Dansk pen

Forsvarer ytringsfriheden | Fremmer litteraturen

Bestyrelse og sekretariat for Dansk PEN

Mads Julius Elf (f. 1971)

Præsident, Dansk PEN

Mads Julius Elf er præsident for Dansk PEN og kan kontaktes om sager og principielle spørgsmål, der relaterer sig til foreningens charter.

Uddannet litterat fra Københavns Universitet og New York University. Forlægger og ph.d. i nordisk litteratur. Har i en årrække forsket og undervist ved universiteterne i København, Vilnius og Freiburg.

Grundlagde i 2013 forlaget U Press og i 2021 forlaget Café Monde. Er ophavsmand til bogserien Babette – om dansk litteratur, kunst og sprog i en interkulturel dialog. Han er forfatter til bøger og artikler om litteratur og oplysning, herunder ytringsfrihed.

Særlige interesseområder: forfatteres og forskeres ytringsfrihed; censur; propaganda; hadtale; klimakampens formidlere og den udfordrede informationsfrihed; identitetspolitik; grænser for litteratur og journalistik specielt i Tyrkiet, Tyskland, USA og Norden; forbudt litteratur; forlag og ophavsret; protester og forsamlingsfrihed; dansk ytringsfrihedshistorie.

Mail: elf@pen.dk

Lone Theils (f. 1971)

Vicepræsident, Dansk PEN

Uddannet journalist fra DJH 1996 og arbejdede i 16 år som London-korrespondent for først Berlingske Tidende og senere Politiken. 

Debuterede som forfatter 2016 og har siden da udgivet både skønlitterære og faglitterære bøger såvel som børnebøger. Hun fungerer desuden som kommentator om britisk politik og samfundsforhold. I 2022 modtog hun Otto B. Lindhardt-prisen og i 2024 Krimimessens Publikumspris.

Særlige interesseområder: Pressefrihed og trusler mod journalister.

Mail: mail@lonetheils.com

Mille Rode (f. 1963)

Generalsekretær, Dansk PEN

BA i filosofi fra Københavns Universitet med fokus på politisk filosofi, herunder især spørgsmål om ytringsfrihed og civil ulydighed. Har desuden læst journalistik på Roskilde Universitet. Siden begyndelsen af 1980’erne engageret i græsrodsarbejde med fred og menneskerettigheder som omdrejningspunkt, bl.a. som medinitiativtager til dialogprojektet Next Stop Sovjet (1987-1989).  Fra 1995 medlem og sekretær for Dansk PEN. Har bidraget til John Rawls’ politiske filosofi (NSU Press, 2009) og redigeret en række skønlitterære værker for forlaget Underskoven. Redaktør på størstedelen af Dansk PENs egne udgivelser.

Særlige interesseområder: Fængslede og truede forfattere og kunstnere. Ytringsfrihed, i særdeleshed den kunstneriske ytringsfrihed; forbud, censur og selvcensur samt vilkårene for skribenter og kunstnere i lande som Rusland, Belarus, Iran, Egypten og Kina.

Mail: mille@pen.dk

Marianne Østergaard (f. 1963)

Kasserer, Dansk PEN

Journalist, cand.mag. i dansk og filmvidenskab.

Har arbejdet som forlagsredaktør, oversætter, journalist og redaktør af antologier og tidsskrifter/magasiner (Sidegaden, Kontakt Internationalt Magasin, Magasinet Adoption & Samfund). Har været informationsmedarbejder i MS Uganda, dialogkoordinator på kulturfestivalen Images of the World arrangeret af Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) og digital kommunikationsansvarlig i Udenrigsministeriet.

Særlige interesseområder: skribenters og forskeres ytringsfrihed, pressefrihed, fængslede og truede forfattere.

Charlotte Engberg (f. 1956)

Bestyrelsesmedlem

Ph.d. i Nordisk litteratur. Lektor i dansk litteratur på Roskilde Universitet. Har boet en årrække i Holland, i forbindelse med hvilke jeg skrev for avisen Information. Har undervist, forsket og publiceret indenfor æstetisk kultur i bredeste forstand med særlig vægt på nordisk litteratur. Karen Blixens forfatterskab har i særlig grad haft min interesse.

Særlige interesseområder: Litteraturen og kunstens bidrag til den samtale der føres i samfundet til enhver given tid. Forfatteres, forskeres og journalisters ytringsfrihed. 

Jørgen Chr. Wind Nielsen (f. 1952)

Bestyrelsesmedlem

Jeg har en kandidatgrad og en translatørbeskikkelse i spansk oversættelse fra Handelshøjskolen i København, og en mastergrad fra Roskilde Universitet i kommunikation. I over 40 år har jeg arbejdet organisatorisk med sprog, kultur og kommunikation: Translatørforeningen, Erhvervssprogligt Forbund, Forbundet Kommunikation og Sprog, Modersmål-Selskabet, Afrika-Selskabet, Dansk PEN, m.v.  Jeg er næstformand i PEN Internationals Translation & Linguistic Rights Committee (TLRC). Jeg er bestyrelsesmedlem i FIT, The International Federation of Translators, og formand for FITs  External Relations Standing Committee.

Nøgleord er sprog, fremmedsprog, kommunikation, sproglig og kulturel diversitet, ytringsfrihed, fake news, hadefuld tale og udskamning, censur, i det hele taget den digitale teknologi forbundet med sprog og kommunikation, især lige nu store sprogmodeller og generativ kunstig intelligens.

Mail: wind.nielsen@webspeed.dk

Cathrine Hasse (f. 1956)

Bestyrelsesmedlem

Cathrine Hasse er tidligere er præsident for Dansk PEN (2022-2024) og har siddet i bestyrelsen siden 2020.Hun er professor i antropologi på Århus Universitet, hvor hun arbejder med spændingsfeltet mellem teknologi, kultur og læreprocesser herunder betydningen af nye teknologier for ytringsfrihed. Hun har en Ph.D. grad i antropologi fra Københavns Universitet 2000 og en B.A. fra 1990 i Afrikastudier, Københavns Universitet samt en 1984 M.A. i kommunikation, Danmarks Journalisthøjskole. Hun har i 2011 været medstifter af Humanistisk Forum, en forening for forskeres forskningsfrihed og har siden indgået i flere arbejdsgrupper om samme emne. Og var i 2022 medstifter af Dansk PEN Afrika-gruppen.    

Særlige interesseområder: forfatteres og forskeres ytringsfrihed; selvcensur; teknologiers indflydelse på ytringer; særlige vilkår for klima- og miljøbevægelser.

Mail: cahacaha@me.com

Niels Ivar Larsen (f. 1963)

Bestyrelsesmedlem

Oversætter og journalist ved Dagbladet Information.

Asef Soltanzadeh (f. 1964)

Bestyrelsesmedlem

Skønlitterær forfatter. Oprindelig fra Afghanistan, men flyttede i 1986 til Iran, hvor han har udgivet romaner, noveller og skuespil, der vakte både litterær opmærksomhed, og religiøs vrede. I 2002 anerkendt som FN-kvoteflygtning og fik ophold i Danmark. Har udgivet værker på farsi, fransk og dansk. I Iran modtog han den prestigefulde litterære pris Golshiri-prisen og i Danmark modtog han i 2003 Dansk Flygtningehjælps kunstnerpris.

Trine Andersen (f. 1969)

Bestyrelsesmedlem

Skønlitterær forfatter. Har skrevet romaner, noveller og lyrik siden debuten i 1995. Medstifter af kulturforetagendet The Story Club i Lilongwe, Malawi, i 2008. Har siddet i PENs bestyrelse siden 2018. Bekymrer mig især om klimaproblematikker og kan i øvrigt ikke holde ud at bevidne, hvad der sker i Afghanistan netop nu.

Sally Altschuler (f. 1953)

Bestyrelsesmedlem

Forfatter, skriver for både børn og voksne, og har i de seneste tyve år arbejdet meget med udviklingsprojekter omkring børnelitteratur i Vietnam og Nepal. Han er uddannet lærer, men sprang ud som fuldtidsforfatter i 2020. Han er aktiv i Dansk Forfatterforening, sad i bestyrelsen i mange år, bl.a. som næstformand.

Erik Trigger Olesen (f. 1960)

Bestyrelsesmedlem

Tidligere havnearbejder, uddannet skolelærer nu fuldtidsforfatter, forlægger og redaktør på eget forlag. Debuterede i 1991 på Brøndums forlag og har siden udgivet 20 bøger i forskellige genrer. Medlem af Dansk Forfatterforening siden 1993, blandt andet som styrelsesmedlem i L-styrelsen i ca. 20 år. Modtager af Dansk Litteraturpris i 2020.

Har som primære interessefelter Den skønlitterære udtryksfrihed og Ytringsfriheden, herunder med særlig fokus på den sociale, klasse- og dannelsesdelte udtryksfrihed og ditto muligheder.