DEBATMØDE: Fanatikere i den bedste sendetid

Dansk PEN anbefaler følgende arrangement, arrangeret af Fondet for Norsk-Dansk Samarbejde:

Politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme i Norge og Danmark 

Hvad er de, der udøver politisk og religiøst motiveret vold og ekstremisme i Norge og i Danmark? Hvor udbredt er det? Hvilken indflydelse har det på de åbne nordiske demokratier og hvordan imødegår vi det? Det er nogle af de emner der vil blive diskuteret, når Fondet Dansk-Norsk Samarbejde åbner dørene for det andet debatmøde i rækken af møder om de nordiske demokratiers dilemmaer og udfordringer.

Onsdag den 24. oktober kl. 20.00 – 22.00

Schæffergården, Jægersborg Allé 170 Gentofte

Mød i panelet:

 

Manni Crone, seniorforsker på DIIS:

”De nye terrorister er i langt højere grad ensomme ulve, der er opvokset i vesten og selv iværksætter deres aktioner” siger Manni Crone, der har studeret mere end 80 sager om terror fra de senere år. siger Manni Crone.

Det er i høj grad et ungdomsfænomen og et udtryk for en ungdomskultur. Unge mænd søger i højere grad end andre ekstreme udfordringer.Det er i høj grad et ungdomsfænomen og et udtryk for en ungdomskultur. Unge mænd søger i højere grad end andre ekstreme udfordringer.

 

Jacob Aasland Ravndal, forsker ved Det norske forsvars forskningsinstitut

De højreekstremistiske miljøer er forbundet med hinanden via internettet og mange af dem ser massemorderen Anders Bering Breivik som en slags ideologisk leder og nytænker og hylder ham på blogs og på Youtube. ”Et stort problemer er, at vi ved vældig lidt om hvem der står bag disse blogs og de er meget bevidste om at holde på deres anonymitet,” siger Jacob Aasland Ravndal.

 

Mehmet Ûmit Necef, kultursociolog og lektor ved Syddansk Universitet:

Ekstremisten er det ekstreme eksempel på den narcissistisk krænkede. Han har en udviklet sans og et psykisk beredskab til at blive fornærmet. Krænketheden kommer til udtryk på forskellig vis, siger Mehmet Ûmit Necef

 

 

 

Einar Øverenget, filosof

En af de største farer ved terrorhandlinger, som rammer demokratiske samfund, er, at de frister demokratiet til at ødelægge sig selv indefra. Terroren skaber en utryghed, som kan få et demokrati til at vedtage udemokratiske love for at beskytte sig mod ny terror, og dermed går man terroristens ærinde, siger Einar Øverenget.

 

Oplæg og debat.