sep 112019
 

03 September 2019

Re: To Human Rights Council Member and Observer States of the United Nations Human Rights Council, to raise the ongoing crisis for freedom of expression in Turkey

Excellencies,

Ahead of the 42nd regular session of the UN Human Rights Council (HRC), we, the undersigned human rights and journalists’ organisations, call on your delegation to speak out and address the Turkish government’s repressive campaign against freedom of expression. The Council must not continue to ignore such a blatant violation of Turkey’s international human rights law obligations and commitments.

The situation for freedom of expression in Turkey is now critical, as outlined in a joint submission on freedom of expression to the UPR of Turkey by civil society(1).  The right to hold and express dissenting opinions and to access information has been systematically undermined by the Turkish government in an intensive crackdown on journalists and independent media, academics, civil society, oppositional voices and the judiciary. Since 2016, the human rights situation in Turkey has steeply declined, facilitated by the misuse of sweeping emergency powers and the concentration of executive power. At the time of writing, at least 138 journalists and media workers are imprisoned, with hundreds more currently on trial facing lengthy sentences on manifestly unfounded terrorism charges. At least 170 media outlets have been closed down over claims they spread “terrorist propaganda”. Access to thousands of websites and platforms has been blocked after a government decree authorising removals and blockages of websites without judicial oversight.

This catalogue of human rights violations is an affront not only to the Turkish Constitution and international obligations, but also flies in the face of the standards this Council has adopted, in particular on the Safety of Journalists (HRC Res 39/6) and on the Internet and Human Rights (HRC Res 38/7).

In a follow-up report to the HRC in June 2019, the Special Rapporteur on freedom of expression informed the Council that there had been a “lack of effective efforts by the State to implement the recommendations made” following his November 2016 country visit. In several areas, he found that the government was taking action “directly contrary” to the recommendations made(2)  Ahead of Turkey’s upcoming Universal Periodic Review(3) the time to put the government on notice that it must change course, or face an intensification in international scrutiny is now.

All Member and Observer States committed to media freedom, democracy and the rule of law, must speak out during the Council’s 42nd Session(4).

Yours Sincerely,

ARTICLE 19

P24: Platform for Independent Journalism
International Press Institute
IFEX
PEN International
German PEN
Swedish PEN
Danish PEN
English PEN
Norwegian PEN
International Federation of Journalists
European Federation of Journalists
Index on Censorship
European Centre for Press and Media Freedom
Cartoonists Rights Network International
Global Editors Network
Articolo 21
Vienna South East Europe Media Organisation

 

Notes:

  1. Turkey will be considered at the 35th Session of the Working Group in January 2020, and therefore the 42nd Regular Session of the HRC is an important opportunity to demonstrate concern to Turkey over the situation for freedom of expression in the country. See: Joint submission to the Universal Periodic Review of Turkey by ARTICLE 19, P24, PEN International, English PEN, Reporters Sans Frontiers (RSF), International Press Institute (IPI), Freemuse, European Centre for Press and Media Freedom (ECPMF), IFEX and Norsk PEN, July 2019; Available at: https://www.article19.org/wp-content/uploads/2019/07/Turkey-UPR-submission_July2019.pdf
  2. See, for example: ‘Follow-up on country visits – Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and expression’, A/HRC/41/35/Add.2; Available at: http://ap.ohchr.org/documents/dpage_e.aspx?si=A/HRC/41/35/Add.2
  3. Ibid., n.1.
  4. In addition to General Debates under Items 2 and 4, States may also speak out during the Interactive Dialogue with the Working Group on Arbitrary Detention (Item 3).

Månedens Essay

 Posted by on 2. september 2019  Nyt fra Dansk PEN
sep 022019
 

Bulgakovs kat og det kloge sprog

Af Adda DjørupForfatter Adda Djørup

Jeg har netop skrevet en bog, jeg ikke havde forestillet mig at skrive. På den måde er den ikke spor anderledes end alle andre bøger og skønlitterære tekster, jeg har skrevet.

De har allesammen overrasket mig af (mindst) tre grunde:

1.Ved at blive som de blev: Alle mulige andre tekster havde jeg forestillet mig, men ikke netop dem.

2. Ved at blive læselige uafhængigt af mig: Man kan ikke se det indre landskab udefra, når man er dybt koncentreret om at udforske det.

