sep 132016
 

De nordiske PEN-centre er overbeviste om, at alle stemmer i vores samfund fortjener at blive hørt. Vi er derudover bekymret for, at ytringsfriheden for migranter og asylansøgere i dag ikke er garanteret en tilstrækkelig beskyttelse af regeringerne i de nordiske lande. Vi har brug for at høre mere til migranters og asylansøgeres stemmer i den offentlige samtale.

Migranters og asylansøgeres særlige indsigter bliver ofte ignoreret og deres perspektiver kun sjældent inkluderet i den offentlige debat. I de nordiske samfund bør vi lytte til og lære af migranter og asylansøgere. Vi ved, at migranter og asylansøgere ofte er bange for at udtale sig til medier af frygt for, at dette skal føre til afvisning af deres verserende ansøgninger. De nordiske regeringer bør gennem deres erklæringer og politik gøre det klart, at de værdsætter ytringsfriheden og derfor også værner om denne for migranter og asylansøgere. Ydermere bør det gøres enklere og lettere for migranter og asylansøgere at reagere på alle former for ytringer, herunder på hadefulde udtalelser. Migranter og asylansøgere bør have let adgang til ikke-partisk oversættelse, tolkning, og sproglig anerkendelse.

Hvad kan PEN gøre?

De nordiske PEN-centre vil stræbe efter, at migranters og asylansøgeres stemmer kan blive bedre hørt igennem arrangementer og publikationer, og vi vil tilskynde indvandrere og asylansøgere til at deltage i den offentlige debat. Vi vil byde migrant- og asylsøgende forfattere og journalister velkommne i vores organisation og stræbe efter at hjælpe med at oversætte og fortolke deres ord. Vores netværk af systemkritiske forfattere med ophold i vores lande kan bistå os i denne bestræbelse.

Denne udtalelse blev enstemmigt vedtaget på de nordiske PEN-centres møde i Helsinki den 8. september 2016. 

Finsk PEN
Estisk PEN
Dansk PEN
Islandsk PEN
Norsk PEN
Svensk PEN

Sorry, the comment form is closed at this time.