De ansvarlige for Natalia Estemirovas død skal straffes

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtalte 6. september, at de russiske myndigheder har forsømt at iværksætte en grundig efterforskning af mordet på den anerkendte journalist og menneskerettighedsaktivist Natalia Estemirova.

Natalia Estemirova arbejdede for menneskerettighedsorganisationen Memorial i Tjetjenien, da hun den 15. juli 2009 blev bortført af uidentificerede mænd nær sit hjem i Grozny, og senere samme dag blev fundet dræbt i naborepublikken Ingusjetien. 12 år er gået, og endnu er ingen blevet arresteret eller stillet til ansvar for mordet.

Den 31. august 2021 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Rusland har overtrådt Artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention og pålagde den russiske stat at betale en erstatning til Estemirovas familie på 20.000 euro. De opfordrede samtidig de russiske myndigheder til så vidt muligt at få afdækket omstændighederne bag drabet samt at finde og straffe de ansvarlige.

‘Natalia Estemirova var en frygtløs journalist og aktivist, som utrætteligt arbejdede for at dokumentere krænkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien. To gange måtte hun forlade Rusland af hensyn til sin sikkerhed, men trods trusler vendte hun tilbage til Tjetjenien. Det måtte hun betale den ultimative pris for.  Vi opfordrer de russiske myndigheder til at efterleve den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. De skal sikre en uafhængig, upartisk, hurtig, grundig og effektiv efterforskning af mordet, og de skal stille de ansvarlige for hendes forsvinden og død til ansvar,’ siger Salil Tripathi, formand for PEN Internationals Writers in Prison Komité.

Natalia Estemirova var en nær ven af den undersøgende journalist Anna Politkovskaja, der blev skudt og dræbt ved indgangen til sit hjem i Moskva i 2006. Selvom fem personer er blevet dømt for drabet, så er dem der beordrede det udført, aldrig blevet retsforfulgt.

I følge Committee to Protect Journalists er mindst 58 journalister blevet myrdet i Rusland siden 1992. Russiske menneskerettighedsgrupper anslår imidlertid at tallet er langt højere, når man medregner alle de journalister der forsvundet eller er døde under uafklarede omstændigheder, og hvis forsvinding eller død kan kædes sammen med deres arbejde.

‘De russiske myndigheder har gentagende gange forsømt at reagere på vold mod journalister, herunder drab, fysiske angreb og trusler. De retshåndhævende myndigheder har ofte afvist at igangsætte efterforskning, idet de har hævdet, at de tragiske hændelser skyldes ulykker, vold i hjemmet eller selvmord. Denne næsten systematiske straffrihed gavner gerningsmændene og ansporer til flere angreb’, udtaler  Nadezhda Azhgikhina, administrerende direktør for PEN Moscow.

‘Hvis de russiske myndigheder vil leve op til deres menneskeretslige forpligtelser, så skal de offentligt, entydigt og systematisk fordømme alle former for vold mod journalister og aktivister, samt afsætte de nødvendige ressourcer til at efterforske angreb og stille de ansvarlige for en uafhængig og retfærdig domstol’, siger Elena Chizhova, Directør for St Petersburg PEN.