Boykot af al russisk kunst og kultur er en alvorlig fejl

Dansk PEN ser med største bekymring på kulturministerens opfordring til at udelukke russiske kunstnere og skribenter, der ikke repræsenterer det officielle Rusland, fra at optræde her i landet. Uanset al berettiget harme over den russiske invasion i Ukraine må svaret ikke være at afbryde den frie udveksling af kunst og litteratur.

Det er ikke forfattere og kunstnere der fører krig i Ukraine.

Ikke mindst i denne tid er russiske kunstnere, forfattere og journalister alvorligt truet, idet mange har udtrykt modstand mod Putin og krigen i Ukraine. Med tilbagevirkende kraft er det blevet gjort strafbart alene at tale om “invasion” og “krig”.  De risikerer nu op til 15 års fængsel.

Af sikkerhedshensyn skal vi være varsomme med hvordan vi støtter, men de skal ikke lades i stikken. Heller ikke på dette punkt skal vi lære af Rusland.

Kære venner og kolleger i Ukraine

5. marts 2022

Til vores venner og kolleger i Ukraine

Vi, forfattere, forlæggere, akademikere mv., er rystede over den vold, som russiske styrker har udløst mod Ukraine, og opfordrer indtrængende til at blodsudgydelserne standses.

Vi står forenet i fordømmelsen af en meningsløs krig, ført af præsident Putins afvisning af det ukrainske folks ret til at selv at bestemme over deres fremtidige alliancer og historie uden Moskvas indblanding.

Vi står samlet i støtten til Ukraines forfattere, journalister, kunstnere og hele landets befolkning, som gennemlever deres mørkeste timer. Vi står sammen med jer og mærker jeres smerte.

Enhver har ret til fred, ytrings- og forsamlingsfrihed. Putins krig er et angreb på demokrati og frihed, ikke kun i Ukraine, men overalt i verden.

Vi står sammen og opfordrer til fred og en ende på den propaganda, der giver næring til volden.

Der kan ikke være noget frit og sikkert Europa uden et frit og uafhængigt Ukraine.

Freden skal sejre.

Adda Djørup, Agnete Braad, Alberte Winding, Amdi Silverstri, Anna Bridgwater, Anne Hjælmsø, Anne Marie Bjerg, Anne Marie Ejrnæs, Anne Middelboe Christensen, Anne Wivel, Anneli Høier, Arne Wangel, Astrid Saalbach, Benn Q. Holm, Bent Christensen, Birgit Filskov, Birgitte Hesselaa, Birgitte Possing, Birgitte Rahbek, Birthe Aela Faarvang, Bjarne Kim Pedersen, Cathrine Hasse, Christian Braad Thomsen, Conrad Fields, Dan Terkildsen, Daniel Øhrstrøm, Dorthe Lykkegaard, Else Lidegaard, Finn Jørgensen, Frederik Stjernfelt, Gitte Meyer, Gitte Mose, Gorm Rasmussen, Hans Peter Madsen, Helen Krag, Helle Dalgaard, Helle Hansen, Henriette Rostrup, Henrik Døcker, Hjalte Tin, Iben Hasselbalch, Ingrid Mejer Jensen, Jacob Gammelgaard, Jacob Holdt, Jan Stubbe Østergaard, Janne Teller, Jens Blendstrup, Jens Elo Rytter, Jes Vestergaard, Jette Bastian, Joachim Kühlmann, Joan Schmidt, Johannes F. Sohlman, Jørgen Chr. Wind Nielsen, Karsten Sand Iversen, Kirsten Thorup, Klaus Rothstein, Knud Sørensen, Knud Vilby, Kristian Bang Foss, Kåre Bluitgen, Kåre Vedding Poulsen, Lars Refn, Lone Bastholm, Lone Kühlmann, Lone Mikkelsen, Lone Theils, Louise C. Larsen, Louise Juhl Dalsgaard, Maja Lucas, Manni Crone, Maria Helleberg, Maria Lundborg, Marianne Østergaard, Marie Tetzlaff, Marie-Louise Koch, Martin Jensen, Mathilde Walter Clark, Merete Pryds Helle, Mette Moestrup, Michael Svennevig, Mille Rode, Minna Skafte Jensen, Morten Haahr, Niels Barfoed, Niels Brunse, Niels Frid-Nielsen, Ole Reitov, Paul Levine, Per Bregengaard, Per Kofoed, Per Lau Jensen, Per Marquard Otzen, Per Øhrgaard, Peter Legård Nielsen, Peter Poulsen, Pia Tafdrup, Rasmus Hastrup, Reza Farmand, Simon Glinvad Nielsen, Suzanne Brøgger, Søren Møller Christensen, Thomas Borchert, Thomas Ravn-Pedersen, Thomas Ubbesen, Thorkild Thejsen, Thorvald Berthelsen, Tomas Lagermand Lundme, Trine Andersen, Tue Magnussen, Ulla Holm, Ulrik Danneskiold-Samsøe, Ulrikka Gernes, Ursula Andkjær Olsen, Vagn Plenge, Vibeke Eskesen, Vibeke Munk Petersen, Aase Schmidt.

