Søndag den 25. februar afholdes der parlamentsvalg i Belarus. Et reelt valg bliver det dog ikke – al opposition er i praksis forbudt, og valget vil blive gennemført uden at selv de mest elementære krav til en demokratisk proces er opfyldt.
Aleksandr Lukasjenko, som har regeret Belarus siden 1994, har tilsidesat forfatningen. Han erklærede sig som vinder af præsidentvalget i 2020, men var ikke den reelle vinder, og den omfattende valgsvindel førte til store demonstrationer, med massearrestationer til følge. Modkandidaten, Svjatlana Tsikhanouskaya, blev tvunget i eksil. I dag opfordrer hun til boykot af parlamentsvalget og karakteriserer det som «et ritual uden mening og retfærdighed».
Diktaturet i Belarus fortsætter i skyggen af krigen i Ukraine. Landet udsættes for en stadig stærkere påvirkning fra Rusland, med russifisering af sprog og kultur. I følge den belarusiske menneskerettighedsorganisationen Viasna, som blev grundlagt i 1996 af forfatter og en af de helt centrale figurer i den belarusiske demokratibevægelse, Alec Bialiatski, så blev der i februar i år registreret 1424 politiske fanger i landet. 158 af dem er kunstnere og kulturarbejdere.
Listen over forbudte bøger i landet bliver længere og længere. 39 titler og publikationer er beslaglagt under påskud af at være «ekstremistiske». Så godt som alle uafhængige organisationer er blevet lukket og forlag og boghandlere skal have lisens for at drive virksomhed. Selv i private hjem er der forbud mod at have bøger, som regimet kalder «ekstremistiske». Reimet begyndte med at forfølge og fængsle ledere og nøgledeltagere i oprøret mod valget i 2020. Derefter blev dem der deltog i demonstrationerne forfulgt. Nu chikanerer regimet familierne til de fængslede og dem der er tvunget i eksil. Flere hundredetusinde har måttet flygte ud af landet på grund af myndighedernes chikane og forfølgelse.
Ytringsfrihedsorganisationen PEN Belarus arbejder i dag i eksil fra Polen, og samarbejder tæt med PEN-centrene i Sverige, Danmark, Finland og Norge. Vi er alvorligt bekymrede for de mange forfattere, der nu er i fængsel eller i fangelejre i Belarus.
Her vil vi gerne fremhæve fem politiske fanger, som alle er forfattere:
Ales Bialjatski, der modtog Nobels Fredspris i 2022, har været fængslet flere gange, siden han i 1988 organiserede en fredelig protestmarch. I en farceagtig retssag i marts sidste år, blev han dømt til 10 års fængsel. Han afsoner nu sin dom i straffekoloni nr. 5 i Horki.
Katsjaryna Andrejeva er journalist og har sammen med sin mand skrevet bogen Belarusian Donbas, der udkom i 2020, og som dokumenterer belarusisk deltagelse i kampene i Donbas i Ukraine. Bogen blev straks stemplet som ”ekstremistisk”. Hun blev arresteret samme år, mens hun som journalist dækkede en demonstration, og i juli 2022 blev hun dømt for landsforræderi og dømt til 8 års fængsel, som hun afsoner i fangelejr nr. 4 i Homel.
Tatsjana Vadalazjskaja er sociolog og forfatter. I marts 2022 ansøgte hun om at rejse til Litauen for at få lægelig behandling, men blev i stedet tilbageholdt, sigtet for at forstyrre den offentlige ro og orden, og i juni samme år blev hun dømt til to et halvt års fængsel. Siden har hun afsonet i Open Correctional Facility No. 1, i Brest.
Uladzimir Matskevitj er en anerkendt filosof og essayist og har desuden været en kendt tv-vært. Han har udgivet en række regimekritiske bøger. Han blev anholdt i august 2021 og har siden været fængslet. I juni 2022 blev han under en lukket retssag idømt fem års fængsel, til afsoning i et højsikkerhedsfængsel. Han er anbragt i en celle i fængsel nr. 4 i Mahiliou.
Maksim Znak var Svjatlana Tsikhanouskajas advokat i forbindelse med valget i 2020, og blev anholdt kort efter. Han blev anklaget for at skade den nationale sikkerhed og konspirere mod staten. Han blev idømt 10 års fængsel i en lukket fangelejr. Det er lykkes ham at skrive en bog, Zekamarone, der oversat til flere sprog. I det seneste år har Znak været nægtet al kontakt med omverdenen, herunder den nærmeste familie, og først for nylig er det kommet frem, at han befinder sig i straffelejr nr. 3 i Vitba.
Valget i Belarus den 25. februar bør få langt større international opmærksomhed, ikke mindst hvad angår forholdene for de mange politiske fanger, og for de mange belarusere, der har måttet forlade landet.
I september 2023 ændrede regimet i Belarus loven, så det nu ikke længere er muligt for belarusere i eksil at få fornyet deres pas. Dermed forsøger regimet at tvinge dem til at rejse til Minsk, hvor de risikerer fængsling. Uden adgang til et gyldige pas er belarusere i eksil de facto statsløse.
I et brev til udenrigsministerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har vi, de nordiske landes PEN-centre, bedt vores landes regeringer om at finde en ordning, så belarusere i eksil ikke får begrænset deres bevægelsesfrihed. Vi opfordrer desuden vores regeringer til at kræve løsladelse af alle politiske fanger og til at gøre en fælles indsats for øjeblikkeligt at få Alec Bialiatski, Katsjaryna Andrejeva, Maksim Znak, Tatsjana Vadalazskaja ofg Uladzimir Mackievitj frigivet.