Dansk PEN er medarrangører af et omfattende arrangement, der stiller skarpt på de uventede demokratiske reformer i Myanmar.  Her følger det komplette program: 

Frihedsfilm fra Myanmar
FILM, GÆSTER OG DEBAT 27.-28. OKTOBER

’Frihedsfilm fra Myanmar’ bringer over to dage historier, glimt og sort humor fra et land, hvor frygt og tavshed har hersket, men hvor man i år for første gang i 50 år har kunnet vise film, der ikke var censureret. Myanmar – af mange bedre kendt som Burma – er en gylden udpost, hvor rammer og regler i disse måneder ændres, på hvad der føles som et øjeblik.

I grænselandet mellem undertrykkelse og frihed bliver tavse historier til modige fortællinger. Poetiske, modige, bevægende, eftertænksomme, sjove og politiske film om frihed flyder fra filmlærredet og levendegør en virkelighed (både fortidig og nutidig), som længe har været bekendt, men begravet.

Men hvor langt kan de gå, kunstnerne? Er drømmen om et frit Myanmar et fatamorgana, en kliché – eller virkelighed?

Mød filmmagere, kunstnere, aktivister og standup-komikere fra Myanmar. Hør vidnesbyrd fra dem, der har betalt med deres frihed, og dem, hvis kreativitet på forunderlig vis har overvundet censur og frihedsberøvelse. Se nyere dokumentar- og kortfilm fra et hjørne af verden, hvor filmmediet har fået kolossal betydning. Få et kig bag kulissen til Myanmars første frie film filmevent – rykket til København.

Kom til debat med bl.a. Mogens Lykketoft, udviklingsminister Christian Friis Bach og Myanmars ledende politiske komiker, Zarganar.

Der afholdes reception i Cinematekets Asta Bar lørdag den 27. oktober kl. 15.30-17.00.

’Frihedsfilm fra Myanmar’ er arrangeret i tæt samarbejde med International Media Support (IMS), Freemuse, CPH:DOX og Dansk PEN. Tak til især Mille Rode, Helle Wahlberg, Esben Harboe og Mette Holm.

Susanne Kempel, journalist og antropolog.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket.

____________________________________________________________________

lør 27. OKT. 14:00 (ENTRÈ 65 kr. / medlemmer 40 kr)

ÅBNINGSDEBAT: FRA FRYGT TIL FRIHED

Debat med Mogens Lykketoft, Law Eh Soe og Zarganar. Moderator: Mette Holm / Varighed: 90 min.

Mød Myanmars modige munke, frihedshelte, foto- og filmmagere til åbningsarrangement med film, performancekunst og debat.

Demokrati-ikonet Aung San Suu Kyi byder velkommen i en særlig videohilsen fra Yangon, mens Myanmars munke udfordrer magthaverne i Sai Kyaw Khaings kortfilm ’Click in Fear’ (14 min.). Filmen handler om munkeoprøret i 2007 og er oplevet gennem kameralinsen af en lokal fotograf, hvis fotografier endte på alverdens avisforsider – hvorfor han selv måtte flygte. Filmen er blevet tilladt i Myanmar, og den har begejstret publikum i de gader, der havde udgjort slagmarken. Fotografen i centrum af historien, Law Eh Soe, vil selv være til stede.

Derefter vil Htein Lin, en af Myanmars mest progressive performance-kunstnere, med enkle greb og munkeklæder vende op og ned på det hellige og det revolutionære i en kort performance.

Og så er der debat om den aktuelle reform i Myanmar. Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, som kender Myanmar indgående og netop nedkommer med en bog om landet (skrevet sammen med Mette Holm), trækker de store linjer, og nogle af Myanmars ledende komikere, filmmagere, fotografer og kunstnere fortæller om den på en gang lange og samtidig uhyre korte vej fra frygt til frihed (eller ej) – og til film – i Myanmar anno 2012.

Efter debatten er der reception i Cinematekets Asta Bar.

