Litteratur i Nordafrika

Dansk PEN anbefaler:

Litteratur i Nordafrika

4. Maj kl. 18-20 I Poesiens Hus I Møllegade 7

Northern Africa has been always occupying a special place in the Arab world. Located at the meeting point of different connection routes from Sub-Saharan Africa to the Central and Western part of the Mediterranean Basin, the region from Mauritania to Libya (historically including also al-Andalus and Sicily) shows a rich and variegated cultural landscape made up of diverse languages, human groups and schools of thought intermingled in a unique way.
In these two presentations we would like to shed light on two peculiar components of the North African literary and cultural history.

Ibn Khaldun ved June Dahy

Ibn Khaldun (1332-1406) er først og fremmest kendt for sit historieværk og i særdeleshed for sin Introduktion, sin Muqaddima. Al-Muqadimma er et teoretiserende forord på ikke mindre end 1200 sider, hvor Ibn Khaldun gør rede for de principper han mener ligger til grund for dynastiers opståen og nedgang og deres evne til selvopretholdelse. Sin empiri finder han især i den store islamiske historiografiske tradition som han dog forholder sig særdeles kritisk til. Men Ibn Khaldun har også efterladt en selvbiografi, der giver indblik i hans kaotiske samtid og i hans eget turbulente liv, der startede i Tunis og endte i Kairo. Med relationer til det svindende arabisk-islamiske Andalus til arabiske og berberiske dynastier i Nordvestafrika og til sidst til Mamlukdynastiet i Kairo giver han en helt unik indsigt i en ubestikkelig embedsmands liv på kanten af den islamiske civilisation.

Literature in French from the Maghreb by Alessandro Gori

French colonial rule deeply influenced the linguistic and literary panorama of Northern Africa, radically and durably modifying it. One of the most relevant consequences of the presence of France in the region is the birth and blossoming of a literature produced in French by local Mauritanian, Moroccan, Algerian and Tunisian writers. In the presentation I will focus on perhaps the most developed of these four literary productions, the Algerian one. I will first present the historical and political background of the spread of the French language in Algeria starting from 1830. I will then mention the most outstanding representatives of the French literary production in Algeria in their different ideological and literary stances. I will finally focus on two authors, Taos Amrouche (1913-1976) and Tahar Djaout (1954-1993), the biography and cultural activity of which can give a clear and vivid impression of the many facets the Algerian literature in French has.

Litteratur i Golfen

Dansk PEN anbefaler:

Litteratur i Golfen
16. maj 17-19 i Poesiens Hus, Møllegade 7

This evening is about literature in two Arab Gulfstates: the Sultanate of Oman and Saudiarabia. Both countries have some very interesting contemporary female authors and we will focus upon how these authors re-read the culture, challenges and history in the area.

Gæsterforsker Jihan Mahmoud

Saudi Arabian women have being fighting to gain their rights of equality and independence. Lately, they could make a huge success in reforming repressive legal laws in Saudi Arabia including the guardianship system. This paper compares the concepts of resistance and female identity in Saudi Arabian novel by female authors. By comparing works by Rajaa Alem, Rajaa al-Sanea, Laila al-Juhani and other female writers, I trace how these authors engage with and represent different forms of female resistance to oppression, and marginalization relating personal gendered issues of patriarchy, gendered stereotypes and sexism in Saudi Arabia to global structures of hierarchy. I also trace the historical changes and gains female characters could realize in the selected works

Ulla Prien studielektor på Mellemøststudier på Københavns Universitet vil fortælle om udvalgte værker og temaer hos nutidige kvindelige forfattere i Sultanatet Oman. Forfatterne tager fat på spørgsmål som køn, race, udenlandsk arbejdskraft og det tidligere imperiums slavegørelse af dele af den sorte befolkning i Østafrika og Zanzibar. Disse elementer væves ind i historien om det moderne Oman og dets historiske rødder.

Fanatikere i den bedste sendetid – naivt eller nødvendigt

 

I

Invitation til debatmøde

Fanatikere i den bedste sendetid – naivt eller nødvendigt?

Det 4. af Schæffergårdens debatmøder i efteråret handler om hvordan radikalisering og fanatisme opfattes indenfor psykiatrien og sociologien. Bidrager den store interesse for og æstetisering af vold i medierne og samfundet generelt, til moralsk afstumpethed?

I panelet: Finn Skåderud, psykiater, forfatter og kulturkritiker. Skåderud var kommentator for det norske stats-tv NKRs under retssagen mod Anders Behring Breivik

Stig Hjarvard, professor på institut for medier, erkendelse og formidling. Forsker bl.a. i forholdet mellem medier og samfund, og hvordan samfundet i stigende grad bliver underlagt og er afhængig af medierne og deres logik.

Erika Fatland, forfatter og socialantropolog. I bogen Englebyen beskriver Fatland gidseldramaet mod skole 1. i Beslan i 2004, hvor 333 mennesker blev dræbt, heraf 186 børn. Hun arbejder lige nu på en bog om terrorangrebene i Norge i 2011.

Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi og leder Center for sociologiske studier ved Århus Universitet. Laustsen har bl.a. forsket i vold og radikalisering.

Mødet holdes mandag d. 26. november 2012, Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte. kl. 20-22.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Vi anbefaler tilmelding, da der er begrænset plads.

På Restaurant Wohlert kan man forud for arrangementet nyde en god middag. Tilmelding samt bordbestilling på tlf.: 39 77 28 00.

Kontakt: Programansvarlig, daglig leder af Dansk PEN Mille Rode (mille@pen.dk eller 40 45 44 19) Arrangør: Fondet for Dansk-Norsk samarbejde med støtte fra Den Norske Ambassade og Fonden Frit Ord.


DEBATMØDE: Fanatikere i den bedste sendetid

Dansk PEN anbefaler følgende arrangement, arrangeret af Fondet for Norsk-Dansk Samarbejde:

Politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme i Norge og Danmark 

Hvad er de, der udøver politisk og religiøst motiveret vold og ekstremisme i Norge og i Danmark? Hvor udbredt er det? Hvilken indflydelse har det på de åbne nordiske demokratier og hvordan imødegår vi det? Det er nogle af de emner der vil blive diskuteret, når Fondet Dansk-Norsk Samarbejde åbner dørene for det andet debatmøde i rækken af møder om de nordiske demokratiers dilemmaer og udfordringer.

Onsdag den 24. oktober kl. 20.00 – 22.00

Schæffergården, Jægersborg Allé 170 Gentofte

Mød i panelet:

 

Manni Crone, seniorforsker på DIIS:

”De nye terrorister er i langt højere grad ensomme ulve, der er opvokset i vesten og selv iværksætter deres aktioner” siger Manni Crone, der har studeret mere end 80 sager om terror fra de senere år. siger Manni Crone.

Det er i høj grad et ungdomsfænomen og et udtryk for en ungdomskultur. Unge mænd søger i højere grad end andre ekstreme udfordringer.Det er i høj grad et ungdomsfænomen og et udtryk for en ungdomskultur. Unge mænd søger i højere grad end andre ekstreme udfordringer.

 

Jacob Aasland Ravndal, forsker ved Det norske forsvars forskningsinstitut

De højreekstremistiske miljøer er forbundet med hinanden via internettet og mange af dem ser massemorderen Anders Bering Breivik som en slags ideologisk leder og nytænker og hylder ham på blogs og på Youtube. ”Et stort problemer er, at vi ved vældig lidt om hvem der står bag disse blogs og de er meget bevidste om at holde på deres anonymitet,” siger Jacob Aasland Ravndal.

 

Mehmet Ûmit Necef, kultursociolog og lektor ved Syddansk Universitet:

Ekstremisten er det ekstreme eksempel på den narcissistisk krænkede. Han har en udviklet sans og et psykisk beredskab til at blive fornærmet. Krænketheden kommer til udtryk på forskellig vis, siger Mehmet Ûmit Necef

 

 

 

Einar Øverenget, filosof

En af de største farer ved terrorhandlinger, som rammer demokratiske samfund, er, at de frister demokratiet til at ødelægge sig selv indefra. Terroren skaber en utryghed, som kan få et demokrati til at vedtage udemokratiske love for at beskytte sig mod ny terror, og dermed går man terroristens ærinde, siger Einar Øverenget.

 

Oplæg og debat.

 

Debatmøde: Fanatikere i den bedste sendetid

 

Fanatikere i den bedste sendetid, – naivt eller nødvendigt?

Med støtte fra fonden Frit Ord og den Norske Ambassade i Danmark indbyder Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde i efteråret på en tematiseret møderække, med fokus på de grundlæggende spørgsmål og dilemmaer som de åbne nordiske demokratier står overfor, i mødet med politiske og religiøse ekstremistiske grupper og politisk motiveret vold.

 

Det første møde i rækkes handler om hvordan det onde afspejles i kunsten.

 

Kunst og terror, etik og ytringsfrihed

 

Hvordan behandles det onde i litteraturen, i billedkunsten, på film og teater?

Et panel bestående af kunstnere og eksperter diskuterer hvordan spektakulære begivenheder behandles i kunsten og om der er – og bør være – etiske og moralske grænser for ytringsfriheden, når det gælder kunstens behandling af begivenheder, som eksempelvis terrorangrebet i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011. Kort sagt, hvordan afspejles verdens ondskab gennem kunsten?

 

Kai Johnsen, afgående kunstnerisk leder af Dramatikkens Hus i Oslo. Teatret opsætter senere på året dramatikeren Christian Lollikes omdiskuterede teaterstykke baseret på massemorderen Anders Bering Breiviks manifest. Kai Johnsen og Dramatikkens Hus har samarbejdet med Lollike om udvikling af forestillingen.

