Dansk PEN mfl. udgiver børnebog i Afghanistan

De fire venner – og andre danske børnehistorier

 

 

Fortalt til afghanske børn til støtte for landets første børnebibliotek.

1. juni udkom en samling af nyere danske børnehistorier i Afghanistan, De fire venner – og andre danske børnehistorier. Med støtte fra den danske ambassade i Kabul og Center for Kultur og Udvikling (CKU) har Dansk PEN i samarbejde med Afghansk PEN udgivet en bog med historier for afghanske børn, skrevet af 8 danske forfattere.

Sammen med afghanske kolleger har Dansk PEN siden 2010 arbejdet på at etablere et børnebibliotek i Kabul, som en af i alt ti komponenter i et 3-årigt kultur- og udviklingsprogram under den danske ambassade i Kabul og CKU. Dermed har Afghanistan fået sit første børnebibliotek. Biblioteket omfatter næsten 600 titler, og heriblandt nu altså også en børnebog med danske historier fortalt for børn. Børnebiblioteket har til huse på en af Kabuls offentlige skoler, med mere end 1000 elever, og er desuden åbent for elever fra andres skoler i byen. Her er bl.a. bøger om matematik, om Afghanistans historie og om højdepunkter i verdenshistorien, fortalt for børn. Derudover er tilknyttet bogbusser, der kører ud i regionerne med bøger til lokale skoler. Børnene har indtil nu ikke haft adgang til børnebøger, som vi kender dem, for der er ingen tradition for at udgive skønlitteratur for børn i Afghanistan.

Historierne er oversat af den anerkendte afghanske forfatter Asef Soltanzadeh og hans kone Narges Ghandchi, og bogen er illustreret og layoutet af grafiker Martine Noring.

Samtidig med udgivelsen er der åbnet en udstilling med illustrationerne fra bogen. Illustrationerne vil kunne ses i Den Sorte Diamant fra den 1. juni og frem til 1. juli.

Dansk PEN, en organisation for ytringsfrihed og beskyttelse af skribenter, bad en række danske børnebogsforfattere om at bidrage og modtog bidrag fra Rune T. Kidde, Louis Jensen, Stefan Frello, Klaus Slavensky, Kåre Bluitgen, Nanna Gyldenkærne og Carl Quist Møller. Desuden er medtaget en historie af Thomas Winding.

 

Med venlig hilsen

 

Mille Rode

1.615 tanker om “Dansk PEN mfl. udgiver børnebog i Afghanistan”

  1. Pingback: ufabtb
  2. Pingback: slot88 jackpot
  3. Pingback: superkaya88
  4. Закажите SEO продвижение сайта https://seo116.ru/ в Яндекс и Google под ключ в Москве и по всей России от экспертов. Увеличение трафика, рост клиентов, онлайн поддержка. Комплексное продвижение сайтов с гарантией!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.