____________________________________________________________________

lør 27. OKT. 15:30 (FRI ENTRÈ)

RECEPTION I CINEMATEKETS ASTA BAR

Forfriskninger og velkomsttale /samlet varighed  75 min.                         

Vi byder på et glas vin og velkomsttale, og under receptionen kan man nyde eksempler på fængselskunstneren Htein Lins farvemættede værker – og møde de besøgende fra Myanmar.

lør 27. OKT. 16:45 (ENTRÈ 65 kr. / medlemmer 40 kr)

FÆNGSELSKUNST – KUNSTEN AT OVERLEVE

Performance og foredrag ved Htein Lin og musikoptræden ved Win Maw / 60 min.

Fangedragt-saronger som lærred, en ødelagt lighter og kviste som pensler. Sådan har kunstneren Htein Lin skabt flere hundrede malerier under flugt i Myanmars jungle og som politisk fange i et af Myanmars mest frygtede fængsler. Her var kunst ikke bare til oplevelse, men blev til overlevelse – for ham, de indsatte og fangevogterne. Fangerne donerede deres få klæder i kunstens tjeneste, mens fangevogterne hjalp med at smugle kunstværkerne ud til omverdenen. Som tidligere ledende politisk aktivist, skuespiller, komiker og altså nu også kunstner forlod Htein Lin for få år siden fængslet – udmarvet, men samtidig med en samling værker, der rykker ind i sjælen. Hør Htein Lin fortælle en usentimental historie om kunsten at overleve. Se og hør hans farverige historie om studenteroprør, jungle-tortur, fængsel, film, kærlighed, livet i friheden – og allermest om kunsten at overleve.

Som supplement til foredraget er vi stolte af at kunne byde på en optræden af den politiske sanger, smusiker og VJ Win Maw.

____________________________________________________________________

lør 27. OKT. 18:45 (ENTRÈ 65 kr. / medlemmer 40 kr)

CENSUR OG YTRINGSFRIHED I MYANMAR

Kortfilm og debat med bl.a. Zarganar, Wyne, og IMS’ Esben Harboe. Moderator: Mette Holm / varighed i alt 120 min.

Mød Zarganar og Wyne – to stærke personligheder fra Myanmars brandfarlige krydsfelt mellem kunst, politik – og humor!

Den prisbelønnede kortfilm ’Ban That Scene’ (35 min.) instrueret af Wyne skildrer en virkelig kamp mod censuren. Den hudfletter præcist de censurdommere, der har siddet tungt på magten, medierne, kunsten og filmene i Myanmar indtil for ganske nylig. Filmen vakte stor opmærksomhed, da den i år for første gang blev vist offentligt i hovedstaden Yangon. Skønt filmen er satirisk forstærket og uden navngivne bureaukrater, kunne mange af den statslige censurkomites medlemmer genkende sig selv. Manden bag filmen, Wyne, er en anerkendt filminstruktør, der indtil denne film har holdt sig til romantiske fortællinger – når man har set filmen, forstår man hvorfor!

Se, hvordan filmfolk i Myanmar gennem årtier har fået politiske budskaber sneget sig ind i tilsyneladende apolitiske film. Det sker eksempelvis ved at replikken ’Kvinden skal slippes fri’ (hvormed der selvfølgelig menes Aung San Suu Kyi) flettes ind i filmene med henvisning til noget helt andet. Vi viser bl.a. den hverdagspoetiske og symbolladede ’Rope’ (Minn Thaik, 6 min.), der er spækket med skjulte budskaber og stille sydende kritik.

Vi viser også et klip fra den internationale dokumentarfilm ’This Prison Where I Live’, hvor en af Tysklands mest populære stand-up’ere, Michael Mittermeier, drager til Myanmar for at finde Zarganar – landets ledende filmmager, komiker og politisk aktivist. Zarganar har udfordret censuren over årtier og betalt med sin personlige frihed.

