apr 092015
 

Dansk PENs bestyrelses skriftlige beretning til den ordinære generalforsamling torsdag den 19. marts 2015

Dansk PEN i 2014

Der er gået næsten 10 år siden ”profetaffæren”, og nu er den der igen? De politiske bladtegninger har uomtvisteligt sat deres præg på Dansk PEN's indsats, og dog har væsentlige dele af affæren ikke haft med PEN at gøre.

Det er indiskutabelt, at de tegnere, som i sin tid blev kastet ud i et internationalt stormvejr, fordi de den 30. september 2005 bidrog til Jyllands-Postens tema om ”Mohammed” og selvcensur, blev truet. Og det er også uden for enhver tvivl, at de stadig skal passe på sig selv. Det er helt klart PEN-stof.

Det synes lige så uomgængeligt, at en del af striden ikke i sig selv handlede om et dusin tegninger, men om en giftig atmosfære såvel i den danske integrationsdebat som i forholdet mellem dele af den muslimske verden og den vestlig-verdslige. Det er ikke PENs kerneområde og ikke nødvendigvis PEN-stof, selv om det naturligvis vedrører os alle, fordi det er stof for bøger og medier.

Attentatet på Charlie Hebdo's redaktion i Paris, og senest i København, mod Lars Vilks-komiteens offentlige debatmøde i Krudttønden og mod den jødiske synagoge i Krystalgade, har igen kaldt på PEN's stemme. Og vi har insisteret på det synspunkt, at intet samfund er tjent med at give hverken politiske, ideologiske eller religiøse dogmer særlig beskyttelse imod anfægtelse, debat eller satire. Samtidig har vi opfordret til, at frihed til at ytre sig ikke er tjent med at mennesker, typisk mindretal af etnisk, religiøs eller seksuel karakter, lægges for had på grund af forhold, de er født til. Vi har med andre ord talt klart og utvetydigt for ytringsret. Og for ansvarlighed.

PEN er sat i verden med tre opgaver: At fremme litteratur på tværs af sproglige og nationale og andre grænser. At arbejde for ytringsfrihed indenfor den verden, som handler om bøger og medier. Og at modvirke hadetale.

Det er en stolt tradition, som om fem-seks år er ethundrede år gammel. Det er også en fornem opgave, som i løbet af disse hundrede år ikke er blevet mindre vigtig.

Det har fået Dansk PEN til at tale for, at den såkaldte blasfemi-paragraf skal ophæves for at fjerne kriminalisering af satire, debat og kritik af religiøse dogmer. Til gengæld har Dansk PEN talt imod at ophæve forbuddet mod overlagt offentlig spredning af racisme. I bestyrelsen har hensigtsmæssigheden af den konkrete lovparagraf, i daglig tale ofte kaldet racismeparagraffen, jævnligt været til debat. PEN kan kun være imod spredning af racisme; vi er rent ud sagt forpligtet til at modvirke racisme og dens redskab, hatespeeh, jf. PENs internationale Charter. Men somme tider er det vores fornemmelse, at debatten om lovparagraffen får lov at skygge for debatten om den konkrete hadefulde tale og racisme.

Et eksempel var debatten i 2014 om den svenske gadekunstner, Dan Park, som i flere tilfælde har været dømt for spredning af racisme i Sverige. Det vakte vældig international debat, at Park blev idømt fængsel, og at flere af hans plakater blev konfiskeret af svenske myndigheder. Hvad sagde Dansk PEN til dét? Vi kritiserede på den ene side, at Park blev idømt fængsel, og på den anden side kritiserede vi, at Park i sine plakater gang på gang har tyet til virkemidler, som af de mennesker der er blevet direkte berørt opfattes som racistiske.

Debatten fik forskellige kræfter til at arbejde på en udstilling af Parks plakater i Danmark, og medier spurgte flere gange til PEN's interesse for at medvirke til en sådan udstilling. Vores svar har været entydigt negativt, og ikke kun fordi Parks billedcollager er på kanten af vores arbejdsfelt. Vi finder det bedrøveligt, at Sverige skal finde fængselsstraf nødvendigt for at bekæmpe en gadekunstners racistiske tilbøjeligheder, derfor kritik af Sverige. Men samtidig kan vi ikke bakke op om at udstille hans plakater, alene fordi de er forbudt, derfor nej til udstilling. Dansk PEN ville ikke drømme om at give afkald på vores forpligtelse til at bekæmpe spredning af ringeagt, fordi det er lykkedes en plakataktivist at tiltrække sig opmærksomhed ved at udfordre racismeforbuddet.

Tilbage til ”Profetaffæren”, som var titlen på en bog, vi i Dansk PEN udgav om tegningestriden i 2006. Det lykkelige for Danmark dengang var, at det herhjemme lykkedes at komme igennem affæren uden vold. At mange protesterede imod tegningerne, og mange demonstrerede i danske gader, var deres ret. Og som sådan bidrog det også til udmærket opmærksomhed på den måde, vi taler til og om hinanden her i landet.

Ude i verden gik det mindre godt, faktisk forfærdeligt. Omkring 150 mennesker skal have mistet livet under voldsomme demonstrationer vendt imod tegningerne. Det kan hverken tegnerne eller Jyllands-Posten bebrejdes; i bund og grund er det læseres eget ansvar, om de reagerer på bøger, artikler eller tegninger med anfægtelse, kritik eller vold. Til gengæld kan ikke så få – overvejende autoritære – regeringer absolut bebrejdes, at de spekulerede i at vende folkelige frustrationer væk fra sig selv i retning af de forkætrede tegninger, som demonstrerende menneskemasser ofte end ikke havde set, fra et land som de knapt kendte, og som uendeligt få nogen sinde havde besøgt.

For ytringsfriheden har de ti år vidnet om fremskridt og farlige udfordringer på én gang. Det kan vel knapt betvivles, at det er et teknologisk fremskridt, at ord og tegninger kan distribueres med lynets, i hvert fald internettets, hast. De artikler eller tegninger, der er udgivet om morgenen i Danmark, er i Peshawar stort set samtidig og kan have udløst dramatiske reaktioner inden frokost, dødsfald inden aften. Hvis tempoet for distribution er et fremskridt, er det til gengæld en ildevarslende udfordring, at ord og tegninger skabt i én kulturel, social og politisk virkelighed, også med samme hast skal opleves og fortolkes under helt andre himmelstrøg, hvor de både kan bruges og misbruges af kræfter uden forståelse for bøgernes eller tegningernes oprindelige virkelighed eller hensigt. I tilfældet JP-tegningerne blev det fatalt, ikke mindst fordi politiske og religiøse ledere i lande langt herfra svigtede deres ansvar for at tale vold imod.

I de mellemliggende år har en af Jyllands-Postens tegnere været overfaldet af en indtrængende øksemand i sit hjem, og både tegnere og Jyllands-Posten har flere gange været mål for internationale planer om vold.

Hvis vi ikke vidste det før, så ved vi nu, efter angrebet på Charlie Hebdo og debatmødet i Krudttønden, hvor grusomt det kunne være forløbet.

I dag står vi derfor med den virkelighed, at enkelte skribenter og tegnere i Danmark har grund til at føle sig truet, mens ytringsfrihedens generelle vilkår i enhver international sammenligning trods alt nok må siges at være fredsommelig. Truslerne mod de enkelte tegnere, skribenter og redaktører skal naturligvis anerkendes og bekæmpes. Friheden generelt bør samtidig værdsættes og fremmes ved, at samfundet generelt stimulerer brobygning og inklusion frem for grøftegravning og den marginalisering, som i mange lande utvivlsomt har bidraget til aggression og i værste fald til vold.

På den internationale dagsorden har tegningerne i de ti år der er gået, fået lov at fylde og dominere, skønt censur, vold og trusler imod ytringsfrihedens forbrugere handler om meget andet end tegninger og meget andet end forholdet mellem den muslimske og den vestlige verden, hvilket drabet på den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtso er et ulykkeligt bevis på.

