feb 082019
 

Rami Sidky, fængslet egyptisk musiker

Den egyptiske guitarist Rami Sidky blev i maj 2018 arresteret, og har været tilbageholdt i Tora-fængslet i Kairo lige siden.  Der er endnu ikke rejst sigtelse mod ham, og hvad han anklages for er mildt sagt uklart. Antageligvis er han fængslet for at have medvirket til udgivelse af en sang, der kritiserer den egyptiske præsident. Problemer er bare, at han intet har haft med den pågældende sang at gøre.

Rami Sidky har tidligere arbejdet sammen med en anden egyptisk musiker, den internationalt anerkendte rapper Rami Essam, der nu er i eksil i Europa. De to har ikke arbejdet sammen siden 2013, da Rami Sidky forlod deres fælles band, fordi han ikke brød sig om den retning deres musik var ved at tage.

Rami Essam offentliggjorde i december 2017 en musikvideo på YouTube, hvor han synger en rap-tekst, Bahala, skrevet af digteren Galal El-Behairy.  Galal El-Behary blev i januar 2018 idømt tre års fængsel for en samling digte, som han selv har kaldt en hyldes til kvinden, som aldrig er udgivet. PEN antager at det snarere er den sangtekst, som Rami Essam har sat musik til og offentliggjort,  der har udløst dommen over Galal El-Behairy.

Galal El-Behairy er æresmedlem af Dansk PEN.

 

nov 162018
 

Hvert år markerer PEN verden over den 15. november, der er den internationale Day of the Imprisoned Writer. Det sker ved at fremhæve nogle af de triste og grumme sager, der optager os året igennem.

I år har International PEN valgt at trække fem sager frem i lyset, fra henholdsvis Eritrea, Mexico, Rusland, Bangladesh og Egypten. Der er desværre flere hundrede at tage af, fordelt over det meste af kloden.

Her nedenfor er en kort præsentation af de fem fængslede, forsvundne eller myrdede forfattere.

Wael Abbas er en anerkendt egyptisk forfatter og politisk aktivist. I maj 2018 blev han arresteret af en gruppe bevæbnede soldater, der stormede hans hus, bandt ham for øjnene og tog ham med. Han er anklaget for at have ”tilsluttet sig en terrororganisation”, at have ”spredt falske nyheder” og at have ”benyttet internettet til at propagandere for en terrororganisations ideologi”. Siden anholdelsen er retssagen mod Wael Abbas gentagende gange blevet udsat, senest den 16. oktober, hvor retten forlængede detentionen med yderligere 45 dage. PEN er overbevist om, at anklagerne mod Wael Abbas alene er knyttet til hans regeringskritiske artikler og fredelige, aktivistiske arbejde.

 

Dawit Isaak, en prisvindende svensk-eritreisk journalist og forfatter, der i mere end 17 år har været tilbageholdt uden dom i Eritrea. I et interview fra 2016 hævdede Eritreas udenrigsminister, at de alle journalister, der blev fængslet efter regeringens voldsomme angreb på landets uafhængige medier i 2001, fortsat er i live. Regeringen har imidlertid ikke fremlagt nogen form for beviser. Der er med andre ord intet kommet frem om hvor Dawit Isaak befinder sig, og familien har ikke haft kontakt med ham i alle disse år. Eritrea er et af de værste lande i verden, når det gælder fængsling af forfattere, journalister og andre regeringskritiske stemmer. PEN International er bekendt med mindst 17 journalister, der er forsvundet eller som tilbageholdes uden kontakt til omverdenen. Nogle af dem menes at være døde, som følge af de forfærdelige forhold, der er i de eritreiske fængsler.

Miroslava Breach Velducea, en erfaren mexicansk journalist, blev skudt udenfor sit hjem i Chihuahua den 23. marts 2017. Igennem tyve år havde hun skrevet om sociale forhold, korruption og politik. Hendes seneste artikel beskrev en forbindelse mellem narkokarteller og lokale politikere. I december 2017 arresterede Politiet en person med tilknytning til Sinaloa kartellet, som de hævder står bag drabet på Miroslava Breach Velducea. Andre, som menes at have været involveret i drabet, er fortsat på fri fod. Mexico er fortsat det farligste land i verden at arbejde som journalist i. Siden 2004 er mindst 96 forfattere og journalister blevet myrdet, og yderligere 11 er forsvundet. Alene i 2018 er mindst seks journalister blevet dræbt i forskellige dele af landet.