Mellem filmene diskuterer Zarganar, Wyne og Esben Harboe, der er leder af International Media Supports indsats i Myanmar, relationen mellem kunstnere, censur og befolkning. Hvor skarpsindig har censuren reelt været? Hvad var forbudt før, og hvad er det fortsat? Har knægtelsen af kunstnerisk kreativitet i Myanmar på nogle områder givet kunsten ekstra styrke? Hvad handler kampen i Myanmar nu om? Og hvordan forvalter man i et land under forandring den nyvundne ret til at sige og skrive, hvad man vil?

Moderator: Mette Holm. Arrangør: Dansk PEN.

____________________________________________________________________

søn 28. OKT. 14:15 (ENTRÈ 65 kr. / medlemmer 40 kr)

Nargis – WHEN Time Stopped Breathing

The Maw Naing, Pe Maung Same, 2010 / 120 min. inkl. introduktion

En intim, poetisk og adskillige gange prisbelønnet dokumentarfilm om, hvad der sker, når en katastrofe ændrer og ødelægger alt på en nat. I maj 2008 hærgede en cyklon Ayeyarwaddy-deltaet i Myanmar. Mere end 140.000 blev dræbt på få dage. To lokale filmfolk trodsede alle henstillinger og drog ud for at dokumentere ødelæggelserne. I den totale destruktion møder de mennesker, der har mistet alt – og filmer scener, der rører dem dybt ind i sjælen. Livet går videre i den mest skrøbelige kulisse, og alligevel føles det, som om tiden står stille.

Filmen blev optaget på et tidspunkt, hvor Myanmars daværende militærjunta begrænsede adgang til det ramte område – og slet ikke ønskede filmfolk på stedet. Optagelserne foregik derfor under truslen om anholdelse og i al hemmelighed, ligesom filmen har levet et hemmeligt liv i Myanmar. Først nu står filmfolkene frem med eget navn – og først i september er filmen blevet vist offentligt i deres hjemland. Et par af folkene bag filmen er til stede under fremvisningen og besvarer efterfølgende spørgsmål fra publikum.

____________________________________________________________________

søn 28. OKT. 16:45 (ENTRÈ 65 kr. / medlemmer 40 kr)

STEMMER FRA MYANMAR

Diverse instruktører / varighed i alt 90 min.


En samling menneskelige historier, der har været gemt indtil for ganske nylig. ‘Unreported Story’ (Lay Thida, 9 min.) er et portræt af en ung landsbykvinde, der har måttet sælge sit barn, og som hudløst fortæller om de forældre, der gør livet tungt og pinefuldt. ‘Fallow’ (Nanda Maw Lin, 12 min.) er en smukt filmet odyssé gennem et døgn i Yangon, mens ’Freedom’ (Thar Kyaw, 8 min.) fortæller Myanmar-borgernes historie elegant i spurve-perspektiv. ‘The Caged Savior’ (Wunna Kyaw, 8 min.) og ‘How Can I Run Free From Myself’ (Moses Marks, 3 min.) er begge stærkt personlige udsagn filtreret af et kunstnerisk blik. ‘The Bamboo Grove’ (Khin Khin Hsu, 19 min.) følger en landsbylæge i aktion – i skyggen af en bambuslund, hvor troen og videnskaben ramler stille sammen. Vi slutter af med ’Unbound, Unlimited’ (Maung Tin Win Hlaing, 8  min.), hvor nogle af landets mentalt handicappede bliver bedt om at forklare begreber som ’frihed’ og ’undertrykkelse’. Se disse og andre finurlige refleksioner over frihedens former og livet i Myanmar i det 21. århundrede.

____________________________________________________________________

søn 28. OKT. 19:30 (ENTRÈ 65 kr. / medlemmer 40 kr)

AFSLUTNINGSDEBAT: HINSIDES MYANMAR ANNO 2012

Kortfilm og debat med bl.a. udviklingsminister Christian Friis Bach / 90 min.

