Højtlæsning for Ukraine 17. marts kl. 18.30 til 20.00


Ruslands krig i Ukraine berører os alle dybt. Det er rystende igen at se civile på flugt fra granater og kugleregn i Europa. Dansk PEN, en forfattersammenslutning der arbejder for ytringsfrihed, mod censur og fængsling og forfølgelse af skribenter verden over, indbyder til støttearrangement for kolleger, der enten har valgt eller er tvunget til at bliver i landet, med stor risiko for deres liv og helbred.

Ud over at vise solidaritet, så støtter vi deres kamp for fortsat at skrive og holde verden orienteret om, hvad der foregår. Også i Rusland har medlemmer af PEN valgt den alt andet end lette vej. Flere vover åbent at kritisere Putin for at føre krig i Ukraine, og opfordrer deres russiske landsmænd til at protestere. De er nu i overhængende fare for at bliver arresteret eller det, der er værre.

Kom og lyt med når danske forfattere læser højt af ukrainske og russiske forfatteres værker

I Tranquebar boghandel, Borgergade 14 i København, optræder

Henriette Rostrup, Claus Ankersen, Maja Lucas, Poul Lynggaard Damgaard, Kristina Stoltz og Thorvald Berthelsen

I Kedlen på Godsbanen, Skovgaardsgade 3 i Århus, optræder

Louise Juhl Dalsgaard, Puk Qvortrup, Helle Dalgaard, Anna Klahn, Christina Steenberg og Linda Karen Prahl Jørgensen

De læser digte og tekster af bl.a.

Marina Lewycka, Sergij Zjadan, Svetlana Aleksijevitj, Andrei Kurkov, Borys Humenyuk, Elewna Shvarts, og Oleksandra Bakun, Marianna Kiyanovska, Yury Zavadsky og Anna Bahryana

Entré 100 kr.

Alle indtægter går ubeskåret til Ukraines trængte skribenter via PEN

Støttebeløb kan indsættes på konto 1551 3719249221 mærket ”Ukraine”

Arrangør af Dansk PEN