Højtlæsning for Ukraine 17. marts kl. 18.30 til 20.00


Ruslands krig i Ukraine berører os alle dybt. Det er rystende igen at se civile på flugt fra granater og kugleregn i Europa. Dansk PEN, en forfattersammenslutning der arbejder for ytringsfrihed, mod censur og fængsling og forfølgelse af skribenter verden over, indbyder til støttearrangement for kolleger, der enten har valgt eller er tvunget til at bliver i landet, med stor risiko for deres liv og helbred.

Ud over at vise solidaritet, så støtter vi deres kamp for fortsat at skrive og holde verden orienteret om, hvad der foregår. Også i Rusland har medlemmer af PEN valgt den alt andet end lette vej. Flere vover åbent at kritisere Putin for at føre krig i Ukraine, og opfordrer deres russiske landsmænd til at protestere. De er nu i overhængende fare for at bliver arresteret eller det, der er værre.

Kom og lyt med når danske forfattere læser højt af ukrainske og russiske forfatteres værker

I Tranquebar boghandel, Borgergade 14 i København, optræder

Henriette Rostrup, Claus Ankersen, Maja Lucas, Poul Lynggaard Damgaard, Kristina Stoltz og Thorvald Berthelsen

I Kedlen på Godsbanen, Skovgaardsgade 3 i Århus, optræder

Louise Juhl Dalsgaard, Puk Qvortrup, Helle Dalgaard, Anna Klahn, Christina Steenberg og Linda Karen Prahl Jørgensen

De læser digte og tekster af bl.a.

Marina Lewycka, Sergij Zjadan, Svetlana Aleksijevitj, Andrei Kurkov, Borys Humenyuk, Elewna Shvarts, og Oleksandra Bakun, Marianna Kiyanovska, Yury Zavadsky og Anna Bahryana

Entré 100 kr.

Alle indtægter går ubeskåret til Ukraines trængte skribenter via PEN

Støttebeløb kan indsættes på konto 1551 3719249221 mærket ”Ukraine”

Arrangør af Dansk PEN

Boykot af al russisk kunst og kultur er en alvorlig fejl

Dansk PEN ser med største bekymring på kulturministerens opfordring til at udelukke russiske kunstnere og skribenter, der ikke repræsenterer det officielle Rusland, fra at optræde her i landet. Uanset al berettiget harme over den russiske invasion i Ukraine må svaret ikke være at afbryde den frie udveksling af kunst og litteratur.

Det er ikke forfattere og kunstnere der fører krig i Ukraine.

Ikke mindst i denne tid er russiske kunstnere, forfattere og journalister alvorligt truet, idet mange har udtrykt modstand mod Putin og krigen i Ukraine. Med tilbagevirkende kraft er det blevet gjort strafbart alene at tale om “invasion” og “krig”.  De risikerer nu op til 15 års fængsel.

Af sikkerhedshensyn skal vi være varsomme med hvordan vi støtter, men de skal ikke lades i stikken. Heller ikke på dette punkt skal vi lære af Rusland.

Kære venner og kolleger i Ukraine

5. marts 2022

Til vores venner og kolleger i Ukraine

Vi, forfattere, forlæggere, akademikere mv., er rystede over den vold, som russiske styrker har udløst mod Ukraine, og opfordrer indtrængende til at blodsudgydelserne standses.

Vi står forenet i fordømmelsen af en meningsløs krig, ført af præsident Putins afvisning af det ukrainske folks ret til at selv at bestemme over deres fremtidige alliancer og historie uden Moskvas indblanding.

Vi står samlet i støtten til Ukraines forfattere, journalister, kunstnere og hele landets befolkning, som gennemlever deres mørkeste timer. Vi står sammen med jer og mærker jeres smerte.

Enhver har ret til fred, ytrings- og forsamlingsfrihed. Putins krig er et angreb på demokrati og frihed, ikke kun i Ukraine, men overalt i verden.

Vi står sammen og opfordrer til fred og en ende på den propaganda, der giver næring til volden.

Der kan ikke være noget frit og sikkert Europa uden et frit og uafhængigt Ukraine.

Freden skal sejre.

