måned med jævne mellemrum demonstreret sammen med en række andre ngo’er foran fængslet i Istanbul.
Repræsentanter for den internationale delegation, herunder også Klaus Slavensky, deltog i en demonstration foran fængslet, i solidaritet med Asli Erdogan, Necmiye Alpay og de hundredvis af andre forfattere, journalister og menneskerettighedsaktivister, der er arresteret efter præsident Erdogans dekreter.
Det drejer sig om titusinder i politi og hær, over 3.000 dommere er enten fyret eller anholdt, flere tusinde lærere og akademikere har mistet deres job, og har forbud mod at forlade landet. Mange medier, som aviser, radio- og tv stationer er blevet lukket eller censureret, samtlige kurdiske dagblade er lukket og medarbejderne fængslet eller dømt. Flere tyrkiske diplomater har søgt asyl i Europa og mange nationale og internationale kulturelle konferencer, udstillinger og forestillinger er aflyst.
Klaus Slavensky skrev efterfølgende en kronik om situationen i Tyrkiet til Politiken (18.9.) og medvirkede ved en konference på Christiansborg om Syrien og Tyrkiet (9. september) arrangeret af bl.a. Helsinki-Komiteen. Dansk PEN er har siden været tilknyttet flere internationale fora, som aktivt skaber opmærksomhed om situationen i Tyrkiet og støtter skribenter, der censureres, forfølges, er under anklage eller som er fængslet.

Nordisk møde i Helsinki 7.-9. september

Niels Ivar Larsen og Mille Rode deltog som dansk delegation i årets store nordiske PEN-træf i Helsinki. Delegater fra PEN-centre i Finland, Sverige, Island, Norge og Danmark foruden Estisk PEN fik her lejlighed til at udveksle erfaringer fra deres respektive indsatsområder, herunder også hvad vi hver især så som de største anslag mod ytringsfrihed i vores lande. Her fremførte vi fra dansk side de indvendinger, som PEN har rejst i vores høringssvar til den såkaldte ’imamlov”. Delegaterne diskuterede også velkendte klassiske ytringsfrihedsproblematikker, herunder afvejning af ytringsfrihed i forhold til hatespeech-lovgivning og beskyttelse af minoritetssprog. Også højaktuelle problematikker såsom det nye mediebillede og de sociale medier, whistleblowing og overvågning blev debatteret. Fra dansk side vandt vi et vist gehør for vores kritik af forslaget om ændring af PEN’s charter, som er beskrevet tidligere i beretningen. Dansk PEN fortalte også om vores nøglerolle i fribyordningen. Mødet mundede ud i en fælles udarbejdelse og vedtagelse af en erklæring om, at vi byder asylansøgeres og migranters stemmer velkomne, appellerer til at de høres bedre offentligt, og at vores regeringer garanterer, at deres ytringsfrihed nyder beskyttelse. I erklæringen forpligtede de nordiske og det estiske PEN-center sig til at arbejde for dette mål. Det var et konstruktivt møde, hvor gode samarbejdsrelationer og lysten til fælles projekter kom til udtryk blandt alle deltagere.

Dansk PENs svar på ”Imam-loven”

Justitsministeriet bad den 30. juni 2016 om kommentarer til et udkast til lovforslag om ændring
af straffeloven om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i
religiøs oplæring.

I høringssvaret vendte Dansk PEN sig mod enhver gradbøjning af ytringsfriheden, som denne er fastslået i Grundlovens § 77, der ikke alene udelukker censur, men også ”andre forebyggende foranstaltninger”. Ganske særlig vendte PEN sig imod at udpege særlige grupper eller personer som mindre værdige til at nyde ytringsfrihed end andre.
Vi påpegede, at Grundlovens § 77 tillige taler om ”ansvar over for domstolene”. Den eksisterende lovgivning finder vi er fuldt ud tilstrækkelig til at efterforske og evt. retsforfølge ytringer, som måtte være lovstridige, f.eks. opfordringer til vold. Men lovgivningen rækker ikke, og må aldrig række, til at kriminalisere ytringer, man ikke bryder sig om.

PEN International, og dermed også Dansk PEN, har stedse to opgaver: At forsvare og fremme ytringsfriheden og at arbejde for en så vidt mulig fordragelig tone i den politiske og religiøse debat.
Ytringer skal kunne kritiseres – også for deres stil og tone – men de skal ikke ved lovgivning eller ”andre forebyggende foranstaltninger” kunne forhindres.
Så vidt PEN kunne konstatere måtte lovforslaget give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og vi foreslog derfor, at Justitsministeriet foretager en grundigere proportionalitetsafvejning af den forslåede bestemmelse i lyset af, at der foretages indgreb i to fundamentale rettigheder, religions- og ytringsfriheden. Lovforslaget blev vedtaget den 13. dec. 2016 med 91 stemmer for forslaget og 15 stemmer imod, og trådte i kraft 1. jan. 2017. Loven indebærer, at det fremover vil være strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. PENs forslag om, at lovforslaget undergives lovovervågning, blev fulgt, og senest i folketingsåret 2021-22 skal der fremsættes lovforslag om revision af loven.

PENs Litteraturfestival 2016

Arrangementerne fandt sted i Odense d. 27. oktober, i Århus d. 3.november og i København d. 14. november. I Odense afholdt vi festivalen i samarbejde med Syddansk Universitet med deltagelse af Henrik Nordbrandt, Hanne Marie Svendsen, Stig Dalager og Mogens Davidsen, der er lektor ved SDU. Her diskuterede oplægsholderne Litteraturens rolle i en globaliseret verden. I Århus blev festivalen holdt i samarbejde med Århus Universitet, Litteraturhistorie og Retorik, med deltagelse af Rune Engelbreth Larsen, Kåre Bluitgen, Brian P. Ørnbøl, Jacob Vedelsby, Mads Rosendahl Thomsen, der underviser v. Institut for Kommunikation og kultur- og Litteraturhistorie. Temaet var Ytringsfrihed i litteraturen og den tyrkiske forfatter Asli Erdogan skulle også have været med i panelet, men hun blev som bekendt fængslet i Istanbul i kølvandet på kupforsøget i sommers. I København blev festivalen afholdt i samarbejde med Dansk Forfatterforening med deltagelse af Cindy Lynn Brown, Asef Soltanzadeh, Eziz Isko Gerdenzeri og Sadi Tekelioglu. Temaet her var som i Århus, Ytringsfrihed i litteraturen. Adil Erdem fra PENs bestyrelse stod bag disse tre velbesøgte arrangementer.

Bogforum 11.-13. november

Igen i 2016 havde PEN en stand på Bogforum, som vi har haft siden 2008. 10-års jubilæet vinker forude. Det er et godt vindue til offentligheden, idet Bogforum siden 2008 er vokset fra 26.000 besøgende til over 34.000 sidste år. PEN har både udvidet sin stand og udviklet aktiviteterne, så vi opnår den størst mulige kontakt med Bogforumpublikummet. Årets tema var Tyrkiet og konceptet: en lang række litterære talere på standen, en underskriftsindsamling, salg af bøger og et arrangement på Bogforums store scene.

PENs talerstol ”Frie ord” havde denne gang besøg 12 forfattere og bogfolk; Trisse Gejl, Kirsten Thorup, Einar Már Gudmundsson, Klaus Rothstein, Pia Fris Laneth, Merete Pryds Helle, Olav Hergel, Johannes Riis, Hans Gammeltoft-Hansen, Lone Frank, Geeti Amiri og Kristina Stoltz. Stor tak for deres velvillige optræden og gode ord.

Der blev afholdt et arrangement på Bogforums Store Scene til fordel for vore fængslede tyrkiske kolleger, hvor forfatterne Kirsten Thorup, Hanne Marie Svendsen, Anne Marie Ejrnæs, Jens Christian Grøndahl, Benn Q. Holm og Søren Ulrik Thomsen læste op af tekster af Ahmet Altan og Asli Erdogan. Fuat Talay og Cahit Ece spillede skøn, tyrkisk-kurdisk musik. Hjertelig tak til alle.
Ahmet Altan er stadig fængslet, Asli Erdogan blev efter stor internationalt pres løsladt 29. december 2016, men retssagen mod hende fortsætter (se længere fremme).

PEN udgav to bøger til årets Bogforum, den ene en bog med tekster af Ahmet Altan og Asli Erdogan, som blev støttet af Danske Bladtegnere og Politikens Fond, og den anden, ”Ord på flugt”, som er en antologi med bidrag af forfattere og journalister, der over tid og kontinenter, på forskellig vis, har en flugthistorie med i bagagen. Bidragyderne til antologien har det til fælles, at de alle har – eller har haft – tilknytning til Danmark.

Under de tre dages Bogforum hjalp flere medlemmer med at passe standen, hvilket de skal have stor tak for, og bl.a. indsamledes hundreder af underskrifter mod den tyrkiske regerings krænkelser af ytringsfriheden, som er blevet sendt til den tyrkiske ambassade og til orientering til Folketingets Udenrigsudvalg.

Breve til fængslede forfattere, 13. december

Desværre har Postvæsenets skyhøje portopriser gjort det umuligt for os fortsat at sende bøger til fængslerne. Vi nøjedes derfor i år med at sende postkort og breve til fængslede kolleger i blandt andet Kina, Thailand, Vietnam, Tyrkiet, Egypten og Bahrain. Ikke alle hilsener når frem, men når de gør, ved vi af erfaring, at det har stor betydning for de pågældende, at der er kolleger rundt omkring i verden, der kender til deres sag og tænker på dem.

Writers in Prison- og Rapid Action-netværket (RAN)

WiPC, WaR eller PENs netværk for forfulgte forfattere (kært barn har mange navne), er en slags arbejdsgruppe under Dansk PENs bestyrelse. Netværket tager sig af de aktuelle sager, særlig foreningens æresmedlemmer, i et kollega-til-kollega-forhold.
Konkret foregår arbejdet i mindre grupper, som følger og arbejder for de æresmedlemmer vi har i et givent land eller region, f.eks. Tyrkiet, Saudi-Arabien, Kina, m.v. Netværket arbejder uafhængigt, men rapporterer regelmæssigt til sekretariatet.
Det har over året været en del drøftelser af, hvordan ressourcerne i netværket bedst kan udnyttes. Bestyrelsen har i den forbindelse foreslået, at netværket er ansvarligt for halvårlige åbne medlemsmøder, med det formål at udbrede kendskabet til vores æresmedlemmer, ikke mindst til medierne.
Brevskrivning til regeringer og andre myndigheder, samt i særdeleshed til de fængslede eller truede kolleger og deres familier, er en kerneaktivitet i netværket. Officielle breve, der sendes på vegne af foreningen Dansk PEN (dvs. ikke individuelle medlemmer) skal godkendes af sekretariatet/præsidenten, og når det gælder brevveksling med vores æresmedlemmer, skal også det første brev forbi sekretariatet. Herefter kører korrespondancen af sig selv, og medlemmet af netværket skriver i eget navn. Tilsvarende kan PENs øvrige medlemmer reagere frit på RANs som medlemmer af PEN og i eget navn.
Vi overvejer i løbet af foråret 2017 at afholde et brevskrivningsværksted, hvor WiPC-veteraner kan tilbyde vejledning i brevskrivning og introducere flere af PENs medlemmer til det konkrete arbejde med æresmedlemmer.

Æresmedlemmer

Dansk PENs æresmedlemmer januar 2017, alfabetisk efter land:

IRAN

Narges Mohammadi (k) Født i 1972. Prominent aktivist og journalist. Direktør for Defenders of Human Rights Centre (DHRC), som er grundlagt af nobelprismodtageren Shirin Ebadi. Narges Mohammadi blev arresteret den 10. juni 2010 og fik en dom på 11 års fængsel, som
senere ved en appeldomstol blev nedsat til seks års fængsel. Anklagerne lød bl.a. på propaganda mod regimet ved at rapportere om brud på menneskerettighederne, samarbejde med Shirin Ebadi og besøg af politiske fanger. Narges blev i 2011 løsladt mod kaution pga. dårligt helbred, men i marts 2012 blev hendes dom på seks års fængsel stadfæstet, og den 21. april blev hun arresteret igen. Efter fire måneders fængselsophold blev hun i juli 2012 sendt på ”tvangsorlov” pga. sin kritiske helbredstilstand. Narges lider af neurologiske lammelser, der forværres af forholdene i fængslet og manglen på lægehjælp. I maj 2015 blev hun atter arresteret og et år senere, den 17. maj 2016 blev hun idømt yderligere 10 års fængselsstraf for sin medvirken i en kampagne mod dødsstraf under sin orlov. Den 28. maj 2016 udsendte gruppen “The Nobel Women’s Initiative” (bestående af 6 kvindelige Nobelprismodtagere: Jody Williams, Shirin Ebadi, Wangari Maathai, Rigoberta Menchú Tum, Betty Williams og Mairead Maguire) et appelbrev til de iranske myndigheder, hvori de udtrykte bekymring for Narges Mohammadis helbred og appellerede til regimet om øjeblikkeligt og betingelsesløst løsladelse af hende. http://en.cshr.org.uk/2016/05/28/nobel-laureates-release-narges-mohammadi-now/

Den 27. juni 2016 indledte Narges en sultestrejke, i protest mod at myndighederne nægtede hende at tale i telefon med sine mindreårige tvillinger, der sammen med deres far opholder sig i udlandet. Samme dag sendte Narges et åbent brev hvori hun protesterede kraftigt over den uretfærdige og dårlige behandling, som hun og de øvrige politiske fanger er udsat for. Brevet blev omtalt i diverse medier, herunder TV-kanaler som BBC-Persian og Manoto TV (som begge har mange seere i Iran). http://en.cshr.org.uk/2016/06/28/narges-mohammadi-starts-hunger-strike-demanding-the-right-to-call-her- children/

Den 11. juli 2016 udsendte Dansk PEN en støtteerklæring til Narges, som fik en del omtale på diverse sociale medier. Samme dag blev der lanceret en Twitter-storm (#FreeNarges), støttet af en række menneskeretsforkæmpere under navnet ”Kampagnen til støtte for fængslet mor”, med Shirin Ebadi i spidsen. Ifølge BBC-Persian blev der alene den dag sendt over 162.000 tweets til de iranske myndigheder af ca. 35.000 brugere. Efter en 20 dage lang sultestrejke fik Narges den 16. juli omsider lov til en ugentlig telefonsamtale med sine børn.

Den 16. okt. 2016 sendte 15 medlemmer af det iranske parlament en hidtil uset opfordring til lederen af Retsvæsenet, Sadegh Larijani, om at annullere Narges Mohammadis seneste dom på 10 års fængsel, og lade hele Narges’ sag gå om. Desværre svarede Larijani aldrig på opfordringen.
Kilde: https://www.iranhumanrights.org/2016/10/narges-mohammadi-mps-letter/

Æresmedlem af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Reza Rahimpour

Mahvash Sabet (k) Lærer og digter, født 1953, er gift og har to voksne børn. Før sin arrestation arbejdede Mahvash Sabet i femten år som direktør for ”the Baha ́i Institute for Higher Education”, som tilbydeR alternativ højere uddannelse for unge Baha ́i-medlemmer. Hun er en af syv Baha ́i-ledere, kendt som ”Yaran- i-Iran” eller ”Friends in Iran”. Den nu opløste gruppe arbejdede for de

religiøse og sociale behov i Baha ́i-fællesskabet, som tæller 300.000 medlemmer i Iran. Baha ́i-samfundets
tro har været genstand for systematisk statslig forfølgelse siden revolutionen i 1979, hvor alle valgte og udpegede Baha ́i-institutioner blev forbudt. ”Friends in Iran” blev da dannet med regeringens vidende og tjente som et uformelt råd for Baha ́i-medlemmer i Iran, indtil den samlede ledelse blev arresteret i 2008 Mahvash Sabet den 5. marts 2008 og de øvrige seks den 14. maj. De var fængslet i 20 måneder, uden at blive stillet for en dommer, de blev holdt i ugelang isolation, nægtet adgang til advokatbistand, og udsat for en meget dårlig behandling. Mahvash Sabet afsoner i Evin fængslet, Teheran. Retssagen mod hende startede den 12. januar 2010. Anklagerne lød på spionage, propaganda mod den islamiske republik, oprettelse af illegal administration, samarbejde med Israel, videregivelse af hemmelige dokumenter til fremmed land, handlinger til fare for landets sikkerhed og ”corruption on Earth”. Nogle af anklagerne, inklusiv den sidste som indebærer en mulighed for dødsstraf, blev senere trukket tilbage. Alle de anklagede nægtede sig skyldige. Rettergangen sluttede 14. juni 2010 efter seks korte sessioner, som var kendetegnet ved en mangel på en reel juridisk proces. Alle de anklagede fik en fængselsdom på tyve år. Mahvash Sabet begyndte at skrive poesi i fængslet. En digtsamling af hende er udkommet på engelsk i 2013. Vi fik for godt et år siden kontakt til Mahvash i fængslet via noget familie, og kan nu sende hilsener direkte til hende.

I et brev til Dansk PEN fra december skriver Mahvash: ”My dear friends, you are aware that I, as well as my colleagues and co-religionists, have paid a great price for the freedom of speech and the freedom of religion. The women, in particular, have suffered doubly because of their gender”. Sidst i brevet nævner hun sin veninde, Narges Mohammadi, og slår endnu en gang fast: “remind you again that women in my land have suffered doubly in the path to freedom.”

De sidder begge i Evin fængslets kvindefløj, og Mahvash gør udtrykkeligt opmærksom på, at livet som kvinde i et iransk fængsel er vanskeligt. Iran har det største antal fængslede kvindelige skribenter! På sidste års generalforsamling opfordredes medlemmerne derfor til at underskrive en appel for Mahvash og Narges i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts. Mahvash Sabet og Narges Mohammadi har begge Shirin Ebadi som advokat. Ebadi har tidligere været Dansk PENs gæst, i den forbindelse afholdt vi et arrangement der tiltrak mere end 500 tilhørere, heraf mange herboende iranere. Æresmedlem fra 2014. Kontaktpersoner: Connie Bork, Joan Schmidt, Henrik Juhl Jensen og Henrik Døcker.

KINA

Gao Yu (k) Den prominente journalist Gao Yu, født i 1944, blev den 24. april 2014 anholdt af det kinesiske politi. Anklagen lød på, at hun skulle have lækket et internt og hemmeligt dokument fra kommunistpartiet til udenlandske medier. Kort tid derefter blev hun vist frem på det kinesiske fjernsyn, hvor hun indrømmede, at hun havde gjort sig skyldig i en stor fejltagelse. Men denne tilståelse trak hun senere tilbage. Hun havde været under stærkt pres, fordi politiet truede med at fængsle hendes søn. Det er ikke første gang, Gao Yu har været i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hun har også tidligere været fængslet på grund af sin åbenlyse kritik af regimet. Retssagen mod hende begyndte den 21. november 2014. Den var lukket for offentligheden. Anklagen kan føre til livsvarigt fængsel.

Gao Yu har fået tilladelse til at afsone uden for fængslet på grund af sygdom, men hun nægtes tilladelse til at rejse til Tyskland, som har udstedt visa til hende og tilbudt at modtage hende til behandling. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

Ilham Tohti (m) Forfatter og professor på Minzu Universitet i Beijing. Født 1969. Tilhører den etniske gruppe uighurerne, der hovedsageligt er muslimer fra Xinjiang. Han er en af de få der åbent har markeret sig i debatten om uighurerne og kritisere den kulturelle og sproglige undertrykkelse, de udsættes for. Bl.a. har han i 2006 etableret et website, Uyghur Online, som har til formål at tale uighurernes sag, men også at fremme forståelsen mellem Uyghurerne og Han-kineserne. Ikke desto mindre er Uyghur Online forbudt i Kina. Ilham Tohti er således en pragmatiker med moderate holdninger, men ikke desto mindre blev han fængslet den 15. januar 2014 og den 20. februar 2014 tiltalt for ”separatisme”. Den 23. september 2013 blev han idømt livsvarigt fængsel for separatisme. Ilham Tohti har under sit fængselsophold været iført lænker i 20 dage, og han er blevet nægtet mad i 10 dage. Der er stigende bekymring for hans sundhedsmæssige tilstand. På trods af ihærdige protester verden over, bl.a. fra EU-parlamentet, er Ilham Tohti stadig fængslet. I 2016 blev han tildelt Martin Ennals prisen for menneskerettighedsforkæmpere (det er blevet kaldt ’menneskerettighedernes nobelpris’).
Se mere her: http://www.martinennalsaward.org/?p=1078I. I juryen for Martin Ennal Award sidder en række af verdens førende menneskerettigheds-NGO’er, bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktperson: Marianne Østergaard

Liu Xia (k) Lyrikeren og billedkunstneren Liu Xia, f. 1. april 1961, er blevet holdt i streng husarrest siden 2010, da hendes mand, modtageren af Nobels fredspris Liu Xiaobo, blev idømt elleve
års fængsel af de kinesiske myndigheder. Hun er ikke anklaget for nogen forbrydelse, men hendes lejlighed er under konstant overvågning, hendes adgang til alle medier er spærret, og hendes venner har ingen mulighed for at få kontakt med hende. Liu Xi’s sjældne besøg hos sin fængslede mand er ligeledes overvågede. Hun kan ikke fortælle ham nyheder eller aflevere breve til ham. Hendes helbred er under isolationen blevet meget skrøbeligt, og hun lider af stærke depressioner. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

Yao Wentian (m) forlægger fra Hongkong Yao Wentian, en ældre mand midt i 70’erne, blev arresteret den 27. oktober 2013 og blev i maj 2014 idømt en straf på 10 års fængsel. Anklagen var, at han skulle have beskæftiget sig med ”smuggling ordinary items”. Alt tyder dog på, at Yao Wentian er kommet i myndighedernes søgelys på grund af sit samarbejde med den eksilerede dissidentforfatter Yu Lie og sine planer om at udgive dennes seneste bog. Han har udgivet flere bøger, der er forbudt i ”det egentlige Kina”. Der er stærkE grunde til at tro, at hans fængsling er politisk motiveret.

