DE DØDES DAG

day-of-the-dead-sugar-pristine-cartera-turkus

De Dødes Dag er ved at blive et fast element i PENs årskalender. Siden november 2011 har PEN-centre verden over brugt den mexicanske tradition med at mindes de døde til at protestere mod de mange mord på journalister og forfattere verden over, ikke mindst i lande som Mexico, Honduras, Syrien og Ukraine, og til at protestere mod myndighedernes manglende efterforskning af mordene, altså mod straffriheden.

Nu har FN besluttet at gøre De Dødes Dag, den 2. november, til international dag mod straffrihed. Med FNs blåstempling i ryggen deltager Dansk PEN igen i år i markeringen af De Dødes Dag.

Det sker fredag den 31. oktober kl. 18:45 i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2200 København N, hvor Jens Lohmann holder en kort præsentation i en kunstinstallation dedikeret til bl.a. de mange myrdede journalister i Mexico.

Se hele aftenens program her:

https://www.facebook.com/events/714861728599830/

http://kulturogfritid.kk.dk/verdenskulturcentret/aktiviteter/de-d%C3%B8des-dag