3. Ved at blive læselige, også for mig: Selvom jeg har skrevet disse tekster, vil jeg som læser af dem få en lidt (og nogle gange meget) anden mening frem end den, jeg som skrivende havde til hensigt at formulere. Både fordi jeg så til enhver tid læser på baggrund af en ny, samlet sum af erfaringer og fordi sproget, som jo er et fællesmenneskeligt fænomen, er klogere end individet.

Et af de mere underholdende eksempler på sidstnævnte: Jeg læste for nogle uger siden i et speciale et citat, som fik en prås til at gå op for mig. Smart sagt, tænkte jeg. Og opdagede på følgende side at jeg var den citerede. Og altså ikke at citatet burde tilskrives en klogere, yngre version af Adda Djørup, men tværtimod én, der var en god del dummere ift det kloge sprog.

Det kloge sprog er altså fuld af gaver. Det ved vist enhver, der beskæftiger sig professionelt med skrift. At skrive skønlitteratur, kræver at man åbner dem og efter bedste evne og overbevisning bruger, hvad man der finder. Tør man ikke det, fordi man er underlagt censur eller selvcensur, har man stadig en smutvej: Man kan bruge censuren eller selvcensuren som et kreativt benspænd.

I den bog, jeg netop har skrevet, var jeg i sjælden grad nødt til det. Det ellers ret banale stof (men hvad er banalt, hvis man ser grundigt efter) lå denne gang så tæt på private oplevelser af svær tvivl og ambivalens, at jeg gang på gang løb panden mod en mur af selvcensur - lige indtil jeg fik en tanke:

Forfattere, der censureres af et politisk system, er mestre i at skrive ’rundt om’ censuren. En forfatter, der censurerer sig selv, men i øvrigt har ytringsfrihed, har mulighed for at skrive direkte op imod den selvcensur; i skriften at tillade (eller nærmere tvinge) sig selv til på enhver måde at falde ud af de roller, hun som privatperson tror eller mener, hun bør påtage sig. Hun kan spejle lige hvad hun vil i hvilket som helst forvrængende spejl; satirens, groteskens, burleskens, det obskønes, etc.

Bogen, jeg denne gang ikke havde forestillet mig at skrive, blev en allegorisk roman og kom til at hedde Bulgakovs Kat. Katten Behemot fra den russiske samfundssatiriske forfatter Mikhail Bulgakovs roman Mesteren og Margarita, sneg sig ind i den. I rollen som førsteelsker, såmænd. Og så var den titel givet - og ligesom katten heller ikke til at slippe af med igen.

Efter at have færdiggjort manuskriptet og gennemlæst det mange gange, forfattede jeg følgende tekst, som jeg har bedt min redaktør om at sætte på bogens bagside:

Et birketræ. En forfatter, der prøver at holde op med at skrive. En ubestikkelig 5-årig pige. En tålmodig redaktør. En ingeniør, der farer vild i tiden. En ekshibitionisk kæmpekat med meget store nosser. En ærkeengel af husmoderordenen. Vold, død, sex, kunst og kærlighed. En pebergryde for det modne publikum.
*
Et sjofelt og sentimentalt forsvar for kunsten og menneskeheden.
*
Mere end kærlighed, kval og en udvalgt mængde af de trivialiteter, der forbinder det ene med det andet. Mere end hæderligt håndværk. Der er djævelsk romankunst på spil.
*
Rørende og obskønt, fint og fortvivlende. Ikke en sten, men en sort perle i skoen.

Man ved ikke om man skal grine, græde eller onanere, når man har læst Bulgakovs Kat. Man har lyst til det hele. Det første vil man ikke, det andet kan man ikke, det tredje tør man ikke.

Han siger, at den bagside er god, men for lang. Jeg ved det. Jeg ved bare ikke hvilken af mine darlings, jeg skal skille mig af med. De er alle sammen så overraskende: Hvem i alverden skriver sådan om en bog, sin egen endda, der bare handler om en kvinde, for hvem kunsten og moderskabet, det ene og det andet og kombinationen af de to, giver anledning til en række eksistentielle og etiske overvejelser?

(Jeg ved det godt: Én, der forlader sig på, at sproget altid er klogere end hende).

Bulgakovs kat udkommer januar 2020 på Rosinante.