Yao Wentian lider af astma og har hjerteproblemer. Hans helbredssituation er bekymrende. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork.

SAUDI-ARABIEN

Raif Badawi (m) Blogger og webredaktør, født 1983. Startede et website, Free Saudi Liberals. Dømtes i 2012 for dette, samt for at have krænket islam, til en tiårig fængselsstraf, 1000 piskeslag fordelt med 50 ad gangen, uddelt efter fredagsbønnen uden for en moské i Jedda. Desuden
fik han en bøde på et beløb svarende til 1,5 mio. kroner, forbud mod enhver medieaktivitet i 10 år efter løsladelsen samt udrejseforbud i den samme periode. Dommen har udløst massive internationale protester, hvor ikke mindst International PEN og Amnesty International har været drivende. De første og foreløbig eneste stokkeslag faldt den 9. januar 2015. Siden da har meldingerne om hans situation været mangelfulde og tvetydige. Til tider har det forlydt, at han stod for at skulle frigives, til andre tider har der været rygter om, at pryglestraffen ville blive genoptaget. I december 2015 blev Badawi pludselig flyttet fra fængslet i Jedda til et højrisikofængsel udenfor byen og siden har det været vanskeligt at få oplysninger ud om hans tilstand. Badawi har snart afsonet næsten halvdelen af straffen på ti års fængsel. Han har sultestrejket flere gange, men har genoptaget fødeindtaget da hans helbred er ikke godt.

Dansk PEN er i kontakt med Badawis kone, der lever i eksil i Canada med parrets tre børn. Vi har stået bag en række initiativer, politisk, mediemæssigt og diplomatisk. Blandt andet har vi sammen med Amnesty International demonstreret hver torsdag i hele 2015 ved den saudiarabiske ambassade i København, og ligeledes adskillige gange i 2016. Den seneste demonstration fandt sted nu i januar, dagen før Raif Badawis 34 års fødselsdag. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Lis Vibeke Kristensen, Aase Schmidt og Mille Rode.

Ashraf Fayadh (m) Født 1980, saudiarabisk digter, filmmand og kunstner af palæstinensisk oprindelse. I december 2015 blev Fayadh dømt til døden for at frafalde og krænke islam. Ashraf Fayads appellerede dommen og i starten af februar 2016 blev dommen ændret til otte års fængsel og 800 piskeslag. Han udgav i 2012 en digtsamling i Beirut, som efterfølgende blev forbudt i Saudi- Arabien, men i den mellemliggende tid har Fayadh været aktiv som kunstner og filmmager, også på den internationale scene. Årsagerne til Fayadhs fængsling er uklare, men ifølge officielle kilder blev han dømt for blasfemi og apostasi. Uformelle kilder fortæller imidlertid, at Fayadh med sin mobiltelefon havde filmet det saudiarabiske sikkerhedspoliti tæve en mand til døde, og at fængslingen og dommen over ham kunne relateres til denne begivenhed. I juni 2016 læste en af de delegerede på FNs menneskerettighedsrådsmøde et digt af Ashraf Fayadh højt for forsamlingen, under overværelse af bl.a. den saudiarabiske delegation. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2015. Kontaktperson: Mille Rode.

SYRIEN

Tal Al-Mallouhi (k) Født 1991, digter og blogger. Arresteret 27. december 2009 i sit hjem i Homs, og bl.a. forhørt om sine blog-aktiviteter. Hun blev i februar 2011 idømt fem års fængsel på anklager om spionage til fordel for USA. Hun skulle løslades i december 2016, men vi har ikke modtaget oplysninger om, at hun er frigivet. Tidligere blev Tal Al-Mallouhi tilbageholdt i Douma kvindefængslet, men i følge flere arabiske aviser er hun nu anbragt i Adra fængslet nord for Damaskus. I oktober 2013 var der tale om, at Al-Mallouhi skulle være blandt de 50 kvindelige fanger, som præsident Bashar Al Assads regime løslod som et led i en større udveksling af gidsler, men det skete ikke. Tal Al-Mallouhi skrev før hun blev fængslet på flere blogs, bl.a. en hun kaldte ”My Blog”, hvor hun lagde digte og artikler ud. Her forsvarede hun bl.a. den palæstinensiske sag. Tal Al-Mallouhi var, da hun blev arresteret kun knapt 18 år gammel, så vidt vides den yngste samvittighedsfange i Mellemøsten. Den aktuelle situation i Syrien gør det vanskeligt at indhente oplysninger i sager som disse. Desværre er der også grund til at frygte, at forholdene i de syriske fængsler er blevet betydeligt værre under den lange og grusomt blodige borgerkrig i landet. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2010. Kontaktperson: Mille Rode.

TYRKIET

Asli Erdogan (k) Født 1967. Internationalt anerkendt tyrkisk forfatter, som sammen med mere end hundrede andre skribenter blev fængslet i kølvandet på det mislykkede tyrkiske militærkup 15.-16. juli 2016. Asli Erdogan er uretmæssigt blevet beskyldt for at være medlem af en terrororganisation og sad 132 dage i et kvindefængsel i Istanbul, inden hun blev frigivet den 29. december 2016. Hun må ikke forlade landet, skal stadig rapportere til politiet, og hendes sag, hvor hun blandt andet er blevet truet med livsvarigt fængsel, er på ingen måde afsluttet. Asli Erdogan har tidligere i en periode været fribyforfatter i Krakow, I 2016 var hun inviteret til at besøge Danmark, men hun har indtil nu ikke haft mulighed for at forlade Tyrkiet og tage imod invitationen. Hendes hovedværk, “Byen med den røde kappe” udkommer på dansk i 2017. På BogForum 2016 stod Dansk PEN for et oplæsningsarrangement, hvor danske forfattere og PEN-medlemmer læste op af Asli Ergogans og den ligeledes fængslede tyrkiske journalist Ahmed Altans værker. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2016. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Connie Bork og Hanne Marie Svendsen.

Muharrem Erbey (m) Højt respekteret advokat i menneskerettighedssager i det sydøstlige Tyrkiet. Erbey er desuden forfatter til adskillige artikler om kultur og menneskerettigheder, og han har været udgiver og medudgiver af flere bind tyrkiske og kurdiske fortællinger. Som advokat har han også –
med succes – ført sager ved den europæiske menneskerettig-hedsdomstol,
og han har modtaget den fornemme franske pris Ludovic-Trarieux International Human Rights Prize 2012, som Nelson Mandela var den første modtager af. Muharrem Erbey blev sammen med 80 andre arresteret i december 2009. Han er siden sigtet under Artikel 314/2 (medlemskab af en
væbnet organisation). Sigtelsen mod Erbey anklager ham for at prøve at ydmyge den tyrkiske stat i taler holdt i de svenske, belgiske og engelske parlamenter; for at være involveret i at udforme en forfatning for KCD; for at være advokat for Diyarbakirs borgmester, Osman Baydemir, og for at mødes med ham ofte; for helt frivilligt at følge en række anti-terror retssager; for at udtale sig til Roj TV og yderligere en lang stribe af absurde anklager. PEN mener, at samtlige anklager er politisk motiveret, og at han blev tilbageholdt på grund af den påståede forbindelse med kurdiske politiske partier. Erbey Muharrem sad i mere end fire år (1.570 dage) uden dom i detentionsfængslet i Diyarbakir, men blev løsladt i april 2014. Sigtelserne mod ham er imidlertid opretholdt. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs og Connie Bork.

Nedim Şener (m) og Ahmet Şık (m) Begge uafhængige journalister og forfattere, der arbejder med undersøgende journalistik. De blev arresteret den 3. marts 2011 og anklaget for medlemskab af og støtte til Ergenekon, der er en væbnet terrororganisation – en såkaldt dybstats-sammensværgelse, der planlægger et kup i Tyrkiet. Anklagen om et tilhørsforhold til Ergenekon er dybt ironisk, eftersom de to journalister tidligere har udgivet bøger og artikler med afsløringer relateret til Ergenekon.

Den 12. marts 2012 blev Şık og Şener løsladt, bl.a. efter internationalt pres, men der er fortsat rejst sigtelser mod dem for at påvirke det politiske klima og forberede et kup gennem deres artikler og bøger. Ahmet Şık blev fængslet igen 30. december 2016. Han er nu sigtet for at sprede propaganda for adskillige terrororganisationer. I retten holdt han 20. januar 2017 sin egen forsvarstale, hvor han tog afstand fra både AKP og Gülen-bevægelsen. Talen kan læses her:http://www.zeit.de/politik/ausland/2017-01/ahmet-sik-turkey- defence-speech-akp-fethullah-guelen Şener og Şık har været æresmedlemmer af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Deniz Zarakolu (m) Forfatter og oversætter, søn af Ayşe Nur Zarakolu og Ragıp Zarakolu, begge forlæggere og menneskerettighedsadvokater. Deniz Zarakulo har bl.a. udgivet bøger om den politiske filosof Thomas Hobbes og om Tyrkiets retsvæsen. Han blev arresteret den 7. oktober 2011 i sit hjem i Istanbul som led i en bølge af arrestationer af intellektuelle med bånd til det pro-kurdiske Freds- og Demokrati-Parti (BDP). Han blev varetægtsfængslet og anklaget for ledelse af en væbnet organisation (iflg. straffeloven) og for at lede en terrororganisation (iflg. anti-terrorloven). PEN er overbevist om, at det er falske anklager, og at han ikke har forbindelse til hverken terrorisme eller voldelige aktioner. Deniz Zarakulo blev frigivet den 27. marts 2014, efter to et halvt års varetægtsfængsling, men anklagerne mod ham er opretholdt, og han risikerer 6-12 års fængsel, hvis han dømmes. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktpersoner: Joan Schmidt, Connie Bork og Hüseyin Duydu.

EGYPTEN

Omar Hazek (m) Internationalt anerkendt forfatter og tidligere ansat ved Alexandrias Bibliotek. Har bl.a. udgivet en digtsamling på arabisk og engelsk, Nota – Skies of Freedom, 2011. Omar Hazek blev arresteret den 4. december 2013 sammen med andre aktivister for at demonstrere uden tilladelse i solidaritet med Khalid Said, som blev slået til døde i politiets varetægt i 2010. Omar Hazek blev løsladt den 23. september 2015, men har siden været forhindret i at rejse frit, bl.a. i forbindelse med modtagelse af en ytringsfrihedspris fra nederlandsk PEN, den 14. januar 2016. Æresmedlem af Dansk PEN 2014-2016. Kontaktperson: Finn Slumstrup

UOFFICIELLE ÆRESMEDLEMMER

GUATEMALA
Alaide Foppa (k) Digter, forfatter, feminist, 1914-80. Alaide Foppa blev
bortført og forsvundet i Guatemala By i december 1980, da hun var på
besøg fra sit eksil i Mexico for bl.a. at besøge sin syge mor. Det daværende
militærdiktatur – et af de blodigste Latinamerika har kendt – menes at
have stået bag hendes forsvinding. Der er ingen tvivl om at Alaide Foppa er
død, og så skulle man mene, at PEN ikke længere behøver at beskæftige
sig med hende. Men det bør vi, da de ansvarlige for hendes forsvinding ikke er fundet. Da PEN har sat kampen mod straffrihed for overgreb og forbrydelser mod forfattere, journalister, bloggere m.fl. højt på dagsordenen – bl.a. med en årlig markering på De Dødes Dag den 2. november – er det naturligt for os at bide os fast i Alaide Foppas sag. Kontakt: Jens Lohmann

MEXICO

José Francisco Gallardo (m) Eks-general, forfatter, menneskeretsaktivist. Gallardo var politisk fange 1993-2002, dømt på falske anklager for korruption, underslæb og magtmisbrug. Gallardo blev arresteret, da han offentliggjorde en større artikel om retsløsheden i den mexicanske hær, hvor især menige udsættes for utallige overgreb. Artiklen var baseret på en afhandling Gallardo havde skrevet på Det Nationale Universitet. Anklagerne og dommen (ved en militær domstol) var et forsøg på at lukke munden på ham. Det lykkedes ikke. Presset af en omfattende international kampagne anført af PEN og Amnesty International nåede hans sag frem til Den Inter-Amerikanske Menneskeretsdomstol, hvor sagen blev berammet til februar 2002. Få dage før det første retsmøde, blev Gallardo løsladt. Da han imidlertid under sit fængselsophold blev degraderet og frataget en del af sin pension (ifølge Højesteret i strid med loven), er det naturligt at holde fast i sagen og følge den helt til dørs. Kontakt: Jens Lohmann

Medlemmer:

Dansk PEN havde pr. 31/12 2016 i alt 341 medlemmer mod 361 sidste år ved samme tid.

Antallet af medlemmer er faldet, ikke på grund af udmeldelser, men fordi vi i forbindelse med en opdatering af medlems- og adressekartoteket desværre måtte slette en del medlemmer, der i to år havde undladt at betale kontingent.

I årets løb mistede vi beklageligvis også fire trofaste, mangeårige medlemmer: Christian Skov, Jan Sonnergaard, Frank Esmann og Per Nyeng.


Støttekredsen:

Støttekredsen består af enkeltpersoner, forlag og magasiner der bidrager økonomisk til foreningens arbejde med et fast årligt beløb. Enhver der sympatiserer med PENs charter og ønsker at støtte arbejdet kan melde sig ind i støttekredsen. Medlemmerne inviteres med til foreningens arrangementer. Støttekredsen blev i år udvidet med Aarhus Universitetsforlag, hvilket vi er meget glade for. Og der er plads til mange flere.


Økonomi:

Det er fortsat svært at rejse penge til arbejdet og foreningens økonomi er derfor skrøbelig. Vi er helt afhængige af medlemmernes indbetalinger, der især går til dækning af kontingentet til International PEN samt til foreningens sekretariatsudgifter.

Vi har i årets løb modtaget tilskud til aktiviteter, arrangementer, udgivelser og rejser fra Statens Kunstfond, Politikens Fond og fra Dansk Journalistforbund.

Revisionsfirmaet PWC støtter foreningen ved pro bono at bogføre foreningens årsregnskab og fra Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed får vi støtte i form af husly og kontorfaciliteter.

En stor og hjertelig tak skal lyde til alle, der har støttet og bidraget til Dansk PENs arbejde året igennem.

Bestyrelsen i 2016:

Efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen sammensat og efterfølgende konstitueret således:
Per Øhrgaard (præsident), Merete Pryds Helle (vicepræsident), Klaus Slavensky (kasserer), Jens Lohmann, Marianne Østergaard, Niels Ivar Larsen, Adil Erdem, Rune Engelbreth Larsen, Asef Soltanzadeh, Connie Bork, Knud Lindholm Lau, Nanna Thylstrup og Poyâ Pâkzâd.

Mille Rode leder fortsat til daglig foreningens sekretariat.

 

Årsberetning 2015

Dansk PENs bestyrelses skriftlige beretning til den ordinære generalforsamling, afholdt den 7. marts 2016.

 

Da International PEN blev stiftet i 1921, var formået dels at bringe litterater fra især Europa sammen oven på den adskillelse, Første Verdenskrig havde medført, dels helt praktisk at skabe et netværk, som kunne sørge for modtagelse og selskab, når skribenter bevægede sig omkring. Derfor er et medlem af et PEN-center altid medlem af den internationale forening og indirekte dermed af alle de andre centre. Centrene er uafhængige i det daglige, men de er formelt alle sammen afdelinger af PEN International, og de er alle sammen selvsagt forpligtet på PENs charter.

Og hvad siger det så? Det siger, at det skrevne ord er uden grænser, men at det har mange forskellige sprog, og at skribenter bør virke for mellemfolkelig forståelse og ”gøre deres yderste” for at bekæmpe had mellem nationer, racer, klasser og religioner. Derfor er eksistensen af PEN-centre også baseret på sprog og ikke på stater: stater med flere sprog – eller med store afstande – kan have mere end ét PEN-center. Det første gælder f.eks. Schweiz eller Canada, det sidste USA. Også sprog uden stat kan have PEN-centre, det har f.eks. romaerne i Europa, ligesom der har eksisteret eller eksisterer PEN-centre for skribenter, der må leve i eksil fra deres hjemland.

Hvilke skribenter? PEN står for Poets, Essayists, Novelists, P også for Playwrights, E også for Editors, og i det hele taget er PEN med årene blevet en organisation for skrivende folk i videre betydning, herunder ikke mindst også journalister. Samtidig er et andet af PENs formål trådt mere og mere frem: beskyttelsen af det frie ord, også kaldet ytringsfriheden. Begge dele står i dag som PENs formål: PEN skal virke for fred, og PEN skal virke for frihed. Disse to ædle formål kan heldigvis ofte følges ad, men de kan undertiden komme i konflikt med hinanden, og da må PEN skønne, hvilken form for aktion der er den rette i denne bestemte situation.

Og hvordan aktionerer PEN? Ved at bringe skribenter sammen på større eller mindre møder, give gæstende skribenter fra udlandet mulighed for at møde danske og omvendt danskere en mulighed for at møde kolleger på udlandsrejser, ligesom de årlige PEN-kongresser skaber kontakter, dialoger og venskaber. Og når ytringsfriheden krænkes, som det sker i alt for mange lande verden over, forsøger PEN at blande sig: ved at gøre opmærksom på forholdene, sørge for at de bliver kendt, ved protester og ved appeller. PEN har ingen divisioner, men medlemmer, som kan skrive og tale. PEN har desuden kontakter i det politiske liv. Protester og appeller kan supplere hinanden: protesten skaber offentlighed, men virkning opnås i nogle tilfælde ved at få danske repræsentanter til at bringe problemerne på bane ved statsbesøg eller internationale konferencer.

I Danmark har vi ytringsfrihed, for ytringsfrihed betyder, at der ikke udøves forhåndscensur. PEN vil til enhver tid forsvare denne ytringsfrihed. Men at forsvare alles ret til at sige og skrive og tegne, hvad de vil, er ikke ensbetydende med at solidarisere sig med det, der bliver sagt, skrevet eller tegnet – en skelnen, som er vigtig at holde fast, idet PEN ellers ikke ville kunne leve op til sit andet – historisk set første – formål: at virke for fred og fordragelighed. Der er ingen modsætning mellem at forsvare ytringsfriheden og at opfordre til civiliseret brug af den.

I det daglige fylder forsvaret for ytringsfriheden respektive indsatsen for den dér, hvor den er undertrykt, meget: Det kan både handle om generel lovgivning og – oftest – om specifikke sager om undertrykkelse af grupper og individer, vilkårlighed i retsforfølgelsen af kritikere, drakoniske domme og straffe – der følger eksempler på det hele nedenfor. PEN er og bliver en skribentorganisation med flere formål, men i mange af de konkrete sager arbejder foreningen godt og tæt sammen med en række andre organisationer der forsvarer menneskerettighederne – ligesom litterære møder ofte finder sted i samarbejde med andre foreninger, med medier etc.

I 2015 har Dansk PEN haft travlt, også mere travlt, end vi kunne ønske. Året startede brutalt med attentatet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo den 7. januar, efterfulgt af angrebet på et debatarrangement i Krudttønden og mod den jødiske synagoge i København den 14. februar. Måned efter måned året igennem er rapporter om retssager, fængslinger og drab på skribenter tikket ind fra store dele af verden. Kolleger har mistet livet i Syrien, Irak, Tunesien, Kuwait, Egypten, Etiopien, Tyrkiet, Mexico, Bangladesh og en række andre steder. I Tyrkiet er flere prominente journalister arresteret og en kurdisk chefredaktør er blevet dræbt. Flere nyhedsredaktioner er blevet angrebet, og også kurdisk PENs kontor i Diyarbakir har været udsat for et attentat. I Kina er mindst fem forlæggere i den senere tid forsvundet, og i Saudi-Arabien har en ung digter i januar ganske vist fået en dødsdom omstødt til otte års fængsel og 800 piskeslag. Det er naturligvis otte år og 800 piskeslag for meget. Forfattere, digtere, journalister, forlæggere, bloggere og andre, der lever af det skrevne ord, er på flugt, og også i de danske asylcentre venter journalister, bloggere og forfatterkolleger på at få deres sager behandlet.

I Dansk PEN, så vel som i PEN overalt, forsøger vi at hjælpe både her og der. 2015 er blevet et af de blodigste år vi længe har oplevet, men vi føler ikke, at vor indsats har været forgæves, uanset at vi aldrig vil kunne nå de mål, der er opstillet i vort charter. Arbejdede vi ikke til stadighed for dem, ville det se endnu værre ud i verden, end det i forvejen gør.

