Gao Yu, Kina

Gao Yu
Gao Yu, kinesisk journalist

Gao Yu (k), en prominent kinesisk journalist født i 1944, blev den 24. april 2014 anholdt af det kinesiske politi. Anklagen lød på, at hun skulle have lækket et internt og hemmeligt dokument fra kommunistpartiet til udenlandske medier. Kort tid derefter blev hun vist frem på det kinesiske fjernsyn, hvor hun indrømmede, at hun havde gjort sig skyldig i en stor fejltagelse. Men denne tilståelse trak hun senere tilbage. Hun havde været under stærkt pres, fordi politiet truede med at fængsle hendes søn. Det er ikke første gang, Gao Yu har været i konflikt med de kinesiske myndigheder. Hun har også tidligere været fængslet på grund af sin åbenlyse kritik af regimet. Retssagen mod hende begyndte den 21. november 2014. Den var lukket for offentligheden, og Gao Yu fik en dom på fem års fængsel. Det meddeltes 26. november 2015, af Gao Yu på grund af alvorlig sygdom har fået tilladelse til at afsone resten af sin straf uden for fængslet. Dansk PEN har flere gange protesteret mod dommen i breve til de kinesiske myndigheder.
Æresmedlem af Dansk PEN siden 2014. Kontaktpersoner: Connie Bork, Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa