Caselister
Pressemeddelelse fra PEN International:
Forfattere under belejring: Trodser tavshed – PEN International Case List 2026
“Når litterær arv og udtryk angribes, så mindskes vores evne til at udvikle de fortællinger og ideer, der er nødvendige for at forstå og håndtere verdens tilsyneladende uløselige udfordringer, hvilket resulterer i en pris, vi alle betaler.” Ma Thida, formand for PEN International Writers in Prison Committee
23. april 2026: I dag, på Verdens Bogdag, lancerer PEN International Writers Under Siege: Defying Silence – PEN Internationals case liste 2026, der dokumenterer et bekymrende globalt mønster: pladsen til udtryk, kultur og uenighed skrumper ind, efterhånden som regeringer intensiverer indsatsen for at bringe kritiske røster til tavshed og målretter deres angreb mod forfattere og andre skribenter, der passer deres arbejde.
På tværs af regioner står forfattere fortsat over for fængsling, trusler, censur og tvunget eksil. I 2025 har PEN International dokumenteret 140 tilfælde af forfølgelse på verdensplan, herunder er 32 forfattere fængslet, 26 udsat for chikane, 23 udsat for retslig chikane og 12 er blevet ofre for tvungen forsvinding. Blandt dem er: Den indiske journalist og forfatter Rana Ayyub, der fortsat udsættes for dødstrusler og chikane for sin journalistik. Den belarusiske Nobelpristager Ales Bialiatski, der er løsladt fra fængslet, men nu er tvunget i eksil. I El Salvador forlod journalisten og forfatteren Óscar Enrique Martínez D’Aubuisson landet efter trusler og rapporter om en arrestordre i kølvandet på nogle interviews han har lavet, der afslørede påståede regeringsforbindelser til bander. I Eritrea er skæbnen for 12 forfattere og journalister, der har været tilbageholdt i næsten 25 år, fortsat ukendt, mens den algeriske digter Mohamed Tadjadit gentagne gange er blevet fængslet for sine skriverier og aktivisme.
Beskyttelsen af ytringsfriheden er svækket
Forfattere under belejring: Trodser tavshed – PEN International Case List 2026 fremhæver udhulingen af internationale sikkerhedsforanstaltninger, der skal beskytte ytringsfriheden. I mange lande giver regeringer end ikke tomme løfter om at ville forsvare menneskerettighederne, og flere landes tilbagetrækning fra internationale institutioner svækker den globale regelbaserede orden.
Samtidig underminerer nedskæringer i international bistand fra store donorer den humanitære støtte, støtte til uddannelse og kulturliv, hvor kvinder og piger i Afghanistan er blandt de hårdest ramte. I Myanmar har nedskæringer i finansieringen ramt eksilmedier langs grænsen til Thailand, hvilket har efterladt snesevis af journalister i farezonen med risiko for deportation.
Konflikter ødelægger kulturlivet
Væbnede konflikter fortsætter med at ødelægge kulturlivet i lande som Den Demokratiske Republik Congo, Myanmar, Palæstina, Sudan og Ukraine.
I Sudan er op mod 90 % af mediehusene ødelagt, og 27 aviser er blevet tvunget til at lukke. Antallet af arbejdende journalister er faldet fra 1.500 før krigen til 250-300, hvor kun omkring 70 stadig arbejder inde i landet.
I Ukraine har russiske styrker dræbt mindst 255 kulturpersonligheder, herunder forfattere, kunstnere og historikere. I Gaza har de israelske bombardementer ødelagt hjem, biblioteker og kulturinstitutioner og fordrevet forfattere og kunstnere. Andre steder, som i Ecuador og Haiti, har bandevold begrænset kulturlivet og adgangen til information.
Protestbevægelser og undertrykkelse
Udbredelsen af protestbevægelser er fortsat i 2025, ofte anført af Generation Z-aktivister, der organiserer sig online. Disse mobiliseringer har medført fjernelse af embedsmænd eller regeringers fald i Bulgarien, Indonesien, Madagaskar, Nepal, Peru og Serbien, og til reformer i Kenya, Marokko, Paraguay, Filippinerne og Togo.