***

Данські автори солідарні з Україною

Нашим друзям та колегам в Україні

Ми, письменники, видавці, науковці тощо, вражені насильством, яке російські сили розв’язали проти України, і закликаємо припинити кровопролиття.

Ми єдині в засудженні безглуздої війни на чолі з відмовою Президентом Путіним від права українського народу на самовизначення щодо своїх майбутніх союзів та історії без втручання Москви.

Ми єдині в підтримці українських письменників, журналістів, художників і всього народу країни, які переживають найгірші часи. Ми стоїмо з вами і відчуваємо ваш біль.

Кожен має право на свободу мирних зібрань та асоціацій. Війна Путіна – це напад на демократію та свободу не лише в Україні, а й в усьому світі.

Ми стоїмо разом і закликаємо до миру та припинення пропаганди, яка розпалює насильство.

Не може бути вільної та безпечної Європи без вільної та незалежної України.

Мир має панувати.

Adda Djørup, Agnete Braad, Alberte Winding, Amdi Silverstri, Anna Bridgwater, Anne Hjælmsø, Anne Marie Bjerg, Anne Marie Ejrnæs, Anne Middelboe Christensen, Anne Wivel, Anneli Høier, Arne Wangel, Astrid Saalbach, Benn Q. Holm, Bent Christensen, Birgit Filskov, Birgitte Hesselaa, Birgitte Possing, Birgitte Rahbek, Birthe Aela Faarvang, Bjarne Kim Pedersen, Cathrine Hasse, Christian Braad Thomsen, Conrad Fields, Dan Terkildsen, Daniel Øhrstrøm, Dorthe Lykkegaard, Else Lidegaard, Finn Jørgensen, Frederik Stjernfelt, Gitte Meyer, Gitte Mose, Gorm Rasmussen, Helen Krag, Helle Dalgaard, Helle Hansen, Henriette Rostrup, Henrik Døcker, Hjalte Tin, Iben Hasselbalch, Ingrid Mejer Jensen, Jacob Gammelgaard, Jacob Holdt, Jan Stubbe Østergaard, Janne Teller, Jens Blendstrup, Jens Elo Rytter, Jes Vestergaard, Jette Bastian, Joachim Kühlmann, Joan Schmidt, Johannes F. Sohlman, Jørgen Chr. Wind Nielsen, Karsten Sand Iversen, Kirsten Thorup, Klaus Rothstein, Knud Sørensen, Knud Vilby, Kristian Bang Foss, Kåre Bluitgen, Kåre Vedding Poulsen, Lars Refn, Lone Bastholm, Lone Kühlmann, Lone Mikkelsen, Lone Theils, Louise C. Larsen, Louise Juhl Dalsgaard, Maja Lucas, Manni Crone, Maria Helleberg, Maria Lundborg, Marianne Østergaard, Marie Tetzlaff, Marie-Louise Koch, Martin Jensen, Mathilde Walter Clark, Merete Pryds Helle, Mette Moestrup, Michael Svennevig, Mille Rode, Minna Skafte Jensen, Morten Haahr, Niels Barfoed, Niels Brunse, Niels Frid-Nielsen, Ole Reitov, Paul Levine, Per Bregengaard, Per Kofoed, Per Lau Jensen, Per Marquard Otzen, Per Øhrgaard, Peter Legård Nielsen, Peter Poulsen, Pia Tafdrup, Rasmus Hastrup, Reza Farmand, Simon Glinvad Nielsen, Suzanne Brøgger, Søren Møller Christensen, Thomas Borchert, Thomas Ravn-Pedersen, Thomas Ubbesen, Thorkild Thejsen, Thorvald Berthelsen, Tomas Lagermand Lundme, Trine Andersen, Tue Magnussen, Ulla Holm, Ulrik Danneskiold-Samsøe, Ulrikka Gernes, Ursula Andkjær Olsen, Vagn Plenge, Vibeke Eskesen, Vibeke Munk Petersen, Aase Schmidt.