Revolutioner er in. Dramatiske i Mellemøsten, mere stille i Myanmar. Oprør fra bunden, import-demokrati fra vesten eller top-down-‘frihed’ fra generaler – hvad betyder disse forskelle? Udviklingsminister Christian Friis Bach, der har besøgt Myanmar i flere omgange, diskuterer med andre indbudte gæster, hvad den nyvundne frihed i Myanmar kan bruges til – inde i landet og ud over dets grænser.

Som oplæg viser vi et par kortfilm fra Myanmar med temaet ‘frihed’: Animationsfilmen ’Freedom’ (Ko Z, 3 min.), der med enkle effekter viser, hvordan friheden ikke kan slås ihjel med vold – det multiplicerer i stedet modstanden. ’Freedom’ (Yazar Ko Ko, 4 min), der viser de tomme sider i den bog, der beskriver Myanmars fremtid. Vi slutter af med endnu en lille film betitlet ’Freedom’ (4 min.) af en Myanmars mest elskede skuespillere og aktivister, Kyaw Thu, om den krig, der endnu ikke er slut i landet – og den fred, der nu måske er blevet mulig.

– med ordet, humoren & ånden som sværd Film og Debatmøde

Tirsdag den 30. oktober 2012 kl. 16.30 – 18.30, arrangeret af  Dansk PEN, dagbladet Information og Levende Menneskerettigheder – Human Rights in Action.

Mødet holdes på Café Liva, Teatersalen i Nyhavn ud for Nyhavn 20.

Myanmar – også kendt som Burma – er noget så sjældent som et diktatur i hastig demokratisk forandring. Mød én der har været med hele vejen – og stadig afsøger det muliges grænser.

Følg Myanmars ledende politiske komiker, filmmager og aktivist, Zarganars kamp for frihed og fred i Myanmar – fra frygt til film til fængsel og retur. Vi viser filmen ’This Prison Where I Live’ (53 min.), hvor den tyske komiker Michael Mittermeyer søger efter Zarganar i Myanmar – alt imens Zarganar ser film med fanger og fangevogtere bag fængslets mure. ”I can forgive but not forget,” forklarer Zarganar, der er tæt på Myanmars politiske aktivister, demokrati-ikoner såvel som de nye magthavere. Zarganar spiller en vigtig rolle i Myanmars demokratisering. Nye udfordringer venter ham i det frie Myanmar, hvor frihed også bliver brugt til had.

Efter filmen svarer Zarganar på spørgsmål. Hvordan overlever og udfordrer man diktatur? Hvordan understøtter man bedst demokratisering og etnisk forsoning? Hvordan balancerer man på knivsæggen mellem generaler, frihedshelte og et demokrati-ikon – uden at glemme befolkningen – og sig selv? Som kunster, som komiker – og helt almindelig tandlæge?

Filminstruktør Rex Bloomstein vil også være tilstede.

Moderator: Antropolog og freelance journalist Susanne Kempel

Nyhavn 26

1051 København K

T +45 4299 1140

info@levendemenneskerettigheder.dk

Dansk PEN er begejstret for, at årets Nobelpris i litteratur tildeles en fremtrædende kinesisk forfatter, Mo Yan, som selv har oplevet censur.

‘Vi ser litteratur som en af de vigtigste kulturelle brobyggere’, siger Anders Jerichow, præsident for Dansk PEN. ‘Der er brug for brobygning mellem kinesere og vores del af verden – ikke mindst fordi de nuværende magthavere i Beijing begrænser deres egne borgeres frihed til at udtrykke og organisere sig’.

Dansk PEN opfordrer til, at Mo Yan får lov at tage sin fængslede landsmand, forfatteren og systemkritikeren Liu Xiaobo, med, når han skal modtage sin Nobel-pris til december.