Når sandt skal være, har forfattere, journalister og tegnere, og også fotografer, ikke haft et godt årti. Diktaturer og autoritære regimer – fra Kina til Rusland til Zimbabwe til Saudi-Arabien – censurerer og straffer, som de plejer. Omsiggribende krige og oprør, både i Mellemøsten, Afrika, Sydasien og Sydøstasien, har vidnet om en svigtende respekt for mediernes opgave at dække begge eller alle parter. Organiseret kriminalitet, især i Latinamerika, har været og er fremdeles livsfarligt område for skribenter, journalister og fotografer at bevæge sig ind i. Og PEN's Writers in Prison Commitee (WiPC) har desværre ikke fået færre kolleger at vise opmærksomhed eller færre ofre for censur, fængsling eller tortur at følge og hjælpe – i den udstrækning, det er muligt.

Regeringer elsker at pege på andre ansvarlige – militser, narkokarteller, andre organiserede kriminelle, sågar anløbne sikkerhedstjenester – for vold. Det korte af det lange er, at regeringer har ansvaret for at sikre, at ytringsfrihed kan praktiseres i de pågældende lande uden ar blive mødt med trusler og vold.

Når det er sagt, skal det ikke glemmes, at demokratiske landes regeringer har vist en tilbøjelighed til at lade ansvaret for at bekæmpe politisk vold skygge for ansvaret for at beskytte ytringsfrihed. Med USA i spidsen, men med andre i slipstrømmen, har regeringer udvidet deres overvågning, ikke mindst elektronisk, til skade for forfattere og mediers aktører. Dansk PEN har talt for, at regeringer, også vores egen, skylder at sikre, at retsbeskyttelsen af ytringsfrihedens udøvere og forbrugere fastholdes i kamp med efterretningstjenernes og private virksomheders teknologiske mulighed for overvågning.

PEN har også talt for, at jagten på den amerikanske whistleblower Edward Snowden er et nederlag for den demokratiske ytringsfrihed. Snowden har afsløret en overvågning, som hverken de demokratiske lande hver især eller deres samarbejde kan være tjent med eller være bekendt. Dansk PEN har derfor talt for, at Danmark skal påskønne hans indsats ved at tilbyde ham politisk asyl.

I dette tiår har Dansk PEN samtidig søgt at fastholde vores første opgave: at fremme litterært samarbejde – og her søgt at tilstræbe samtale og samarbejde i stedet for omtale eller modarbejde.

Vi har gennem årene haft besøg af en lang række forfattere fra andre lande og sprogområder, som vi har forsøgt at vise opmærksomhed. Vi har udgivet en bog med lutter bidrag af forfattere, der bor i Danmark og – ikke ”men” – skriver på andre sprog. Vi har udgivet en bog med bidrag af nordiske og arabiske forfattere. Vi har en antologi på vej med bidrag af afghanske og danske kvindelige forfattere. Vi har også udgivet meget andet, men gennemgående har været, at PEN arbejder for brobygning og litterært samarbejde.

Og Dansk PEN forsøger at fastholde, at den hyppige strid om tegninger – ligesom tidligere striden om Salman Rushdie's Sataniske Vers – ikke handler om en modsætning mellem to befolkningsgrupper, muslimer og vesterlændinge, men om modsætningen mellem det åbne og det lukkede samfund og mellem det autoritære og det frie.

Den debat vi oplever om adgangen eller retten til at publicere kritiske, anstødelige eller satiriske bøger eller tegninger, afspejler i stor udstrækning den heftige ytringsfrihedskamp, som finder sted i diktaturer og autoritært styrede samfund i Mellemøsten, Nordafrika og Sydasien. Der er kræfter, som gerne vil slå befolkninger inklusive forfattere og alle typer publicister i disse samfund over én kam – frem for at vise forståelse for eller solidaritet med de folk, og herunder PENs kolleger - forfattere, journalister og tegnere, som kæmper for at opnå de universelle rettigheder, ikke mindst ytringsfrihed. Det er hyppigt ikke en kamp imod religion eller ”kultur”, men for netop universelle rettigheder, uanset religion og kultur.

Fribyer

Det var den indisk/britiske forfatter Salman Rushdie og den franske filosof Jacques Derrida, der i sin tid fik ideen til etablering af et internationalt netværk af byer – ikke stater – der kunne påtage sig at værne om forfulgte og truede forfatteres sikkerhed, hvis deres hjemland ikke ville eller kunne. Netværket International Cities of Refugee Network (ICORN) blev etableret i 2005, og har siden haft hovedkontor i Stavanger, Norge. ICORN og International PENs Writers in Prison Committee (WiPC) har siden netværkets start arbejdet tæt sammen og WiPCs internationale møder, der finder sted hvert andet år, bliver holdt sammen med ICORN.
Siden 2010 har der været danske byer tilknyttet netværket, da Aarhus, efterfulgt af Frederiksberg, Fanø, Odense og København sluttede sig til. På verdensplan er der i dag 46 byer i netværket, og flere er på vej.
Fribyordningen med to års betalt ophold og pause fra forfølgelse, censur og chikaner er ikke ukompliceret, men vil dog være et helle for de mere end 70 skribenter og satiretegnere som står på ICORNs venteliste. I Danmark, som alle andre steder, har både fribyforfatterne og værtsbyerne haft både positive og mindre positive oplevelser, men samlet set har opholdet gavnet fribyforfatterne, hvoraf tre er rejst videre, en har fået asyl, mens én venter på at få sin asylansøgning behandlet. For tiden er kun Aarhus værtsby for en fribyforfatter.
I slutningen af 2014 har to kommuner, København og Odense, meldt sig helt ud af fribyordningen, mens Fanø har trykket på pauseknappen. Årsagen hertil skal findes i både politiske og økonomiske overvejelser, idet kulturudvalgene i både Odense og København har påpeget, at det efter deres opfattelse ikke er kommunernes, men snarere Statens opgave at sikre og finansiere hvad de ser som et midlertidigt asyl for forfattere.

I Dansk PEN er vi uenige. Hele ideen med ordningen er, at det netop skal være en by og dens borgere der påtager sig at beskytte et menneske, der har stillet sig i frontlinjen, i kampen for det frie ord. Vi har forsøgt at få en dialog med de to kommuner i håb om at få dem til at blive i ordningen, og vi har kontaktet de ministre hvis ressortområde berøres af fribyloven fra 2008. Vi arbejder desuden fortsat på, at få flere danske byer med.

Vi håber, at de danske skåltaler om ytringsfrihed også fremover vil kunne udmøntes i praksis med invitationer til skribenter og kunstnere, der har brug for denne støtte.

Kongressen og det internationale samarbejde

Et utal af næsten ens boligblokke omgivet af grønne områder og brede, livligt trafikerede gader, vekslende med store åbne pladser med monumenter af især nationalhelten Manas. I Kirgisistans post-sovjetiske hovedstad Bishkek ved foden af de imponerende, sneklædte, over 6000 meter høje Kirgis Ala-Tu bjerge, fandt International PENs 80. årskongres sted, den første PEN-kongres nogensinde i regionen.

Kongressen var også usædvanlig derved at den fandt sted i et land med politiske fanger, heriblandt journalisten og menneskeretsaktivisten Azimjon Askarov, hvis sag en delegation fra PENs Writers in Prison Committee fik mulighed for at drøfte med landets øverste anklager. Askarov afsoner en livstidsdom for en anklage om opildning til etnisk vold under de voldsomme uroligheder i 2010. Han bliver jævnligt slået og mishandlet i fængslet.

Kongressen fandt sted i dagene 29. september-2. oktober med et tæt program, der omfattede årsmøder i PENs særkomiteer, plenarmøder og gruppemøder/workshops, samt et omfattende kulturprogram. I alt deltog knap 200 delegerede fra 80 centre. Fra Dansk PEN deltog Mille Rode og Jens Lohmann. Kongressens overordnede tema var My language, my story, my freedom, der gik gennem mange af diskussionerne i plenum, arbejdsgrupper og resolutioner, hvoraf mange behandlede relaterede emner såsom copyright, overvågning og sproglige rettigheder.

