Dagbog fra Guantánamo – En samtale med Mohamedou Ould Slahi og Larry Siems

Tid: Fredag 31. maj kl. 15-16.30
Sted: Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 50, København K.
Arrangør: Dansk PEN og ICORN

I 2002, året efter terrorangrebet på World Trade Center i New York, blev Mohamedou Ould Slahi fængslet i sit hjemland Mauretanien og af CIA sendt til den amerikanske fangelejr, Guantánamo i Cuba. Her sad han indtil oktober 2016, hvor amerikanerne omsider slap ham fri. I de 14 år han sad i lejren, blev der ikke på noget tidspunkt rejst sigtelse mod ham. Til gengæld blev han gentagende gange udsat for tortur, og han var vidnede til at andre fanger blev mishandlet, tortureret og misbrugt.

I 2005 begyndte han at skrive dagbog. Her beskriver han detaljeret dagligdagen, forhørene og den både fysiske og psykiske mishandling han har været udsat for. Det blev til i alt 466 håndskrevne sider, som blev censureret af den amerikanske stat med mere end 2.500 sorte bjælkeoverstregninger, hemmeligstemplet og anbragt i et sikret anlæg i Washington DC, hvor kun folk med fuld sikkerhedsgodkendelse kunne få adgang til det. I mere end seks år kæmpede Mohamedou og hans advokater for at få manuskriptet frigivet til udgivet.

Larry Siems arbejdede dengang for amerikansk PEN, han fik i 2013 manuskriptet tilsendt fra Mohamedous advokater og gik i gang med en omfattende research og redigering, et arbejde som han ikke havde mulighed for at inddrage Mohamedou i, da han stadigvæk var fængslet i Guantánamo-lejren, uden kontakt til andre end sine advokater.

Bogen Dagbog fra Guantánamo udkom i 2015 og blev solgt til udgivelse i store dele af verden. Samme år udkom den også på dansk. Året efter blev Mohamedou Ould Slahi omsider frikendt og løsladt. De to, Mohamedou og Larry, mange gange været i kontakt over skype, telefon og andre medier, men de har aldrig siddet i samme rum. Det kommer de til nu, hvor Dansk PEN og det internationale fribynetværk ICORN har inviteret dem til København.

Anledningen er markeringen af Dansk PENs 100-års jubilæum og ICORN, der holder sin årlige generalforsamling, med friby København som vært.

Tilmelding er nødvendigt: Skriv til pen@pen.dk eller brug formularen herunder. Pladsen er begrænset og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Tilmelding til arrangement

Arrangement