maj 252011
 

Som afslutning på "Menneskefestival om drømme og visioner" holder Dansk PEN litterær havefest.

Festivalafslutning  med forfatterne Amulya Malladi (Indien, ”Lyden af bier” & ”Song of the Cuckoo Bird”) og Simon Fruelund (DK, ”Borgerligt Tusmørke” & ”Verden og Varvara”), dramatikerne Nassrin el Halawani* (Egypten, ”Slotskarréen”, DKT) og Flemming Jensen* (DK, ”Mogens og Mahmoud”, Folketeatret), digterne Marina Testa Pedersen* (Argentina), Cecil Rajendra* (Malaysia) og Basim Alansar* (Irak). Havefestens prolog af Nassrin el Halawavi læses af skuespilleren Mira Noltenius. Et redigeret sammendrag fra Nassrin el Halawanis skuespil "Slotskarréen" fremføres af skuespilleren Kristian Halken.”Det fremmede”, en fagbogstekst om sprogdannelse og identitet af Marina Testa Pedersen, er bearbejdet til brudstykker af en monolog af Michael Svennevig, der fremføres af skuespilleren Trine Runge. Vi får besøg af teatergruppen Asterions Hus, der laver uddrag fra deres meget specielle og meget fysiske opsætning af det græske helteepos ”Iliaden”. De har taget deres bus med og fragter interesserede t/r  ud til deres forestilling kl. 17-18.

Vi byder på drømmekage, afrikansk kaffe og arabisk myntete. 

I tilfælde af dårligt vejr flytter havefesten indendøre i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade 6 - et par gader derfra.

 Der er fri entré til arrangementet – men billet til teateropførelsen af  ”Illiaden”  kl. 17.00 koster 90,- kr. (incl. bustransport (t/r).

  *) Til august 2012 udkommer ”100 stemmer – en idebog om drømme og visioner” på Forlaget Epigraf. På festivalen kan man høre de med *)-mærkede kunstnere fremføre deres tekster fra den kommende bog.

 Kontaktperson:

Michael Svennevig, arrangør/koordinator (forfatter/dramatiker) micsvennevig@msn.com, tlf: 3526 0564.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Påkrævet

Påkrævet