Første dag var afsat til møder i PENs fire faste komiteer, Writers in Prison Committee (WiPC), som er den ældste, største og den, som - i kraft af sit arbejde - i særlig grad tegner PEN udadtil; Translation and Linguistic Rights Committee, den yngste af komiteerne, den har i kraft af et intenst og kvalificeret arbejde bidraget til at sætte sprog ikke mindst truede sprog på den internationale dagsorden; Writers for Peace Committee, grundlagt under Den Kolde Krig og hvis fredsarbejde desværre stadig er nødvendigt; og Women Writers Committee, der bl.a. arbejder for at skabe internationale netværk af kvindelige skribenter og fremme opmærksomheden på og respekten for deres rettigheder.
Dansk PEN er kun medlem af WiPC, som vi gennem mange år har prioriteret meget højt i vores daglige arbejde. Derfor deltog vi kun i WiPCs møde, hvor vi var med til at præge debatten (se mere herom længere fremme). De følgende dage var helliget selve generalforsamlingsdelen af kongressen, Assembly of Delegates.

På de seneste kongresser har man indført en tradition i form af en tom stol, som er dedikeret en kollega, som ikke kan være til stede på grund af indespærring. Stolen er anbragt på podiet med foto og en præsentation af den fraværende kollegas sag. Mødet blev hver dag indledt med en præsentation af dagens gæst. De tre gæster var journalisten Azimjon Askarov fra Kirgisistan, den ujghurske forfatter og økonom Ilham Tohti fra Kina og forfatteren Vladimir Kozlov fra
Kazakhstan. (se mere på http://www.pen- international.org/newsitems/pen-internationals-assembly-of-delegates- calls-for-release-of-three-imprisoned-writers-in-kazakhstan-kyrgyzstan-and- china/#sthash.RWQKHy5o.dpuf).

Resolutioner er et andet centralt punkt på dagsordenen. De senere år har flere centre, bl.a. Dansk PEN arbejdet for at reducere antallet af resolutioner og for at gøre dem mere konkrete og læselige. Mens det på de foregående kongresser lykkedes at reducere antallet af resolutioner, var antallet denne gang nærmest rekordhøjt, hele 23 hvoraf 19 omhandlede forhold og sager i konkrete lande. Til gengæld er det tydeligt, at både sproget og strukturen i resolutionerne er blevet mere tilgængelige for bl.a. medier og kan bruges overfor regeringer. Det er især PEN-centrene i de berørte lande, der har gavn af resolutionerne, men de indgår også i PENs arbejde i forhold til at påvirke bl.a. FNs holdning til krænkelserne i de pågældende lande.

Dansk PENs udsendte deltog bl.a. i workshops om copyright, overvågning, Tyrkiet og om fundraising, der er PENs evindelige hovedpine. Ideen med arbejdsgrupperne er god, men desværre varer de for kort til at man kan komme ordentligt i dybden. De tjener især til at indkredse problemerne og til at danne arbejdsnetværk mellem kongresserne.
Det lykkedes at samle de nordiske centre og Estisk PEN, og vi enedes om at arbejde på at afholde et nordisk møde i det nye år, måske i Sverige.

Tre nye centre blev godkendt og optaget: Wales, Honduras og Eritrea. Især præsentation af Honduras og Eritrea var bevægende. Deres respektive repræsentanter fortalte levende og gribende om de farlige og pressede forhold de må arbejde under.

Der skulle vælges to medlemmer til den internationale bestyrelse, ud af fem kandidater. Sammen med Mexicansk PEN nominerede Dansk PEN formanden for Sydafrikansk PEN, forfatteren Margie Orford. Hun blev valgt med det højeste stemmetal. Præsiden for Portugisisk PEN, digteren Teresa Cadete, sikrede sig den anden plads. Margie Orford er i øvrigt netop udkommet på dansk for første gang med krimien "Fars pige". Endelig blev det vedtaget, at næste kongres skal finde sted i Quebec (Canada) i oktober 2015, og den følgende i Puerto Rico 2016.

Året kort:

Nordisk fribytræf i København

I dagene 5.-7. marts kom over 30 fribyforfattere til København. De kom fra lande over hele kloden, men har til fælles, at de for tiden opholder sig i en friby i et af de nordiske lande. I forbindelse med litteraturfestivalen ”København Læser” havde de danske fribyer, Fanø, Odense og i særdeleshed København, i samarbejde med fribynetværket ICORN og Dansk PEN, taget initiativ til at samle de nordiske fribyforfattere til et træf i København. De deltog sammen med deres lokale koordinatorer for at diskutere, læse op og lade sig inspirere.

Programmet blev indledt på Københavns Rådhus, hvor Dansk PEN’s præsident Anders Jerichow bød velkommen, og herefter har der arrangementer i to dage, både dag og aften, med oplæsninger, filmvisninger og debat på bl.a. Københavns Hovedbibliotek, Dagbladet Information, Koncertkirken Blågården, Café Liva, Kulturhuset Indre By og Hofteatret, ligesom der indgik gymnasiebesøg i arrangementet. Dansk PEN stod bag et møde for koordinatorer i hele Norden om forfatternes sikkerhed under fribyopholdet samt en workshop og debat blandt fribyforfatterne, om mulighederne for at nå ud til sit publikum og for at blive udgivet i de lande, de opholder sig i.

Forfattertræf i Ramallah

Fem danske forfattere, Hanne-Vibeke Holst, Janne Teller, Martin Glaz Serup og Yahya Hassan var på besøg i Det Danske Hus i Palæstina i slutningen af maj 2014. Det var fem intense dage i Ramallah, Betlehem og Jerusalem, med oplæsninger på cafeer og på Litteraturfestivalen Pal-fest, som medførte heftige diskussioner, oprørte såvel som stilfærdige. Der var, som Hanne-Vibeke Holst beskriver det, virkelig tale om lidenskabelig kulturudveksling, med udgangspunkt i hvordan man som palæstinensisk kunster fastholder sin personlige historie, samtidig med at alt hvad man skriver, siger og gør er gennemsyret af og må underlægge sig konflikten med Israel. Rejsen var et genbesøg efter at vi i 2013, i samarbejde med Den Sorte Diamant, havde haft besøg af en gruppe palæstinensiske forfattere, der bl.a. optrådte ved et stort arrangement i Diamanten.

Litterær havefest – Drømme & Visioner, 10. august
Siden 2008 har Michael Svennevig hvert år i august stået for PENs herlige litterære havefester i gårdhaven bag sekretariatet på Christianshavn. I år medvirkede 14 kunstnere og publikumsmæssigt var der som de foregående år fuldt hus til oplæsning, samtaler, musik og dramatik, foruden den obligatoriske myntete og drømmekage. Det fulde program kan ses her: http://msvennevig.blogspot.dk/2014/08/litterr-havefest-om- drmme-og-visioner.html Michael Svennevig har meddelt, at han springer over i 2015, men vi håber at det kun bliver for et enkelt år, så han er klar igen i 2016.

Seminar om ytringsfrihed og radikalisme, 6. september
I samarbejde med dagbladet Information var PEN vært ved et debatseminar om ikke-statslig undertrykkelse af ytringsfriheden. Formålet med arrangementet var at forsøge at forstå Breivik som politisk aktør og anskue ham i en større sammenhæng end kampen mellem højrenationale og islamister. Oplægget til panelet var et ønske om at få belyst hvorvidt Breiviks terrorhandling var befordret af en krænkelse af ytringsfriheden i mainstreammedierne gennem filtrering og ensretning af debat og forstødelse af politisk dissens. Eller om der gives andre forklaringer. Blandt talerne var professor Frederiks Stjernfelt, professor Hans Hauge, journalist Simen Sætre, lektor Mehmet Ümit Necef, forfatter Johan Lundberg og tegneren Lars Vilks. Seminaret var oprindelig udtænkt i regi af netværket Fri Debat, der fra Kunststyrelsen havde fået en bevilling til et arrangement som de imidlertid ikke havde formået at realisere. Dansk PEN overtog herefter arrangementet, med bestyrelsesmedlemmerne Birgithe Kosovic og Niels Ivar Larsen som tovholdere..

