Litteratur og censur: belarusiske forfattere i eksil
Hvornår: Lørdag 15. marts kl. 11.30 – 13.00
Hvor: Bibliotek +, Høje Gladsaxe Torv 2A, Søborg
Mød forfatter Alhierd Bacharevič, modtager af Leipziger Buchpreis 2025 for den store roman Europas hunde, en dystopisk forudsigelse af udviklingen i Europa og den politiske uorden vi i disse dage er vidner til. Romanen er forbudt i Belarus, men oversat til bl.a. tysk og engelsk.
Mød også hans kone, digter og oversætter Julia Cimafiejeva, der har udgivet fire digtsamlinger, oversat til flere sprog, samt i 2022 dagbogsdigtene Motherfield, en bevægende poetisk skildring af begivenhederne under de store protester i Belarus efter det stærkt omstridte valg i 2020, som præsident Lukasjenko erklærede sig selv som vinder af.
Ordstyrer er Mille Rode, Dansk PEN
Søndag 16. marts besøger de to forfattere også Århundredets Festival i Aarhus:
Dokk1, Lille sal kl. 13.30 -15.30
Hack Kampmanns Plads 2