PENs evigt aktuelle dilemma

PEN Internationals stiftende møde i London i oktober 1921

Nedenstående er en kronik bragt i Berlingske Tidende 12. september 2021 – under en fejlagtig og manipuleret overskrift, som avisen efterfølgende rettede og undskyldte for. De havde slettet “ikke” i nedenstående:

“Vi har aldrig ro til ikke at tænke os om – og det er godt”

Den internationale skribentorganisation PEN fylder i år 100 år, og Dansk PEN er ikke meget yngre. I den senere tid har der været debat om PENs virke i medierne, så lad os benytte jubilæet til at redegøre for de interessante og konfliktfyldte præmisser, PEN virker på.

Efter 1. Verdenskrig indbød den britiske digter Catherine Amy Dawson Scott kolleger til selskab for at diskutere nødvendigheden af forfatteres ytringsfrihed og deres muligheder for at bidrage til at forme morgendagens forhåbentlig bedre samfund. Selve ordet PEN står for poets, playwrights, essayists, editors & novelists — alle skribenter og professionelle litterater og andre, der interesserer sig for ord og ytringer, kan blive medlemmer.

Da PEN blev grundlagt i London i oktober 1921, var foreningens formål endnu ikke nedfældet i paragraffer, men den bærende tanke var at understrege ytringsfriheden som et internationalt anliggende og at virke for i freds- såvel som i krigstid at fremme forståelsen mellem nationer og grupperinger. PENs medlemmer forpligtede sig til at “gøre deres yderste for at fordrive race-, klasse- og nationalt had og til at kæmpe for idealet om én menneskehed, der lever i fred i én verden.” Sådan blev det udtrykt af foreningens første præsident, nobelpristageren John Galsworthy, efter PENs internationale kongres i Berlin i 1926, og allerede fra begyndelsen er dilemmaet i PENs arbejde dermed formuleret.

I dag står der i PENs charter, at medlemmer skal bruge deres indflydelse til at fremme forståelse og gensidig respekt mellem mennesker, og at de samtidig forpligter sig til at modstå undertrykkelse af ytringsfriheden, både i deres eget land og hvor den ellers måtte finde sted ude i verden

På den ene side kæmper PENs medlemmer for at fremme ytringsfriheden, på den anden for at bekæmpe hadsk tale, forstået som hetz.

Dilemmaet giver anledning til diskussioner igen og igen op igennem de 100 års historie. Det foregår både internt i foreningen og udenfor, hvor PEN ofte bliver bedt om at komme med klare svar og helst med det samme. Den seneste diskussion om, hvorvidt danske skolelærere bør tvinges ved lov til at vise Muhammedtegningerne i undervisningen, er endnu et eksempel i en lang række. Og igen tillader PEN sig at sige, at der findes mange virkeligheder, mange kontekster og mange diskussioner at tage, men ingen one size fits all-løsninger.