Debatmøde om kunstnerisk ytringsfrihed, racisme og hadetale, 28. oktober
I kølvandet på efterårets ophedede debat om gadekunstneren Dan Parks fængselsdom i Sverige og udstillingen af hans billeder, som et par af bestyrelsens medlemmer offentligt havde udtrykt at de ønskede at Dansk PEN skulle stå bag, besluttede vi at afholde et debatmøde om sagen. Mødet fandt sted den 28. oktober i P. H. Cafeen på Vesterbro i København. Mødet indledtes af Anders Jerichow og forfatter og professor Frederik Stjernfelt. Herefter var der indlæg fra, og en meget livlig debat med en repræsentant for Svensk PEN, journalist og debattør Per Svensson, billedkunstner Niels Bunde, racismeforsker Mira Skadegaard-Thorsen samt forfatter og PEN-bestyrelsesmedlem Birgithe Kosovic, der stod bag opfordringen til PEN om at udstille Parks billeder. Ordstyrer var Niels Ivar Larsen.

Litteraturfestival til støtte for fængslede forfattere, 23. oktober, 7. og 13. november
For tredje år i træk afholdt Dansk PEN arrangementer over tre dage under overskriften: Litteraturfestival til støtte for fængslede forfattere. Første år blev festivalen holdt tre dage i træk, men kun i København, men både i 2013 og 2014 var Centralbiblioteket i Odense og Hovedbiblioteket i Aarhus medarrangører, og i København blev arrangementet holdt i LiteraturHaus på Nørrebro. Stor tak til dette års medvirkende; Asef Soltanzadeh, Eziz Isco Gerdenzeri, Jo Hermann, Rune Engelbreth Larsen, Kåre Bluitgen, Omid Shams, Angela Brink, Hanne Marie Svendsen, Henrik Nordbrandt og ikke mindst til Adil Erdem, der både organiserede festivalen og deltog med oplæsning. Og en stor tak til Kunststyrelsen, for økonomisk støtte til arrangementerne.

De Dødes Dag, 31. oktober
For fjerde år i træk brugte PEN International og Dansk PEN den mexicanske tradition med at mindes de døde på De Dødes Dag den 2. november til at protestere mod straffriheden og de fortsatte overgreb og drab på journalister i Latinamerika med særligt fokus på Honduras, Brasilien og Mexico. Denne gang skete det på en glædelig baggrund, nemlig at FNs Generalforsamling i november 2013 besluttede at gøre den 2. november til ‘International Day to End Impunity for Crimes against Journalists’ (IDEI). Det giver den årlige aktion betydelig vægt.

I 2014 blev markeringen af De Dødes Dag af praktiske grunde lagt fredag den 31. oktober. Dansk PEN v/Jens Lohmann deltog i et større arrangement i Verdenskulturcentret Global i samarbejde med International Forum, hvor han deltog stor i et panel om situationen i Mexico efter bortførelsen og forsvindingen af 43 lærerstuderende. Han beskrev den fortsat alvorlige situation for mexicanske journalister, forfattere og medier, med særligt fokus på den udbredte straffrihed for forbrydelser mod ytringsfriheden. Han uddelte et ark med en opsummering af ytringsfrihedssituationen i Mexico og et digt af den myrdede digter Susana Chávez Castillo. Blandt de ca. 100 deltagere deltog flere ivrigt i debatten under og efter arrangementet.

Dagen efter blev samme faktaark delt ud til de 3-400 deltagere i Nationalmuseets store udstilling og forestilling om De Dødes Dag. Også her var interessen stor.

Bogforum, 7.-9. november
Igen i 2014 var PEN tilstede med en stand på årets Bogforum. Det faste indslag med talerstolen ”FRIE ORD”
havde besøg af 20 så forskellige gæster, som fra seernes redaktør i DR og formand for Publicistklubben, over
vicegeneralsekretæren i Amnesty, til en teatermand og repræsentant for Dukkepartiet.
Den samlede liste af talere så således ud: Adil Erdem, Anders Jerichow, Bertel Haarder, Christian Lollike, Dy
Plambeck, Hanne-Vibeke Holst, Hassan Preisler, Jacob Mchangama, Jacob Holt, Jacob Mollerup, Klaus Rothstein, Lasse Jensen, Lone Kühlmann, Mikael Rothstein, Naser Khader, Niels Brunse, Preben Wilhjelm, Rune Engelbreth Larsen, Trine Christensen og Zubair Butt Hussain. En stor tak skal lyde til dem alle for deres medvirken, samt for deres vigtige og gode ord som både PEN og de mange hundrede af tilhørere satte stor pris på.
Et andet indslag i anledning af Bogforum, der nærmer sig at være en tradition, er en årlig publikation. Denne gang blev det til ”Sig fra! Dansk PEN’s lommebog om racisme og fremmedhad”, der er skrevet af Anders Jerichow, Klaus Slavensky, Mille Rode og Rune Engelbreth Larsen. Den er støttet økonomisk af Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed. Bogforums gæster kunne erhverve sig lommebogen for et selvvalgt beløb, hvilket blev til et pænt lille tilskud til PENs arbejde.
PEN International har siden udgangen af 2013 kørt en kampagne om Tyrkiets krænkelser af ytringsfriheden, hvor flere hundrede forfattere, redaktører og journalister uberettiget retsforfølges, fængsles og censureres. Dansk PEN gennemførte en underskriftsindsamling under Bogforum-weekenden, som en protest mod denne udemokratiske praksis. Mere end 300 bogforumgæster skrev under og protesten blev efterfølgende afleveret til den tyrkiske ambassade.

I Saudi-Arabien fortsætter regimet dets bestialske straffeaktioner mod demokratiforkæmpere som bl.a. webredaktør og blogger Raif Badawi, der er æresmedlem af Dansk PEN. Han er idømt 10 års fængsel efterfulgt af 10 års tab af alle civile rettigheder samt en bøde på 1,6 mio. dollars. Desuden skal han modtage 1.000 stokkeslag i al offentlighed. På Bogforum skrev 148 PEN-medlemmer under på en protest til den Saudiarabiske konge og regering, der efterfølgende blev sendt til regimet og til den Saudiarabiske ambassade i København.

Hübberiet på Det Kgl. Teater, 15. november
Balletchef Nicolai Hübbe har i et årstid med meget stor succes kørt nogle temaaftener på Det Kgl. Teaters Gamle Scene under fællestitlen Hübberiet. Man ved aldrig på forhånd, hvad man får. Der er hver gang et overordnet tema: Glæde, frygt, etc. Emnerne illustreres af relevante uddrag fra balletter fra husets repertoire, suppleret med oplæsning musik m.m. Lone Kühlmann blev opmærksom på arrangementerne sidste forår og kontaktede teatret. I november var emnet Vrede, og det var oplagt for PEN at byde ind med et bidrag om Hate Speech. Med visuelle eksempler i form af et lille billedshow, som blev vist på storskærm, interviewede balletchefen Lone Kühlmann om hvad hate speech er for noget. De kom godt rundt om det, og selv om det virker lidt ejendommeligt - emnet taget i betragtning – blev samtalen både munter og underholdende foruden altså informativ. Vi fik meget gode tilbagemeldinger, også fra teatret som i en efterfølgende mail skrev: ”Tak for dit fine og spændende indlæg. I har fået meget respons på forestillingen – både en dame som var utrolig vred og en journalist fra Berlingske som var helt rørt. Det er dejligt – så var det ikke ligegyldigt! Tak for denne gang. Det var en stor fornøjelse og jeg håber der dukker noget andet op.” Forhåbentligt betyder det, at vi kan gennemføre et samarbejde en anden gang.

Bogpakkedag, 15. december
Endnu en tradition i Dansk PENs arrangements repertoire er Bogpakkedagen op til jul. Her samles de af medlemmerne, der kan og vil, til en pakkeaften med gløgg og hyggelig snak. I år fik vi sendt 49 bogpakker afsted til kolleger der er fængslet i lande som Vietnam, Kina, Egypten, Honduras, Bahrain, Cameroun, Eritrea, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Paraguay, Qatar, Saudi Arabien og Usbekistan. Tak til de af PENs medlemmer, der deltog i bogpakkeriet.