 

Oleg Sentsov, ukrainsk filmmand og forfatter, der afsoner en dom på 20 års fængsel i et højsikkerhedsfængsel i Sibirien, tusindvis af kilometer fra sit hjem og familie. Han nægtes enhver form for brevveksling med omverden. Oleg Sentsov menes at være blevet udsat for tortur forud for retssagen, hvor en russisk militærdomstol dømte ham for terrorisme, på baggrund af en helt igennem uretfærdig retssag. I juni 2018 indledte Oleg Sentsov en sultestrejke, for at få frigivet alle de ukrainske, politiske fanger, der befinder sig i russiske fængsler. Han havde sultestrejket i 145 dage, da de russiske fængselsmyndigheder den 6. oktober begyndte at tvangsfodre ham. Det er PENs opfattelse, at Oleg Sentsov alene er dømt for sin modstand mod den russiske annektering af Krim-halvøen.

 

Shahidul Alam er fotograf, forfatter og aktivist fra Bangladesh. Den 5. august 2018 blev han hentet af civile betjente i sit hjem i Dhaka. Kort forinden havde han ladet sig interviewe til Al Jazeera, og havde her kritiseret regeringens håndtering af en række studenterprotester for bedre lovgivning om trafiksikkerhed. Protesterne opstod efter at to studerende, den 29. juli, blev kørt ned og dræbt af en bus. Shahidul Alam er anklaget for at have fremsat ”provokerende bemærkninger” og ”falske oplysninger” efter den drakonisk hårde lov om Information, Kommunikation og Teknologi (ICT Act) fordi han kritiserede, at myndighederne skød med tåregas og gummikugler mod de studerende. Retten har nægtet Shahidul Alam løsladelse mod kaution, og han er derfor fortsat fængslet uden dom. Han hævder, at han har være udsat for tortur under fængslingen. Bangladesh er berygtet for deres meget strenge straffe, og hvis den 63-årige Alam dømmes, så risikerer han mellem syv og 14 års fængsel.

okt 042018
 

En tyrkisk appeldomstol har netop afgjort, at livstidsdommen over fire prominente tyrkiske journalister skal opretholdes, uden mulighed for prøveløsladelse.

I februar 2018 blev brødrene Mehmet Altan og Ahmet Altan, samt yderligere to kolleger, Ayse Nazli Ilicak og Fevzi Yazici, dømt til livsvarigt fængsel, anklaget for at have forbindelser til Fetullah Gülen, som regimet i Tyrkiet mener stod bag det mislykkede kupforsøg i sommeren 2016.

De fire nægter sig skyldige og siger, at de vil appellere til Højesteret.

Mehmet Altan er klummeskribent og tv-vært. Ahmet Altan er tidligere chefredaktør for avisen Taraf, romanforfatter og æresmedlem af Dansk PEN, Ayse Nazli Ilicak er seniorkorrespondent, klummeskribent og tv-vært og Fevzi Yazici er tidligere redaktør på avisen Zaman.

Fevzi Yazici

Mehmet Altan er midlertidigt løsladt på grund af helbredsproblemer, men de øvrige er alle fængslet.

Altans og Ilicak

okt 022018
 

Bare fordi at - forside

Dansk PEN inviterer til oplæg og debat

Etniske og religiøse minoriteter bliver omtalt som dyr og afføring, men vi lever i sproglige parallelsamfund, hvor de fleste kun ser de mere raffinerede former for diskriminerende sprogbrug.

Talelærer og kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau har igennem ti år indsamlet eksempler på hvoran minoriteter omtales i den danske udlændingedebat. Det er blevet til bogen Bare fordi at - sprog og forestillinger i udlændingedebatten, en vigtig og tankevækkende bog.

