Det iranske teokrati har med vold og magt indledt sin egen undergang
”Den uhyrlige stigning i iranske myndigheders dødbringende misbrug af magt gennem de seneste 50 dage kalder på et modsvar fra Danmark og det internationale samfund, og beskyttelsen af civile må veje tungere end alle politiske særinteresser. Irans borgere gør oprør mod umenneskelige levevilkår, de kæmper mod undertrykkelse af basale menneskerettigheder, og vi solidariserer med iranernes modige udøvelse af deres ret til at protestere” – Mads Julius Elf, præsident for Dansk PEN
16. februar 2026 udtaler bestyrelsen for Dansk PEN følgende om situationen i Iran:
“Protesterne, der har bredt sig i Iran siden 28. december 2025, vækker mindelser om kaosset fra Irans Islamiske Revolution i 1979. Dødstallene overgår nu dem, man tidligere har set ved nogen anden folkelig protest i Iran i den mellemliggende periode.
En af os, Asef Soltanzadeh, virkede som forfatter i Iran op gennem 1990’erne og oplevede studenterprotesterne i 1999. Siden kom det grønne oprør Jonbesh-e Sabz i 2009 – og i 2022 Kvinde Liv Frihed-protesterne efter det såkaldte moralpolitis drab på unge Jina Masha Amini.
Mens vi nu runder de første 50 dage af den aktuelle bølge af protester med 676 aktioner fordelt på 210 byer i hele Iran, kan HRANA (Human Rights Activists News Agency) opgøre det samlede antal af bekræftede døde til 7.008, inkl. 219 børn under 18 år. Læg dertil 11.730, hvis dødsårsag nu undersøges. Flere end 50.000 anholdelser har man foreløbig registreret.
Iranerne begyndte i denne omgang med at protestere mod en inflation på over 48%; navnlig prisstigninger på fødevarer gør den almindelige iranske borger markant fattigere. Også arbejdsløshed og regeringens korruption udtrykkes der helt legitimt utilfredshed med.
Regeringen har lukket internettet ned, som mange har bemærket, men også de iranske myndigheders brug af uhyggeligt indgribende overvågningsteknologi misbruges til at kvæle de røster, der forsøger at udtrykke folkets lidelse. Med nedlukningen af nettet er den iranske befolkning desuden blevet frataget muligheden for at være i kontakt med verdenen udenfor. I et land som Iran uden frie medier er udveksling med omverdenen ellers eneste kilde til præcis information.
I tråd med hele princippet om uhindret overførsel af tanker inden for enhver nation og mellem alle nationer støtter vi det iranske folks adkomst til at bruge deres ytringsfrihed.
Og vi bakker desuden op om den fredsorienterede del af det internationale samfund og de diplomatiske tiltag kritisk rettet mod amerikanske overvejelser om en militær intervention, for sådan en operation vil kunne komme til at virke som en bombe under hele Mellemøsten, ja mere end det: Risikoen for en ny international bølge af terrorangreb er ikke i nogen befolknings interesse.
Det iranske styres udøvende magt forsøger, som så ofte før, med et jerngreb at gøre befolkningen tavs. Noget kunne tyde på, at civile iranske borgere i kraft af deres uforfærdede modsvar er i gang med at få det til at slå sprækker i et regime, som før eller siden er dømt til at gå i opløsning.”