Writers in Prison
Deres Excellence. Hvor mange gange har vi ikke brugt denne vending i vore henvendelser og appeller til stats- og regeringschefer verden over, fra Kina og Vietnam til Mexico og Rusland, fra Iran og Tyrkiet til Eritrea og Bahrain? Vi kan det i søvne, oven i købet på flere sprog.

Men hjælper vore utallige henvendelser år ud og år ind? Antallet af sager ligger konstant mellem 800 og 900 om året. Forfattere, journalister, bloggere, redaktører og udgivere bliver fortsat truet, chikaneret, bortført, arresteret, tortureret, anklaget, dømt, myrdet, forsvundet i stort tal. Det er magthavernes forsøg på at bringe ubekvemme stemmer til tavshed - begrebet magthavere dækker både regerende myndigheder på alle niveauer, terrorgrupper og kriminelle organisationer, ofte filtret ind i hinanden. Det kan virke håbløst. Men det er det ikke. Presset hjælper. Dels oplever vi at fængslede kolleger bliver løsladt som følge af PENs og andre organisationers vedholdende pres, dels kan vi se, at myndighederne flere steder har ændret deres metoder i håb om at slippe for den ubehagelige opmærksomhed PEN og andre skaber. Således er andelen af fængslede kolleger faldet de sidste 20 år. Til gengæld tager magthaverne andre metoder i brug, såsom trusler, chikane - bl.a. i form af anklager og langtrukne retssager - overfald, bortførelser, mord, forsvindinger.

Det er især tydeligt i Latinamerika, hvor lande som Mexico og Honduras topper statistikkerne over mord og forsvindinger af journalister og forfattere - og statistikkerne over straffrihed.

Tyrkiet er et andet og stærkt bekymrende eksempel på nye metoder for undertrykkelse af ytringsfriheden. Hvor landet tidligere lå højt med antal af dømte, fængslede journalister og forfattere, er metoden i dag en anden. Tilsyneladende i håb om at fremstå som en moderne retsstat, samtidig med at man fortsætter med at lukke munden på selv de mest forsigtige kritiske røster, sigter og tiltaler man journalister og forfattere for at krænke alle mulige love. Man lader sagerne trække i langdrag, indkalder de anklagede til retsmøder, lader dem vente, aflyser og udskyder retsmøderne, for til slut at droppe eller suspendere sagerne, efter at de anklagede har brugt tid og penge på dem. Det er nedbrydende for vore kollegers liv og arbejde. Derfor er det livsvigtigt at Dansk PEN har opprioriteret arbejdet med Tyrkiet ved at adoptere flere tyrkiske kolleger som æresmedlemmer.

Til gengæld topper lande som Kina, Vietnam og Iran statistikkerne når det gælder fængslinger. Lange fængselsdomme, der ofte afsones under elendige forhold og ingen eller ringe forbindelse med slægtninge og andre uden for fængslet.

Da WiPC blev dannet i 1960 var den almindeligste form for forfølgelse af forfattere og journalister arrestationer, tortur og fængselsdomme. Deraf komiteens navn. Siden har magthavere mange steder fundet ud af, at fængslede skribenter er mere synlige, og har fundet andre metoder - trusler, chikane, bortførelser, arrestationer, tortur, mord, forsvindinger, ofte begået ’anonymt’ så det er vanskeligere at finde og retsforfølge gerningsmændene, hvilket har medført en kraftig vækst i straffriheden.

Sammen med andre ytringsfrihedsorganisationer tog PEN i løbet af 00’erne fat i problemet. I november 2011 lancerede ytringsfrihedsorganisationer verden over en omfattende kampagne mod straffrihed. PEN valgte Mexico som en vigtig case. Efter forslag fra San Miguel de Allende PEN (Mexico) og Dansk PEN antog PEN den farverige mexicanske tradition med at mindes de døde på De Dødes Dag 2. november som en naturlig og smuk ramme for den verdensomspændende kampagne, der siden er blevet en årlig tradition.

I 2013 vedtog FNs Generalforsamling at gøre den 2. november til ‘International Day to End Impunity for Crimes against Journalists’ (IDEI). Datoen blev valgt for at mindes to franske journalister, som blev myrdet i Mali 2. november 2013. At det så også er De Dødes Dag, er meget passende.

Hvor galt det står til, kan man se af UNESCOs seneste Report on the Safety of Journalists and the Danger of Impunity, hvor det fremgår, at færre end 6 pct. af de 593 drab på journalister, der fandt sted i årene 2006-13, er blevet opklaret og gerningsmændene retsforfulgt.

Arbejdet mod straffrihed har en høj prioritet. Når gerningsmændene går fri, er det en åben invitation til magthavere og andre til at bruge vold og drab til lukke for kritik og skabe frygt hos befolkningen for at ytre sig frit.

I løbet af det sidste år har vi fået etableret en stor, og meget aktiv og effektiv gruppe der arbejder for foreningens æresmedlemmer, som ud over at være til uvurderlig støtte for vore forfulgte kolleger, viser hvor vigtigt det er for PEN at have aktive medlemmer. Æresmedlemsgruppen er et vigtigt apropos til den seneste udvikling i WiPC i PEN International.

Det sidste halvandet år har vi kunne konstatere, at der er sket et skift i prioriteringerne i WiPC (sekretariatet i London, der skal understøtte PEN-centrenes arbejde) fra det medlemsbaserede arbejde med Rapid Action (RAN) og æresmedlemmer til mere centralstyrede aktiviteter som kampagner. Det har betydet, at de sparsomme ressourcer sekretariatet har, i højere grad anvendes på bl.a. ambitiøse kampagner, der i ringere grad involverer centrene i beslutningsprocessen og idéudviklingen, og tager ressourcer fra RAN og æresmedlemmer, der engagerer medlemmer og centre direkte.

På WiPC-mødet der blev holdt i forbindelse med den International PENs kongres i Bishkek i efteråret pegede Dansk PENs udsendte (Jens Lohmann og Mille Rode) på de vanskeligheder de ændrede prioriteringer har betydet for centrenes arbejde. Blandt andet oplever vi, at de informationer centrene får tilsendt om de enkelte sager, herunder oplysninger om æresmedlemmerne, nu udformes på en sådan måde, at det kræver mere arbejde fra de enkelte centre at følge op på sagerne. Vi har efter kongressen i Bishkek indledt en dialog med kollegerne i London om dette, og om struktureringen af arbejdet i WiPC, som vi forventer, vil blive fulgt yderligere op i forbindelse med den næste internationale WiPC-konference, der holdes i Amsterdam i maj måned 2015.

På WiPC-mødet drøftede man desuden hvad komiteen havde udrettet siden kongressen i Reykjavík i sept. 2013. International PENs præsident John Ralston Saul fortalte om PENs aktiviteter i Centralasien (Kasakhstan & Kirgisistan) som optakt til kongressen med møder med bl.a. højtstående embedsmænd, forfattere og journalister, fængselsbesøg hos fængslede forfattere. Herefter fremlagde formanden for WiPC Marian Botsford Fraser (MBF) og Ann Harrison (AH), daglig leder af WiPC i London, planerne for det fremtidige arbejde i WiPC & PEN. Heri indgår en strategisk plan for 2015-2018, frem mod International PENs 100 års jubilæum i 2021, hvor PENs forskellige arbejdsområder blev ridset op: Ytringsfrihed, Sprog, Litteratur, Udvikling og styrkelse af PEN-centre over hele verden. AH pegede på at vi skal forbedre centrenes kapacitet, bl.a. ved at styrke medlemskabet, blandt andet ved at få flere unge forfattere med, oprette forskellige arbejdsgrupper, styrke arbejdet med/for litterære oversættelser samt arbejde for ytringsfrihed lokalt, regionalt og globalt.