Tirsdag den 9 oktober kl. 16.30 til 18

Litteraturhuset Vandkunsten, Nybrogade 28, København K

Tilmelding senest mandag den 8. oktober til pen@pen.dk eller på telefon 40454419

aug 292018
 

"Forskningsfrihed er et produkt af modernitet, en af de bærende værdier i moderne demokratiske samfund. Det er en frihed, der må rangeres på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed, lægers kliniske frihed, domstolenes uafhængighed og immunitet til medlemmer af Forskningsfrihedparlamenter.

Forskningsfrihed er en forudsætning for vækst i gyldig og troværdig viden, for fornuft, oplysning, personlig myndighed og oplyst praktisk handlen.”

Sådan siger professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der i 2017 udgav bogen Forskningsfrihed - ideal og virkelighed.

Mød Heine Andersen i Litteraturhuset Vandkunsten 4. september 

Tid og sted: 16.30 til 18, Nybrogade 28, København K.

Der er gratis adgang, men tilmelding skal ske til pen@pen.dk senest 1. sept.

Årsberetning 2017

 Posted by on 29. august 2018  Årsberetninger
aug 292018
 

Præsidentens indledende ord

I sidste års beretning kunne vi fortælle om diskussionen om den foreslåede revidering af § 3 i PENs charter, der indeholdt en formulering om ”hadsk tale”, som vi fandt var for vidtgående i sin specifikation af alt det og alle dem, man ikke måtte krænke. På kongressen i Lviv i Ukraine i september 2017 blev en ny formulering af chartrets § 3 vedtaget, stærkt inspireret af Dansk PENs indvendinger. Det kan vi kun være tilfredse med.

Men ligesom vi finder, at der skal være frihed til at ytre alt det, man vil, er vi også fortalere for, at man ytrer sig på en måde, som ikke udelukker fortsat samtale – alt andet ville være at kapitulere over for det totalitære. Det er PENs opfattelse, at det sidste ord aldrig kan være sagt.

Spændingen mellem ytringsfrihed og mere eller mindre høvisk tale har eksisteret, så længe man har talt om - og talt - frie ord, og man kan ikke lovgive sig ud af den. Ytringsfrihed betyder, som det ofte er blevet sagt, at der ikke finder forhåndscensur af ytringer sted. Den betyder ikke, at ens ytringer ikke kan have følger, herunder utilsigtede, også for en selv – derfor gælder den ”under ansvar over for domstolene”. At hadsk tale kan være begyndelsen til vold, har historien mange eksempler på, og det er grunden til, at vi stadig har en – ganske vist omstridt – racismeparagraf i vores straffelov.

At alt er tilladt, er ikke det samme som, at alt er i orden. Lige så vel som PEN vil forsvare friheden til at ytre sig uden forhåndscensur, lige så lidt vil vi forhåndsforpligte os til at støtte indholdet af det, der bliver sagt, skrevet eller tegnet. Men ret beset betyder frihed ”under ansvar” først og fremmest ansvar over for sig selv: Hvad vil man være bekendt at ytre? Man konstaterer på de såkaldt sociale medier, at mange afsendere i virkeligheden ikke vil være deres ytringer bekendt og derfor fremkommer med dem anonymt. Selvbeherskelse er noget ganske andet end selvcensur.

#MeToo-kampagnen er den seneste illustration af de altid eksisterende spændinger. Der har vist sig et ubestrideligt behov for at få taget hul på en ny og mere åben diskussion om seksuelle magtforhold. Det var derfor glædeligt at PEN International, på kongressen i Lviv, vedtog det yderst relevante og betimelige Womens Manifesto. Samtidig er nogle begyndt at advare mod risikoen for heksejagt. Grænsen mellem den nødvendige protest og "krænkelseskulturen" kan være hårfin, derfor skal den hele tiden være til diskussion. Det tager intet fra #MeToo-debattens nødvendighed og betydning, men minder blot om, at det altid er en god idé at holde hovedet så koldt som muligt. Normalt er det også det, der giver ens argumenter størst styrke og skarphed.