PEN støtter til enhver tid den enkelte lærers frie valg i forhold til at vise Muhammedtegningerne i deres undervisning; ingen skal trues eller chikaneres til at lade være. Men PEN ønsker heller ikke at tvinge nogen. En væsentlig del af PENs arbejde består i at kritisere og helst forhindre magthavere i at tvinge andre til enten at afstå fra at ytre sig eller kun ytre en bestemt sandhed. PEN anerkender, at tegningerne altid indgår i en sammenhæng, som man ikke uden videre kan se bort fra. I nogle tilfælde er de den forbudte ytring, som islamistiske fundamentalister forsøger at true bort, også med vold, i andre tilfælde kan de af nogen opleves som et magtmiddel, der repræsenterer et system.

Hvad stiller man op med den slags dilemmaer? PEN har haft 100 år til at finde ud af det og er ikke kommet på noget nemt svar. Vi ønsker ikke at fremme uforsonlighed mellem grupper og nationer gennem hetz og hadefulde ytringer, men vi ønsker heller ikke at undertrykke de ytringer, som medlemmer af disse grupper udtrykker.

Løsningen er ikke at vægte det ene af PENs formål over det andet, men at anerkende, at dobbeltsidigheden findes, og blive ved med at tale om den. Dansk PEN holder hvert år en række arrangementer, som sætter disse og andre emner til debat. Nyligt afholdte arrangementer har budt på møder med forfulgte tyrkiske og iranske skribenter, debatter om hvordan man bekæmper hadetale, oplæsninger af forbudte værker, tema om antisemitisme, om ytringsfrihedens historie i Danmark etc. Mange mennesker har deltaget, også mennesker, der ikke er medlemmer af PEN, men blot interesserede.

Størstedelen af de sager, som lander på PENs bord, handler om statsmagter, som forsøger at lukke munden på borgerne. Mange vil kende til den kinesiske ytringsfrihedsforkæmper Liu Xiabo, som fik Nobels Fredspris i 2010 og døde overvåget af regimet på et hospital efter en 11 år lang fængselsdom for at kritisere etpartisystemet. I Belarus er journalisten Roman Protasevich sat i fængsel for at have opfordret til en demonstration mod regeringen. I Tyrkiet har digter og journalist Nedim Türfent tilbragt næsten 1500 dage i fængsel for at have skrevet om militærets fremfærd i den østlige del af landet. I Saudi Arabien blev bloggeren Raif Badawi idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag for at have talt for et sekulært, frit Saudi Arabien. I Myanmar har militæret vedtaget en ny cyber-sikkerhedslov, som giver tilladelse til at overvåge alle borgeres bevægelser på. Det er blot nogle få eksempler på den alt, alt for stor mængde sager, som vi i PEN er optaget af. I løbet af den seneste måned er tre medlemmer af Afghansk PEN blevet slået ihjel af Taleban, og man kan kun frygte for, hvad der sker landets øvrige forfattere og skribenter netop nu. Det er sager som disse, der fylder i PEN-centrenes daglige arbejde og på de internationale kongresser.

I Danmark bliver ytringsfriheden ikke knægtet af en statsmagt, men er måske truet i andre sammenhænge. Mange mennesker oplever at blive lagt for had, når de ytrer sig – eller deres ytringer bliver lagt ud af andre – på de sociale medier. Den slags medier kendte man ikke til, da PENs charter blev vedtaget på den internationale kongres i København i 1948, men den hadefulde tale er ikke ny. Processen med at få skrevet charteret begyndte i 1926 og færdiggjordes altså her i Danmark, og med to katastrofale verdenskrige i frisk erindring var ingen i tvivl om, at ord kan bruges til propaganda og til at så had og splittelse.

“Vi kæmper ikke kun for os selv, men fordi vi deler troen på, at alle mennesker uanset race og religion skal respektere hinanden og have frihed til at tænke selv,” sagde Margareth Ethel Storm Jameson, PENs første kvindelige præsident, i 1938.

