Arrangement

 Posted by on 19. september 2019
 

Ordinær generalforsamling 2019

13. marts 2019, kl. 19:00-22:00
Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, Christianshavn.

Dansk PEN afholder ordinær generalforsamling den 13. marts kl. 20.00

Forud for generalforsamlingen, kl. 19.00, fortæller Henrik Nordbrandt om sit møde med familien Altan. Çetin Altan, en af Tyrkiets fremmeste forfattere, der døde i 2015. var desuden journalist og medlem af det tyrkiske parlament. Hans politiske engagement blev vakt i 1960, efter at en ung student blev dræbt af politiet under en demonstration. Han var fængslet tre gange, og tilbragte sammenlagt to år i fængsel.

Çetin Altan har to sønner, Mehmet og Ahmet Altan, der begge er journalister. Ahmet Altan er desuden forfatter til en række romaner. Altan-Brødrene blev fængslet efter kupforsøget i sommeren 2016, anklaget for støtte til kupmagerne. De blev i efteråret 2018 idømt livsvarigt fængsel.

Dansk PEN har en lang historie med Altan-brødrene; Mehmet Altan var gæst ved Dansk PENs  generalforsamling i 2008 og hans bror Ahmet Altan er æresmedlem af Dansk PEN.

I 2019 udgiver Forlaget Underskoven en essaysamling af Ahmet Altan på dansk. Den er skrevet i fængslet og smuglet ud af hans advokat.

Anne Marie Ejrnæs, Hanne Marie Svendsen og Connie Bork vil læse et af hans essays op, som afslutning på Henrik Nordbrandts beretning.

2019 ] [ 2018 ] [ 2017 ] [ 2016 ] [ 2015 ] [ 2014 ] [ 2013 ] [ 2012 ] [ 2011 ]