Fribyer for forfulgte forfattere

Der har været fribyer for forfulgte forfattere i Danmark siden 2008.  Aarhus, Frederiksberg, Odense, Fanø og København har alle haft gæsteforfattere boende, der på forskellig vis var truede og forfulgte. På nuværende tidspunkt har i alt seks forfattere haft ophold i Danmark under den såkaldte fribyordning, til stor gavn for forfatterne, der har haft ro og mulighed for at arbejde, men også for byerne, der i vid udstrækning har nydt godt af gæsteforfatternes ophold og den opmærksomhed på byernes engagement i ytringsfrihedsspørgsmål, som værtskabet har medført.

Siden 2010 er antallet af danske fribyer imidlertid faldet, i modsætning til fx Norges 13 fribyer og Sveriges 14 byer. Frederiksberg og Odense kommune har meldt sig ud og Fanø har indtil videre sat sin tilknytning til ordningen i bero. Forklaringen ligger formentlig i de økonomiske udfordringer kommunerne har, i en tid hvor der stilles omfattende sparekrav. I 2015 var kun Aarhus værtsby for en fribyforfatter. Glædeligt er det derfor, at Helsingør netop har tilsluttet sigt ICORN, som formidler kontakten mellem de truede forfattere og de danske byer, der ønsker at gøre en håndgribelig indsats for ytringsfriheden, og i løbet af få måneder kan byde en fribyforfatter velkommen, og efter at være udmeldt i knapt år, har København besluttet at genindtræde med virkning fra efteråret 2016.

Dansk PEN har siden ordningens indførelse arbejdet tæt sammen med både fribyerne og den internationale organisation ICORN. Der er på nuværende tidspunkt 53 fribyer på verdensplan, der sammenlagt huser 114 forfulgte forfattere, og mere end 100 forfattere er på venteliste til et fribyophold.

Dansk PEN har bistået byernes lokale koordinatorer med konkret rådgivning, samarbejdet med byerne om afholdelse af arrangementer og workshops og bidraget til udgivelse af fribyforfatternes tekster. Dansk PEN er desuden fortsat i kontakt med de forfattere, hvis fribyophold i Danmark er afsluttet, for at sikre at alt går vel, og at nye trusler ikke rammer de pågældende.

Ordningen har dog ikke været uden vanskeligheder. Derfor tog PEN initiativ til et evalueringsseminar allerede i november 2011, med deltagelse af repræsentanter for fribyerne, Kulturministeriet, Udlændingeservice, Kunststyrelsen og ICORN. Siden har vi fulgt op på dette med møder med skiftende kulturministre, Brian Mikkelsen, Uffe Elbæk, Marianne Jelved og Bertel Haarder. I starten af 2016 har Dansk PEN foreslået Kulturministeriet at stå for en informationskampagne om fribyordningen til danske kommuner, i håb om at vi derved kan animere flere danske byer til at gå med i ordningen. Vi afventer på nuværende tidspunkt ministeriets behandling af forslaget.

Kongressen og det internationale samarbejde

Årets internationale kongres, den 81. af slagsen, blev afholdt i Québec, Canada i anledning af, at canadieren John Ralston Saul, der har beklædt posten som international PEN-præsident i seks år, gik af. Kongressen var veltilrettelagt, bl.a. takket være en mindre hær af dedikerede studerende fra det lokale universitet, der fik det stramme program til at glide i en glad og venlig stemning.

International PEN samler nu mere end 30.000 medlemmer verden over, fordelt på 150 PEN centre. På kongressen i Québec var repræsentanter for 82 PEN-centre til stede.

Der er tradition for, at fængslede kolleger bliver æret på kongresserne med oplæsning af tekster og breve samt ved opstilling af en tom stol med de pågældendes portræt fastgjort til sædet. En stærk, symbolsk PEN-markering. I år var en stol sat frem til den saudiarabiske blogger Raif Badawi, hvis kone Ensaf og parrets tre børn har været i eksil i Canada siden Raif blev arresteret i 2012. Raif Badawi er, som det vil fremgå længere fremme, æresmedlem af Dansk PEN. Ensaf var til stede og takkede for den støtte som PEN-kolleger verden over viser hendes mand. En anden stol blev sat frem til den prisbelønnede eritreiske digter og chefredaktør Amanuel Asraf, der har været fængslet siden 2001, uden at hans sag har været for retten. Hans digte er oversat til flere sprog og nogle af dem blev læst op for kongressen. Den sidste stol der var sat frem, var til den 42årige Juan Carlos Argenal, en dedikeret honduransk journalist og ejer af en privat tv-station, der bl.a. satte fokus på korruption. Argenal der blev likvideret i december 2013, men drabsmændene er ikke blevet retsforfulgt. I alt er 54 journalister blevet dræbt i Honduras siden 2000 i forbindelse med deres arbejde. Under 10 % af mordene er blevet efterforsket og de (formodede) skyldige retsforfulgt. Straffrihed er et voksende problem, som vil komme mere i fokus i PENs arbejde.

De delegerede fra hvert center fik halvandet minut til kort at fortælle hvad de har arbejdet med i det seneste år. Det er kort tid, men tegner dog et billede af den mangfoldighed af aktiviteter og fokusområder der er i PEN, fra mellemfolkelige litterære festivaler og kulturarrangementer over udgivelse af undervisningsbøger og afholdelse af skriveworkshops for unge til forsonings- og dialogmøder mellem forfattere fra stridende lande eller regioner og debatmøder om tabuiserede eller forbudte emner, demonstrationer og protester mod fængslinger og forsvindinger.

Nogle af disse mange aktiviteter er fælles initiativer for hele PEN og orkestreres mere eller mindre fra International PENs kontor i London. Andre er de enkelte centres egne initiativer. Der har i et par år været diskussion om hvorvidt International PEN skulle igangsætte flere større, fælles initiativer, som de enkelte centre kan tilslutte sig, som det fx var tilfældet med den internetbaserede kampagne der rettede sig mod en række lande der deltog i fodbold VM i Brasilien forrige år, eller om ressourcerne kan bruges bedre. Nogle centre har stor glæde af de fælles kampagner, mens andre, heriblandt Dansk PEN, kun i begrænset omfang har kunne se resultater af de stort anlagte, fælles kampagner. Fra Dansk PENs side har vi opfordret til, at der blev satset mere på at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem de nationale centre og kontoret i London, samt mellem centrene indbyrdes, ikke mindst i forhold til Writers in Prison-arbejdet, vel vidende, at udfordringen her ikke mindst er af økonomisk og ressourcemæssig art.

Økonomien i International PEN har i en årrække været hårdt presset, og kontoret er efter nytår flyttet til udkanten af London for at spare penge. I det næste års tid eller to skal centrene ikke regne med at få den støtte, vi kunne drømme om. I forbindelse med sidste års kongres i Kirgisistan måtte International PEN hjælpe kirgisisk PEN med at dække udgifterne til kongressen, fordi man ikke ville tage imod støtte fra regeringen og flere store virksomheder, der ellers bød sig til. Resultatet var, at International PEN kom ud af året med et betydeligt underskud. For at rette op på det er en række initiativer sat i gang, blandt andet har PEN indgået en fireårig kontrakt med SIDA, det svenske Danida, om støtte til udvikling af organisationen, særligt med henblik på at styrke det regionale arbejde. SIDA forlanger projekter, som der kan rapporteres solidt fra, som forudsætning for bevillinger. Det er baggrunden for en planlagt 3-årige global kampagne, som ledelsen har forsøgt at demokratisere ved at spørge centrene, hvad vi kunne tænke os at lave kampagner for.

SIDA-pengene dækker omkring en tredjedel af International PENs samlede finansieringsbehov, de nationale centres medlemskontingenter dækker en anden tredjedel og resten finansieres via andre, mindre fonde. Videre er der blevet etableret en såkaldt ”Publishers Circle” bestående af større forlag, der har forpligtet sig til at støtte International PEN økonomisk og en tilsvarende ”Writers Circle” bestående af ind til videre 20 internationalt anerkendte forfattere fra hele verden, der hver især støtter organisationen med et årligt beløb. Også en ”Readers Circle” er under etablering. PEN kan have stor gavn af medlemmerne i disse ”Circle”-initiativer i forbindelse med kampagner for forfulgte kolleger og til yderligere fundraising til international PENs arbejde. Foreløbig er ingen danske forlag eller forfattere med i disse initiativer, men Dansk PEN vil i det kommende år undersøge om det er muligt også at få opbakning til det internationale arbejde fra danske forlag, udvalgte forfattere og dedikerede danske læsere.

Kongressen vedtog en deklaration om litterære oversættelser og oversættere, der kan læses her:

http://www.pen-international.org/the-quebec-declaration-on-literary-translation-and-translators/

En række principper vedrørende skribenters ret til egne værker (Copyright principles) blev ligeledes vedtager på kongressen. De kan læses her: http://www.pen-international.org/pen-international-principles-on-authors-moral-rights-and-copyright/

Svensk PEN præsenterede deres fremragende initiativ, Dissident Blog, som blev etableret i 2012, finansieret af en række kunstnerorganisationer, og som publicerer tekster af forfattere, der lever i eksil eller under jorden rundt om i verden. Dissident Blog kan læses her: www.dissidentblog.org

Kongressen vedtog desuden en række landeresolutioner, der kan læses her: www.pen-international.org/

Kongressen skulle vælge en ny international præsident, samt to kandidater til den internationale bestyrelse. Derudover skulle der vælges nye formænd for både Writers in Prison Committee og Women Writers Committee, samt vælges fem medlemmer til den såkaldte Search Committee, der har til opgave at finde egnede bestyrelseskandidater til valgene på de kommende tre kongresser.

Der var tre kandidater til præsidentposten. Alle kvinder. Der har ikke været en kvinde i spidsen for International PEN siden digteren, dramaturgen og fredsaktivisten Catherine Amy Dawson Scott stiftede PEN i 1921.

De tre kandidater var hhv. den tidligere præsident for Tyrkisk PEN, Zeynep Oral, præsident for Serbisk PEN og tidligere medlem af den internationale bestyrelse Vida Ognjenivic, der i øvrigt har været ambassadør for Serbien i Danmark samt tidligere præsident for mexicansk PEN, Jennifer Clement. Jennifer Clement blev valgt med 51 stemmer mod Vida Ognjenivics 18 og Zeynep Orals 13 stemmer.

Jennifer Clement er amerikansk-mexicansk, hendes skønlitterære forfatterskab er oversat. ”Bønner for de bortførte” (2014) findes f.eks. på dansk. Hun har tidligere været præsident for Mexicansk PEN i 2009-12. I sin takketale til kongressen betonede hun, at arbejdet med WiPC fortsat bliver en kernefunktion i PEN.

Til den internationale bestyrelse skulle der vælges to ud af tre opstillede kandidater: Antonio Della Rocca (Trieste PEN), Regula Venske (Tysk PEN) og Dalmira Tilepbergenova (Central Asiatisk PEN). Afstemningen førte til, at Regula Venska og Antonio Della Rocca begge blev valgt.

Search Committee (der skal sikre at der er kvalificerede kandidater til de poster som er på valg og som varetager afholdelsen af valg i International PEN) blev fornyet. Jens Lohmann blev valgt for tre år sammen med erfarne folk fra Australien, Mexico, Norge og USA. Den nye komité har påtaget sig at tjekke metoder, procedurer og principper i arbejdet for at sikre den størst mulige effektivitet og gennemsigtighed i arbejdet og den bedst mulige repræsentativitet blandt kandidaterne til PENs komiteer og politiske poster.

Writers in Prison Committe skulle have ny formand, da den tidligere formand, Marian Botsfort Fraser, ikke kunne genvælges. De to kandidater Salil Tripathi (Engelsk PEN) og Teresa Toda (Baskisk PEN) hvoraf sidstnævnte var ikke tilstede på kongressen og derfor måtte præsentere sig via skype. Salil Tripathi blev valgt som ny formand for WiPC.

Også Women Writers Committee skulle have ny formand. Elisabeth Nordgreen (Finsk PEN), blev valgt enstemmigt og uden modkandidater.

To nye PEN centre blev godkendt; PEN Mali og PEN Mauretanien og der er håb om at et nyt cubansk PEN-center vil kunne være klar til at blive godkendt på næste år kongres.

Kongressen i 2016 skulle være i Puerto Rico, men det har vist sig umuligt for puertoricansk PEN at skaffe finansiering, så kort før jul meddelte de, at de måtte opgive at holde kongressen. Galicisk PEN har i stedet tilbudt at organisere 2016-kongressen, der afholdes i september måned.

I tilknytning til kongressen blev der holdt to større paneldebatter, dels om beskyttelse af truede og forfulgte forfattere, hvor Elisabeth Dyvik fra det internationale netværk af fribyer (ICORN) deltog, dels om grænser for ytringsfrihed i lyset af angrebet på Charlie Hebdo, hvor blandt andre Emanuel Pierrat fra fransk PEN og Andrew Solomon fra amerikansk PEN medvirkede.

Året kort:

Efter Charlie Hebdo, 12. januar

Året var knapt kommet i gang, da det franske satiremagasin Charlie Hebdo den 7. januar var udsat for et nederdrægtigt attentat, hvor 11 personer mistede livet, heriblandt flere af bladets kendte tegnere og journalister. I den triste anledning arrangerede PEN et møde med formanden for Danske bladtegnere Claus Seidel, udenrigskorrespondent på JP Flemming Rose og Dansk PENs tidligere præsident Anders Jerichow, i en tætpakket foredragssal på Politiken

Raif Badawi-demonstrationerne, – alle torsdage – fra 13. januar 2015 til 14. januar 2016

Den 13. januar er den saudiarabiske blogger Raif Badawis fødselsdag. Han blev i 2012 fængslet og efterfølgende idømt ti års fængsel, 1000 piskeslag, en bøde på 1,5 mio. kroner samt ti års tab af alle civile rettigheder, når fængselsstraffen er udstået. Hans forbrydelse bestod i, at han havde etableret en hjemmeside ”Liberal Saudi Network” hvis formål var at debattere sociale og religiøse spørgsmål. De saudiarabiske myndigheder anså det for kriminelt fritænkeri og en krænkelse af islam. Fem dage før sin fødselsdag, den 9. januar 2015, fik han efter fredagsbønnen de første 50 piskeslag. Det satte gang i massive protester over hele verden. Dansk PEN og Amnesty Internationals danske afdeling gik sammen om at afholde en demonstration ved den saudiarabiske ambassade på Badawis fødselsdag, og efterfølgende blev vi enige om at fortsætte med at demonstrere hver torsdag.

Året igennem, i alt 49 gange, har medlemmer af Dansk PENs Writers in Prison komité og andre trofast stået sammen med folk fra Amnesty foran den Saudi-Arabiske ambassade med skilte og lys i hænderne. Den 14. januar 2016 var foreløbig den sidste gang vi demonstrerede. Der lægges nu op til at vi tager andre aktionsformer i brug overfor regimet i Saudi-Arabien, så protesterne fortsætter.

   ”1000 piskeslag – Fordi jeg siger hvad jeg tænker”

En del af de tekster Raif Badawi i sin tid lagde på sin hjemmeside, og som han blev dømt for at have skrevet, har Dansk PEN udgivet på dansk i en lille bog, der udkom op til Bogforum 2015. En enkelt nyere tekst, hans egen indledning, er blevet smuglet ud af fængslet.

”Vi har alle brug for at høre Raif Badawis stemme, der er mild og nuanceret og samtidig klar. Hans analyse af den kultur, han stammer fra, er indsigtsfuld og kompromisløs. Naturligvis må han reddes fra den frygtelige dom, han har fået, og fra de forfærdelige vilkår, han lever under i fængslet. Men ikke alene det, vi må også læse hans skrifter for at forstå den kamp, der foregår inden for islam, mellem kvælende ortodoksi og fri tale, så vi kan være sikre på at befinde os på den rigtige side i denne kamp”

Salman Rushdie, marts 2015

Redaktion: Aase Schmidt, Lis Vibeke Kristensen og Mille Rode.

Bogen kan købes via pen@pen.dk

Pris: 50 kroner + forsendelse

Mexico – et helvede for journalister, 7.-8. maj

Lige efter påske fik vi besøg fra Mexico: journalist Marta Durán de Huerta, som har modtaget dødstrusler, og Iván Báez, programansvarlig ved ytringsfrihedsorganisationen Article 19’s kontor for Mexico og Mellemamerika i Mexico By. Article 19’s kontor og medarbejdere er blevet angrebet flere gange de sidste par år. Besøget var del af en rundrejse til flere europæiske lande for at skabe opmærksomhed om den forværrede situation for mexicanske journalister.

I sin netop udkomne årsrapport México: Estado de censura (Mexico i censurtilstand) viste Article 19, at der i 2014 fandt et overgreb sted på en journalist hver 26,7 timer. Det er næsten en fordobling under den nuværende præsident Enrique Peña Nieto (2012-) i forhold til forgængeren Felipe Calderón (2006-12), da det tilsvarende tal var 48,1 timer. Af rapporten fremgår det også, at 48 % af alle overgreb mod journalister blev begået af offentligt ansatte – primært politi og militær. Straffrihed for overgreb mod journalister og medier er fortsat et alvorligt problem. Færre end 5 % af samtlige overgreb bliver efterforsket og de ansvarlige stillet for retten.

Det lykkedes at arrangere to møder, dels med Mogens Blicher Bjerregaard, formand for Dansk Journalistforbund DJ og Det Europæiske Journalistforbund EFJ, og med Jesper Højberg, direktør for International Media Support IMS, og en mindre gruppe journalister i DJs lokaler i København. Det blev et meget informativt og tæt møde, som tjente til at skærpe opmærksomheden hos deltagerne om den udsatte situation mexicanske journalister befinder sig i, og til at åbne mulighed for fremtidig støtte og samarbejde. I høj grad et nyttigt møde.

Dagen efter stillede vore gæster op ved et arrangement i Verdenskulturcentret på Nørrebro, Ytringsfrihed og menneskerettigheder i Mexico, om den aktuelle situation i Mexico, hvor grove krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder hører til dagens orden, herunder massakrer og forsvindinger – hvilket bl.a. har medført skarp kritik fra FNs Menneskeretskommission. Efter oplæg fra gæsterne var der en levende diskussion med de 50-60 fremmødte. Mødet var arrangeret i samarbejde med Conscious Friends of Mexico in Denmark.

Afghanske kvindestemmer og antologien Mælk og Sukker, 21.-23. maj

Dansk PEN har i en årrække været engageret i et samarbejde med Afghansk PEN om opbygning af to kulturcaféer i regionerne Kandahar og Balkh, samt etablering af et børnebibliotek i Kabul.

I efteråret 2014 tog vi med hjælp fra bestyrelsesmedlem Asef Soltanzadeh kontakt til en række afghanske kvindelige forfattere, og med en tilsvarende gruppe danske forfattere, der alle indvilgede i at bidrage til antologien Mælk og Sukker. Antologien udkom i maj, redigeret af Kristina Stoltz, Asef Soltanzadeh og Mille Rode, med hjælp fra Narges Ghandchi. Til lanceringen af bogen havde vi inviteret to af de afghanske bidragsydere, Wasima Badghisy og Manizha Bakhtari til Danmark. De talte ved et meget velbesøgt møde på Den Sorte Diamant, hvor også Kristina Stoltz, Asef Soltanzadeh var på scenen og med Klaus Rothstein som ordstyrer.

Antologien fik flotte anmeldelser, bl.a. i Information, hvor Marie Louise Kjølbye skrev; ”Ny antologi med afghanske og danske noveller bør blive en klassiker for novelleelskere. Samtidig giver den et unikt indblik i afghansk emigrantlitteratur.

Emigrantlitteratur er fantastisk, fordi den blander flere blikke på virkeligheden. Læs, læs, læs denne antologi, der vidner om, at litteratur vokser af modstand.

Samtidig rummer de en rolig værdighed og litterær kvalitet, som gør novellerne til en fornøjelse at læse, også fordi man må beundre forfatternes håb og humanisme. Klapsalver må gå til ikke mindst oversætteren fra farsi, Asef Soltanzadeh.”

Også Litteratursiden.dk omtalte antologien meget positivt:

”Forfatterne leverer skarpe portrætter, der gør indtryk… der er mange forskellige og rigtig gode læseoplevelser gemt i den lille antologi, og samtidig er den en god introduktion til afghanske kvindelige forfattere, som kan inspirere til videre læsning.”

Mælk og Sukker kan købes gennem Dansk PEN for 100 kr. (medlemspris) + forsendelsesomkostninger.

Writers in Prison Committee-konference i Amsterdam 26.-29. maj

Hvert andet år afholder international PENs Writers in Prison Committee (WiPC) en konference, hvor der sættes fokus på en lang række af de sager vi arbejder med, og på PENs kampagner for truede, fængslede og forfulgte kolleger. Her diskuteres de udfordringer vi møder i enkelte lande og hvordan vi skal tackle dem, samt hvordan vi kan styrke samarbejdet mellem PEN-centrene på tværs af landegrænser. Disse konferencer har i de senere år været afholdt delvist sammen med det internationale Fribynetværk ICORN, som WiPC samarbejder med, og som hvert andet år holder deres generalforsamling i tilknytning til WiPCs konference.

I år blev disse arrangementer afholdt i Amsterdam, med deltagelse af PEN-folk fra det meste af verden samt en lang række forfattere, der lever i eksil på grund af trusler og forfølgelse. En stor del af møderne og de åbne arrangementer, fandt sted under stor politibevågenhed, blandt andet fordi en af de tilbageværende Charlie Hebdo-redaktionsmedarbejdere,

den marokkanskfødte journalist Zineb el-Rhazoui deltog i møderne. Hun lever nu under politibeskyttelse 24 timer i døgnet og er flyttet til en hemmelig adresse, ligesom den samlede redaktion også er. Hun arbejder fortsat som journalist for satiremagasinet. Fra Dansk PEN deltog Anne Marie Ejrnæs, Jens Lohmann, Marianne Østergaard og Mille Rode. Konferencens temaer og forløb er nærmere beskrevet længere fremme.

Historien der ikke bliver fortalt, konference  – nye vinkler på islamisme og radikalisering 11. september

Den norske stiftelse Det Internasjonale Hus og Socialpolitisk Forening havde inviteret Dansk PEN med i planlægningen af en konference om radikalisering og islamisme, der blev holdt i Landstingssalen på Christiansborg på årsdagen for angrebet på World Trade Center i New York, med mere end 200 tilhørere.

På konferencen talte professor Jakob Skovgaard Petersen, religionssociolog Sherin Khankan, seniorforsker Rasmus Alenius Boserup, sociolog Mustafa Hussain, jurastuderende Khatera Parwani, juridisk rådgiver i Exitcirklen Mohammed Hee, journalist og forfatter Nagieb Khaja, førsteamanuensis HiOA Lars Gule (Norge) og journalist Sven Egil Omdal (Noge). Niels Ivar Larsen fra Dansk PENs bestyrelse var ordstyrer.

Mona Eltahawy/International Forfatterscene, 16. september

Den egyptiske journalist og forfatter Mona Eltahawys besøgte Danmark i forbindelse med at hendes meget omtalte bog ”Jomfruhinde og hijab” udkom på dansk. PEN-bestyrelsesmedlem Lone Kühlmann interviewede hende i en propfyldt sal på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant. Det engagerede publikum omfattede – temmelig usædvanligt – et stort antal kvinder med muslimsk baggrund, der lyttede intenst til Eltahawys uforfærdede udmeldinger om at Mellemøsten har brug for en politisk og seksuel revolution, og at alle religioner i deres udgangspunkt har som formål at kontrollere og undertrykke kvinders seksualitet. Hun er intens modstander af slør og tørklæder og mener lige så intenst, at vestlige kvinder skal blande sig udenom. Dagen efter modtog hun Politikens Frihedspris. PENs medlemmer var inviteret med af Diamanten.

Får 302, ”Faldet” 30. september

Albert Camus ”Faldet” var på repertoiret på det lille teater Får305, som jævnligt inviterer Dansk PENs medlemmer med til de forestillinger de viser. I forlængelse af forestillingen var de to forsvarsadvokater Thorkild Høyer og Bjørn Elmquist inviteret på scenen til en samtale om skyld og straf. En række af Dansk PENs medlemmer havde taget imod tilbuddet fra Får302.

De Dødes Dag/impunity-kampagne, 2. november

Siden PEN i 2011 brugte den smukke mexicanske tradition med at mindes de døde på De Dødes Dag den 2. november til at mindes de mange myrdede og forsvundne journalister og forfattere og protestere mod den manglende efterforskning af mordene, som betyder, at de skyldige går fri, er den 2. november blevet symbol på kampen mod straffrihed for forbrydelser mod journalister og forfattere. Siden 2014 markeres dagen som FNs Internationale Dag mod Straffrihed for Forbrydelser mod journalister.

Hvert år har Dansk PEN markeret dagen med protester i form af oplæsninger, musik, rigt dekorerede altre for vore myrdede og forsvundne kolleger, paneldebatter og diskussioner. Den 2. november 2015 gennemførte vi en stille protest den mørke novemberaften foran Mexicos ambassade i Bredgade med lys, blomster og fotos med præsentation af nogle af de senere års mest fremtrædende myrdede journalister.

I hele 2015 er mindst 18 journalister myrdet i Mexico og mindst to er blevet forsvundet. I hele 2014 var tallet 15. De sidste 10 år er 123 journalister myrdet i Mexico. Desuden bliver flere hundrede journalister og deres familier hvert år truet og intimideret. Over 90 % af sagerne bliver ikke efterforsket og de skyldige stillet for retten og dømt. Det kan bl.a. hænge sammen med at myndigheder og politikere, ofte sammen med organiserede bander, står bag mordene og forsvindingerne. Mord og forsvindinger af journalister synes at være blevet en selvfølge i et land, hvor 26.000 mennesker ifølge officielle oplysninger er blevet forsvundet siden 2007.

Viktor Shenderovich, 6. november

En nystiftet dansk-russisk forening, Antidote, der har til formål at ”afgifte” det russiske folk, som efter deres opfattelse er mentalt forgiftet af præsident Putin og hans regerings propaganda, havde inviteret den russiske satiriker og forfatter Viktor Shenderovich til Danmark. Dansk PEN hjalp til med at få et arrangement i stand på Københavns Universitet, der var meget velbesøgt og meget vellykket.

Litteraturfestival – Odense 28. oktober, Albertlund 12. november og Aarhus 3. december.

PENs Litteraturfestival, der blev gennemført for fjerde år i træk, har siden begyndelsen haft Frie Ord som sit gennemgående tema, med litterære- og debatarrangementer om forfatternes, journalisternes og kunstnernes kamp for ytringsfrihed rundt omkring i verden. I år blev festivalen holdt i Odense, Århus og Albertslund, med økonomisk støtte fra Kulturstyrelsen.

Syddansk Universitet i Odense deltog forfatter Kåre Bluitgen, formand for Dansk Forfatterforening Jacob Vedelsby, forfatter Adil Erdem og lektor i filosofi ved Syddansk Universitet Nikolaj Nottelmann. Arrangementet fik en overvældende deltagelse på over 200 tilhørere. Der var en god interaktion mellem oplægsholderne og publikum om kunst og ytringsfrihed.

Århus Hovedbibliotek deltog Fribyforfatteren Omid Sharms Gekieh, Rune Engelbreth Larsen, forfatter/digter og forfatter Adil Erdem. Også her havde oplægsholderne fokus på de frie ord blandet andet ved at læse op.

Albertslund hovedbibliotek medvirkede digterne Lene Krøyer List, Steffen Baunbæk Pedersen, Morten Hansen, Tine Demandt, Nikolaj Carlsen, Per- Olf Johansson og Bo Lille. Også her var temaet naturligvis de frie ord, hvor Dansk PEN bad de medvirkende digtere om at skrive hver et digt til støtte for de forfulgte forfattere og digtere, som enten er forsvundet eller på flugt rundt omkring i verden.  Arrangementet blev besøgt af 55 deltagere.

Bogforum, 6.-8. november

PEN var igen at finde på årets Bogforum i Bella Centret, og på vores ’faste’ hjørnestand C2-012. Og med det tilsvarende fasttømrede program med talerstolen ”FRIE ORD”, præsentation af PENs nye bøger og en særlig aktion til støtte for udvalgte og forfulgte forfattere.

Programmet FRIE ORD løber over hele weekenden hver hele time, kvarter i hel. Her kunne man lytte og opleve en lang række forfatteres sjove, sørgelige, frække, fornærmende, nyskrevne, nysgerrige, generende, gengivne, håbefulde, halsbrækkende, rosende, rasende ord.

Kort sagt, der er FRIE ORD for alle pengene. Og dem som i år gav valuta og som skal have en stort TAK, var: Jacob Holdt, Hüseyin Duygu, Jørgen Dragsdahl, Kristina Stoltz, Özlem Cekic, Thomas Ubbesen, Flemming Rose, Lone Kühlmann, Bjørn Bredal, Merete Pryds Helle, Anders Jerichow og Einar Már Gudmundsson.

Som en særlig seance på FRIE ORD-talerstolen, og for at sætte fokus på to af Dansk PENs æresmedlemmer, lancerede PEN lørdag den 7. november en bog med tekster af den unge, saudiarabiske blogger, Raif Badawi, der er idømt ti års fængsel og 1000 piskeslag. I forbindelse med lanceringen blev der afholdt en maratonoplæsning leveret af seks af Dansk PENs Writers in Prison komitémedlemmer; Aase Schmidt og Lis Vibeke Kristensen, der har redigeret Badawis bog samt forfatterne Connie Bork, Hanne Marie Svendsen, Anne Marie Ejrnæs og Anne Marie Bjerg. Overskuddet af salget fra bogen går til Badawis familie, som er flygtet til Canada.

Som et tilsvarende oplæsningsindslag, søndag den 8. november, introducerede og læste Dansk PENs Writers in Prison Komitémedlemmer, Birgitte Hesselaa, Connie Bork og Hanne Marie Svendsen nogle af den kinesiske digter og fotokunstner Liu Xias digte. Også stor TAK til dette festfyrværkeri af oplæsninger.

Alle Bogforums gæster blev opfordret til at sætte deres navn på et postkort til den kinesiske ambassadør i København. Anledningen er, at Liu Xia, der er gift med den fængslede nobelpristager, forfatter og menneskerettighedsforkæmper Liu Xiaobo, og ligeledes æresmedlem af Dansk PEN, fortsat sidder i husarrest. Da det i 2010 blev kendt, at hendes mand skulle modtage Nobelprisen, blev Liu Xia af myndighederne låst inde i sit eget hjem for at hindre hende i at tage til Oslo for at modtage prisen på hans vegne. Her har hun siddet siden.

Efter Bogforum blev alle postkort sendt til den kinesiske ambassade. Kampagnen for Liu Xias frigivelse fortsætter også i det nye år og postkortene til ambassadøren kan rekvireres fra Dansk PENs sekretariat.

Cubansk dissident og fribyforfatter Orlando Luis Pardo Lazo, 23. november.

Mødet med en af Cubas ledende dissidenter, digteren, forfatteren, dramatikeren, oversætteren, ordækvilibristen Orlando Luis Pardo Lazo, som med egne ord kommer fra landet, hvor Fidel Castro er målestokken for alt, var tankevækkende. Med ordspil og humor hilste han åbningen mellem USA og Cuba velkommen, men advarede samtidig imod at tro, at det betyder at cubanernes trængsler er overstået. Det vil ske forandringer – for at sikre at systemet kan overleve. Noget vil blive forandret for at alt kan forblive det samme, var hans pessimistiske vurdering. Styret vil bestå, men med en ny facade. Det betyder bl.a. at det stramme greb om uafhængige medier og journalister kan blive lettet, hvis styret finder det opportunt og man ikke mister kontrollen. Ikke lyse udsigter for den smukke ø, hvor befolkningen ifølge Orlando Pardo synes at have mistet håbet om hurtige forbedringer. Konklusionen må være, at der fortsat vil være brug for PENs støtte til cubanske forfattere og journalister. Orlando Pardo er rejst videre til Reykjavík, hvor han skal opholde sig det næste 1½ år som fribyforfatter. Arrangementet blev afholdt i kantinen på dagbladet Information.

Hva’ mæ Kulturradikalismen, 25. november

I samarbejde med Georg Brandes Selskabet arrangerede Dansk PEN i Pressen (Politikens Hus) et meget velbesøgt debatmøde om Kulturradikalismen – et begreb, som i dag i alt væsentligt anvendes som skældsord, men som først og fremmest kunne trænge til en definition. Med professor Hans Hertel som indleder diskuteredes begrebet, dets historie og mulige eller umulige aktualitet mellem kulturminister Bertel Haarder, redaktør Klaus Rothstein og direktør Morten Hesseldahl. Der var oplæsning ved forfatterne Niels Barfoed og Kristina Stoltz. Aftenen syntes at vise, at kulturradikalismen muligvis er død og borte, men ikke desto mindre fortsat spøger. Mere end 150 tilhørere havde fundet vej til Pressen denne aften.

Ragip Zarakolu, 9. december

Som aktivist, skribent og udgiver har Ragip Zarakolu gjort en helt ekstraordinær indsats for det frie ord samt for minoriteters anerkendelse og rettigheder i sit hjemland, Tyrkiet. Han har i flere bøger udfordret nogle af de største tabuer, kurdernes sag og det armenske folkemord, han har været fængslet adskillige gange og har været gennem et væld af retssager. Ragip Zarakolu er fribyforfatter i Siguna i Sverige og december 2015 modtog han PL-Fondens Frihedspris. I den anledning fik Dansk PEN mulighed for at invitere ham til et meget interessant og oplysende arrangement for foreningens medlemmer, der blev afholdt i Dansk Forfatterforenings lokaler. Ragip er far til Deniz Zarakolu, der er æresmedlem af Dansk PEN (se længere fremme).

Bogpakkedag, 16. december

Den gode tradition med indsamling af bøger på engelsk, fransk, tysk etc., og forsendelse af bogpakker, fandt sted lige inden jul. Der blev pakket og sendt 52 bogpakker og hilsener til fængslede kolleger i lande som Vietnam, Kina, Kazakhstan, Kirgisistan, Azerbadjan, Bahrain, Saudi Arabien, Australien mv. Det er et helt nødvendigt medlemsarrangement, og trods den alvorlige baggrund, så hygger Mille om de som møder frem, så husk, at det skal i kalenderen så du kan være med næste gang.

Grænser for Ytringsfrihed? 25. januar 2016

PENs ”nytårskur” formede sig i 2016 som et diskussionsmøde mellem fhv. redaktør Flemming Rose og direktør Jacob Andersen med vort bestyrelsesmedlem Niels Ivar Larsen som ordstyrer. Diskussionens direkte anledning var Flemming Roses bog Hymne til friheden og Jacob Andersens kritiske kommentar til den i Jyllands-Posten. Det blev en særdeles informativ og ræsonnerende debat mellem de to kontrahenter og med bidrag fra salen om grænser eller det modsatte for ytringsfrihed, om principper og pragmatisme.

Writers in Prison-arbejdet

Når vi arbejder for fængslede forfattere, får vi ind imellem dette spørgsmål: Hvad er det egentlig konkret I laver, når I arbejder for fængslede forfattere?

Det er ikke så enkelt at besvare, for vi gør mange forskellige ting ud over de rapid action-protester (RANs), som alle medlemmer jævnligt modtager materiale om på email, og som man kan deltage i ved selv at sende protester. Derudover er der fælles protester/demonstrationer, møder og arrangementer, artikler, publikationer, samarbejde med andre organisationer osv.

Siden januar 2015 har der hver torsdag været demonstrationer foran den saudiarabiske ambassade, til fordel for bloggeren Raif Badawi. Under demonstrationerne har det været mulighed for uformelle samtaler og en lettere adgang til informationer. Også lettere adgang til at tale med folk fra for eksempel Amnesty International, som har været medarrangør af demonstrationerne i Omøgade på Østerbro i København. Det har tilført arbejdet i PENs Writers in Prison komité (WiPC) ekstra energi og mere smidighed, fordi opdateringer hurtigere lader sig gøre mundtligt.

En del af arbejdet i WiPC handler også om at læse danske og udenlandske aviser og søge på specifikt materiale/specifikke nyheder om æresmedlemmerne. I november 2015 udgav PENs kinesiske æresmedlem Liu Xia en digtsamling på det amerikanske forlag Graywolf Press. Samlingen hedder ” Empty Chairs. Selected Poems” og har forord af bl.a. Herta Müller. Liu Xia har siddet i husarrest siden oktober 2010 og har ikke mulighed for selv at komme ud og læse sine digte op eller mødes med kolleger. Derfor besluttede WiPC-gruppen at få oversat to af hendes digte, som blev læst op på PENs stand på Bogforum under ”FRIE ORD”.

Men hjælper vore utallige henvendelser år ud og år ind? Antallet af sager ligger konstant mellem 800 og 900 om året. Forfattere, journalister, bloggere, redaktører og udgivere bliver fortsat truet, chikaneret, bortført, arresteret, tortureret, anklaget, dømt, myrdet, forsvundet i stort tal. Det er magthavernes forsøg på at bringe ubekvemme stemmer til tavshed – begrebet magthavere dækker både regerende myndigheder på alle niveauer, terrorgrupper og kriminelle organisationer, ofte filtret ind i hinanden.

Det kan virke håbløst. Men det er det ikke.

Presset hjælper. Dels oplever vi at fængslede kolleger bliver løsladt som følge af PENs og andre organisationers vedholdende pres, dels kan vi se, at myndighederne flere steder har ændret deres metoder i håb om at slippe for den ubehagelige opmærksomhed PEN og andre skaber. Således er andelen af fængslede kolleger faldet de sidste 20 år. Til gengæld tager magthaverne andre metoder i brug, såsom trusler, chikane – bl.a. i form af anklager og langtrukne retssager – overfald, bortførelser, mord, forsvindinger. Det er især tydeligt i Latinamerika, hvor lande som Mexico og Honduras topper statistikkerne over mord og forsvindinger af journalister og forfattere – og statistikkerne over straffrihed.

Tyrkiet er et andet og stærkt bekymrende eksempel på nye metoder for undertrykkelse af ytringsfriheden. Hvor landet tidligere lå højt med antal af dømte, fængslede journalister og forfattere, er metoden i dag en anden. Tilsyneladende i håb om at fremstå som en moderne retsstat, samtidig med at man fortsætter med at lukke munden på selv de mest forsigtige kritiske røster, sigter og tiltaler man journalister og forfattere for at krænke alle mulige love. Man lader sagerne trække i langdrag, indkalder de anklagede til retsmøder, lader dem vente, aflyser og udskyder retsmøderne, for til slut at droppe eller suspendere sagerne, efter at de anklagede har brugt tid og penge på dem. Det er nedbrydende for vore kollegers liv og arbejde. Derfor er det livsvigtigt at Dansk PEN har opprioriteret arbejdet med Tyrkiet ved at adoptere flere tyrkiske kolleger som æresmedlemmer. I 2016 planlægger WiPC-gruppen et øget fokus på situationen i Tyrkiet, også gerne med inddragelse af PEN-medlemmer, som vi ved, har kendskab til Tyrkiet, og regelmæssigt opholder sig der.

Til gengæld topper lande som Kina, Vietnam og Iran statistikkerne når det gælder fængslinger. Lange fængselsdomme, der ofte afsones under elendige forhold og ingen eller ringe forbindelse med slægtninge og andre uden for fængslet.

Da WiPC blev dannet i 1960 var den almindeligste form for forfølgelse af forfattere og journalister arrestationer, tortur og fængselsdomme. Deraf komiteens navn. Siden har magthavere mange steder fundet ud af, at fængslede skribenter er mere synlige, og man har taget andre metoder i brug – trusler, chikane, bortførelser, arrestationer, tortur, mord, forsvindinger, ofte begået ’anonymt’ så det er vanskeligere at finde og retsforfølge gerningsmændene, hvilket har medført en kraftig vækst i straffriheden.

Sammen med andre ytringsfrihedsorganisationer tog PEN i løbet af 00’erne fat i problemet. I november 2011 lancerede ytringsfrihedsorganisationer verden over en omfattende kampagne mod straffrihed. PEN valgte Mexico som en vigtig case. Efter forslag fra San Miguel de Allende PEN (Mexico) og Dansk PEN antog PEN den farverige mexicanske tradition med at mindes de døde på De Dødes Dag 2. november som en naturlig og smuk ramme for den verdensomspændende kampagne, der siden er blevet en årlig tradition. I 2013 vedtog FNs Generalforsamling at gøre den 2. november til ‘International Day to End Impunity for

Crimes against Journalists’ (IDEI). Datoen blev valgt for at mindes to franske journalister, som blev myrdet i Mali 2. november 2013. At det så også er De Dødes Dag, er meget passende. Hvor galt det står til, kan man se af UNESCOs seneste Report on the Safety of Journalists and the Danger of Impunity, hvor det fremgår, at færre end 6 % af de 593 drab på journalister, der fandt sted i årene 2006-13, er blevet opklaret og gerningsmændene retsforfulgt. Arbejdet mod straffrihed har en høj prioritet. Når gerningsmændene går fri, er det en åben invitation til magthavere og andre til at bruge vold og drab til lukke for kritik og skabe frygt hos befolkningen for at ytre sig frit.

I løbet af 2014-2015 år har vi fået etableret en meget aktiv og effektiv gruppe der arbejder for foreningens æresmedlemmer, som ud over at være til uvurderlig støtte for vore forfulgte kolleger, viser hvor vigtigt det er for PEN at have aktive medlemmer. Æresmedlemsgruppen er et vigtigt apropos til den seneste udvikling i WiPC i PEN International.

PEN afholdt WiPC-konference i Amsterdam 26.-29. maj 2015. Her var på forhånd forventninger om en grundig snak om hvorvidt WiPC skal være et medlemsbaseret netværk, der engagerer medlemmerne og de enkelte centre, eller en centralstyret organisation, der bruger centrene til at formidle kampagner o.l.

Mille Rode og Jens Lohmann havde forud for konferencen udarbejdet et oplæg til demokratisering af WiPC med afsæt i bl.a. en række samtaler med medarbejderne i London. Oplægget undergik en del forandringer igennem dagene. Det endte med, at Dansk PEN fik mandat til at arbejde videre med oplægget, evt. med hjælp fra en arbejdsgruppe, for at konkretisere hvordan behov og struktur skal hænge sammen.