 

Karstein Volle, norsk tegneserieskaber, der i tegneseriebogen ”Bedre folk” tager begreber som nationalisme, identitet og gruppetilhørsforhold under behandling, og også kommer ind på massakren på Utøya, men bevidst undgår at fokusere på Breivik. Faren er, siger Volle, at vi giver ham det han vil have, opmærksomhed, men det er nødvendigt, at kunsten bearbejder det onde.

 

Bogen er ét af næsten 40 projekter om 22/7, der ind til nu er støttet af den norske fond Frit Ord.

 

Inger Thorun Hjelmervik, norsk lektor ved Institut for Nordisk Studier på Københavns Universitet. Kunsten og litteraturen kan måske hjælpe os med at begribe det ufattelige. I litteraturen optræder personer og begivenheder, der kan overføres på virkeligheden og dermed hjælpe os med at bearbejde og forstå fx terrorangrebet på Utøya, siger Hjelmervik.

 

Niels Bonde, dansk billedkunstner, der bl.a. med udstillingen Attention i 2009 inddrog en række spektakulære begivenheder som terror og massemord i sine kunstværker, for at gøre opmærksom på hvordan den daglige mediestrøm faldbyder krig, vold og terror. Ifølge Bonde kan kunsten fastfryse begivenhederne og få os til at standse op, tænke og tale om det.

 

Anne Middelboe Christensen, journalist og teateranmelder ved dagbladet Information indleder og styrer debatten.

 

 

 

Mandag den 10. september kl. 20.00 – 22.00.

 

Schæffergården, Caféen, Jægersborg Allé 166, Gentofte.

 

 

 

Arrangementet er gratis og åbent for alle, men vi anbefaler tilmelding, da der er begrænset plads.

 

Husk også, at man på Restaurant Wohlert kan nyde en god middag forud for arrangementet.

 

Tilmelding samt bordbestilling på tlf.: 39 77 28 00.

Kontakt: Programansvarlig, daglig leder af Dansk PEN Mille Rode (mille@pen.dk eller 40 45 44 19)

 

Med venlig hilsen

Mille Rode, journalist

 

Daglig leder af Dansk PENs sekretariat og programansvarlig for Fondet Dansk-Norsk Samarbejdes program i efteråret 2012

 

Mød den marokkanske blogger Houda Chaloun

 

 

’Vi er alle …’

I sidste måned valgte den 16-årige marokkanske pige Amina Filali at tage sit eget liv ved at spise rottegift, da hun blev tvunget til at gifte sig med sin voldtægtsmand. Sagen har fået Marokkos kvindesagsforkæmpere på barrikaderne, og Amina Filali er blevet et symbol på alle de kvinder, der udsættes for voldtægt – ikke bare i Marokko, men i hele den arabiske region.

Historien om Amina Filali er historien om en ny form for aktivisme, der breder sig i den arabiske region: ’Vi er alle’-kampagnerne.

De fleste husker nok kampagnen ’We are all Khaled Said’, der blev sat i gang midt under Det Arabiske Forår som en reaktion på, at den 28-årige Khaled Said fra Alexandria blev torteret til døde af egyptisk politi. Khaled Said blev symbolet på politiets brutalitet og den systematiske tortur af egyptere – og hans billede et ikon for egypternes kamp for frihed og rettigheder.

Men hvad er det ’We are all’-kampagnerne kan? Og hvad er deres potentiale?

Kom og hør den marokkanske blogger Houda Chaloun fortæller om kampagnen for alle Marokkos Amina Filali’er, som hun desuden har taget initiativ til. Houda Chaloun er inviteret til Danmark i samarbejde med Dansk PEN og vil desuden belyste, hvad der betyder ’at stå på skuldrene’ af lignende kampagner.

Efter Houda Chalouns peptalk blænder vi op for torsdagscafé med den danske DJ-duo Ladybox, der ankommer dugfriske fra en festival i Beirut!

Vi glæder os til at se dig til loungemusik, forfriskninger og networking!

Tilmelding til Camilla Wass på cw@dccd.dk eller til Jakob I. Myschetzky på jim@dccd.dk

 

 

Ordet fanger

Den 26. april er der premiere på dokumentarfilmen Ordet fanger

Filmen følger sprogbrugen i indvandrer- og flygtningedebatten gennem de sidste 25 år. Tonen er skærpet, og grænsen for, hvad man kan sige om andre mennesker har flyttet sig. Instruktøren, Helle Hansen, stiller spørgsmålet: Skal vi acceptere dette?

Efter filmen vil der være paneldebat, hvor publikum også kan deltage. I panelet sidder bl.a. Kirke- og ligestillingsminister MANU SAREEN (R), politisk ordfører JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (Enhedslisten) og medlem af Europaparlamentet MORTEN MESSERSCHMIDT(DF).

Journalist JENS OLAF JERSILD styrer debatten

Tidspunkt: 26. april, kl. 19-21

Sted: Korsgadehallen, Korsgade 29, Nørrebro, København