MEXICO: De mexicanske myndigheder svigter deres ansvar for at beskytte landets journalister.

Den 20. juli blev endnu en journalist skudt på åben gade i delstaten Veracruz i Mexico. Syv journalister er blevet myrdet i Mexico alene i år.

De Føderale og statslige myndigheder skal tage deres ansvar alvorligt og øge indsatsen for at beskytte udsatte journalister. Det står klart efter det chokerende mord på en journalist, der angiveligt var under myndighedernes beskyttelse, udtaler International PEN i dag. Freelancer Pedro Tamayo Rosas er den syvende journalist der er blevet dræbt i Mexico i år, og den tredje fra Veracruz.

Pedro Tamayo Mexico_dræbt 20.7.2016

 

“Jeg bliver syg ved tanken om endnu et drab på en journalist i Veracruz – så meget desto mere, fordi det var ankerkendt af regeringen, at Pedro Tamayo var i fare, og ansvaret for hans sikkerhed var blevet overdraget til de statslige myndigheder,” sagde Carles Torner, der er administrerende direktør for International PEN.

“Dette skal ændres. Myndighederne må handle nu for at undersøge dette drab og de mulige forbindelser det måtte have til Tamayos journalistik, og de må finde en måde at varetage arbejdet med disse beskyttelsesprogrammer på. «

Tamayo (43) blev skudt flere gange af to uidentificerede gerningsmænd uden for sit hjem i Tierra Blanca, Veracruz, sent den 20. juli og han døde på vej til hospitalet. Hans kone var efter sigende til stede, da han blev dræbt.