Dansk PEN støtter Dansk Forfatterforenings beslutning om at tage sagen om Arne Herløv Petersens beslaglagte dagbøger hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

”Må en retsstat beskytte sig med midler der ikke er en retsstat værdig? Spørgsmålet med det indbyggede paradoks er formodentlig lige så gammelt som 1800-tallets borgerlige frihedsrevolutioner, og nu næsten halvvejs inde i 2020’erne vil det samme spørgsmål i Danmark nok navnlig få billedet af Lars Findsen til at dukke op”, skriver præsident for Dansk PEN, Mads Julius Elf, i denne perspektiverende bemærkning til at Højesteret 18. april 2024 har afsagt dom i sagen om forfatteren Arne Herløv Petersen.

”Processen mod den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og dernæst chef for Forsvarets Efterretningstjeneste har ironisk nok et par træk tilfælles med sagen om konfiskeringen af Arne Herløv Petersens dagbøger tilbage i 1981, altså sagen fra dengang da forfatteren af PET blev anklaget for at være såkaldt ’indflydelsesagent’ for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB; ligesom for spionchefen skete anholdelsen af forfatteren efter overvågning i hvad der kunne ligne en malstrøm af overskridelser af privatlivets fred, og i begge eksempler næres mistanken om en statslig sagshåndtering med uforholdsmæssigt store menneskelige omkostninger. Arne Herløv Petersen er aldrig blevet dømt. Og for det tankeeksperiment at en spionagerelateret form for propaganda havde været på tale, har professor i strafferet Jørn Vestergaard i en anerkendt artikel fra 1994 påvist at lovgivningsmagten allerede tilbage i 1952 afviste at kriminalisere et virke som påvirkningsagent med udenlandsk støtte. Med andre ord var intentionen med at anklage Arne Herløv Petersen måske slet ikke at få forfatteren dømt, men at afskrække andre fra at have ’østkontakter’ under den kolde krig. Rent private forhold med intime detaljer er bevaret i overvågningsrapporter, i udskrivninger af telefonsamtaler og i gemte kopierede dagbøger, og dog anses arkiveringen og den deraf følgende arkivadgang altså i den nylige dom i Højesteret for ’et proportionalt indgreb i forfatterens ret til privatliv’. Det var for øvrigt i strid med ophavsretsloven da den såkaldte PET-kommission i sin beretning citerede fra forfatterens dagbog. For er citater ikke kun tilladte hvis de sker på grundlag af offentliggjorte værker? Læg dertil at man med henvisning til retsplejeloven kan mene at politiet for længst burde have destrueret Herløv Petersens dagbogskopier. – Dansk PEN støtter Dansk Forfatterforenings beslutning om at tage Arne Herløv Petersens sag hele vejen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”