Vilkår og betingelser for online-betalinger til Dansk PEN
Dansk PEN er en nonprofit-forening. Alle økonomiske bidrag går til at efterleve foreningens formål, herunder til at opretholde dens daglige virke.
Alle online-betalinger skal angives med en uddybende beskrivelse, f.eks.:
- Medlemskontingent
- Støttekredsbidrag
- Donation
- Køb af bog/PEN-udgivelse
- Andet
Hvis du benytter online-betalingsløsningen for dit medlemskab af Dansk PEN, vil du efterfølgende modtage en bekræftelse på mail. Hvis du ikke har modtaget bekræftelsen inden for 14 dage, så kontakt foreningens sekretariat.
Vi anbefaler generelt, at medlemskontingentet tilmeldes til fast betaling i netbank eller via PBS. Kontakt sekretariatet, hvis du har spørgsmål i den anledning.
Klage, reklamation og fortrydelsesret
En evt. klage, reklamation eller ønske om brug af fortrydelsesret bedes rettet direkte til foreningens sekretariat.
Oprettelse og beskyttelse af personlige data
Dansk PEN overholder Persondataloven og Persondataforordningen. Ved registrering af medlemskab af foreningen eller støttekredsen opbevarer Dansk PEN medlemmernes navn, adresse og e-mailadresse. Hvis andre oplysninger uberettiget er tilsendt foreningen i forbindelse med oprettelse af medlemskabet, vil disse blive slettet.
Dansk PEN deler ikke de modtagne oplysninger med tredjepart, medmindre der på forhånd er indhentet tilladelse fra det pågældende medlem.
Læs vores Privatlivspolitik her.