Når mennesker udøver hetz mod andre, så er det noget vi som medlemmer af PEN er forpligtet til at imødegå. Ytringsfrihed er i mange tilfælde en sag mellem staten og borgerne, men ikke sjældent er det også en sag mellem grupper af borgere eller enkeltindivider. Verden ser lige nu funklende ny ud med alle de nye platforme og muligheder vi har for at ytre os, men mennesker er, som de hele tiden har været. En del råber meget højt og truer gerne med vold og overgreb, hvilket får andre til at trække sig. Især er det kvinder og minoriteter, der trues, og det er også især dem, der trækker sig, viser undersøgelser. Internettet og den nemme og hurtige vej til at få noget ud i en større offentlighed har på den måde både styrket ytringsfriheden og begrænset den.

Ytringsfriheden er, som PENs formand skrev i foreningens årsberetning tidligere på året, et grundlæggende dilemma. På den ene side kan den bruges til at tale magten imod, på den anden til at begrænse andres ytringsfrihed ved trusler og hadefuld tale, der kan føre til selvcensur.

I PEN anerkender vi, at verden ikke er enten sort eller hvid. Vi kan være uenige om vægtningen mellem charterets to nedfældede hovedformål, og vi kan være uenige om, hvilken kontekst en given sag skal ses i. Og så kan vi fortsætte samtalen.

Men dilemmaet som et grundvilkår for foreningen er af det gode: Det levner os aldrig ro til ikke at tænke os om.

 

På vegne af Dansk PENs bestyrelse

Cathrine Hasse og Trine Andersen

Tyrkiet: Løslad forfatter og oppositionspolitiker Selahattin Demirtaş

 

De tyrkiske myndigheder skal hurtigst muligt overholde Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols afgørelse fra december 2020 og straks og ubetinget løslade forfatter og oppositionspolitiker Selahattin Demirtaş.

Sagen mod Selahattin Demirtaş blev genoptaget den 14. april i Istanbul og det næste retsmøde er berammet til den 26. april. Selahattin Demirtaş har været tilbageholdt uden dom i mere end fire år.

Selahattin Demirtaş er tidligere medformand for det pro-kurdiske, demokratiske parti (HDP). Han blev arresteret den 4. november 2016 på tvivlsomme anklager om terrorisme og risikerer op til 142 års fængsel, hvis han bliver dømt. I december 2020 vurderede den europæiske menneskerettighedsdomstol, at fængslingen af Selahattin Demirtaş var politisk motiveret og beordrede hans øjeblikkelige løsladelse. Indtil videre har de tyrkiske myndigheder undladt at reagere på afgørelsen.

Menneskerettighedsdomstolens afgørelse bekræftede en tidligere EU-dom fra november 2018, som opfordrede til Demirtaş’ øjeblikkelige løsladelse. I marts 2021 opfordrede Ministerrådet Tyrkiet til at efterleve domstolens afgørelser, der er juridisk bindende, og løslade Demirtaş.

”Hver dag, Selahattin Demirtaş tilbringer bag tremmer, er en tragedie og en påmindelse om Tyrkiets åbenlyse tilsidesættelse af dets forpligtelser i henhold til international menneskerettighedsret. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har to gange truffet afgørelse for Demirtaş’ øjeblikkelige løsladelse, men de tyrkiske myndigheder ignorerer skammeligt afgørelserne. Som medlem af Europarådet skal Tyrkiet overholde domme truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og løslade Demirtaş med det samme,” udtaler Jennifer Clement, PEN’s internationale præsident.

Selahattin Demirtaş’ sag er kendetegnende for den omfattende chikane, trusler og forfølgelse, som kritiske stemmer har været udsat for i Tyrkiet, især siden kupforsøget i juli 2016 og retsstatens sammenbrud, der fulgte i kølvandet på kupforsøget. Den 9. juni 2020 fandt Tyrkiets forfatningsdomstol, at der ikke havde været relevante eller tilstrækkelige grunde til at forlænge Demirtas tilbageholdelse, men alligevel nægter de lavere domstole at efterkomme dens dom. Den 7. januar 2021 godkendte en tyrkisk straffedomstol en anden tiltale mod Demirtaş som en del af en undersøgelse af dødbringende terrorhandlinger begået i 2014. Tiltalen kan give fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

