International PEN

 Posted by on 15. april 2011
 

International PEN er en verdensomspændende forfatterorganisation, der arbejder for udbredelse af litteratur på tværs af grænser, ytringsfrihed og støtte til skribenter, der undertrykkes, trues eller forfølges på grund af det, de har skrevet eller udgivet.

PEN blev stiftet i England i 1921, og organisationen har stadig sit hovedkontor i London.

PEN var oprindelig en forkortelse for "Poets Playwrights Essayist Editors and Novelists". I dag er også oversættere og journalister medlemmer af PEN.

PEN er en upolitisk, ikke-statslig organisation, der består af 148 PEN-centre over hele kloden og tæller mere end 18.000 forfattere journalister mv. Fokus og organisering af arbejdet variere fra land til land, men er især samletpå fire såkaldte "Committiees" : Writers in Prison Committee, Translation and linguistic rights, Women Writers Committee og Writers Peace Committee.

Læs mere om International PEN på www.pen-international.org