Et modbydeligt attentat

Dansk PEN er rystet over attentatet på Charlie Hebdo.

386900_284976651525480_106626879360459_943242_1364086705_n-copie-472x600

”Man kan spekulere sig grøn og gul og blå over motivet til at slå mennesker ihjel på grund af tegninger eller artikler, blade eller bøger. Det korte af det lange er, at ingen utilfredshed med et politisk magasin kan legitimere vold”, siger Anders Jerichow, formand for Dansk PEN.

”Det er ikke første gang, at Charlie Hebdo er mål for politisk vold. Og ikke nødvendigvis sidste gang. Skal det kalde på nye begrænsninger af, hvad man kan tegne eller trykke? Selvfølgelig ikke. Vi lever i en tid, hvor der er grund til frygt for, at voldsmænd af forskellig støbning føler sig kaldet til overgreb på ytringsfrihed – og desværre også i en tid, hvor politisk vold har sine apologeter. Både volden og undskyldningerne er ubærlige”.