”Ikke alene overtræder de tyrkiske myndigheder deres internationale forpligtelser over for Selahattin Demirtaş, de overtræder også forsætligt deres egne love. Vi er fortsat dybt bekymrede over retsvæsenets manglende uafhængighed og den fortsatte chikane af forfattere og journalister i Tyrkiet. Når vi opfordrer til Demirtaş’ frigivelse, opfordrer vi samtidig de tyrkiske myndigheder til at løslade enhver, der tilbageholdes for fredeligt at udtrykke deres synspunkter. Denne liste omfatter Ahmet Altan og Nedim Türfent samt Osman Kavala, der forbliver i fængsel, til trods for at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beordrede hans løsladelse for næsten et år siden.” siger Salil Tripathi, formand for PEN Internationals Writers in Prison Committee.

Selahattin Demirtaş er anklaget for at være et ledende medlem af en terrororganisation, sprede terror- propaganda, opbakning til forbrydelser og kriminelle og for at anspore til vold. Beviserne mod ham består stort set af hans politiske taler og pressemeddelelser og der mangler dokumentation for at han er skyldig i kriminel aktivitet. I en separat sag fra den 7. september 2018 blev Demirtaş idømt fire år og otte måneders fængsel for angiveligt at have propaganderet for terrorisme ved en tale, han holdt i 2013. Dommen over ham blev stadfæstet den 4. december 2018, men dommen er appelleret. PEN International opfordrer til, at dommen ophæves.

Mens han var i fængsel, skrev Demirtaş en samling noveller med titlen Seher (Morgengry), som blev en bestseller og er oversat til flere sprog. Novellesamlingen er tildelt engelsk PEN’s PEN Translates award. Hans seneste bog Devran blev udgivet i 2019. Demirtaş er æresmedlem af tysk PEN og PEN Català.

Den 17. marts 2021 indgav den øverste anklager ved kassationsretten en sag for forfatningsdomstolen med krav om, at HDP blev opløst, og 687 partimedlemmer – inklusive Demirtaş – skulle have forbud mod at engagere sig i politik i fem år. Blandt de mange, der har fordømt dette skridt, er EU, der i en udtalelse har påpeget, at det ”vil krænke millioner af vælgeres rettigheder i Tyrkiet”. De tyrkiske myndigheder fortsætter med tvang at udskifte de valgte HDP-repræsentanter i det sydøstlige Tyrkiet og fratager dermed vælgerne deres valgte repræsentanter i parlamentet og den lokale regering. PEN International har gentagne gange opfordret myndighederne til at opretholde politisk pluralisme, hvilket er vigtigt for at give vælgerne et reelt valg.

 

Omkring 80 journalister blandt de anholdte i Rusland

Mange journalister blandt de anholdte under weekendens pro-demokratiske demonstrationer i Rusland

5000 blev arresteret i forbindelse med de omfattende protester over hele Rusland i weekenden, heriblandt omkring 80 journalister. Ikke tidligere i Ruslands historie er så mange blevet anholdt på en gang. Måske mærker præsident Putin rystelserne i undergrunden.

Blandt de anholdte journalister er redaktør af det uafhængige nyhedsmedie Mediazona Sergey Smirnov, Sergey Parkhomenko fra Echo i Moskva, Elena Kostyuchenko fra Novaja Gazeta, Danil Turovsky fra vDud, Anton Feinberg fra RBC, Anton Osherov fra moloko plus, Valeriya Savinova fra MBH Media, Mikhail Zelensky, Iván Kleimenov m.fl.

Elena Kostyuchenko, Novaja Gazeta

”De russiske myndigheder bør straks indstille disse overgreb og respektere pressefriheden og offentlighedens ret til ytrings- og forsamlingsfrihed. Retssagerne mod de mange anholdte journalister er tvivlsomme og ser ud til at være politisk motiverede. De bør derfor afblæses” siger Per Øhrgaard, præsident for Dansk PEN.

Anholdelsen af de mange journalister er et åbenlyst forsøg på at intimidere og lukke munden på Ruslands uafhængige medier og undgå at protesterne breder sig yderligere.