PEN International blev grundlagt for at fremme samkvem mellem skrivende folk i forskellige lande. Jo mere organisationen udviklede sig, desto mere fik den også at gøre med de lande, hvor ytringsfrihed ikke var en selvfølge, men hvor hadsk tale var så meget desto mere udbredt. Kampen for ytringsfrihed er hverken blevet mindre betydningsfuld eller nemmere end før. Dansk PEN er i den lykkelige situation, at vi strengt taget ikke har nødig at fægte for ytringsfriheden i vort eget land. Derfor kan vi rette opmærksomheden mod de mange områder i verden, hvor indskrænkninger af ytringsfriheden og overgreb mod dem, der ytrer sig, er overordentlig graverende. Det gør vi ved at støtte, så godt vi kan, ved at appellere til myndigheders eventuelle bedre jeg, og undertiden ved direkte protester – vel vidende, at vore magtmidler er begrænsede. Undertrykkelse må aldrig blive noget selvfølgeligt eller noget, vi trækker på skulderen ad.

Men det skal ikke skjules, at Dansk PENs muligheder ikke er, som vi kunne ønske. Vi vil derfor forbinde denne årsberetning med to for PENs overlevelse meget vigtige opfordringer:

-For det første, at de medlemmer, der måtte have overskud til at støtte foreningen med mere end deres kontingent, gør det. Samme konto kan benyttes.

-For det andet, at alle medlemmer forpligter sig til at ransage hjernekisten for mulige nye medlemmer og gerne selv opfordrer dem, de måtte finde frem til, til at melde sig ind. Det kan ske ved henvendelse til sekretariatet: pen@pen.dk

Per Øhrgaard

Læs hele årsberetningen her:

Dansk PEN - Årsberetning 2017

aug 292018
 

Dansk PENs ordinære generalforsamling holdt i Dansk Forfatterforening den 6. marts 2018

  1. Velkomst og valg af dirigent
    Præsidenten, Per Øhrgaard, bød velkommen, og foreslog Søren Møller som dirigent.
    denne blev valgt, og han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og gav ordet tilbage til præsidenten for beretning.
  2. Beretning 2017
    Per Øhrgaard startede med at henvise til den omfattende skriftlige beretning, som alle medlemmer havde fået tilsendt forud for generalforsamlingen, og ville derfor kun fremhæve enkelte områder.
    Han takkede bestyrelsen for deres indsats, og de medlemmer som havde ydet et arbejde i forbindelse med forskellige arbejdsgrupper som f.eks. Writers in Prison, og specielt en tak til generalsekretær Mille Rode for den daglige indsats og for udarbejdelse af en beretning, der viser PENs mange aktiviteter.
    Præsidenten omtalte arbejdet med fribyer, som på nuværende tidspunkt omfatter Aarhus, København og Helsingør. Per Øhrgaard nævnte særligt årets friby-tema på Bogforum, og PENs aftale med Kulturministeriet om at forestå en informationskampagne over for kommunerne, som varetages af Mille Rode og Klaus Slavensky.
    Han berørte ligeledes det internationale arbejde og at kongressens revidering af § 3 i PENs charter, der indeholdt en formulering om ”hadsk tale”, som dansk PEN fandt for vidtgående i sin specifikation af alt det og alle dem, man ikke måtte krænke. På kongressen i Lviv i Ukraine i september 2017 blev en ny formulering af chartrets § 3 vedtaget, stærkt inspireret af Dansk PENs indvendinger. Det kan vi kun være tilfredse med.
    #MeToo-kampagnen var også genstand for debat på kongressen, og præsidenten fandt det ubestrideligt at få taget hul på en ny og mere åben diskussion om seksuelle magtforhold. Det var derfor glædeligt at PEN International, på kongressen i Lviv, vedtog det yderst relevante og betimelige Womens Manifesto.
    Per Øhrgaard berørte desuden nødvendigheden af at Dansk PEN gør en indsats for at hverve nye og også yngre medlemmer, og han opfordrede de fremmødt til at hjælpe med denne rekruttering, ligesom han bad den kommende bestyrelse stå i spidsen for dette arbejde.
    Endelig satte præsidenten fokus på Dansk PENs arbejde for de mange forfulgte, censurerede og fængslede forfattere, journalister med flere i Tyrkiet, der efter den tyrkiske regerings undtagelsestilstand mærker undertrykkelsen af det frie ord. Således har Dansk PEN opgraderet sit samarbejde med bl.a. Dansk Journalistforbund og Amnesty, afholdt demonstrationer foran den tyrkiske ambassade, hvor PEN fik en dialog i modsætning til aktionerne foran den saudiarabiske ambassade i forbindelse med protester mod fængslingen af bloggeren Raif Badawi.
    Herefter blev beretningen sat til debat.

