|

Fængslinger og chikane af kunstnere, forfattere og journalister i Cuba

I en samtale 9. juni i Tranquebar Bogcafé med freelancejournalist Jørgen Laurvig, fortæller Enoa om forholdene for journalister, forfattere og kunstnere i Cuba, og ikke mindst om de mange fængslinger og retssager, der fandt sted efter de store demonstrationer mod regeringen i juli 2021. Mange er fortsat fængslet og retssagerne er endnu ikke afsluttet, en del end ikke påbegyndt.

I januar 2022 anslog internationale observatører at omkring 790 personer fortsat var varetægtsfængslet og mere end 170 demonstranter er indtil nu blevet dømt.

Miguel Diaz-Canel, der overtog præsidentembedet efter Raul Castro i 2018, har indført en række dekreter, bl.a. dekret nr. 349, der censurerer og forbyder visse kunstneriske udtryk. Kunstnerne skal vurderes før de kan få tilladelse til at producere deres værker.

Abraham Jiménez Enoa har gennem flere år skrevet kritisk om regeringen og de cubanske myndigheder, og han har blandt andet været klummeskribent for Washington Post. Det førte i oktober 2000 til, at han blev indkaldt til et fem timer langt forhør hos politiet, hvor han blev truet med at det ville gå ud over hans familie, hvis han ikke stoppede samarbejdet med avisen. Cuba er blandt de lande i verden, der har den skrappeste censur og Dansk PEN protesterede dengang skarpt overfor de cubanske myndigheder imod censur, trusler og intimidering af cubanske journalister:

https://pen-international.org/news/cuba-threats-and-harassment-to-abraham-jim%C3%A9nez-enoa-confirm-growing-censorship

Efter blandt andet at have dækket demonstrationerne i juli 2021 var Abraham Jiménez Enoa igen udsat for trusler, denne gang så alvorlige, at han midlertidigt har valgt at forlade Cuba.

Dansk PEN er vært og arrangør, i samarbejde med Tranquebar Bogcafé. Besøget og arrangementet er økonomisk støttet af IMS, Dansk Journalistforbund og Freelancegruppen. Jørgen Laurvig har formidlet kontakten til Abraham Jiménez Enoa. Tak for hjælpen!

Samtalen foregår på spansk, men vil blive tolket til dansk.

Billetter via Billetto.dk

NB! Medlemmer af PEN, IMS og DJ betaler ikke entré, men skal bruge en kode, skriv til pen@pen.dk