Modstanden mod undertrykkelse og krænkelser af ytringsfriheden er voksende i Rusland og regeringen forsøger tilsyneladende med alle midler at lukke munden på enhver, der opfordrer til forandring.

De russiske myndigheder har i årevis slået hårdt ned på medier og journalister, der har talt og skrevet kritisk om præsident Vladimir Putin og hans regering. I 2006 blev den internationalt anerkendte undersøgende journalist Anna Politkovskaja skudt og dræbt foran sin hoveddøre i Moskva og i 2009 blev journalist Anastasia Baburova, sammen med menneskerettighedsadvokat Stanislav Markelov, myrdet på åben gade ligeledes i Moskva.  Begge arbejdede for avisen Novaja Gazeta. Yderligere to af avisens journalister er siden 2000 blevet myrdet; Igor Dominkov i 2000 og Jurij Shchekochikhin i 2003. Ifølge CPJ og russiske menneskerettighedsorganisationer har der været mere end 500 drab på journalister siden Sovjet Unionens kollaps i 1991. Størstedelen af disse mord er aldrig blevet fuldt ud opklaret.

Weekendens demonstrationer fandt sted over hele Rusland i protest mod anholdelsen af oppositionsleder Aleksej Navalnyj for ti dage siden. Navalnyj blev arresteret i lufthavnen i Moskva umiddelbart efter at være vendt tilbage fra et hospitalsophold i Tyskland, hvor han var indlagt siden august 2020 efter at være blevet forsøgt myrdet med nervegiften Novitjok.

Angolansk digter står til udvisning

Den unge angolanske digter Adelina Kiame (aka Aaiún Nin) har fået afslag på sin anmodning om asyl i Danmark. Hun står nu overfor at blive udvist til Angola, selvom hun der risikerer vold og chikane – og i værste fald livet – fra familien og civilsamfundet, der ikke accepterer homoseksualitet, og fra et politisk styre, der ikke tåler kritik.

“Digteren Adelina Kiame er en vigtig stemme, der med poesi og kraft løfter sig på vegne af en minoritet som ofte er genstand for had og diskrimination. Hun er vigtig en stemme, der viser en vej for en generation der har brug for litterære forbilleder. Med en udvisning til Angola risikerer hun at blive gjort tavs.” siger Mille Rode, generalsekretær i Dansk PEN.

De nordiske PEN-centre har i en fælles appel til udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfeye opfordret ministeren til at bremse udvisningen.

Nordisk PEN-appel for Adelina Kiame_10.08.2020

Ny sikkerhedslov truer Hongkongs ytringsfrihed, advarer de skandinaviske PEN-centre

Udtalelse fra Norsk, Svensk og Dansk PEN

11. juni 2020

Kinas lovgivende forsamling, Den Nationale Folkekongres, godkendte 28. maj planen om at vedtage en sikkerhedslov for Hongkong.

Beslutningen har ført til stærke reaktioner fra mange sider, ikke mindst fra Hongkongs egen befolkning. Også den britiske reaktion har været skarp. Hongkong var en britisk koloni frem til 1997. Kina og Storbritannien blev dengang enige om at Hongkong skulle have status som selvstyrende region i den kinesiske folkerepublik, og at Hongkong kunne beholde sit økonomiske og politiske system i 50 år efter overdragelsen – det vil sige frem til 2047.

Ordningen er blevet kaldt ”Et land – to systemer”.

Med den nye sikkerhedslov bryder de kinesiske myndigheder denne aftale. Det er baggrunden for den uro som har hjemsøgt regionen i de senere år. Indbyggerne blev forsikret om at de kunne beholde deres frihedsrettigheder, men oplever i stedet at Kina i stigende grad griber ind i deres regeringsførelse og gradvist indsnævrer deres ytringsfrihed. Forfattere, kunstnere, journalister og akademikere føler sig nu utrygge. I 2016 blev fem boghandlere bortført af kinesiske sikkerhedsagenter, hvoraf flere fortsat er tilbageholdt eller fængslet og Hongkongs store akademiske miljø bliver mødt af kinesiske krav om at vise ”ansvar” og optræde ”patriotisk”.