I alt var 44 centre repræsenteret. Under en Siden Sidst runde fortalte Marianne Østergaard om vores gruppe på 15 aktive medlemmer og om det antal æresmedlemmer, vi har. Da hun sluttede med at sige, at vi godt kunne adoptere flere, gik der et sus gennem forsamlingen.

Konferencens hovedperson var Gao Yu, som også er æresmedlem i Dansk PEN. Hendes portræt var anbragt på den tomme stol på scenen ved alle WiPC´s sessioner. Der var en underskriftindsamling med krav om hendes løsladelse, og vi skrev postkort til hende, som WiPC´s ansatte ville putte i forskellige postkasser rundt omkring i Amsterdam i løbet af et par dage.

Marian Botsford Fraser (den snart afgående WiPC´s Chairman) fortalte om Gao Yu i sin åbningstale. Marion havde mødt hende flere gange i Hong Kong. Da hun blev arresteret, stod hun over for at blive valgt til Præsident for Independent Chinese PEN Centre.

Æresmedlemmer

Dansk PENs æresmedlemmer januar 2016, alfabetisk efter land:

EGYPTEN

Omar Hazek (m) Internationalt anerkendt forfatter og tidligere ansat ved Alexandrias Bibliotek.

Har bl.a. udgivet en digtsamling på arabisk og engelsk, Nota – Skies of Freedom, 2011. Omar Hazek blev arresteret den 4. december 2013 sammen med andre aktivister for at demonstrere uden tilladelse i solidaritet med Khalid Said, som blev slået til døde i politiets varetægt i 2010. Omar Hazek blev i første omgang anklaget for at have slået en politibetjent og ødelagt en politibil m.m., men disse anklager blev senere frafaldet, og International PEN har ikke kendskab til, at han har udført eller tilskyndet til vold. I januar 2014 blev Omar Hazek idømt to års fængsel og en bøde på et beløb svarende til 7.000 USD for at overtræde en ny lov, der forbyder demonstrationer uden skriftlig tilladelse fra Indenrigsministeriet. PEN er af den overbevisning, at Omar Hazek er fængslet og dømt udelukkende for at bruge sin ytrings- og forsamlingsfrihed på fredelig vis. Omar Hazek udgav i 2011 en række artikler om korruption på Alexandrias Bibliotek, uden at de skyldige er blevet retsforfulgt, selv om dette blev anbefalet af statsadvokaten.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktperson: Finn Slumstrup

IRAN

Narges Mohammadi (k) Født i 1972. Prominent aktivist og journalist, født i 1972. Direktør for Defenders of Human Rights Centre (DHRC), som er grundlagt af nobelprismodtageren Shirin Ebadi. Narges Mohammadi blev arresteret 10. juni 2010 og fik en dom på 11 års fængsel, som senere ved en appeldomstol blev nedsat til seks års fængsel, der udløber i 2018. Anklagerne lød bl.a. på propaganda mod regimet ved at rapportere om brud på menneskerettighederne, samarbejde med Shirin Ebadi og besøg af politiske fanger.

Narges Mohammadi blev i 2011 løsladt mod kaution p.g.a. dårligt helbred, men i marts 2012 blev hendes dom på seks års fængsel stadfæstet, og den 21. april blev hun arresteret igen. Efter fire måneders fængselsophold blev hun den 30. juli 2012 sendt på ”tvangsorlov” p.g.a. sin kritiske helbredstilstand. Myndighederne har forlænget Narges Mohammadis ”tvangsorlov” fire gange, men den 5. maj 2015 blev hun igen anholdt i sit hjem og bragt til fængslet for at afsone sin resterende dom på fem et halv år.

Narges Mohammadi lider af neurologiske lammelser, og den 2. august 2015 blev hun indlagt på Taleghani Hospital i Teheran. Men efter bare 8 timers ophold på hospitalet, blev hun – i modstrid med lægernes anbefalinger – sendt retur til sin celle. Både den 7. okt. og den 11. okt. blev hun igen indlagt, men konstant med hænderne lænket til hospitalssengen med hårdjern. Den 28. oktober blev hun midt i sin behandling sendt retur til Evin-fængslet. Ifølge hendes mand, Taghi Rahmani er Narges Mohammadis tilstand fortsat kritisk, og der er stor risiko for at hendes sygdomme ender med varige mén og lammelse.

Den domstole der skulle stadfæste Narges Mohammadis dom er blevet aflyst fire gange – senest den 9. januar 2016. Ifølge Rahmani er der en ny sag på vej mod Narges. Denne gang har en fængselsbetjent anklaget hende for vold mod tjenestemand.

Den 17. juli i 2015 blev Narges Mohammadis og Taghi Rahmanis tvillinger forenet med deres far i Paris. Myndighederne har indtil nu nægtet at give Narges Mohammadis lov til at tale i telefon med sine børn.

Æresmedlem af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Reza Rahimpour

Mahvash Sabet (k) Lærer og digter, født 1953, er gift og har to voksne børn. Før sin arrestation arbejdede Mahvash Sabet i femten år som direktør for ”the Baha´i Institute for Higher Education”, som tilbyder alternativ højere uddannelse for unge Baha´i-medlemmer. Hun er en af syv Baha´i-ledere, kendt som ”Yaran-i-Iran” eller ”Friends in Iran”. Den nu opløste gruppe arbejdede for de religiøse og sociale behov i Baha´i-fællesskabet, som tæller 300.000 medlemmer i Iran. Baha´i-samfundets

tro har været genstand for systematisk statslig forfølgelse siden revolutionen i 1979, hvor alle valgte og udpegede Baha´i-institutioner blev forbudt. ”Friends in Iran” blev da dannet med regeringens vidende og tjente som et uformelt råd for Baha´i-medlemmer i Iran, indtil den samlede ledelse blev arresteret i 2008 – Mahvash Sabet den 5. marts 2008 og de andre seks den 14. maj. Alle blev fængslet i tyve måneder, uden at blive stillet for en dommer, de blev holdt ugelangt i isolation og blev nægtet adgang til advokatbistand. Alle blev udsat for dårlig behandling og led afsavn. Mahvash Sabet afsoner i Evin fængslet, Teheran. Retssagen startede den 12. januar 2010. Anklagerne mod de syv lød som følger: spionage, propaganda mod den islamiske republik, oprettelse af illegal administration, samarbejde med Israel, viderebringelse af hemmelige dokumenter til andet land, handlinger som strider mod landets sikkerhed og ”corruption on earth”. Nogle af anklagerne, inklusiv den sidste som indebærer en mulighed for dødsstraf, blev senere trukket tilbage. Alle de anklagede nægtede sig skyldige. Rettergangen var slut den 14. juni 2010 efter seks korte sessioner, som var karakteriseret ved deres mangel på en reel juridisk proces. Alle de anklagede fik en fængselsdom på tyve år. Mahvash Sabet begyndte at skrive poesi i fængslet. En digtsamling af hende er udkommet på engelsk 1. april 2013. I december 2015 har vi fået kontakt til Mahvash i fængslet og kan nu sende hilsener direkte til hende.

Æresmedlem fra 2014. Kontaktpersoner: Connie Bork, Joan Schmidt, Henrik Juhl Jensen og Henrik Døcker

KINA

Gao Yu (k) Den prominente journalist Gao Yu, født i 1944, blev den 24. april 2014 anholdt af det kinesiske politi. Anklagen lød på, at hun skulle have lækket et internt og hemmeligt dokument fra kommunistpartiet til udenlandske medier. Kort tid derefter blev hun vist frem på det kinesiske fjernsyn, hvor hun indrømmede, at hun havde gjort sig skyldig i en stor fejltagelse. Men denne tilståelse trak hun senere tilbage. Hun havde været under stærkt pres, fordi politiet truede med at fængsle hendes søn. Det er ikke første gang, Gao Yu har været i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hun har også tidligere været fængslet på grund af sin åbenlyse kritik af regimet. Retssagen mod hende begyndte den 21. november 2014. Den var lukket for offentligheden. Anklagen kan føre til livsvarigt fængsel.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen, Connie Bork og Birgitte Hesselaa

Ilham Tohti (m) Forfatter og professor på Minzu Universitet i Beijing. Født 1969. Tilhører den etniske gruppe uighurerne, der hovedsagligt er muslimer fra Xinjiang. Han er en af de få der åbent har markeret sig i debatten om uighurerne og kritisere den kulturelle og sproglige undertrykkelse, de udsættes for. Bl.a. har han i 2006 etableret et website, Uyghur Online, som har til formål at tale uighurernes sag, men også at fremme forståelsen mellem Uyghurerne og Han-kineserne. Ikke desto mindre er Uyghur Online forbudt i Kina. Ilham Tohti er således en pragmatiker med moderate holdninger, men ikke desto mindre blev han fængslet den 15. januar 2014 og den 20. februar 2014 tiltalt for ”separatisme”. Den 23. september 2013 blev han idømt livsvarigt fængsel for separatisme. Ilham Tohti har under sit fængselsophold været iført lænker i 20 dage, og han er blevet nægtet mad i 10 dage. Det er stigende bekymring om hans trivsel. Så vidt vides, planlægger hans forsvarer at appellere dommen.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Sally Altschuler og Marianne Østergaard

Liu Xia (k) Lyrikeren og billedkunstneren Liu Xia, f. 1. april 1961, er blevet holdt i streng husarrest siden 2010, da hendes mand, modtageren af Nobels fredspris Liu Xiaobo, blev idømt elleve års fængsel af de kinesiske myndigheder. Hun er ikke anklaget for nogen forbrydelse, men hendes lejlighed er under konstant overvågning, hendes adgang til alle medier er spærret, og hendes venner har ingen mulighed for at få kontakt med hende. Liu Xi’s sjældne besøg hos sin fængslede mand er ligeledes overvågede. Hun kan ikke fortælle ham nyheder eller aflevere breve til ham. Hendes helbred er under isolationen blevet meget skrøbeligt, og hun lider af stærke depressioner.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen, Connie Bork og Birgitte Hesselaa.

Yao Wentian (m) Den Hongkong-baserede forlægger Yao Wentian, en ældre mand midt i 70’erne, blev arresteret den 27. oktober 2013 og blev i maj 2014 idømt en straf på 10 års fængsel. Anklagen var, at han skulle have beskæftiget sig med ”smuggling ordinary items”. Alt tyder dog på, at Yao Wentian er kommet i myndighedernes søgelys på grund af sit samarbejde med den eksilerede dissidentforfatter Yu Lie og sine planer om at udgive dennes seneste bog. Han har udgivet flere bøger, der er forbudt i ”det egentlige Kina”. Der er stærke grunde til at tro, at hans fængsling er politisk motiveret.

Yao Wentian lider af astma og har hjerteproblemer. Hans helbredssituation er bekymrende.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen, Connie Bork og Birgitte Hesselaa

SAUDI-ARABIEN

Raif Badawi (m) Blogger og webredaktør, født 1983. Startede et website, Free Saudi Liberals. Dømtes i 2012 for dette samt for at have krænket islam til en tiårig fængselsstraf, 1000 stokkeslag fordelt med 50 ad gangen, uddelt efter fredagsbønnen uden for en moské i Jedda.

Plus en bøde på et beløb svarende til 1,5 mio. kroner, forbud mod enhver aktivitet i medierne i 10 år efter løsladelsen samt udrejseforbud i den samme periode. Dommen har udløst massive internationale protester, hvor ikke mindst International PEN og Amnesty International har været drivende.

De første og foreløbig eneste stokkeslag faldt den 9. januar 2015. Siden da har meldingerne om hans situation været tvetydige. Til tider har det forlydt, at han stod for at skulle frigives, til andre tider har der været rygter om, at piskestraffen ville blive genoptaget. I december 2015 blev Badawi pludselig flyttet fra fængslet i Jedda til et højrisikofængsel 85 km. udenfor byen og siden har det været vanskeligt at få oplysninger ud om hans tilstand. Han har sultestrejket ad flere omgange, men har genoptaget fødeindtaget da hans helbred er ikke godt. Dansk PEN er løbende i kontakt med Badawis kone, der lever i eksil i Canada med parrets tre børn, og vi har stået bag en række initiativer, politisk, mediemæssigt og diplomatisk. Blandt andet har vi siden den 9. januar demonstreret mod dommen over Badawi hver uge foran den Saudi-Arabiske ambassade i København, sammen med Amnesty Internationals danske afdeling.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014. Kontaktpersoner: Lis Vibeke Kristensen og Aase Schmidt.

Ashraf Fayadh (m), saudiarabisk digter, filmmand og kunstner af palæstinensisk oprindelse. I december 2015 blev Fayadh dømt til døden for at forsage og krænke islam. Han udgav i 2012 en digtsamling i Beirut, som efterfølgende blev forbudt i Saudi-Arabien, men i den mellemliggende tid har Fayadh været aktiv som kunstner, også på den internationale scene. Årsagerne til Fayadhs fængsling er uklare, men ifølge officielle kilder blev han dømt for at krænke og frafalde islam gennem sine digte. Andre, mere uformelle kilder fortæller, at Fayadh med sin mobil telefon havde filmet det saudiarabiske sikkerhedspoliti tæve en mand til døde, og at fængslingen og dommen over ham kunne relateres til denne begivenhed. Ashraf Fayads appellerede dommen og í starten af februar 2016 blev dommen ændret til otte års fængsel og 800 piskeslag.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2015. Kontaktperson: Mille Rode.

SYRIEN

Tal Al-Mallouhi (k) Født 1991, digter og blogger. Arresteret 27. december 2009, og bl.a. forhørt om sine blog-aktiviteter. Hun blev idømt fem års fængsel, og skulle have været løsladt den 26. december 2014, men vi har ikke modtaget oplysninger om, at hun er kommet fri. Hun menes at være tilbageholdt på en anklage for spionage, men der er ingen officielt kendte anklager og der er ingen aktuel information om hendes opholdssted eller tilstand.

Den nuværende situation i Syrien gør sager som disse vanskelige at indhente aktuelle oplysninger omkring. Desværre er der også grund til at frygte, at forholdene i de syriske fængsler er blevet betydeligt værre under den lange og grusomt blodige borgerkrig i landet.

Æresmedlem af Dansk PEN siden 2010. Kontaktperson: Mille Rode.

TYRKIET

Muharrem Erbey (m) Højt respekteret advokat i menneskerettighedssager i det sydøstlige Tyrkiet. Erbey er desuden forfatter til adskillige artikler om kultur og menneskerettigheder, og han har været udgiver og medudgiver af flere bind tyrkiske og kurdiske fortællinger. Som advokat har han også – med succes – ført sager ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, og han har modtaget den fornemme franske pris Ludovic-Trarieux International Human Rights Prize 2012, som Nelson Mandela var den første modtager af.

Muharrem Erbey blev sammen med 80 andre arresteret i december 2009. Han er siden sigtet under Artikel 314/2 (medlemskab af en væbnet organisation). Sigtelsen mod Erbey anklager ham for at prøve at ydmyge den tyrkiske stat i taler holdt i de svenske, belgiske og engelske parlamenter; for at være involveret i at udforme en forfatning for KCD; for at være advokat for Diyarbakirs borgmester, Osman Baydemir, og for at mødes med ham ofte; for helt frivilligt at følge en række anti-terror retssager; for at udtale sig til Roj TV og yderligere en lang stribe af absurde anklager. PEN mener, at samtlige anklager er politisk motiveret, og at han blev tilbageholdt på grund af den påståede forbindelse med kurdiske politiske partier. Erbey Muharrem sad i mere end fire år (1.570 dage) uden dom i detentionsfængslet i Diyarbakir, men blev løsladt i april 2014. Sigtelserne mod ham er imidlertid opretholdt.

Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs og Connie Bork.

Nedim Şener (m) og Ahmet Şık (m) Begge uafhængige journalister og forfattere, der arbejder med undersøgende journalistik. De blev arresteret den 3. marts 2011 og anklaget for medlemskab af og støtte til Ergenekon, der er en væbnet terrororganisation – en såkaldt dybstatssammensværgelse, der planlægger et kup i Tyrkiet. Anklagen om et tilhørsforhold til Ergenekon er dybt ironisk, eftersom de to journalister tidligere har udgivet bøger og artikler med afsløringer relateret til Ergenekon. Den 12. marts 2012 blev Şık og Şener løsladt, bl.a. efter internationalt pres, men der er fortsat rejst sigtelser mod dem for at påvirke det politiske klima og forberede et kup gennem deres artikler og bøger. Æresmedlemmer af Dansk PEN siden 2012. Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Deniz Zarakolu (m) Forfatter og oversætter, søn af Ayşe Nur Zarakolu og Ragıp Zarakolu, begge forlæggere og menneskerettighedsadvokater. Deniz Zarakulo har bl.a. udgivet bøger om den politiske filosof Thomas Hobbes og om Tyrkiets retsvæsen. Han blev arresteret den 7. oktober 2011 i sit hjem i Istanbul som led i en bølge af arrestationer af intellektuelle med bånd til det pro-kurdiske Freds- og Demokrati-Parti (BDP). Han blev varetægtsfængslet og anklaget for ledelse af en væbnet organisation (iflg. straffeloven) og for at lede en terrororganisation (iflg. anti-terrorloven). PEN er overbevist om, at det er falske anklager, og at han ikke har forbindelse til hverken terrorisme eller voldelige aktioner. Deniz Zarakulo blev frigivet den 27. marts 2014, efter to et halvt års varetægtsfængsling, men anklagerne mod ham er opretholdt, og han risikerer 6-12 års fængsel, hvis han dømmes.

Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013. Kontaktpersoner: Joan Schmidt, Connie Bork og Hüseyin Duydu.

UOFFICIELLE ÆRESMEDLEMMER

GUATEMALA

Alaide Foppa (k) Digter, forfatter, feminist, 1914-80. Alaide Foppa blev bortført og forsvundet i Guatemala By i december 1980, da hun var på besøg fra sit eksil i Mexico for bl.a. at besøge sin syge mor. Det daværende militærdiktatur – et af de blodigste Latinamerika har kendt – menes at have stået bag hendes forsvinding. Der er ingen tvivl om at Alaide Foppa er død, og så skulle man mene, at så behøver PEN ikke længere at beskæftige sig med hende. Men det bør vi, da de ansvarlige for hendes forsvinding ikke er fundet. Da PEN har sat kampen mod straffrihed for overgreb og forbrydelser mod forfattere, journalister, bloggere m.fl. højt på dagsordenen – bl.a. med en årlig markering på De Dødes Dag den 2. november – er det naturligt at bide os fast i Alaide Foppas sag. Kontakt: Jens Lohmann

MEXICO

José Francisco Gallardo (m) Eks-general, forfatter, menneskeretsaktivist. Gallardo var politisk fange 1993-2002, dømt på falske anklager for korruption, underslæb og magtmisbrug. Gallardo blev arresteret, da han offentligjorde en større artikel om retsløsheden i den mexicanske hær, hvor især menige udsættes for utallige overgreb. Artiklen var baseret på en afhandling Gallardo havde skrevet på Det Nationale Universitet. Anklagerne og dommen (ved en militær domstol) var et forsøg på at lukke munden på ham. Det lykkedes ikke. Presset af en omfattende international kampagne anført af PEN og Amnesty International nåede hans sag frem til Den Inter-Amerikanske Menneskeretsdomstol, hvor sagen blev berammet til februar 2002. Få dage før det første retsmøde, blev Gallardo løsladt. Da han imidlertid under sit fængselsophold blev degraderet og frataget en del af sin pension (ifølge Højesteret i strid med loven), er det naturligt at holde fast i sagen og følge den helt til dørs. Kontakt: Jens Lohmann

Medlemmer:

Dansk PEN havde pr. 31/12 2015 i alt 361 medlemmer mod 363 sidste år ved samme tid.

Der er en del medlemmer der mangler at betale kontingent for 2015. Med udgangen af marts 2016 vil de pågældende blive slettet af medlemslisten, med mindre de betaler det skyldige kontingent, eller indgår en aftale med sekretariatet omkring betalingen.

Vi har i det forløbne år mistet fem mangeårige og meget trofaste medlemmer: Inge Eriksen, Klaus Rifbjerg, Tage Skov-Hansen, Øystein Hjort og senest i januar i år også Svend Erik Øhlenschlæger.

Støttekredsen:

Støttekredsen består af enkeltpersoner, forlag og magasiner der bidrager økonomisk til foreningens arbejde med et fast årligt beløb. Enhver der sympatiserer med PENs charter og ønsker at støtte arbejdet kan melde sig ind i støttekredsen. Medlemmerne inviteres med til foreningens arrangementer. Der har ikke været gjort tilstrækkeligt for at udvide kredsen i 2015, selvom behovet for støtte er stort. Antallet af støttemedlemmer er uændret i forhold til året før.

Økonomi:

Det er blevet vanskeligere end det har været tidligere at rejse penge til arbejdet og foreningens økonomi er derfor skrøbelig. Vi er helt afhængige af medlemmernes indbetalinger, der især går til dækning af kontingentet til International PEN samt til foreningens sekretariatsudgifter.

Vi har i årets løb modtaget tilskud til aktiviteter, arrangementer og udgivelser fra Kulturstyrelsen, Dansk Forfatterforening, Amnesty International/Danmark samt fra Støtteforeningen for Jørgen Dragsdahl.