Ole Reitov konstaterede, at PENs caseliste vedr. forfulgte forfattere tidligere ikke har skelnet mellem forfattere og journalister, og spurgte om bestyrelsens holdning til dette. Mille Rode oplyste, at PEN International netop er i gang med at justere fokus, så caselisten i højere grad vil være koncentreret om forfattere, som ingen andre end PEN tager sig af. Hun erkendte, at det er en svær balance, da de r er mange overlap, men PEN samarbejder med andre organisationer, der fokuserer på nogle af de samme sager, og der er ikke grund til at lave dobbeltarbejde.

Ole Reitov spurgte endvidere til arbejdet med fribyer, og hvordan samarbejdet var i forhold til ICORN, som er den internationale organisation, der organiserer fordelingen af fribyforfattere. Hertil svarede Per Øhrgaard, at PEN principielt ikke overlapper andre organisationers arbejdsområder, men at International PEN har indgået en samarbejdsaftale med ICORN.
Mille Rode supplerede ved at uddybe hvorledes International PEN gennemgår, undersøger og skal godkende de forfattere, som søger ICORN om et fribyophold. International PEN har således et afgørende ord i forhold til hvilke forfattere, der kan godkendes til et fribyophold. Hun fremhævede, at der i Canada og Mexico er parallelle organisationer som ICORN.
Tommy Flugt foreslog Holbæk som en kommune, som PEN kunne kontakte vedrørende at etablere en fribyordning. Han tilbød at hjælpe med kontakt.
Jens Lohmann, som siden 2016 har siddet i International PENs Research Committee, supplerede beretningen med kommentarer, bl.a. om situationen i Guatemala, hvor flere journalister var blevet dræbt.
Dirigenten satte herefter beretningen til afstemning, og den blev enstemmigt godkendt.

  1. Regnskab og budget
    Kasserer Klaus Slavensky fremlagde regnskabet for 2017, og derefter budgetudkast 2018.
    Der var et overskud på 33.976 kr., men samtidig et kontingentmanko på godt 18.000 kr.
    Det samlede resultat var en total udgiftspost på 288.399 kr. og indtægter på 383.562 kr.
    Budgettet 2018 satte udgifterne op til 305.500 kr., og indtægterne ned til 330.000 kr., således at der stadig var beregnet et overskud på knapt 25.000 kr. i 2018.
    Præsidenten oplyste, at Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed, som bl.a. giver PEN husly og i mange år har betalt for at Mille Rode kunne betjene det fælles sekretariat, ikke længere har mulighed for at finansiere PENs sekretariatsarbejde. Det er en ny og alvorlig situation som PEN må tage højde for i de kommende år for at bevare status quo.
    Flere tog ordet til debat om den fremtidige økonomi, heriblandt revisor Tom Ahlberg, som sammen med medrevisor Knud Vilby havde fremsendt bestyrelsen bemærkninger til ændret budgetlægning.
    Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, og herefter blev regnskab og budget enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
  2. Indkomne forslag
    Der var intet under dette punkt.
  3. Valg af bestyrelse
    På valg var: Knud Lindholm Lau, Adil Erdem, Asef Soltanzadeh, Marianne Østergaard og Klaus Slavensky. Alle ønskede genvalg.
    Merete Pryds Helle valgte i efteråret at udtræde af bestyrelsen på grund af travlhed og Nanna Bonde Thylstrup ønsker ikke genvalg af samme grund.
    I stedet foreslog bestyrelsen journalist Uffe Gardel og forfatter Christina Hesselholdt.
    Alle de foreslåede blev valgt, og efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig således:
    Per Øhrgaard som præsident, Connie Bork som vicepræsident og Klaus Slavensky som kasserer. Yderligere medlemmer: Knud Lindholm Lau, Poyâ Pâkzâd, Marianne Østergaard, Adil Erdem, Jens Lohmann, Asef Soltanzadeh, Niels Ivar Larsen, Uffe Gardel og Christina Hesselholdt.

Referat: Klaus Slavensky