Centrene blev opfordret til at komme med bud på hvad de største udfordringer for WiPC er, samt forslag til områder på hvilke PEN/WiPC bør lave kampagner. Her blev i sær nævnt emner som Selvcensur pga. frygt, Straffrihed for drabsmænd og ansvarlige for forsvindinger mv., LGBT-resolutionen (om homoseksuelle og transpersoners rettigheder) vedtaget i FN, og som måske kan danne grundlag for en kampagne.

Fra venstre: den eksilrussiske journalist og LGBT-aktivist Masha Gessen, Formand for WiPC Marian Botsford Fraser, OSCEs repræsentant for pressefrihed Dunja Mijatovic, nyvalgt medlem af International PENs bestyrelse, fra Sydafrikansk PEN Margie Orford og medarbejder fra WiPC- staben i London, Sarah Clarke.

Næste WIPC-konference (altså ikke PEN kongres) finder som sagt sted i Amsterdam 26.-29. maj 2015. Her skal forhåbentlig tages en grundig snak om hvorvidt WiPC skal være et medlemsbaseret netværk, der engagerer medlemmerne og de enkelte centre, eller en centralstyret organisation, der bruger centrene til at formidle kampagner o.l.

Æresmedlemmer

I 2014 skete der en markant stigning i aktivitetsniveauet omkring æresmedlemmer. Vi fik på et møde den 24. marts 2014 etableret en meget aktiv arbejdsgruppe, som har holdt fem møder i året løb, og i det hele taget både har øget og systematiseret aktiviteterne i arbejdet for æresmedlemmer betragteligt. Vi har fået syv nye æresmedlemmer i løbet af det sidste år. Nogle af vores tyrkiske æresmedlemmer er løsladt fra fængsel i løbet af 2014, men da sigtelserne mod dem er opretholdt, opretholder vi også deres status som æresmedlemmer.

Dansk PENs æresmedlemmer januar 2015, alfabetisk efter land:

EGYPTEN
Omar Hazek (m) Internationalt anerkendt forfatter og tidligere ansat ved Alexandrias Bibliotek.
Har bl.a. udgivet en digtsamling på arabisk og engelsk, Nota – Skies of Freedom, 2011. Omar Hazek blev arresteret den 4. december 2013 sammen med andre aktivister for at demonstrere uden tilladelse i solidaritet med Khalid Said, som blev slået til døde i politiets varetægt i 2010. Omar Hazek blev i første omgang anklaget for at have slået en politibetjent og ødelagt en politibil m.m., men disse anklager blev senere frafaldet, og International PEN har ikke kendskab til, at han har udført eller tilskyndet til vold. I januar 2014 blev Omar Hazek idømt to års fængsel og en bøde på et beløb svarende til 7.000 USD for at overtræde en ny lov, der forbyder demonstrationer uden skriftlig tilladelse fra Indenrigsministeriet. PEN er af den overbevisning, at Omar Hazek er fængslet og dømt udelukkende for at bruge sin ytrings- og forsamlingsfrihed på fredelig vis. Omar Hazek udgav i 2011 en række artikler om korruption på Alexandrias Bibliotek, uden at de skyldige er blevet retsforfulgt, selv om dette blev anbefalet af statsadvokaten.
Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktperson: Finn Slumstrup.

IRAN

Narges Mohammadi (k) Født i 1972. Prominent aktivist og journalist. Direktør for Defenders of Human Rights Centre (DHRC), som er grundlagt af nobelprismodtageren Shirin Ebadi.

I juni 2014 blev Narges Mohammadi atter anklaget for "sammensværgelse mod den nationale sikkerhed og propaganda mod regimet”. Hun blev dog løsladt samme dag mod en kaution på 200.000 Dkr. Årsagen menes at være, at Narges Mohammadi mødtes med EUs udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, 8. marts 2014. Ashton var inviteret på officielt besøg af Omar Hazek, Irans udenrigsministerium, og under sit ophold i Teheran havde Ashton i anledning af Kvindernes internationale kampdag, inviteret nogle af Irans kvindelige menneskeretsaktivister, herunder Narges, til et privat møde på Østrigs ambassade. Regimets aviser bragte omtalte af dette møde som et bevis på en sammensværgelse mod den islamiske republik og krævede Mohammadi straffet. Fem dage senere blev hun afhørt og fik besked om, at hendes sag var sendt videre til en domstol. Dommen blev delvis afsagt den 1. juni 2014.
I november 2014 blev Narges Mohammadi igen indkaldt til forhør efter at have holdt en bevægende tale i anledning af toårsdagen for mordet på Sattar Beheshti, en 35 -årige blogger der døde i nov. 2012 som følge af tortur, mens han var i politiets varetægt. Mohammadis tale blev optaget på video og lagt ud på de sociale medier, hvor de blev set af millioner af mennesker både i og udenfor Iran.
”Hvordan er det, at Parlamentets medlemmer foreslår en plan for ”Fremme af Dyd og Forebyggelse af Umoralske Handlinger” men ingen af dem taler om, at et uskyldigt menneske ved navn Sattar Beheshti er død under tortur i hænderne på sin forhørsleder?” kritiserede Mohammadi regimet blandet andet i sin tale. Den 25. januar 2015 blev Narges Mohammadi igen tilbageholdt af regimets sikkerhedsagenter i flere timer. Hun blev anholdt foran det hotel, hvor hun skulle mødes med Claudia Roth, der er næstformand for det tyske parlament, Bundestag. Hun blev løsladt igen efter 5 timers forhør, hvor hun var blevet truet med igen at komme i fængsel, for at afsone resten af sin dom på 51⁄2 år. Dommen er ellers midlertidigt suspenderet pga. Mohammadis sygdom.
Shirin Ebadi, vinderen af Nobels Fredspris i 2003, har den 19. jan. 2015 i et brev til Ahmed Shaheed, FN 's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran, beskrevet Narges Mohammadis svære situation. I brevet bad Ebadi Shaheed om at bruge alle juridiske midler for at lindre forholdene for Narges Mohammadi. Til trods for det store internationale pres på det islamiske regime er det ikke endnu lykkedes Ahmed Shaheed at besøge landet.
Narges Mohammadis ægtemand, tidligere æresmedlem af Dansk PEN, Taghi Rahmani, der i alt har tilbragt 17 år i fængsel, opholder sig fortsat i Frankrig, hvor han fik politisk asyl i 2012. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2012
Kontaktperson: Reza Rahimpour

Mahvash Sabet (k) Lærer og digter, født 1953, er gift og har to voksne børn. Før sin arrestation arbejdede Mahvash Sabet i femten år som direktør for ”the Baha'i Institute for Higher Education”, som tilbyder alternativ højere uddannelse for unge Baha'i-medlemmer. Hun er en af syv Baha'i- ledere, kendt som ”Yaran-i-Iran” eller ”Friends in Iran”. Den nu opløste gruppe arbejdede for de religiøse og sociale behov i Baha'i-fællesskabet, som tæller 300.000
medlemmer i Iran. Baha'i-samfundets tro har været genstand for systematisk statslig forfølgelse siden revolutionen i 1979, hvor alle valgte og udpegede Baha'i-institutioner blev forbudt. ”Friends in Iran” blev da dannet med regeringens vidende og tjente som et uformelt råd for Baha'i-medlemmer i Iran, indtil den samlede ledelse blev arresteret i 2008 – Mahvash Sabet den 5. marts 2008 og de andre seks den 14. maj. Alle blev fængslet i tyve måneder, uden at blive stillet for en dommer, de blev holdt ugelangt i isolation og blev nægtet adgang til advokatbistand. Alle Mahvash Sabet blev udsat for dårlig behandling og led afsavn. Mahvash Sabet afsoner i Evin fængslet, Teheran. Retssagen startede den 12. januar 2010. Anklagerne mod de syv lød som følger: spionage, propaganda mod den islamiske republik, oprettelse af illegal administration, samarbejde med Israel, viderebringelse af hemmelige dokumenter til andet land, handlinger som strider mod landets sikkerhed og ”corruption on earth”. Nogle af anklagerne, inklusiv den sidste som indebærer en mulighed for dødsstraf, blev senere trukket tilbage. Alle de anklagede nægtede sig skyldige. Rettergangen var slut den 14. juni 2010 efter seks korte sessioner, som var karakteriseret ved deres mangel på en reel juridisk proces. Alle de anklagede fik en fængselsdom på tyve år. Mahvash Sabet begyndte at skrive poesi i fængslet. En digtsamling af hende er udkommet på engelsk 1. april 2013.