Revisionsfirmaet PWC støtter ved pro bono at bogføre og opstille foreningens årsregnskab og fra Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed får vi støtte i form af husly og kontorfaciliteter.

En stor og hjertelig tak til alle, der har støttet og bidraget til Dansk PENs arbejde året igennem.

Bestyrelsen i 2015:

Efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen sammensat og efterfølgende konstitueret således:

Per Øhrgaard, præsident. Kristina Stoltz, vicepræsident. Klaus Slavensky, kasserer. Jens Lohmann, Marianne Østergaard, Niels Ivar Larsen, Lone Kühlmann, Adil Erdem, Rune Engelbreth Larsen, Asef Soltanzadeh, Connie Bork og Simon Pasternak. Efterfølgende har Simon Pasternak valgt at udtræde af bestyrelsen.

Mille Rode, journalist, bestyrer fortsat til daglig foreningens sekretariat.

Årsberetning 2014

Dansk PENs bestyrelses skriftlige beretning til den ordinære generalforsamling torsdag den 19. marts 2015

Dansk PEN i 2014

Der er gået næsten 10 år siden ”profetaffæren”, og nu er den der igen? De politiske bladtegninger har uomtvisteligt sat deres præg på Dansk PEN’s indsats, og dog har væsentlige dele af affæren ikke haft med PEN at gøre.

Det er indiskutabelt, at de tegnere, som i sin tid blev kastet ud i et internationalt stormvejr, fordi de den 30. september 2005 bidrog til Jyllands-Postens tema om ”Mohammed” og selvcensur, blev truet. Og det er også uden for enhver tvivl, at de stadig skal passe på sig selv. Det er helt klart PEN-stof.

Det synes lige så uomgængeligt, at en del af striden ikke i sig selv handlede om et dusin tegninger, men om en giftig atmosfære såvel i den danske integrationsdebat som i forholdet mellem dele af den muslimske verden og den vestlig-verdslige. Det er ikke PENs kerneområde og ikke nødvendigvis PEN-stof, selv om det naturligvis vedrører os alle, fordi det er stof for bøger og medier.

Attentatet på Charlie Hebdo’s redaktion i Paris, og senest i København, mod Lars Vilks-komiteens offentlige debatmøde i Krudttønden og mod den jødiske synagoge i Krystalgade, har igen kaldt på PEN’s stemme. Og vi har insisteret på det synspunkt, at intet samfund er tjent med at give hverken politiske, ideologiske eller religiøse dogmer særlig beskyttelse imod anfægtelse, debat eller satire. Samtidig har vi opfordret til, at frihed til at ytre sig ikke er tjent med at mennesker, typisk mindretal af etnisk, religiøs eller seksuel karakter, lægges for had på grund af forhold, de er født til. Vi har med andre ord talt klart og utvetydigt for ytringsret. Og for ansvarlighed.

PEN er sat i verden med tre opgaver: At fremme litteratur på tværs af sproglige og nationale og andre grænser. At arbejde for ytringsfrihed indenfor den verden, som handler om bøger og medier. Og at modvirke hadetale.

Det er en stolt tradition, som om fem-seks år er ethundrede år gammel. Det er også en fornem opgave, som i løbet af disse hundrede år ikke er blevet mindre vigtig.

Det har fået Dansk PEN til at tale for, at den såkaldte blasfemi-paragraf skal ophæves for at fjerne kriminalisering af satire, debat og kritik af religiøse dogmer. Til gengæld har Dansk PEN talt imod at ophæve forbuddet mod overlagt offentlig spredning af racisme. I bestyrelsen har hensigtsmæssigheden af den konkrete lovparagraf, i daglig tale ofte kaldet racismeparagraffen, jævnligt været til debat. PEN kan kun være imod spredning af racisme; vi er rent ud sagt forpligtet til at modvirke racisme og dens redskab, hatespeeh, jf. PENs internationale Charter. Men somme tider er det vores fornemmelse, at debatten om lovparagraffen får lov at skygge for debatten om den konkrete hadefulde tale og racisme.

Et eksempel var debatten i 2014 om den svenske gadekunstner, Dan Park, som i flere tilfælde har været dømt for spredning af racisme i Sverige. Det vakte vældig international debat, at Park blev idømt fængsel, og at flere af hans plakater blev konfiskeret af svenske myndigheder. Hvad sagde Dansk PEN til dét? Vi kritiserede på den ene side, at Park blev idømt fængsel, og på den anden side kritiserede vi, at Park i sine plakater gang på gang har tyet til virkemidler, som af de mennesker der er blevet direkte berørt opfattes som racistiske.

Debatten fik forskellige kræfter til at arbejde på en udstilling af Parks plakater i Danmark, og medier spurgte flere gange til PEN’s interesse for at medvirke til en sådan udstilling. Vores svar har været entydigt negativt, og ikke kun fordi Parks billedcollager er på kanten af vores arbejdsfelt. Vi finder det bedrøveligt, at Sverige skal finde fængselsstraf nødvendigt for at bekæmpe en gadekunstners racistiske tilbøjeligheder, derfor kritik af Sverige. Men samtidig kan vi ikke bakke op om at udstille hans plakater, alene fordi de er forbudt, derfor nej til udstilling. Dansk PEN ville ikke drømme om at give afkald på vores forpligtelse til at bekæmpe spredning af ringeagt, fordi det er lykkedes en plakataktivist at tiltrække sig opmærksomhed ved at udfordre racismeforbuddet.

Tilbage til ”Profetaffæren”, som var titlen på en bog, vi i Dansk PEN udgav om tegningestriden i 2006. Det lykkelige for Danmark dengang var, at det herhjemme lykkedes at komme igennem affæren uden vold. At mange protesterede imod tegningerne, og mange demonstrerede i danske gader, var deres ret. Og som sådan bidrog det også til udmærket opmærksomhed på den måde, vi taler til og om hinanden her i landet.

Ude i verden gik det mindre godt, faktisk forfærdeligt. Omkring 150 mennesker skal have mistet livet under voldsomme demonstrationer vendt imod tegningerne. Det kan hverken tegnerne eller Jyllands-Posten bebrejdes; i bund og grund er det læseres eget ansvar, om de reagerer på bøger, artikler eller tegninger med anfægtelse, kritik eller vold. Til gengæld kan ikke så få – overvejende autoritære – regeringer absolut bebrejdes, at de spekulerede i at vende folkelige frustrationer væk fra sig selv i retning af de forkætrede tegninger, som demonstrerende menneskemasser ofte end ikke havde set, fra et land som de knapt kendte, og som uendeligt få nogen sinde havde besøgt.

For ytringsfriheden har de ti år vidnet om fremskridt og farlige udfordringer på én gang. Det kan vel knapt betvivles, at det er et teknologisk fremskridt, at ord og tegninger kan distribueres med lynets, i hvert fald internettets, hast. De artikler eller tegninger, der er udgivet om morgenen i Danmark, er i Peshawar stort set samtidig og kan have udløst dramatiske reaktioner inden frokost, dødsfald inden aften. Hvis tempoet for distribution er et fremskridt, er det til gengæld en ildevarslende udfordring, at ord og tegninger skabt i én kulturel, social og politisk virkelighed, også med samme hast skal opleves og fortolkes under helt andre himmelstrøg, hvor de både kan bruges og misbruges af kræfter uden forståelse for bøgernes eller tegningernes oprindelige virkelighed eller hensigt. I tilfældet JP-tegningerne blev det fatalt, ikke mindst fordi politiske og religiøse ledere i lande langt herfra svigtede deres ansvar for at tale vold imod.

I de mellemliggende år har en af Jyllands-Postens tegnere været overfaldet af en indtrængende øksemand i sit hjem, og både tegnere og Jyllands-Posten har flere gange været mål for internationale planer om vold.

Hvis vi ikke vidste det før, så ved vi nu, efter angrebet på Charlie Hebdo og debatmødet i Krudttønden, hvor grusomt det kunne være forløbet.

I dag står vi derfor med den virkelighed, at enkelte skribenter og tegnere i Danmark har grund til at føle sig truet, mens ytringsfrihedens generelle vilkår i enhver international sammenligning trods alt nok må siges at være fredsommelig. Truslerne mod de enkelte tegnere, skribenter og redaktører skal naturligvis anerkendes og bekæmpes. Friheden generelt bør samtidig værdsættes og fremmes ved, at samfundet generelt stimulerer brobygning og inklusion frem for grøftegravning og den marginalisering, som i mange lande utvivlsomt har bidraget til aggression og i værste fald til vold.

På den internationale dagsorden har tegningerne i de ti år der er gået, fået lov at fylde og dominere, skønt censur, vold og trusler imod ytringsfrihedens forbrugere handler om meget andet end tegninger og meget andet end forholdet mellem den muslimske og den vestlige verden, hvilket drabet på den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtso er et ulykkeligt bevis på.

Når sandt skal være, har forfattere, journalister og tegnere, og også fotografer, ikke haft et godt årti. Diktaturer og autoritære regimer – fra Kina til Rusland til Zimbabwe til Saudi-Arabien – censurerer og straffer, som de plejer. Omsiggribende krige og oprør, både i Mellemøsten, Afrika, Sydasien og Sydøstasien, har vidnet om en svigtende respekt for mediernes opgave at dække begge eller alle parter. Organiseret kriminalitet, især i Latinamerika, har været og er fremdeles livsfarligt område for skribenter, journalister og fotografer at bevæge sig ind i. Og PEN’s Writers in Prison Commitee (WiPC) har desværre ikke fået færre kolleger at vise opmærksomhed eller færre ofre for censur, fængsling eller tortur at følge og hjælpe – i den udstrækning, det er muligt.

Regeringer elsker at pege på andre ansvarlige – militser, narkokarteller, andre organiserede kriminelle, sågar anløbne sikkerhedstjenester – for vold. Det korte af det lange er, at regeringer har ansvaret for at sikre, at ytringsfrihed kan praktiseres i de pågældende lande uden ar blive mødt med trusler og vold.

Når det er sagt, skal det ikke glemmes, at demokratiske landes regeringer har vist en tilbøjelighed til at lade ansvaret for at bekæmpe politisk vold skygge for ansvaret for at beskytte ytringsfrihed. Med USA i spidsen, men med andre i slipstrømmen, har regeringer udvidet deres overvågning, ikke mindst elektronisk, til skade for forfattere og mediers aktører. Dansk PEN har talt for, at regeringer, også vores egen, skylder at sikre, at retsbeskyttelsen af ytringsfrihedens udøvere og forbrugere fastholdes i kamp med efterretningstjenernes og private virksomheders teknologiske mulighed for overvågning.

PEN har også talt for, at jagten på den amerikanske whistleblower Edward Snowden er et nederlag for den demokratiske ytringsfrihed. Snowden har afsløret en overvågning, som hverken de demokratiske lande hver især eller deres samarbejde kan være tjent med eller være bekendt. Dansk PEN har derfor talt for, at Danmark skal påskønne hans indsats ved at tilbyde ham politisk asyl.

I dette tiår har Dansk PEN samtidig søgt at fastholde vores første opgave: at fremme litterært samarbejde – og her søgt at tilstræbe samtale og samarbejde i stedet for omtale eller modarbejde.

Vi har gennem årene haft besøg af en lang række forfattere fra andre lande og sprogområder, som vi har forsøgt at vise opmærksomhed. Vi har udgivet en bog med lutter bidrag af forfattere, der bor i Danmark og – ikke ”men” – skriver på andre sprog. Vi har udgivet en bog med bidrag af nordiske og arabiske forfattere. Vi har en antologi på vej med bidrag af afghanske og danske kvindelige forfattere. Vi har også udgivet meget andet, men gennemgående har været, at PEN arbejder for brobygning og litterært samarbejde.

Og Dansk PEN forsøger at fastholde, at den hyppige strid om tegninger – ligesom tidligere striden om Salman Rushdie’s Sataniske Vers – ikke handler om en modsætning mellem to befolkningsgrupper, muslimer og vesterlændinge, men om modsætningen mellem det åbne og det lukkede samfund og mellem det autoritære og det frie.

Den debat vi oplever om adgangen eller retten til at publicere kritiske, anstødelige eller satiriske bøger eller tegninger, afspejler i stor udstrækning den heftige ytringsfrihedskamp, som finder sted i diktaturer og autoritært styrede samfund i Mellemøsten, Nordafrika og Sydasien. Der er kræfter, som gerne vil slå befolkninger inklusive forfattere og alle typer publicister i disse samfund over én kam – frem for at vise forståelse for eller solidaritet med de folk, og herunder PENs kolleger – forfattere, journalister og tegnere, som kæmper for at opnå de universelle rettigheder, ikke mindst ytringsfrihed. Det er hyppigt ikke en kamp imod religion eller ”kultur”, men for netop universelle rettigheder, uanset religion og kultur.

Fribyer

Det var den indisk/britiske forfatter Salman Rushdie og den franske filosof Jacques Derrida, der i sin tid fik ideen til etablering af et internationalt netværk af byer – ikke stater – der kunne påtage sig at værne om forfulgte og truede forfatteres sikkerhed, hvis deres hjemland ikke ville eller kunne. Netværket International Cities of Refugee Network (ICORN) blev etableret i 2005, og har siden haft hovedkontor i Stavanger, Norge. ICORN og International PENs Writers in Prison Committee (WiPC) har siden netværkets start arbejdet tæt sammen og WiPCs internationale møder, der finder sted hvert andet år, bliver holdt sammen med ICORN.
Siden 2010 har der været danske byer tilknyttet netværket, da Aarhus, efterfulgt af Frederiksberg, Fanø, Odense og København sluttede sig til. På verdensplan er der i dag 46 byer i netværket, og flere er på vej.
Fribyordningen med to års betalt ophold og pause fra forfølgelse, censur og chikaner er ikke ukompliceret, men vil dog være et helle for de mere end 70 skribenter og satiretegnere som står på ICORNs venteliste. I Danmark, som alle andre steder, har både fribyforfatterne og værtsbyerne haft både positive og mindre positive oplevelser, men samlet set har opholdet gavnet fribyforfatterne, hvoraf tre er rejst videre, en har fået asyl, mens én venter på at få sin asylansøgning behandlet. For tiden er kun Aarhus værtsby for en fribyforfatter.
I slutningen af 2014 har to kommuner, København og Odense, meldt sig helt ud af fribyordningen, mens Fanø har trykket på pauseknappen. Årsagen hertil skal findes i både politiske og økonomiske overvejelser, idet kulturudvalgene i både Odense og København har påpeget, at det efter deres opfattelse ikke er kommunernes, men snarere Statens opgave at sikre og finansiere hvad de ser som et midlertidigt asyl for forfattere.

I Dansk PEN er vi uenige. Hele ideen med ordningen er, at det netop skal være en by og dens borgere der påtager sig at beskytte et menneske, der har stillet sig i frontlinjen, i kampen for det frie ord. Vi har forsøgt at få en dialog med de to kommuner i håb om at få dem til at blive i ordningen, og vi har kontaktet de ministre hvis ressortområde berøres af fribyloven fra 2008. Vi arbejder desuden fortsat på, at få flere danske byer med.

Vi håber, at de danske skåltaler om ytringsfrihed også fremover vil kunne udmøntes i praksis med invitationer til skribenter og kunstnere, der har brug for denne støtte.

Kongressen og det internationale samarbejde

Et utal af næsten ens boligblokke omgivet af grønne områder og brede, livligt trafikerede gader, vekslende med store åbne pladser med monumenter af især nationalhelten Manas. I Kirgisistans post-sovjetiske hovedstad Bishkek ved foden af de imponerende, sneklædte, over 6000 meter høje Kirgis Ala-Tu bjerge, fandt International PENs 80. årskongres sted, den første PEN-kongres nogensinde i regionen.

Kongressen var også usædvanlig derved at den fandt sted i et land med politiske fanger, heriblandt journalisten og menneskeretsaktivisten Azimjon Askarov, hvis sag en delegation fra PENs Writers in Prison Committee fik mulighed for at drøfte med landets øverste anklager. Askarov afsoner en livstidsdom for en anklage om opildning til etnisk vold under de voldsomme uroligheder i 2010. Han bliver jævnligt slået og mishandlet i fængslet.

Kongressen fandt sted i dagene 29. september-2. oktober med et tæt program, der omfattede årsmøder i PENs særkomiteer, plenarmøder og gruppemøder/workshops, samt et omfattende kulturprogram. I alt deltog knap 200 delegerede fra 80 centre. Fra Dansk PEN deltog Mille Rode og Jens Lohmann. Kongressens overordnede tema var My language, my story, my freedom, der gik gennem mange af diskussionerne i plenum, arbejdsgrupper og resolutioner, hvoraf mange behandlede relaterede emner såsom copyright, overvågning og sproglige rettigheder.

Første dag var afsat til møder i PENs fire faste komiteer, Writers in Prison Committee (WiPC), som er den ældste, største og den, som – i kraft af sit arbejde – i særlig grad tegner PEN udadtil; Translation and Linguistic Rights Committee, den yngste af komiteerne, den har i kraft af et intenst og kvalificeret arbejde bidraget til at sætte sprog ikke mindst truede sprog på den internationale dagsorden; Writers for Peace Committee, grundlagt under Den Kolde Krig og hvis fredsarbejde desværre stadig er nødvendigt; og Women Writers Committee, der bl.a. arbejder for at skabe internationale netværk af kvindelige skribenter og fremme opmærksomheden på og respekten for deres rettigheder.
Dansk PEN er kun medlem af WiPC, som vi gennem mange år har prioriteret meget højt i vores daglige arbejde. Derfor deltog vi kun i WiPCs møde, hvor vi var med til at præge debatten (se mere herom længere fremme). De følgende dage var helliget selve generalforsamlingsdelen af kongressen, Assembly of Delegates.

På de seneste kongresser har man indført en tradition i form af en tom stol, som er dedikeret en kollega, som ikke kan være til stede på grund af indespærring. Stolen er anbragt på podiet med foto og en præsentation af den fraværende kollegas sag. Mødet blev hver dag indledt med en præsentation af dagens gæst. De tre gæster var journalisten Azimjon Askarov fra Kirgisistan, den ujghurske forfatter og økonom Ilham Tohti fra Kina og forfatteren Vladimir Kozlov fra
Kazakhstan. (se mere på http://www.pen- international.org/newsitems/pen-internationals-assembly-of-delegates- calls-for-release-of-three-imprisoned-writers-in-kazakhstan-kyrgyzstan-and- china/#sthash.RWQKHy5o.dpuf).

Resolutioner er et andet centralt punkt på dagsordenen. De senere år har flere centre, bl.a. Dansk PEN arbejdet for at reducere antallet af resolutioner og for at gøre dem mere konkrete og læselige. Mens det på de foregående kongresser lykkedes at reducere antallet af resolutioner, var antallet denne gang nærmest rekordhøjt, hele 23 hvoraf 19 omhandlede forhold og sager i konkrete lande. Til gengæld er det tydeligt, at både sproget og strukturen i resolutionerne er blevet mere tilgængelige for bl.a. medier og kan bruges overfor regeringer. Det er især PEN-centrene i de berørte lande, der har gavn af resolutionerne, men de indgår også i PENs arbejde i forhold til at påvirke bl.a. FNs holdning til krænkelserne i de pågældende lande.

Dansk PENs udsendte deltog bl.a. i workshops om copyright, overvågning, Tyrkiet og om fundraising, der er PENs evindelige hovedpine. Ideen med arbejdsgrupperne er god, men desværre varer de for kort til at man kan komme ordentligt i dybden. De tjener især til at indkredse problemerne og til at danne arbejdsnetværk mellem kongresserne.
Det lykkedes at samle de nordiske centre og Estisk PEN, og vi enedes om at arbejde på at afholde et nordisk møde i det nye år, måske i Sverige.

Tre nye centre blev godkendt og optaget: Wales, Honduras og Eritrea. Især præsentation af Honduras og Eritrea var bevægende. Deres respektive repræsentanter fortalte levende og gribende om de farlige og pressede forhold de må arbejde under.

Der skulle vælges to medlemmer til den internationale bestyrelse, ud af fem kandidater. Sammen med Mexicansk PEN nominerede Dansk PEN formanden for Sydafrikansk PEN, forfatteren Margie Orford. Hun blev valgt med det højeste stemmetal. Præsiden for Portugisisk PEN, digteren Teresa Cadete, sikrede sig den anden plads. Margie Orford er i øvrigt netop udkommet på dansk for første gang med krimien “Fars pige”. Endelig blev det vedtaget, at næste kongres skal finde sted i Quebec (Canada) i oktober 2015, og den følgende i Puerto Rico 2016.

Året kort:

Nordisk fribytræf i København

I dagene 5.-7. marts kom over 30 fribyforfattere til København. De kom fra lande over hele kloden, men har til fælles, at de for tiden opholder sig i en friby i et af de nordiske lande. I forbindelse med litteraturfestivalen ”København Læser” havde de danske fribyer, Fanø, Odense og i særdeleshed København, i samarbejde med fribynetværket ICORN og Dansk PEN, taget initiativ til at samle de nordiske fribyforfattere til et træf i København. De deltog sammen med deres lokale koordinatorer for at diskutere, læse op og lade sig inspirere.