Myndighederne reagerer ofte med overdreven magtanvendelse, massearrestationer og andre restriktioner, som det skete under valgene i Cameroun, Tanzania og Uganda. I forsøg på at nedkæmpe protesterne har regeringer indført nedlukning af internettet eller forbudt sociale medier under protester i Afghanistan, Cameroun, Nepal, Iran, Indonesien, Tanzania og Indien, hvor myndighederne blokerede omkring 300 sociale mediekonti og forbød brugen af VPN’er til at omgå censur. I Cuba blev digteren og akademikeren José Gabriel Barrenechea Chávez idømt seks års fængsel for at deltage i en fredelig protest.
Transnational undertrykkelse og tvunget eksil
Regeringer benytter sig i stigende grad af transnational undertrykkelse, dvs. de går efter at chikanere og true forfattere uden for landets grænser. Metoderne kan være at føre retssager mod dem in absentia, trusler om deportation og chikane af familiemedlemmer. For eksempel har Den Russiske Føderation gået efter forfatteren Larisa Tuptsokova i Georgien, mens de nicaraguanske myndigheder har brugt intimideringstaktikker, herunder fratagelse af statsborgerskab og nægtelse af at forny pas. Trusler og intimidering har også tvunget den maliske forfatter Étienne Fakaba Sissoko i eksil.
Desinformation og censur
Rapporten fremhæver også den voksende manipulation af informationer. Misinformation og desinformation, ofte forstærket af kunstig intelligens, bruges i stigende grad til at forvrænge den offentlige debat og give næring til smædekampagner mod journalister og forfattere. I Filippinerne har Nobels fredsprismodtager Maria Ressa i årevis været udsat for juridisk chikane og onlineangreb i forbindelse med hendes rapportering om desinformationsnetværk.
Også bogcensur og kulturel undertrykkelse er et voksende problem, ikke mindst i USA og Canada, men også i Cuba, Mexico og Tyrkiet, hvor censur og forbud i stigende grad rettes mod værker, der omhandler køns-, racemæssig ligestilling og LGBTQI-spørgsmål. I Østjerusalem konfiskerede israelske soldater bøger fra en palæstinensisk boghandel og tilbageholdt kortvarigt dens ejere, forfatteren og boghandleren Mahmoud Muna og hans nevø Ahmad Muna.
Nødhjælp til forfattere i fare
Som reaktion på disse trusler tildelte PEN International, i tæt samarbejde med PEN’s Emergency Fund, i 2025 84 nødbevillinger til forfattere i fare. Hovedparten af modtagerne var palæstinensiske forfattere fra Gaza (21 tildelinger), efterfulgt af Myanmar (16), Afghanistan (7) og Tyrkiet (6). Yderligere tildelinger hjalp forfattere fra Belarus (4), Etiopien (2) og Nicaragua (2), mens forfattere fra 17 andre lande også modtog støtte. Seks yderligere bevillinger blev ydet til forfulgte forfattere fra Belarus efter deres løsladelse og tvungne eksilering.
Tegn på fremskridt
Til trods for de udfordrende globale forhold dokumenterer PEN International Case List 2026 også nogle vigtige sejre i sager, som PEN har været stærkt engageret i. Det gælder blandt andet frifindelsen og løsladelsen af den mozambikanske forfatter Alex Barga, domfældelsen over Hadi Matar for angrebet på Salman Rushdie, frifindelsen af den filippinske forfatter Amanda Echanis, løsladelsen af den ukrainske journalist Vladyslav Yesypenko og løsladelsen af den britisk-egyptiske forfatter Alaa Abd El-Fattah.
PEN International opfordrer regeringer og det internationale samfund til at:
- Styrke det multilaterale samarbejde, opretholde retsstatsprincippet og sikre at de ansvarlige for internationale forbrydelser, herunder folkedrab og apartheid, bliver retsforfulgt og dømt.
- Stoppe angreb på civile, forfattere og kulturel infrastruktur og sikre humanitær bistand og genopbygning af uddannelses- og kultursektoren.
- Løslade uretfærdigt fængslede forfattere, stoppe transnational undertrykkelse og tvunget eksil, ophæve love, der begrænser ytringsfrihed, og håndtere SLAPP’er.
- Beskytte forfattere mod trusler og vold, forsvare det civile rum og stoppe smædekampagner og bogforbud.
- Støtte udsatte minoritets- og kvindelige forfattere og fremme ligestilling og lige muligheder for deltagelse i kulturlivet.