Liu Xiaobo fik for to år siden Nobels fredspris, men har endnu ikke fået lov til at hente prisen. Han sidder i fængsel i Jinzhou som en af Kinas mest fremtrædende samvittighedsfanger.

Den iranske Ayatollah Hassan Sanei, der er leder af en magtfuld statslig velgørenhedsfond, har forhøjet dusøren for at dræbe forfatteren til ‘”De sataniske vers” med knap to millioner kroner. Dermed er dusøren tæt på 19 millioner kroner.I 1989 udstedte den nu afdøde iranske åndelige leder, Ayatollah Ruhollah Khomeini, en dødsfatwa mod Salman Rushdie, efter han havde forfattet bogen “De sataniske vers”. Khomeini mente, at bogen var blasfemi.

Men efter kraftig international kritik blev fatwaen mod Rushdie trukket tilbage af det iranske styre, der lovede, at den ikke blev håndhævet. Det mener Ayatollah Hassan Sanei nu er en fejl.

– Hvis imamens ordre var blevet udført, ville de videre konsekvenser i form af karikaturer, artikler og film aldrig være blevet til virkelighed, siger Ayatollah Hassan Sanei til flere medier.

Salman Rushdie måtte i mange år leve under jorden som følge af fatwaen. Han har netop udgivet en erindringsbog, der fokuserer på denne periode.

Dansk PEN skal hermed udtrykke sin protest over den fornyede attentattrussel, som den forhøjede dusør repræsenterer. Dansk PEN tilslutter sig den følgende udtalelse fra Engelsk PEN i solidaritet med Salman Rushdie

Statement from English PEN on renewed threat to Salman Rushdie

English PEN deplores the statement of Iranian cleric Ayatollah Hassan Sane’i of the 15 Khordad Foundation, which constitutes a new threat to the life of Salman Rushdie. 

Jo Glanville, director of English PEN, said: ‘This is a cynical attempt to exploit the violence of the past week.  It seeks to incite murder, sow division and further escalate an international controversy.

We support the liberty of writers everywhere to explore and question ideas, including the discussion of religion, without facing any risk to their own life or to the lives of those who publish or translate their work.’

Writers and members of PEN expressed their support today for Salman Rushdie.

Lisa Appignanesi:  ‘As it was in 1989, the banner of “blasphemy” masks blatant bids for power. Yet again a novelist is being used by politicians in their political machinations.  Rushdie needs vocal support from anyone who believes in the good that free expression and unhindered imagination bring to our societies. The film that has caused this round of unrest is an insult to everyone’s intelligence, but the means of combatting that is more intelligence, not threats of reinstated fatwas and killings.’

Hanif Kureishi:  ‘Through his extraordinary books and bravery in the face of intolerance, Salman Rushdie has shown the world that literature and free speech can never be taken for granted.  Authors must be free to ask challenging questions and speak truth to power.  It is imperative that we defend Rushdie’s right to free expression without fear, for his freedom is the freedom of all writers, everywhere.’

Fay Weldon: ‘Twenty years ago the fatwa extended to publishers, printers, critics, translators, and the threat of violence  was a fairly  successful attempt to silence writers,  Salman today, tomorrow the rest of us. A united front of defiance is essential. Appeasement is no answer, and why we drifted into the trouble we are in today.’

For more information and media comment, please contact Jo Glanville on 020 7324 2541 or 07713 020971 e-mail: jo@englishpen.org

Notes:

