NÅR ORDENE BLIVER FARLIGE

Seedy Bojang
Mød de tre danske fribyforfattere på turné rundt i Danmark
I den sidste uge af oktober tager Danmarks tre fribyforfattere ”on the road” og besøger fem forskellige byer rundt i landet. Sidste stop er Frederiksberg Hovedbibliotek den 27. oktober, hvor en af forfatterne, Seedy Bojang, er på hjemmebane. Han har allerede boet på Frederiksberg det ene af de to år, som hans friby-eksil varer. (se i øvrigt tourplanen nederst)

Det er tre forfattere med hver sin stærke, personlige historie, man kan møde sammen med tourmanager Karsten Pharao tidligere kulturredaktør på DR P1. Ud over Seedy Bojang fra Gambia, der måtte se sin avisredaktions kontor smadret og brændt ned, er det Tendai Tagarira fra Mugabes korrupte og voldelige Zimbabwe samt Noufel Bouzeboudja, som tilhører det undertrykte folkeslag kabylerne i Algeriet. De tre forfattere har måttet flygte fra deres hjemlande på grund af deres kritiske skriverier og kamp for retten til at ytre sig mod magthaverne.
Nu bor de i Danmark under fribyforfatter-ordningen, som i Danmark blev vedtaget ved lov i 2008. Fribyordningen hører under Kulturministeriet og den internationale organisation ICORN, som formidler husly til forfulgte forfattere i fribyer over hele verden.

Tendai Frank Tagarira

I løbet af turen rundt i landet optræder forfatterne på gymnasier, biblioteker og andre litterære scener. Her præsenterer de en spritny antologi med deres tekster og meget originale billeder af fotografen Anders Bøggild. I bogen giver journalisten Knud Vilby også en helt aktuel beskrivelse af forfatternes hjemlande med en skarp analyse af de politiske forhold. Hør om de store omkostninger, som de forfulgte forfatteres kritiske skriverier har haft for dem personligt. De tre forfattere er parate til at fortælle og gå i dialog med publikum.
Der er fri entré til alle arrangementerne.

Om friby-ordningen

En friby er en kommune, der er med i det internationale netværk, ICORN (International Cities of Refuge Network). Formålet med friby-ordningen er at støtte skribenter, forlæggere, illustratorer m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemland. En fribyforfatter får finansieret og tilrettelagt et toårigt ophold med ro til at fordybe sig som forfatter og arbejde for ytringsfriheden.

De danske fribyer

Den ene friby er faktisk en ø, nemlig Fanø. De øvrige er foreløbig Århus og Frederiksberg. Odense har haft startproblemer, idet den udvalgte forfatter faldt fra af forskellige grunde. Der er naturligvis en del formaliteter og meget, der skal falde på plads, også før forfatteren kan forlade sit hjemland og forpligtelserne der. København er stadig i forhandlinger om at få fribystatus.

Finansiering af friby-ordningen

Ordningen får økonomisk støtte fra Kulturministeriet via Kunststyrelsen. På Frederiksberg er finansieringen af Seedy Bojangs ophold fordelt ligeligt mellem FrederiksbergFonden, Kulturministeriet og Frederiksberg Kommune. Støtten fra Kulturministeriet er dog ikke en permanent pulje, men en opstartsstøtte til ordningen. Fribyforfatternes Danmarksturne er finansieret af Statens Kunstråd.
Med venlig hilsen
Lisbeth Steensborg, friby-koordinator og arrangementschef på Frederiksberg Bibliotek, tlf. 38 21 18 50

Noufel Bouzeboudja

Tourplan
Århus
Mandag 24/10 gymnasiebesøg
Viborg
Mandag 24/10 offentligt arrangement på Skovgård Museet i Viborg klokken 19:30
Fanø
Tirsdag 25/10 offentligt arrangement på Nordby Bibliotek på Fanø klokken 19:00
Der vil også være et musikalsk indslag ved Peter Uhrbrand
Odense
Onsdag 26/10 gymnasiebesøg på Odense Katedralskole 12:30 – 14:00
Onsdag 26/10 offentligt arrangement i Mimeteatret, Vestergade 95B. kl. 19:00
Frederiksberg
Torsdag 27/10 gymnasiebesøg
Torsdag 27/10 offentligt arrangement på Frederiksberg Hovedbibliotek kl. 20:00
Turnéen er støttet af Statens Kunstråd. Fri entré til alle arrangementer

Om de tre fribyforfattere
Tendai Frank Tagarira ankom til Århus i juni 2010 som den første forfatter under fribyordningen. Han er i stærk opposition til Mugabe og styret i Zimbabwe
Seedy Bojang bor og arbejder som fribyforfatter på Frederiksberg. Han kommer fra Gambia og har boet i Danmark i et år.
Noufel Bouzeboudja kommer fra Algeriet og er nu bosat på Fanø.

Læse mere om friby-ordningen på facebook:
https://www.facebook.com/?ref=home#!/CitiesOfRefugeNetworkInDenmark
Se også
www.icorn.org
Ny i Danmark.dk
www.danskpen.dk
www.shahrazadeu.org

3 tanker om “NÅR ORDENE BLIVER FARLIGE”

  1. Our society has a quick fix, instant gratification mentality so I understand the appeal of using steroids if a person trains and eats perfectly he can gain 5 10 pounds of muscle per year on average, someone on steroids can do the same in a couple of months generic cialis no prescription

  2. For my thesis, I consulted a lot of information, read your article made me feel a lot, benefited me a lot from it, thank you for your help. Thanks!

  3. I have read your article carefully and I agree with you very much. This has provided a great help for my thesis writing, and I will seriously improve it. However, I don’t know much about a certain place. Can you help me?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.