Programmet blev indledt på Københavns Rådhus, hvor Dansk PEN’s præsident Anders Jerichow bød velkommen, og herefter har der arrangementer i to dage, både dag og aften, med oplæsninger, filmvisninger og debat på bl.a. Københavns Hovedbibliotek, Dagbladet Information, Koncertkirken Blågården, Café Liva, Kulturhuset Indre By og Hofteatret, ligesom der indgik gymnasiebesøg i arrangementet. Dansk PEN stod bag et møde for koordinatorer i hele Norden om forfatternes sikkerhed under fribyopholdet samt en workshop og debat blandt fribyforfatterne, om mulighederne for at nå ud til sit publikum og for at blive udgivet i de lande, de opholder sig i.

Forfattertræf i Ramallah

Fem danske forfattere, Hanne-Vibeke Holst, Janne Teller, Martin Glaz Serup og Yahya Hassan var på besøg i Det Danske Hus i Palæstina i slutningen af maj 2014. Det var fem intense dage i Ramallah, Betlehem og Jerusalem, med oplæsninger på cafeer og på Litteraturfestivalen Pal-fest, som medførte heftige diskussioner, oprørte såvel som stilfærdige. Der var, som Hanne-Vibeke Holst beskriver det, virkelig tale om lidenskabelig kulturudveksling, med udgangspunkt i hvordan man som palæstinensisk kunster fastholder sin personlige historie, samtidig med at alt hvad man skriver, siger og gør er gennemsyret af og må underlægge sig konflikten med Israel. Rejsen var et genbesøg efter at vi i 2013, i samarbejde med Den Sorte Diamant, havde haft besøg af en gruppe palæstinensiske forfattere, der bl.a. optrådte ved et stort arrangement i Diamanten.

Litterær havefest – Drømme & Visioner, 10. august
Siden 2008 har Michael Svennevig hvert år i august stået for PENs herlige litterære havefester i gårdhaven bag sekretariatet på Christianshavn. I år medvirkede 14 kunstnere og publikumsmæssigt var der som de foregående år fuldt hus til oplæsning, samtaler, musik og dramatik, foruden den obligatoriske myntete og drømmekage. Det fulde program kan ses her: http://msvennevig.blogspot.dk/2014/08/litterr-havefest-om- drmme-og-visioner.html Michael Svennevig har meddelt, at han springer over i 2015, men vi håber at det kun bliver for et enkelt år, så han er klar igen i 2016.

Seminar om ytringsfrihed og radikalisme, 6. september
I samarbejde med dagbladet Information var PEN vært ved et debatseminar om ikke-statslig undertrykkelse af ytringsfriheden. Formålet med arrangementet var at forsøge at forstå Breivik som politisk aktør og anskue ham i en større sammenhæng end kampen mellem højrenationale og islamister. Oplægget til panelet var et ønske om at få belyst hvorvidt Breiviks terrorhandling var befordret af en krænkelse af ytringsfriheden i mainstreammedierne gennem filtrering og ensretning af debat og forstødelse af politisk dissens. Eller om der gives andre forklaringer. Blandt talerne var professor Frederiks Stjernfelt, professor Hans Hauge, journalist Simen Sætre, lektor Mehmet Ümit Necef, forfatter Johan Lundberg og tegneren Lars Vilks. Seminaret var oprindelig udtænkt i regi af netværket Fri Debat, der fra Kunststyrelsen havde fået en bevilling til et arrangement som de imidlertid ikke havde formået at realisere. Dansk PEN overtog herefter arrangementet, med bestyrelsesmedlemmerne Birgithe Kosovic og Niels Ivar Larsen som tovholdere..

Debatmøde om kunstnerisk ytringsfrihed, racisme og hadetale, 28. oktober
I kølvandet på efterårets ophedede debat om gadekunstneren Dan Parks fængselsdom i Sverige og udstillingen af hans billeder, som et par af bestyrelsens medlemmer offentligt havde udtrykt at de ønskede at Dansk PEN skulle stå bag, besluttede vi at afholde et debatmøde om sagen. Mødet fandt sted den 28. oktober i P. H. Cafeen på Vesterbro i København. Mødet indledtes af Anders Jerichow og forfatter og professor Frederik Stjernfelt. Herefter var der indlæg fra, og en meget livlig debat med en repræsentant for Svensk PEN, journalist og debattør Per Svensson, billedkunstner Niels Bunde, racismeforsker Mira Skadegaard-Thorsen samt forfatter og PEN-bestyrelsesmedlem Birgithe Kosovic, der stod bag opfordringen til PEN om at udstille Parks billeder. Ordstyrer var Niels Ivar Larsen.

Litteraturfestival til støtte for fængslede forfattere, 23. oktober, 7. og 13. november
For tredje år i træk afholdt Dansk PEN arrangementer over tre dage under overskriften: Litteraturfestival til støtte for fængslede forfattere. Første år blev festivalen holdt tre dage i træk, men kun i København, men både i 2013 og 2014 var Centralbiblioteket i Odense og Hovedbiblioteket i Aarhus medarrangører, og i København blev arrangementet holdt i LiteraturHaus på Nørrebro. Stor tak til dette års medvirkende; Asef Soltanzadeh, Eziz Isco Gerdenzeri, Jo Hermann, Rune Engelbreth Larsen, Kåre Bluitgen, Omid Shams, Angela Brink, Hanne Marie Svendsen, Henrik Nordbrandt og ikke mindst til Adil Erdem, der både organiserede festivalen og deltog med oplæsning. Og en stor tak til Kunststyrelsen, for økonomisk støtte til arrangementerne.

De Dødes Dag, 31. oktober
For fjerde år i træk brugte PEN International og Dansk PEN den mexicanske tradition med at mindes de døde på De Dødes Dag den 2. november til at protestere mod straffriheden og de fortsatte overgreb og drab på journalister i Latinamerika med særligt fokus på Honduras, Brasilien og Mexico. Denne gang skete det på en glædelig baggrund, nemlig at FNs Generalforsamling i november 2013 besluttede at gøre den 2. november til ‘International Day to End Impunity for Crimes against Journalists’ (IDEI). Det giver den årlige aktion betydelig vægt.

I 2014 blev markeringen af De Dødes Dag af praktiske grunde lagt fredag den 31. oktober. Dansk PEN v/Jens Lohmann deltog i et større arrangement i Verdenskulturcentret Global i samarbejde med International Forum, hvor han deltog stor i et panel om situationen i Mexico efter bortførelsen og forsvindingen af 43 lærerstuderende. Han beskrev den fortsat alvorlige situation for mexicanske journalister, forfattere og medier, med særligt fokus på den udbredte straffrihed for forbrydelser mod ytringsfriheden. Han uddelte et ark med en opsummering af ytringsfrihedssituationen i Mexico og et digt af den myrdede digter Susana Chávez Castillo. Blandt de ca. 100 deltagere deltog flere ivrigt i debatten under og efter arrangementet.

Dagen efter blev samme faktaark delt ud til de 3-400 deltagere i Nationalmuseets store udstilling og forestilling om De Dødes Dag. Også her var interessen stor.

Bogforum, 7.-9. november
Igen i 2014 var PEN tilstede med en stand på årets Bogforum. Det faste indslag med talerstolen ”FRIE ORD”
havde besøg af 20 så forskellige gæster, som fra seernes redaktør i DR og formand for Publicistklubben, over
vicegeneralsekretæren i Amnesty, til en teatermand og repræsentant for Dukkepartiet.
Den samlede liste af talere så således ud: Adil Erdem, Anders Jerichow, Bertel Haarder, Christian Lollike, Dy
Plambeck, Hanne-Vibeke Holst, Hassan Preisler, Jacob Mchangama, Jacob Holt, Jacob Mollerup, Klaus Rothstein, Lasse Jensen, Lone Kühlmann, Mikael Rothstein, Naser Khader, Niels Brunse, Preben Wilhjelm, Rune Engelbreth Larsen, Trine Christensen og Zubair Butt Hussain. En stor tak skal lyde til dem alle for deres medvirken, samt for deres vigtige og gode ord som både PEN og de mange hundrede af tilhørere satte stor pris på.
Et andet indslag i anledning af Bogforum, der nærmer sig at være en tradition, er en årlig publikation. Denne gang blev det til ”Sig fra! Dansk PEN’s lommebog om racisme og fremmedhad”, der er skrevet af Anders Jerichow, Klaus Slavensky, Mille Rode og Rune Engelbreth Larsen. Den er støttet økonomisk af Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed. Bogforums gæster kunne erhverve sig lommebogen for et selvvalgt beløb, hvilket blev til et pænt lille tilskud til PENs arbejde.
PEN International har siden udgangen af 2013 kørt en kampagne om Tyrkiets krænkelser af ytringsfriheden, hvor flere hundrede forfattere, redaktører og journalister uberettiget retsforfølges, fængsles og censureres. Dansk PEN gennemførte en underskriftsindsamling under Bogforum-weekenden, som en protest mod denne udemokratiske praksis. Mere end 300 bogforumgæster skrev under og protesten blev efterfølgende afleveret til den tyrkiske ambassade.

I Saudi-Arabien fortsætter regimet dets bestialske straffeaktioner mod demokratiforkæmpere som bl.a. webredaktør og blogger Raif Badawi, der er æresmedlem af Dansk PEN. Han er idømt 10 års fængsel efterfulgt af 10 års tab af alle civile rettigheder samt en bøde på 1,6 mio. dollars. Desuden skal han modtage 1.000 stokkeslag i al offentlighed. På Bogforum skrev 148 PEN-medlemmer under på en protest til den Saudiarabiske konge og regering, der efterfølgende blev sendt til regimet og til den Saudiarabiske ambassade i København.

Hübberiet på Det Kgl. Teater, 15. november
Balletchef Nicolai Hübbe har i et årstid med meget stor succes kørt nogle temaaftener på Det Kgl. Teaters Gamle Scene under fællestitlen Hübberiet. Man ved aldrig på forhånd, hvad man får. Der er hver gang et overordnet tema: Glæde, frygt, etc. Emnerne illustreres af relevante uddrag fra balletter fra husets repertoire, suppleret med oplæsning musik m.m. Lone Kühlmann blev opmærksom på arrangementerne sidste forår og kontaktede teatret. I november var emnet Vrede, og det var oplagt for PEN at byde ind med et bidrag om Hate Speech. Med visuelle eksempler i form af et lille billedshow, som blev vist på storskærm, interviewede balletchefen Lone Kühlmann om hvad hate speech er for noget. De kom godt rundt om det, og selv om det virker lidt ejendommeligt – emnet taget i betragtning – blev samtalen både munter og underholdende foruden altså informativ. Vi fik meget gode tilbagemeldinger, også fra teatret som i en efterfølgende mail skrev: ”Tak for dit fine og spændende indlæg. I har fået meget respons på forestillingen – både en dame som var utrolig vred og en journalist fra Berlingske som var helt rørt. Det er dejligt – så var det ikke ligegyldigt! Tak for denne gang. Det var en stor fornøjelse og jeg håber der dukker noget andet op.” Forhåbentligt betyder det, at vi kan gennemføre et samarbejde en anden gang.

Bogpakkedag, 15. december
Endnu en tradition i Dansk PENs arrangements repertoire er Bogpakkedagen op til jul. Her samles de af medlemmerne, der kan og vil, til en pakkeaften med gløgg og hyggelig snak. I år fik vi sendt 49 bogpakker afsted til kolleger der er fængslet i lande som Vietnam, Kina, Egypten, Honduras, Bahrain, Cameroun, Eritrea, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Paraguay, Qatar, Saudi Arabien og Usbekistan. Tak til de af PENs medlemmer, der deltog i bogpakkeriet.

Writers in Prison
Deres Excellence. Hvor mange gange har vi ikke brugt denne vending i vore henvendelser og appeller til stats- og regeringschefer verden over, fra Kina og Vietnam til Mexico og Rusland, fra Iran og Tyrkiet til Eritrea og Bahrain? Vi kan det i søvne, oven i købet på flere sprog.

Men hjælper vore utallige henvendelser år ud og år ind? Antallet af sager ligger konstant mellem 800 og 900 om året. Forfattere, journalister, bloggere, redaktører og udgivere bliver fortsat truet, chikaneret, bortført, arresteret, tortureret, anklaget, dømt, myrdet, forsvundet i stort tal. Det er magthavernes forsøg på at bringe ubekvemme stemmer til tavshed – begrebet magthavere dækker både regerende myndigheder på alle niveauer, terrorgrupper og kriminelle organisationer, ofte filtret ind i hinanden. Det kan virke håbløst. Men det er det ikke. Presset hjælper. Dels oplever vi at fængslede kolleger bliver løsladt som følge af PENs og andre organisationers vedholdende pres, dels kan vi se, at myndighederne flere steder har ændret deres metoder i håb om at slippe for den ubehagelige opmærksomhed PEN og andre skaber. Således er andelen af fængslede kolleger faldet de sidste 20 år. Til gengæld tager magthaverne andre metoder i brug, såsom trusler, chikane – bl.a. i form af anklager og langtrukne retssager – overfald, bortførelser, mord, forsvindinger.

Det er især tydeligt i Latinamerika, hvor lande som Mexico og Honduras topper statistikkerne over mord og forsvindinger af journalister og forfattere – og statistikkerne over straffrihed.

Tyrkiet er et andet og stærkt bekymrende eksempel på nye metoder for undertrykkelse af ytringsfriheden. Hvor landet tidligere lå højt med antal af dømte, fængslede journalister og forfattere, er metoden i dag en anden. Tilsyneladende i håb om at fremstå som en moderne retsstat, samtidig med at man fortsætter med at lukke munden på selv de mest forsigtige kritiske røster, sigter og tiltaler man journalister og forfattere for at krænke alle mulige love. Man lader sagerne trække i langdrag, indkalder de anklagede til retsmøder, lader dem vente, aflyser og udskyder retsmøderne, for til slut at droppe eller suspendere sagerne, efter at de anklagede har brugt tid og penge på dem. Det er nedbrydende for vore kollegers liv og arbejde. Derfor er det livsvigtigt at Dansk PEN har opprioriteret arbejdet med Tyrkiet ved at adoptere flere tyrkiske kolleger som æresmedlemmer.

Til gengæld topper lande som Kina, Vietnam og Iran statistikkerne når det gælder fængslinger. Lange fængselsdomme, der ofte afsones under elendige forhold og ingen eller ringe forbindelse med slægtninge og andre uden for fængslet.

Da WiPC blev dannet i 1960 var den almindeligste form for forfølgelse af forfattere og journalister arrestationer, tortur og fængselsdomme. Deraf komiteens navn. Siden har magthavere mange steder fundet ud af, at fængslede skribenter er mere synlige, og har fundet andre metoder – trusler, chikane, bortførelser, arrestationer, tortur, mord, forsvindinger, ofte begået ’anonymt’ så det er vanskeligere at finde og retsforfølge gerningsmændene, hvilket har medført en kraftig vækst i straffriheden.

Sammen med andre ytringsfrihedsorganisationer tog PEN i løbet af 00’erne fat i problemet. I november 2011 lancerede ytringsfrihedsorganisationer verden over en omfattende kampagne mod straffrihed. PEN valgte Mexico som en vigtig case. Efter forslag fra San Miguel de Allende PEN (Mexico) og Dansk PEN antog PEN den farverige mexicanske tradition med at mindes de døde på De Dødes Dag 2. november som en naturlig og smuk ramme for den verdensomspændende kampagne, der siden er blevet en årlig tradition.

I 2013 vedtog FNs Generalforsamling at gøre den 2. november til ‘International Day to End Impunity for Crimes against Journalists’ (IDEI). Datoen blev valgt for at mindes to franske journalister, som blev myrdet i Mali 2. november 2013. At det så også er De Dødes Dag, er meget passende.

Hvor galt det står til, kan man se af UNESCOs seneste Report on the Safety of Journalists and the Danger of Impunity, hvor det fremgår, at færre end 6 pct. af de 593 drab på journalister, der fandt sted i årene 2006-13, er blevet opklaret og gerningsmændene retsforfulgt.

Arbejdet mod straffrihed har en høj prioritet. Når gerningsmændene går fri, er det en åben invitation til magthavere og andre til at bruge vold og drab til lukke for kritik og skabe frygt hos befolkningen for at ytre sig frit.

I løbet af det sidste år har vi fået etableret en stor, og meget aktiv og effektiv gruppe der arbejder for foreningens æresmedlemmer, som ud over at være til uvurderlig støtte for vore forfulgte kolleger, viser hvor vigtigt det er for PEN at have aktive medlemmer. Æresmedlemsgruppen er et vigtigt apropos til den seneste udvikling i WiPC i PEN International.

Det sidste halvandet år har vi kunne konstatere, at der er sket et skift i prioriteringerne i WiPC (sekretariatet i London, der skal understøtte PEN-centrenes arbejde) fra det medlemsbaserede arbejde med Rapid Action (RAN) og æresmedlemmer til mere centralstyrede aktiviteter som kampagner. Det har betydet, at de sparsomme ressourcer sekretariatet har, i højere grad anvendes på bl.a. ambitiøse kampagner, der i ringere grad involverer centrene i beslutningsprocessen og idéudviklingen, og tager ressourcer fra RAN og æresmedlemmer, der engagerer medlemmer og centre direkte.

På WiPC-mødet der blev holdt i forbindelse med den International PENs kongres i Bishkek i efteråret pegede Dansk PENs udsendte (Jens Lohmann og Mille Rode) på de vanskeligheder de ændrede prioriteringer har betydet for centrenes arbejde. Blandt andet oplever vi, at de informationer centrene får tilsendt om de enkelte sager, herunder oplysninger om æresmedlemmerne, nu udformes på en sådan måde, at det kræver mere arbejde fra de enkelte centre at følge op på sagerne. Vi har efter kongressen i Bishkek indledt en dialog med kollegerne i London om dette, og om struktureringen af arbejdet i WiPC, som vi forventer, vil blive fulgt yderligere op i forbindelse med den næste internationale WiPC-konference, der holdes i Amsterdam i maj måned 2015.

På WiPC-mødet drøftede man desuden hvad komiteen havde udrettet siden kongressen i Reykjavík i sept. 2013. International PENs præsident John Ralston Saul fortalte om PENs aktiviteter i Centralasien (Kasakhstan & Kirgisistan) som optakt til kongressen med møder med bl.a. højtstående embedsmænd, forfattere og journalister, fængselsbesøg hos fængslede forfattere. Herefter fremlagde formanden for WiPC Marian Botsford Fraser (MBF) og Ann Harrison (AH), daglig leder af WiPC i London, planerne for det fremtidige arbejde i WiPC & PEN. Heri indgår en strategisk plan for 2015-2018, frem mod International PENs 100 års jubilæum i 2021, hvor PENs forskellige arbejdsområder blev ridset op: Ytringsfrihed, Sprog, Litteratur, Udvikling og styrkelse af PEN-centre over hele verden. AH pegede på at vi skal forbedre centrenes kapacitet, bl.a. ved at styrke medlemskabet, blandt andet ved at få flere unge forfattere med, oprette forskellige arbejdsgrupper, styrke arbejdet med/for litterære oversættelser samt arbejde for ytringsfrihed lokalt, regionalt og globalt.

Centrene blev opfordret til at komme med bud på hvad de største udfordringer for WiPC er, samt forslag til områder på hvilke PEN/WiPC bør lave kampagner. Her blev i sær nævnt emner som Selvcensur pga. frygt, Straffrihed for drabsmænd og ansvarlige for forsvindinger mv., LGBT-resolutionen (om homoseksuelle og transpersoners rettigheder) vedtaget i FN, og som måske kan danne grundlag for en kampagne.

Fra venstre: den eksilrussiske journalist og LGBT-aktivist Masha Gessen, Formand for WiPC Marian Botsford Fraser, OSCEs repræsentant for pressefrihed Dunja Mijatovic, nyvalgt medlem af International PENs bestyrelse, fra Sydafrikansk PEN Margie Orford og medarbejder fra WiPC- staben i London, Sarah Clarke.

Næste WIPC-konference (altså ikke PEN kongres) finder som sagt sted i Amsterdam 26.-29. maj 2015. Her skal forhåbentlig tages en grundig snak om hvorvidt WiPC skal være et medlemsbaseret netværk, der engagerer medlemmerne og de enkelte centre, eller en centralstyret organisation, der bruger centrene til at formidle kampagner o.l.

Æresmedlemmer

I 2014 skete der en markant stigning i aktivitetsniveauet omkring æresmedlemmer. Vi fik på et møde den 24. marts 2014 etableret en meget aktiv arbejdsgruppe, som har holdt fem møder i året løb, og i det hele taget både har øget og systematiseret aktiviteterne i arbejdet for æresmedlemmer betragteligt. Vi har fået syv nye æresmedlemmer i løbet af det sidste år. Nogle af vores tyrkiske æresmedlemmer er løsladt fra fængsel i løbet af 2014, men da sigtelserne mod dem er opretholdt, opretholder vi også deres status som æresmedlemmer.