• The 15 Khordad Foundation is an Iranian Religious Foundation.  Its name refers to a date in the Iranian religious calendar, corresponding to the events of June 1963 when Ayatollah Ruhollah Khomeni was arrested by the Government of Shah Mohammad Reza Pahlavi.  The Foundation initially issued a US$1 Million reward for the death of Salman Rushdie on 14th February 1989, the day that Ayatollah Ruhollah Khomeni issued the fatwa against Rushdie.  The reward offered was periodically increased during the fatwa years.   However, when the Iranian Government announced in 1998 that it would no longer seek the death of Rushdie, the bounty offered by the Foundation remained in place, with Hassan Sane’i reaffirming that that it would pay the reward to anyone who succeeded in carrying out the fatwa.  The reward was increased to US$2.8 Million in 1999, and to US$3 million in 2003.  In his latest statement, Ayatollah Hassan Sane’i increased the reward offered, and said that “these days are the most appropriate time to carry it [the murder] out”.
• English PEN is the founding centre of PEN International, a world-wide association of authors and literary professionals, promoting free speech and literature around the world.
• Salman Rushdie received the 2010 Golden PEN award from the board of English PEN.  You can watch his acceptance speech online.

PRESS RELEASE 

FOR IMMEDIATE RELEASE

10^th September 2012

PEN Members from over 80 countries around the world gather for prominent literary gathering – The 78^th PEN International Congress

Gyeongju, Korea – Over 300 delegates have gathered in Korea’s historical city Gyeongju for the 78^th PEN International Congress. The Congress was launched by host centre President Gil-Won Lee, which this year explores themes around Literature, Media and Human Rights.

PEN’s diverse and unique community of writers and members gather each year to share ideas, discuss new campaigns and initiatives, highlight emerging issues and challenges to freedom of expression around the world.

The Congress will see keynote speeches by Nobel Laureates Wole Soyinka and Jean Marie Gustave Le Clezio as well as training sessions and workshops, lectures, literary events and networking sessions. The annual congress is an opportunity for members from all centers to share their diverse expertise and experience.

In his opening speech, PEN International President John Ralston Saul echoed the core purpose of PEN around the world:

“Through all of [our] work we must constantly remind ourselves that our cause is literature.  Literature and freedom of expression are neither a nicety nor a legal technicality.  They are a way of imagining  the relationship between peoples.  Between people.  People who may disagree or dislike each other or, in fact, know nothing about each other.”

At the opening Ceremony, PEN International announced its Declaration on Free Expression and Digital Technologies, which will address concerns around digital technology, particularly freedom of expression through digital media.

PEN plays a global role in promoting literature and protecting freedom of expression.

PEN International celebrates literature and promotes freedom of expression. Founded in 1921, our global community of writers now comprises 144 Centres spanning more than 100 countries. Our programmes, campaigns, events and publications connect writers and readers for global solidarity and cooperation. PEN International is a non-political organization and holds consultative status at the United Nations and UNESCO.

For press and other enquiries please contact:

PEN International Campaigns & Communications Manager Sahar Halaimzai.

Email: Sahar.Halaimzai@pen-international.org

Tel: +44 (0)20 7405 0338

Mob: +44 (0)7596 767912

Celebrating 90 years of promoting literature and defending freedom of expression

International PEN is trading as PEN International. International PEN is a company registered in England and Wales with registration number 05683997. International PEN is a registered charity in England and Wales with registration number 1117088. International PEN’s registered office is Brownlow House, 50-51 High Holborn, London, WC1V 6ER, UK.

I disse dage afholder PEN-centre fra hele verden PEN’s 78. internationale kongres. Det sker i Gyeongju i Sydkorea. Dansk PEN offentliggør hermed den internationale præsident, den canadiske forfatter John Ralston Sauls åbningstale – et markant udsagn om PEN‘s arbejde og værdigrundlag. Læs mere om verdenskongressen her

78th PEN INTERNATIONAL CONGRESS GYEONGJU, SOUTH KOREA SEPTEMBER 10th, 2012

JOHN RALSTON SAUL INTERNATIONAL PRESIDENT OPENING SPEECH

This is a remarkable city. I have been coming to Gyeongju for fifteen years. It is a city not only of history but of ideas; a city built on the idea of a humanist civilization, both Buddhist and Confucian. I think often, wherever I am in the world, of The Divine Bell of the Great King Seong Deok from the 8th Century, which sits a short distance from here. It is covered in script: the philosophy of the day. “The Absolute Truth”, it says, “embraces all of creation, here and beyond. We cannot see its real form, nor can we trace the path to its origin”. Here is a profoundly anti-ideological idea; an idea of doubt and of creativity, which writers can embrace today. And then this line: “The people [of the Silla Kingdom] admired literature and art over gold and jade”.