Nyt æresmedlem fra 2014
Kontaktpersoner: Connie Bork, Joan Schmidt, Henrik Juhl Jensen og Henrik Døcker.

KINA

Gao Yu (k) Den prominente journalist Gao Yu, født i 1944, blev den 24. april 2014 anholdt af det kinesiske politi. Anklagen lød på, at hun skulle have lækket et internt og hemmeligt dokument fra kommunistpartiet til udenlandske medier. Kort tid derefter blev hun vist frem på det kinesiske fjernsyn, hvor hun indrømmede, at hun havde gjort sig skyldig i en stor fejltagelse. Men denne tilståelse trak hun senere tilbage. Hun havde været under stærkt pres, fordi politiet truede med at fængsle hendes søn. Det er ikke første gang, Gao Yu har været i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hun har også tidligere været fængslet på grund af sin åbenlyse kritik af regimet. Retssagen mod hende begyndte den 21. november 2014. Den var lukket for offentligheden. Anklagen kan føre til livsvarigt fængsel.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014.
Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa.

Ilham Tohti (m) Forfatter og professor på Minzu Universitet i Beijing. Født 1969. Tilhører den etniske gruppe uighurerne, der hovedsagligt er muslimer fra Xinjiang. Han er en af de fåmder åbent har markeret sig i debatten om uighurerne og kritisere den kulturelle og sproglige undertrykkelse, de udsættes for. Bl.a. har han i 2006 etableret et website, Uyghur Online, som har til formål at tale uighurernes sag, men også at fremme forståelsen mellem Uyghurerne og Han-kineserne. Ikke desto mindre er Uyghur Online forbudt i Kina. Ilham Tohti er
således en pragmatiker med moderate holdninger, men ikke desto mindre blev han fængslet den 15. januar 2014 og den 20. februar 2014 tiltalt for ”separatisme”. Den 23. september 2013 blev han idømt livsvarigt fængsel for separatisme. Ilham Tohti har under sit fængselsophold været iført lænker i 20 dage, og han er blevet nægtet mad i 10 dage. Det er stigende bekymring om hans trivsel. Så vidt vides, planlægger hans forsvarer at appellere dommen. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktpersoner: Sally Altschuler og Marianne Østergaard.

Liu Xia (k) Lyrikeren og billedkunstneren Liu Xia, f. 1. april 1961, er blevet holdt i streng husarrest siden 2010, da hendes mand, modtageren af Nobels fredspris Liu Xiaobo, blev idømt elleve års fængsel af de kinesiske myndigheder. Hun er ikke anklaget for nogen forbrydelse, men hendes lejlighed er under konstant overvågning, hendes adgang til alle medier er spærret, og hendes venner har ingen mulighed for at få kontakt med hende. Liu Xi’s sjældne besøg hos sin fængslede mand er ligeledes overvågede. Hun kan ikke fortælle ham nyheder eller aflevere breve til ham. Hendes helbred er under isolationen blevet meget skrøbeligt, og hun lider af stærke depressioner.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa.

Yao Wentian (m) Den Hongkong-baserede forlægger Yao Wentian, en ældre mand midt i 70’erne, blev arresteret den 27. oktober 2013 og blev i maj 2014 idømt en straf på 10 års fængsel. Anklagen var, at han skulle have beskæftiget sig med ”smuggling ordinary items”. Alt tyder dog på, at Yao Wentian er kommet i myndighedernes søgelys på grund af sit samarbejde med den eksilerede dissidentforfatter Yu Lie og sine planer om at udgive dennes seneste bog. Han har udgivet flere bøger, der er forbudt i ”det egentlige Kina”. Der er stærke grunde til at tro, at hans fængsling er politisk motiveret. Yao Wentian lider af astma og har hjerteproblemer. Hans helbredssituation er bekymrende. Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014.

Kontaktpersoner: Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa.

SAUDI-ARABIEN

Raif Badawi (m) Blogger og webredaktør, født 1983. Startede et website, Free Saudi Liberals. Dømtes i 2012 for dette samt for at have krænket islam til en tiårig fængselsstraf, 1000 stokkeslag fordelt med 50 ad gangen, uddelt efter fredagsbønnen uden for en moské i Jedda. Plus en bøde på et beløb svarende til 1,5 mio. kroner, forbud mod enhver aktivitet i medierne i 10 år efter løsladelsen samt udrejseforbud i den samme periode. Dommen har udløst massive internationale protester, hvor ikke mindst International PEN og Amnesty International har været drivende. De første stokkeslag faldt den 9. januar. Sagen ligger i skrivende stund (februar 2015) i appeldomstolen i Jedda, og man har indtil videre ikke fortsat piskningen. Dansk PEN er i løbende kontakt med Badawis kone, der lever i eksil i Canada med parrets tre børn, og vi har stået bag en række initiativer, politisk, mediemæssigt og diplomatisk. Blandt andet har vi siden den 9. januar demonstreret mod dommen over Badawi hver uge foran den Saudi Arabiske ambassade i København, sammen med Amnesty Internationals danske afdeling.

Æresmedlem af Dansk PEN fra 2014
Kontaktpersoner: Lis Vibeke Kristensen og Aase Schmidt.

SYRIEN

Tal Al-Mallouhi (k) Født 1991, digter og blogger. Arresteret 27. december 2009, og bl.a. forhørt om sine blog-aktiviteter. Hun er idømt fem års fængsel, der udløb den 26. december 2014, men intet tyder på, at hun er blevet frigivet på den dag. Hun menes at være tilbageholdt på en anklage for spionage, men der er ingen officielt kendte anklager og der er ingen aktuel information om hendes opholdssted eller tilstand.

Den nuværende situation i Syrien gør sager som disse vanskelige at indhente aktuelle oplysninger omkring. Desværre er der også grund til at frygte, at forholdene i de syriske fængsler er blevet betydeligt værre under den lange og grusomt blodige borgerkrig i landet. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2010. Kontaktperson: Mille Rode.

TYRKIET

Muharrem Erbey (m) Højt respekteret advokat i menneskerettighedssager i det sydøstlige Tyrkiet. Erbey er desuden forfatter til adskillige artikler om kultur og menneskerettigheder, og han har været udgiver og medudgiver af
flere bind tyrkiske og kurdiske fortællinger. Som advokat har han også – med succes – ført sager ved den europæiske
menneskerettighedsdomstol, og han har modtaget den fornemme franske pris Ludovic-Trarieux International Human Rights Prize 2012, som Nelson Mandela var den første modtager af. Muharrem Erbey blev sammen med 80 andre arresteret i december 2009. Han er siden sigtet under Artikel 314/2 (medlemskab af en væbnet organisation). Sigtelsen mod Erbey anklager ham for at prøve at ydmyge den tyrkiske stat i taler holdt i de svenske, belgiske og engelske parlamenter; for at være involveret i at udforme en forfatning for KCD; for at være advokat for Diyarbakirs borgmester,
Osman Baydemir, og for at mødes med ham ofte; for helt frivilligt at følge en række anti-terror retssager; for at udtale sig til Roj TV og yderligere en lang stribe af absurde anklager. PEN mener, at samtlige anklager er politisk motiveret, og at han blev tilbageholdt på grund af den påståede forbindelse med kurdiske politiske partier. Erbey Muharrem sad i mere end fire år (1.570 dage) uden dom i detentionsfængslet i Diyarbakir, men blev løsladt i april 2014. Sigtelserne mod ham er imidlertid opretholdt.
Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013.
Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Nedim Şener (m) og Ahmet Şık (m) Begge uafhængige journalister og forfattere, der arbejder med undersøgende journalistik. De blev arresteret den 3. marts 2011 og anklaget for medlemskab af og støtte til Ergenekon, der er en væbnet terrororganisation – en såkaldt dybstatssammensværgelse, der planlægger et kup i Tyrkiet. Anklagen om et tilhørsforhold til Ergenekon er dybt ironisk, eftersom de to journalister tidligere har udgivet bøger og artikler med
afsløringer relateret til Ergenekon. Den 12. marts 2012 blev Şık og Şener løsladt, bl.a. efter internationalt pres, men der er fortsat rejst sigtelser mod dem for at påvirke det politiske klima og forberede et kup gennem deres artikler og bøger.
Æresmedlemmer af Dansk PEN siden 2012.
Kontaktperson: Anne Marie Ejrnæs.

