Liu Xia , Kina

Foto af Liu Xia og Liu Xiaobao
Liu Xia og Liu Xiaobao

Liu Xia (k) er lyriker og billedkunstner Liu Xia, f. 1. april 1961. Hun var i streng husarrest siden 2010, da hendes mand, modtageren af Nobels fredspris Liu Xiaobo, blev idømt elleve års fængsel af de kinesiske myndigheder. Hun blev ikke anklaget for nogen forbrydelse, men hendes lejlighed var under konstant overvågning, hendes adgang til alle medier blev spærret, og hendes venner havde ingen mulighed for at få kontakt med hende. Liu Xi’s sjældne besøg hos sin fængslede mand blev overvågede, så hun ikke kunne fortælle ham nyheder eller aflevere breve til ham. Hendes helbred blev under isolationen meget skrøbeligt, og hun kom til at lide af stærke depressioner. I november 2015 udgav Graywolf Press hendes bog Empty Chairs. Selected Poems med forord af Herta Müller: https://www.graywolfpress.org/books/empty-chairs. To af digtene blev oversat til dansk i anledning af Bogforum 2015.

I juli 2018 blev Liu Xia løsladt fra sin husarrest og fik muoighed for at forlade landet. Hun bor nu i eksil i Tyskland.

Liu Xia blev æresmedlem af Dansk PEN i 2014.
Kontaktpersoner: Connie Bork, Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Birgitte Hesselaa