Here is an idea which would mystify many of those who control policy around the world today – the belief that the imagination needs to trump mere self interest.

PEN is stronger in its 91st year than is has ever been. Why? Because we function on the fundamental principle of the Divine Bell. Creativity, imagination, language may be forbidden, battered, turned into propaganda in the short term. But creativity, the imagination, prevail.

I say this even if over 800 of our colleagues are in prison or in danger. We prevail because we recover from all blows, even as the lives of writers – our colleagues – our members – are lost or ruined. Autocrats have their moment, but as Ko Un put it:

“That dog that’ll die tomorrow, doesn’t know it’s going to die. It’s barking fiercely”.

There is a central point about literature and its freedom of expression that must be continually reiterated. These words may contain beauty, be transformative, or offer pleasure or innocent thrills or anything else.

But there is nothing inherently respectable about us or about literature or about freedom of expression. Literature is not designed to reassure or to make people comfortable. That is the role of propaganda in all its forms.

Literature is thousands of years of making people uncomfortable, of encouraging uncertainty – whether in public or private lives. That is its strength. Literature is not about smoothness or agreement. We may cause discomfort or shock in any number of ways, whether in love or families, politics or religion. Civilizations at their best are built with the consciousness of discomfort. As for us, in Wole Soyinka’s words – “I -we- have failed in [our] ambition to grow old gracefully”.

I am insisting on this because today we see three young women -Pussy Riot – imprisoned for long terms in Russia. What for? For disturbing the peace. Nothing more. Our member and former Centre President, Liu Xiaobo, remains unjustly in prison in China, along with many others, for disturbing the

status quo. Treason laws are proliferating around the world and being used to silence and jail writers who are saying less than what I am saying here today.

This is the fundamental and eternal challenge to literature which comes from power; what Jean-Marie Le Clézio describes as “la destruction des mythes par un désir de puissance”.

The result is that many of our thousands of members, here in this room and around the world, famous and unknown, must begin each day asking, as Lee Gil-won asks:

“Are we not those who have nothing more to lose? When the plowed earth shows its inner flesh. Let us at least plant some scallion roots”.

These scallion roots, these words, are our force. Yes, of course, PEN excels in diplomacy. We struggle to keep writers alive, to free them – whether they are Nobel Laureates or teenage bloggers. Some of those bloggers who changed the regime in Tunisia are now rebuilding our PEN Centre there. Others, formal writers or bloggers, are on the line of greatest danger in Syria. We work endlessly to convince governments that they are capable of acting better – I will admit, a tiring business. We work for dialogue – words, more words – because that is the road away from conflict, towards peace. We defend languages in trouble through The Girona Manifesto. We work for a growth in translations because this is central to free expression – to understanding across linguistic barriers. What we do assumes the value of minority opinions and of cultures which find themselves in a minority.

At this Congress we will try to adopt an historic declaration on Digital Rights in order to establish ethical parameters in this new world of communications. We will be asked to create a new Centre for North Korean writers in exile. We will continue strengthening our work with literature in schools, especially in Africa; developing free expression summer schools, beginning in Bishkek in Central Asia.

Our 144 Centres in over 100 countries mean that we can be an Asian centered organization. Today the centre of PEN International is here in Gyeongju. On another day we could be centered anywhere else in the world.

But through all of this work we must constantly remind ourselves that our cause is literature. Literature and freedom of expression are neither a nicety nor a legal technicality. They are a way of imagining the relationship between peoples. Between people. People who may disagree or dislike each other or, in fact, know nothing about each other.

What is PEN? Why do we exist? Because literature and freedom of expression are a way of imagining civilization. How do we live together? Through words.