Deniz Zarakolu (m) Forfatter og oversætter, søn af Ayşe Nur Zarakolu og Ragıp Zarakolu, begge forlæggere og menneskerettighedsadvokater. Deniz Zarakulo har bl.a. udgivet bøger om den politiske filosof Thomas Hobbes og om Tyrkiets retsvæsen. Han blev arresteret den 7. oktober 2011 i sit hjem i Istanbul som led i en bølge af arrestationer af intellektuelle med bånd til det pro-kurdiske Freds- og Demokrati-Parti (BDP). Han blev varetægtsfængslet og anklaget for ledelse af en væbnet organisation (iflg. straffeloven) og for at lede en terrororganisation (iflg. anti-terrorloven). PEN er overbevist om, at det er falske anklager, og at han ikke har forbindelse til hverken terrorisme eller voldelige aktioner. Deniz Zarakulo blev frigivet den 27. marts 2014, efter to et halvt års varetægtsfængsling, men anklagerne mod ham er opretholdt, og han risikerer 6-12 års fængsel, hvis han dømmes. Æresmedlem af Dansk PEN siden 2013.

Kontaktpersoner: Joan Schmidt og Hüseyin Duydu.

UOFFICIELLE ÆRESMEDLEMMER

GUATEMALA
Alaide Foppa (k) Digter, forfatter, feminist, 1914-80. Alaide Foppa blev bortført og forsvundet i Guatemala By i december 1980, da hun var på besøg fra sit eksil i Mexico for bl.a. at besøge sin syge mor. Det daværende
militærdiktatur – et af de blodigste Latinamerika har kendt - menes at have stået bag hendes forsvinding. Der er ingen tvivl om at Alaide Foppa er død, og så skulle man mene, at så behøver PEN ikke længere at beskæftige sig
med hende. Men det bør vi, da de ansvarlige for hendes forsvinding ikke er fundet. Da PEN har sat kampen mod straffrihed for overgreb og forbrydelser mod forfattere, journalister, bloggere m.fl. højt på dagsordenen – bl.a. med en årlig markering på De Dødes Dag den 2. november – er det naturligt at bide os fast i Alaide Foppas sag.
Kontaktperson: Jens Lohmann.

MEXICO

José Francisco Gallardo (m) Eks-general, forfatter, menneskeretsaktivist. Gallardo var politisk fange 1993-2002, dømt på falske anklager for korruption, underslæb og magtmisbrug. Gallardo blev arresteret, da han offentligjorde en større artikel om retsløsheden i den mexicanske hær, hvor især menige udsættes for utallige overgreb. Artiklen var baseret på en afhandling Gallardo havde skrevet på Det Nationale Universitet. Anklagerne og dommen (ved en militær domstol) var et forsøg på at lukke munden på ham. Det lykkedes ikke. Presset af en omfattende international kampagne anført af PEN og Amnesty International nåede hans sag frem til Den Inter-Amerikanske Menneskeretsdomstol, hvor sagen blev berammet til februar 2002. Få dage før det første retsmøde, blev Gallardo løsladt. Da han imidlertid under sit fængselsophold blev degraderet og frataget en del af sin pension (ifølge Højesteret i strid med loven), er det naturligt at holde fast i sagen og følge den helt til dørs.
Kontakt: Jens Lohmann.

Medlemmer:

Dansk PEN havde pr. 31/12 2014 i alt 363 medlemmer mod 360 sidste år ved samme tid.
Der er stadigvæk medlemmer der ikke har betalt deres kontingent for 2014 ved årsskiftet. Med udgangen af marts 2015 vil de pågældende blive slettet af medlemslisten, med mindre de betaler det skyldige kontingent, eller indgår en aftale med sekretariatet omkring betalingen.

Vi har desværre mistet to gode og mangeårige medlemmer Toni Liversage og Henning Carlsen, der begge er afgået ved døden i 2014.

Støttekredsen:

Støttekredsen består af enkeltpersoner, forlag og magasiner der bidrager økonomisk til foreningens arbejde med et fast årligt beløb. Enhver der sympatiserer med PENs charter og ønsker at støtte arbejdet kan melde sig ind i støttekredsen. Medlemmerne inviteres til PENs arrangementer.

Økonomi:

I lighed med tidligere år har bestyrelsen forsøgt at holde fast i princippet om, at alle aktiviteter der igangsættes, på forhånd skal være finansierede. Det er i det store og hele lykkes i 2014.

Det er generelt vanskeligt at skaffe udefrakommende støtte til at sikre dansk deltagelse i de internationale PEN-aktiviteter, herunder at sende repræsentanter med på PEN-missioner til lande der holder kolleger fængslede, samt at sende delegerede til de internationale PEN-kongresser og årsmøder i Writers in Prison Committee.

Medlemskontingentet er de eneste indtægter foreningen råder over, der kan anvendes til aktiviteter som disse, foruden at kontingentet også skal dække Dansk PENs bidrag til International PENs arbejde samt betalingen for Dansk PENs sekretariat.

PEN-sekretariatet har siden 1998 har haft til huse hos Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed, der ejer en ejendom på Christianshavn. Her får vi stillet kontorfaciliteter til rådighed og deler sekretær med fonden, mod at vi bidrager til udgifterne. Det er en meget fordelagtig ordning for PEN, og bestyrelsen vil gerne udtrykke varm tak til Plums Fond for dette arrangement der sikrer, at PEN kan opretholde et fast kontor.

Regnskabet for 2014 viser et lille overskud, der dog for størstedelens vedkommende er øremærket til en kommende antologi med bidrag af afghanske og danske kvindelige forfattere, som PEN udgiver i foråret 2015.

I årets løb har PEN modtaget donationer og bevillinger fra Danske Dramatikere, fra Kulturstyrelsens Pulje til støtte for forfulgte forfattere, fra Journalistforbundet samt fra Plums Fond for Fred, Økologi & Bæredygtighed. Vi har derudover fået uvurderlig hjælp fra tegnestuen Grafiraf samt ikke mindst fra revisionsfirmaet PWC.

Bestyrelsen vil gerne benytte anledningen til at takke alle samarbejdspartnere og donorer varmt for deres bidrag til foreningens arbejde.

Bestyrelsen i 2014:

Efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen sammensat og efterfølgende konstitueret således: Anders Jerichow, redaktør og forfatter, præsident. Merete Pryds Helle, forfatter, vicepræsident. Jens Lohmann, forfatter og journalist. Marianne Østergaard, forfatter og journalist. Klaus Slavensky, redaktør og forfatter. Niels Ivar Larsen, journalist. Lone Kühlmann, journalist og forfatter. Adil Erdem, forfatter. Rune Engelbreth Larsen, blogger og forfatter. Kristina Stoltz, forfatter. Asef Soltanzadeh, forfatter. Birgithe Kosovic, forfatter. Jan Jakob Floryan, journalist og forfatter.

Efterfølgende har Jan Jakob Floryan i sommer valgt at træde ud af bestyrelsen som følge af andet arbejde og Merete Pryds Helle er på grund af flytning til Frankrig, ligeledes udtrådt.
I efteråret besluttede bestyrelsen derfor at inviteret Per Øhrgaard, der tidligere har været i bestyrelsen som præsident for Dansk PEN og forlægger og forfatter Simon Pasternak med til bestyrelsesmøderne, som gæster, for at have lidt flere hænder at trække på.

Mille Rode, journalist, bestyrer fortsat til daglig foreningens sekretariat.

Sorry, the comment form is closed at this time.