Dansk PENs æresmedlemmer januar 2015, alfabetisk efter land:

EGYPTEN
Omar Hazek (m) Internationalt anerkendt forfatter og tidligere ansat ved Alexandrias Bibliotek.
Har bl.a. udgivet en digtsamling på arabisk og engelsk, Nota – Skies of Freedom, 2011. Omar Hazek blev arresteret den 4. december 2013 sammen med andre aktivister for at demonstrere uden tilladelse i solidaritet med Khalid Said, som blev slået til døde i politiets varetægt i 2010. Omar Hazek blev i første omgang anklaget for at have slået en politibetjent og ødelagt en politibil m.m., men disse anklager blev senere frafaldet, og International PEN har ikke kendskab til, at han har udført eller tilskyndet til vold. I januar 2014 blev Omar Hazek idømt to års fængsel og en bøde på et beløb svarende til 7.000 USD for at overtræde en ny lov, der forbyder demonstrationer uden skriftlig tilladelse fra Indenrigsministeriet. PEN er af den overbevisning, at Omar Hazek er fængslet og dømt udelukkende for at bruge sin ytrings- og forsamlingsfrihed på fredelig vis. Omar Hazek udgav i 2011 en række artikler om korruption på Alexandrias Bibliotek, uden at de skyldige er blevet retsforfulgt, selv om dette blev anbefalet af statsadvokaten.
Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktperson: Finn Slumstrup.

IRAN

Narges Mohammadi (k) Født i 1972. Prominent aktivist og journalist. Direktør for Defenders of Human Rights Centre (DHRC), som er grundlagt af nobelprismodtageren Shirin Ebadi.

I juni 2014 blev Narges Mohammadi atter anklaget for “sammensværgelse mod den nationale sikkerhed og propaganda mod regimet”. Hun blev dog løsladt samme dag mod en kaution på 200.000 Dkr. Årsagen menes at være, at Narges Mohammadi mødtes med EUs udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, 8. marts 2014. Ashton var inviteret på officielt besøg af Omar Hazek, Irans udenrigsministerium, og under sit ophold i Teheran havde Ashton i anledning af Kvindernes internationale kampdag, inviteret nogle af Irans kvindelige menneskeretsaktivister, herunder Narges, til et privat møde på Østrigs ambassade. Regimets aviser bragte omtalte af dette møde som et bevis på en sammensværgelse mod den islamiske republik og krævede Mohammadi straffet. Fem dage senere blev hun afhørt og fik besked om, at hendes sag var sendt videre til en domstol. Dommen blev delvis afsagt den 1. juni 2014.
I november 2014 blev Narges Mohammadi igen indkaldt til forhør efter at have holdt en bevægende tale i anledning af toårsdagen for mordet på Sattar Beheshti, en 35 -årige blogger der døde i nov. 2012 som følge af tortur, mens han var i politiets varetægt. Mohammadis tale blev optaget på video og lagt ud på de sociale medier, hvor de blev set af millioner af mennesker både i og udenfor Iran.
”Hvordan er det, at Parlamentets medlemmer foreslår en plan for ”Fremme af Dyd og Forebyggelse af Umoralske Handlinger” men ingen af dem taler om, at et uskyldigt menneske ved navn Sattar Beheshti er død under tortur i hænderne på sin forhørsleder?” kritiserede Mohammadi regimet blandet andet i sin tale. Den 25. januar 2015 blev Narges Mohammadi igen tilbageholdt af regimets sikkerhedsagenter i flere timer. Hun blev anholdt foran det hotel, hvor hun skulle mødes med Claudia Roth, der er næstformand for det tyske parlament, Bundestag. Hun blev løsladt igen efter 5 timers forhør, hvor hun var blevet truet med igen at komme i fængsel, for at afsone resten af sin dom på 51⁄2 år. Dommen er ellers midlertidigt suspenderet pga. Mohammadis sygdom.
Shirin Ebadi, vinderen af Nobels Fredspris i 2003, har den 19. jan. 2015 i et brev til Ahmed Shaheed, FN ‘s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran, beskrevet Narges Mohammadis svære situation. I brevet bad Ebadi Shaheed om at bruge alle juridiske midler for at lindre forholdene for Narges Mohammadi. Til trods for det store internationale pres på det islamiske regime er det ikke endnu lykkedes Ahmed Shaheed at besøge landet.
Narges Mohammadis ægtemand, tidligere æresmedlem af Dansk PEN, Taghi Rahmani, der i alt har tilbragt 17 år i fængsel, opholder sig fortsat i Frankrig, hvor han fik politisk asyl i 2012. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2012
Kontaktperson: Reza Rahimpour

Mahvash Sabet (k) Lærer og digter, født 1953, er gift og har to voksne børn. Før sin arrestation arbejdede Mahvash Sabet i femten år som direktør for ”the Baha’i Institute for Higher Education”, som tilbyder alternativ højere uddannelse for unge Baha’i-medlemmer. Hun er en af syv Baha’i- ledere, kendt som ”Yaran-i-Iran” eller ”Friends in Iran”. Den nu opløste gruppe arbejdede for de religiøse og sociale behov i Baha’i-fællesskabet, som tæller 300.000
medlemmer i Iran. Baha’i-samfundets tro har været genstand for systematisk statslig forfølgelse siden revolutionen i 1979, hvor alle valgte og udpegede Baha’i-institutioner blev forbudt. ”Friends in Iran” blev da dannet med regeringens vidende og tjente som et uformelt råd for Baha’i-medlemmer i Iran, indtil den samlede ledelse blev arresteret i 2008 – Mahvash Sabet den 5. marts 2008 og de andre seks den 14. maj. Alle blev fængslet i tyve måneder, uden at blive stillet for en dommer, de blev holdt ugelangt i isolation og blev nægtet adgang til advokatbistand. Alle Mahvash Sabet blev udsat for dårlig behandling og led afsavn. Mahvash Sabet afsoner i Evin fængslet, Teheran. Retssagen startede den 12. januar 2010. Anklagerne mod de syv lød som følger: spionage, propaganda mod den islamiske republik, oprettelse af illegal administration, samarbejde med Israel, viderebringelse af hemmelige dokumenter til andet land, handlinger som strider mod landets sikkerhed og ”corruption on earth”. Nogle af anklagerne, inklusiv den sidste som indebærer en mulighed for dødsstraf, blev senere trukket tilbage. Alle de anklagede nægtede sig skyldige. Rettergangen var slut den 14. juni 2010 efter seks korte sessioner, som var karakteriseret ved deres mangel på en reel juridisk proces. Alle de anklagede fik en fængselsdom på tyve år. Mahvash Sabet begyndte at skrive poesi i fængslet. En digtsamling af hende er udkommet på engelsk 1. april 2013.

Nyt æresmedlem fra 2014
Kontaktpersoner: Connie Bork, Joan Schmidt, Henrik Juhl Jensen og Henrik Døcker.

KINA

Gao Yu (k) Den prominente journalist Gao Yu, født i 1944, blev den 24. april 2014 anholdt af det kinesiske politi. Anklagen lød på, at hun skulle have lækket et internt og hemmeligt dokument fra kommunistpartiet til udenlandske medier. Kort tid derefter blev hun vist frem på det kinesiske fjernsyn, hvor hun indrømmede, at hun havde gjort sig skyldig i en stor fejltagelse. Men denne tilståelse trak hun senere tilbage. Hun havde været under stærkt pres, fordi politiet truede med at fængsle hendes søn. Det er ikke første gang, Gao Yu har været i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hun har også tidligere været fængslet på grund af sin åbenlyse kritik af regimet. Retssagen mod hende begyndte den 21. november 2014. Den var lukket for offentligheden. Anklagen kan føre til livsvarigt fængsel.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014.
Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa.

Ilham Tohti (m) Forfatter og professor på Minzu Universitet i Beijing. Født 1969. Tilhører den etniske gruppe uighurerne, der hovedsagligt er muslimer fra Xinjiang. Han er en af de fåmder åbent har markeret sig i debatten om uighurerne og kritisere den kulturelle og sproglige undertrykkelse, de udsættes for. Bl.a. har han i 2006 etableret et website, Uyghur Online, som har til formål at tale uighurernes sag, men også at fremme forståelsen mellem Uyghurerne og Han-kineserne. Ikke desto mindre er Uyghur Online forbudt i Kina. Ilham Tohti er
således en pragmatiker med moderate holdninger, men ikke desto mindre blev han fængslet den 15. januar 2014 og den 20. februar 2014 tiltalt for ”separatisme”. Den 23. september 2013 blev han idømt livsvarigt fængsel for separatisme. Ilham Tohti har under sit fængselsophold været iført lænker i 20 dage, og han er blevet nægtet mad i 10 dage. Det er stigende bekymring om hans trivsel. Så vidt vides, planlægger hans forsvarer at appellere dommen. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktpersoner: Sally Altschuler og Marianne Østergaard.

Liu Xia (k) Lyrikeren og billedkunstneren Liu Xia, f. 1. april 1961, er blevet holdt i streng husarrest siden 2010, da hendes mand, modtageren af Nobels fredspris Liu Xiaobo, blev idømt elleve års fængsel af de kinesiske myndigheder. Hun er ikke anklaget for nogen forbrydelse, men hendes lejlighed er under konstant overvågning, hendes adgang til alle medier er spærret, og hendes venner har ingen mulighed for at få kontakt med hende. Liu Xi’s sjældne besøg hos sin fængslede mand er ligeledes overvågede. Hun kan ikke fortælle ham nyheder eller aflevere breve til ham. Hendes helbred er under isolationen blevet meget skrøbeligt, og hun lider af stærke depressioner.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa.

Yao Wentian (m) Den Hongkong-baserede forlægger Yao Wentian, en ældre mand midt i 70’erne, blev arresteret den 27. oktober 2013 og blev i maj 2014 idømt en straf på 10 års fængsel. Anklagen var, at han skulle have beskæftiget sig med ”smuggling ordinary items”. Alt tyder dog på, at Yao Wentian er kommet i myndighedernes søgelys på grund af sit samarbejde med den eksilerede dissidentforfatter Yu Lie og sine planer om at udgive dennes seneste bog. Han har udgivet flere bøger, der er forbudt i ”det egentlige Kina”. Der er stærke grunde til at tro, at hans fængsling er politisk motiveret. Yao Wentian lider af astma og har hjerteproblemer. Hans helbredssituation er bekymrende. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014.

Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa.

SAUDI-ARABIEN

Raif Badawi (m) Blogger og webredaktør, født 1983. Startede et website, Free Saudi Liberals. Dømtes i 2012 for dette samt for at have krænket islam til en tiårig fængselsstraf, 1000 stokkeslag fordelt med 50 ad gangen, uddelt efter fredagsbønnen uden for en moské i Jedda. Plus en bøde på et beløb svarende til 1,5 mio. kroner, forbud mod enhver aktivitet i medierne i 10 år efter løsladelsen samt udrejseforbud i den samme periode. Dommen har udløst massive internationale protester, hvor ikke mindst International PEN og Amnesty International har været drivende. De første stokkeslag faldt den 9. januar. Sagen ligger i skrivende stund (februar 2015) i appeldomstolen i Jedda, og man har indtil videre ikke fortsat piskningen. Dansk PEN er i løbende kontakt med Badawis kone, der lever i eksil i Canada med parrets tre børn, og vi har stået bag en række initiativer, politisk, mediemæssigt og diplomatisk. Blandt andet har vi siden den 9. januar demonstreret mod dommen over Badawi hver uge foran den Saudi Arabiske ambassade i København, sammen med Amnesty Internationals danske afdeling.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktpersoner: Lis Vibeke Kristensen og Aase Schmidt.

SYRIEN

Tal Al-Mallouhi (k) Født 1991, digter og blogger. Arresteret 27. december 2009, og bl.a. forhørt om sine blog-aktiviteter. Hun er idømt fem års fængsel, der udløb den 26. december 2014, men intet tyder på, at hun er blevet frigivet på den dag. Hun menes at være tilbageholdt på en anklage for spionage, men der er ingen officielt kendte anklager og der er ingen aktuel information om hendes opholdssted eller tilstand.

Den nuværende situation i Syrien gør sager som disse vanskelige at indhente aktuelle oplysninger omkring. Desværre er der også grund til at frygte, at forholdene i de syriske fængsler er blevet betydeligt værre under den lange og grusomt blodige borgerkrig i landet. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2010. Kontaktperson: Mille Rode.

TYRKIET

Muharrem Erbey (m) Højt respekteret advokat i menneskerettighedssager i det sydøstlige Tyrkiet. Erbey er desuden forfatter til adskillige artikler om kultur og menneskerettigheder, og han har været udgiver og medudgiver af
flere bind tyrkiske og kurdiske fortællinger. Som advokat har han også – med succes – ført sager ved den europæiske
menneskerettighedsdomstol, og han har modtaget den fornemme franske pris Ludovic-Trarieux International Human Rights Prize 2012, som Nelson Mandela var den første modtager af. Muharrem Erbey blev sammen med 80 andre arresteret i december 2009. Han er siden sigtet under Artikel 314/2 (medlemskab af en væbnet organisation). Sigtelsen mod Erbey anklager ham for at prøve at ydmyge den tyrkiske stat i taler holdt i de svenske, belgiske og engelske parlamenter; for at være involveret i at udforme en forfatning for KCD; for at være advokat for Diyarbakirs borgmester,
Osman Baydemir, og for at mødes med ham ofte; for helt frivilligt at følge en række anti-terror retssager; for at udtale sig til Roj TV og yderligere en lang stribe af absurde anklager. PEN mener, at samtlige anklager er politisk motiveret, og at han blev tilbageholdt på grund af den påståede forbindelse med kurdiske politiske partier. Erbey Muharrem sad i mere end fire år (1.570 dage) uden dom i detentionsfængslet i Diyarbakir, men blev løsladt i april 2014. Sigtelserne mod ham er imidlertid opretholdt.
Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013.
Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Nedim Şener (m) og Ahmet Şık (m) Begge uafhængige journalister og forfattere, der arbejder med undersøgende journalistik. De blev arresteret den 3. marts 2011 og anklaget for medlemskab af og støtte til Ergenekon, der er en væbnet terrororganisation – en såkaldt dybstatssammensværgelse, der planlægger et kup i Tyrkiet. Anklagen om et tilhørsforhold til Ergenekon er dybt ironisk, eftersom de to journalister tidligere har udgivet bøger og artikler med
afsløringer relateret til Ergenekon. Den 12. marts 2012 blev Şık og Şener løsladt, bl.a. efter internationalt pres, men der er fortsat rejst sigtelser mod dem for at påvirke det politiske klima og forberede et kup gennem deres artikler og bøger.
Æresmedlemmer af Dansk PEN siden 2012.
Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Deniz Zarakolu (m) Forfatter og oversætter, søn af Ayşe Nur Zarakolu og Ragıp Zarakolu, begge forlæggere og menneskerettighedsadvokater. Deniz Zarakulo har bl.a. udgivet bøger om den politiske filosof Thomas Hobbes og om Tyrkiets retsvæsen. Han blev arresteret den 7. oktober 2011 i sit hjem i Istanbul som led i en bølge af arrestationer af intellektuelle med bånd til det pro-kurdiske Freds- og Demokrati-Parti (BDP). Han blev varetægtsfængslet og anklaget for ledelse af en væbnet organisation (iflg. straffeloven) og for at lede en terrororganisation (iflg. anti-terrorloven). PEN er overbevist om, at det er falske anklager, og at han ikke har forbindelse til hverken terrorisme eller voldelige aktioner. Deniz Zarakulo blev frigivet den 27. marts 2014, efter to et halvt års varetægtsfængsling, men anklagerne mod ham er opretholdt, og han risikerer 6-12 års fængsel, hvis han dømmes. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013.

Kontaktpersoner: Joan Schmidt og Hüseyin Duydu.

UOFFICIELLE ÆRESMEDLEMMER

GUATEMALA
Alaide Foppa (k) Digter, forfatter, feminist, 1914-80. Alaide Foppa blev bortført og forsvundet i Guatemala By i december 1980, da hun var på besøg fra sit eksil i Mexico for bl.a. at besøge sin syge mor. Det daværende
militærdiktatur – et af de blodigste Latinamerika har kendt – menes at have stået bag hendes forsvinding. Der er ingen tvivl om at Alaide Foppa er død, og så skulle man mene, at så behøver PEN ikke længere at beskæftige sig
med hende. Men det bør vi, da de ansvarlige for hendes forsvinding ikke er fundet. Da PEN har sat kampen mod straffrihed for overgreb og forbrydelser mod forfattere, journalister, bloggere m.fl. højt på dagsordenen – bl.a. med en årlig markering på De Dødes Dag den 2. november – er det naturligt at bide os fast i Alaide Foppas sag.
Kontaktperson: Jens Lohmann.

MEXICO

José Francisco Gallardo (m) Eks-general, forfatter, menneskeretsaktivist. Gallardo var politisk fange 1993-2002, dømt på falske anklager for korruption, underslæb og magtmisbrug. Gallardo blev arresteret, da han offentligjorde en større artikel om retsløsheden i den mexicanske hær, hvor især menige udsættes for utallige overgreb. Artiklen var baseret på en afhandling Gallardo havde skrevet på Det Nationale Universitet. Anklagerne og dommen (ved en militær domstol) var et forsøg på at lukke munden på ham. Det lykkedes ikke. Presset af en omfattende international kampagne anført af PEN og Amnesty International nåede hans sag frem til Den Inter-Amerikanske Menneskeretsdomstol, hvor sagen blev berammet til februar 2002. Få dage før det første retsmøde, blev Gallardo løsladt. Da han imidlertid under sit fængselsophold blev degraderet og frataget en del af sin pension (ifølge Højesteret i strid med loven), er det naturligt at holde fast i sagen og følge den helt til dørs.
Kontakt: Jens Lohmann.

Medlemmer:

Dansk PEN havde pr. 31/12 2014 i alt 363 medlemmer mod 360 sidste år ved samme tid.
Der er stadigvæk medlemmer der ikke har betalt deres kontingent for 2014 ved årsskiftet. Med udgangen af marts 2015 vil de pågældende blive slettet af medlemslisten, med mindre de betaler det skyldige kontingent, eller indgår en aftale med sekretariatet omkring betalingen.

Vi har desværre mistet to gode og mangeårige medlemmer Toni Liversage og Henning Carlsen, der begge er afgået ved døden i 2014.

Støttekredsen:

Støttekredsen består af enkeltpersoner, forlag og magasiner der bidrager økonomisk til foreningens arbejde med et fast årligt beløb. Enhver der sympatiserer med PENs charter og ønsker at støtte arbejdet kan melde sig ind i støttekredsen. Medlemmerne inviteres til PENs arrangementer.

Økonomi:

I lighed med tidligere år har bestyrelsen forsøgt at holde fast i princippet om, at alle aktiviteter der igangsættes, på forhånd skal være finansierede. Det er i det store og hele lykkes i 2014.

Det er generelt vanskeligt at skaffe udefrakommende støtte til at sikre dansk deltagelse i de internationale PEN-aktiviteter, herunder at sende repræsentanter med på PEN-missioner til lande der holder kolleger fængslede, samt at sende delegerede til de internationale PEN-kongresser og årsmøder i Writers in Prison Committee.

Medlemskontingentet er de eneste indtægter foreningen råder over, der kan anvendes til aktiviteter som disse, foruden at kontingentet også skal dække Dansk PENs bidrag til International PENs arbejde samt betalingen for Dansk PENs sekretariat.

PEN-sekretariatet har siden 1998 har haft til huse hos Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed, der ejer en ejendom på Christianshavn. Her får vi stillet kontorfaciliteter til rådighed og deler sekretær med fonden, mod at vi bidrager til udgifterne. Det er en meget fordelagtig ordning for PEN, og bestyrelsen vil gerne udtrykke varm tak til Plums Fond for dette arrangement der sikrer, at PEN kan opretholde et fast kontor.

Regnskabet for 2014 viser et lille overskud, der dog for størstedelens vedkommende er øremærket til en kommende antologi med bidrag af afghanske og danske kvindelige forfattere, som PEN udgiver i foråret 2015.

I årets løb har PEN modtaget donationer og bevillinger fra Danske Dramatikere, fra Kulturstyrelsens Pulje til støtte for forfulgte forfattere, fra Journalistforbundet samt fra Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed. Vi har derudover fået uvurderlig hjælp fra tegnestuen Grafiraf samt ikke mindst fra revisionsfirmaet PWC.

Bestyrelsen vil gerne benytte anledningen til at takke alle samarbejdspartnere og donorer varmt for deres bidrag til foreningens arbejde.

Bestyrelsen i 2014:

Efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen sammensat og efterfølgende konstitueret således: Anders Jerichow, redaktør og forfatter, præsident. Merete Pryds Helle, forfatter, vicepræsident. Jens Lohmann, forfatter og journalist. Marianne Østergaard, forfatter og journalist. Klaus Slavensky, redaktør og forfatter. Niels Ivar Larsen, journalist. Lone Kühlmann, journalist og forfatter. Adil Erdem, forfatter. Rune Engelbreth Larsen, blogger og forfatter. Kristina Stoltz, forfatter. Asef Soltanzadeh, forfatter. Birgithe Kosovic, forfatter. Jan Jakob Floryan, journalist og forfatter.

Efterfølgende har Jan Jakob Floryan i sommer valgt at træde ud af bestyrelsen som følge af andet arbejde og Merete Pryds Helle er på grund af flytning til Frankrig, ligeledes udtrådt.
I efteråret besluttede bestyrelsen derfor at inviteret Per Øhrgaard, der tidligere har været i bestyrelsen som præsident for Dansk PEN og forlægger og forfatter Simon Pasternak med til bestyrelsesmøderne, som gæster, for at have lidt flere hænder at trække på.

Mille Rode, journalist, bestyrer fortsat til daglig foreningens sekretariat.