Den nye lovgivning skal forhindre ”separatisme”, ”oprør”, ”terrorisme”, ”forræderi” og ”udenlandsk indblanding”. Derudover giver den Kina mulighed for at oprette sine egne sikkerhedsorganer i Hongkong. Ved hjælp af ny teknologi vil ledelsen i Beijing kunne overvåge hver enkelt indbygger i den tidligere kronkoloni.

Norsk PEN, Svensk PEN og Dansk PEN er stærkt bekymrede over udviklingen i Hongkong og konsekvensene af den nye lov. Vi står solidarisk med alle som arbejder for det frie ord i Hongkong.

Foruden Storbritannien har EU og en række andre land, som USA, Canada og Australien, taget klart afstand fra Kinas forsøg på at undergrave Hongkongs selvstyre.

Norsk, Svensk og Dansk PEN opfordrer regeringerne i de respektive lande til i fællesskab at fordømme den nye lovgivning, som har til formål at undergrave Hongkongs selvstyre og indskrænke befolkningens ytringsfrihed.

Kjersti Løken Stavrum, leder af Norsk PEN

Per Øhrgaard, leder af Dansk PEN

Jesper Bengtsson, leder af Svensk PEN

 

De tyrkiske fængsler er en ren smittecentral: Løslad de politiske fanger

De tyrkiske myndigheder påtænker at løslade en række fanger fra fængslerne; gravide, ældre og syge samt en række kriminelle fanger.

Det er naturligvis fornuftigt, da fængslernes sanitære forhold er elendige, cellerne er overbelagte og adgangen til medicin og lægehjælp er stærkt begrænset. Risikoen for smitte med coronavirus er alarmerende høj.

Desværre er journalister, forfattere og menneskerettighedsforkæmpere, der er sigtet efter den tyrkiske terrorlovgivning, ikke omfattet.

I en fælles erklæring til de tyrkiske myndigheder skriver Dansk PEN, sammen med 26 andre internationale ytringsfriheds- og menneskerettighedsorganisationer:

“We, the undersigned, call on the government and Parliament to respect the principle of non-discrimination in the measures taken to lessen the grave health risk in prisons. The effect of the draft law is to exclude certain prisoners from release on the basis of their political views. Thousands of people are behind bars for simply exercising their rights to freedom of expression and peaceful assembly. Now they are also faced with an unprecedented risk to their health. According to its commitments under international human rights law, Turkey is under a clear obligation to take necessary measures to ensure the right to health of all prisoners without discrimination.

We invite Turkish authorities to use this opportunity to immediately release unjustly imprisoned people, and give urgent consideration to the release of those who have not been convicted of any offence and those who are at particular risk in prison from a rapidly spreading disease in overcrowded and unsanitary conditions where their health cannot be guaranteed.”

Læs hele opråbet her:

Turkey_Urgently release imprisoned journalists and writers now at risk

Det handler ikke om ytringsfrihed

I anledning af postyret om Rasmus Paludan og hans partifæller i Stram Kurs’ optræden med bl.a. afbrænding af Koranen udtaler Dansk PEN:

                   PEN er sat i verden med to formål: at værne om ytringsfriheden resp. kæmpe for den dér, hvor den ikke findes, og at gå op imod at befolkningsgrupper lægges for had. I store dele af verden må kampen for ytringsfriheden komme først, fordi forfattere, journalister og kritikere henrettes, fængsles, forfølges  og censureres for at tale magten midt imod. I Danmark er ytringsfriheden sikret ved lov, og i hovedsagen kun begrænset af hensynet til den offentlige orden eller når ytringer indeholder trusler og opfordringer til vold. Til gengæld breder den hadefulde tale sig mere og mere. Rasmus Paludans ytringsfrihed er ikke blevet begrænset. Han kan ytre, hvad han vil, omend ikke altid på den måde, han vil.  Denne sag handler ikke om ytringsfrihed, men om hadefuld tale.