Adda Djørup, Agnete Braad, Alberte Winding, Amdi Silverstri, Anna Bridgwater, Anne Hjælmsø, Anne Marie Bjerg, Anne Marie Ejrnæs, Anne Middelboe Christensen, Anne Wivel, Anneli Høier, Arne Wangel, Astrid Saalbach, Benn Q. Holm, Bent Christensen, Birgit Filskov, Birgitte Hesselaa, Birgitte Possing, Birgitte Rahbek, Birthe Aela Faarvang, Bjarne Kim Pedersen, Cathrine Hasse, Christian Braad Thomsen, Conrad Fields, Dan Terkildsen, Daniel Øhrstrøm, Dorthe Lykkegaard, Else Lidegaard, Finn Jørgensen, Frederik Stjernfelt, Gitte Meyer, Gitte Mose, Gorm Rasmussen, Hans Peter Madsen, Helen Krag, Helle Dalgaard, Helle Hansen, Henriette Rostrup, Henrik Døcker, Hjalte Tin, Iben Hasselbalch, Ingrid Mejer Jensen, Jacob Gammelgaard, Jacob Holdt, Jan Stubbe Østergaard, Janne Teller, Jens Blendstrup, Jens Elo Rytter, Jes Vestergaard, Jette Bastian, Joachim Kühlmann, Joan Schmidt, Johannes F. Sohlman, Jørgen Chr. Wind Nielsen, Karsten Sand Iversen, Kirsten Thorup, Klaus Rothstein, Knud Sørensen, Knud Vilby, Kristian Bang Foss, Kåre Bluitgen, Kåre Vedding Poulsen, Lars Refn, Lone Bastholm, Lone Kühlmann, Lone Mikkelsen, Lone Theils, Louise C. Larsen, Louise Juhl Dalsgaard, Maja Lucas, Manni Crone, Maria Helleberg, Maria Lundborg, Marianne Østergaard, Marie Tetzlaff, Marie-Louise Koch, Martin Jensen, Mathilde Walter Clark, Merete Pryds Helle, Mette Moestrup, Michael Svennevig, Mille Rode, Minna Skafte Jensen, Morten Haahr, Niels Barfoed, Niels Brunse, Niels Frid-Nielsen, Ole Reitov, Paul Levine, Per Bregengaard, Per Kofoed, Per Lau Jensen, Per Marquard Otzen, Per Øhrgaard, Peter Legård Nielsen, Peter Poulsen, Pia Tafdrup, Rasmus Hastrup, Reza Farmand, Simon Glinvad Nielsen, Suzanne Brøgger, Søren Møller Christensen, Thomas Borchert, Thomas Ravn-Pedersen, Thomas Ubbesen, Thorkild Thejsen, Thorvald Berthelsen, Tomas Lagermand Lundme, Trine Andersen, Tue Magnussen, Ulla Holm, Ulrik Danneskiold-Samsøe, Ulrikka Gernes, Ursula Andkjær Olsen, Vagn Plenge, Vibeke Eskesen, Vibeke Munk Petersen, Aase Schmidt.

***

Данські автори солідарні з Україною

Нашим друзям та колегам в Україні

Ми, письменники, видавці, науковці тощо, вражені насильством, яке російські сили розв’язали проти України, і закликаємо припинити кровопролиття.

Ми єдині в засудженні безглуздої війни на чолі з відмовою Президентом Путіним від права українського народу на самовизначення щодо своїх майбутніх союзів та історії без втручання Москви.

Ми єдині в підтримці українських письменників, журналістів, художників і всього народу країни, які переживають найгірші часи. Ми стоїмо з вами і відчуваємо ваш біль.

Кожен має право на свободу мирних зібрань та асоціацій. Війна Путіна – це напад на демократію та свободу не лише в Україні, а й в усьому світі.

Ми стоїмо разом і закликаємо до миру та припинення пропаганди, яка розпалює насильство.

Не може бути вільної та безпечної Європи без вільної та незалежної України.

Мир має панувати.

Adda Djørup, Agnete Braad, Alberte Winding, Amdi Silverstri, Anna Bridgwater, Anne Hjælmsø, Anne Marie Bjerg, Anne Marie Ejrnæs, Anne Middelboe Christensen, Anne Wivel, Anneli Høier, Arne Wangel, Astrid Saalbach, Benn Q. Holm, Bent Christensen, Birgit Filskov, Birgitte Hesselaa, Birgitte Possing, Birgitte Rahbek, Birthe Aela Faarvang, Bjarne Kim Pedersen, Cathrine Hasse, Christian Braad Thomsen, Conrad Fields, Dan Terkildsen, Daniel Øhrstrøm, Dorthe Lykkegaard, Else Lidegaard, Finn Jørgensen, Frederik Stjernfelt, Gitte Meyer, Gitte Mose, Gorm Rasmussen, Helen Krag, Helle Dalgaard, Helle Hansen, Henriette Rostrup, Henrik Døcker, Hjalte Tin, Iben Hasselbalch, Ingrid Mejer Jensen, Jacob Gammelgaard, Jacob Holdt, Jan Stubbe Østergaard, Janne Teller, Jens Blendstrup, Jens Elo Rytter, Jes Vestergaard, Jette Bastian, Joachim Kühlmann, Joan Schmidt, Johannes F. Sohlman, Jørgen Chr. Wind Nielsen, Karsten Sand Iversen, Kirsten Thorup, Klaus Rothstein, Knud Sørensen, Knud Vilby, Kristian Bang Foss, Kåre Bluitgen, Kåre Vedding Poulsen, Lars Refn, Lone Bastholm, Lone Kühlmann, Lone Mikkelsen, Lone Theils, Louise C. Larsen, Louise Juhl Dalsgaard, Maja Lucas, Manni Crone, Maria Helleberg, Maria Lundborg, Marianne Østergaard, Marie Tetzlaff, Marie-Louise Koch, Martin Jensen, Mathilde Walter Clark, Merete Pryds Helle, Mette Moestrup, Michael Svennevig, Mille Rode, Minna Skafte Jensen, Morten Haahr, Niels Barfoed, Niels Brunse, Niels Frid-Nielsen, Ole Reitov, Paul Levine, Per Bregengaard, Per Kofoed, Per Lau Jensen, Per Marquard Otzen, Per Øhrgaard, Peter Legård Nielsen, Peter Poulsen, Pia Tafdrup, Rasmus Hastrup, Reza Farmand, Simon Glinvad Nielsen, Suzanne Brøgger, Søren Møller Christensen, Thomas Borchert, Thomas Ravn-Pedersen, Thomas Ubbesen, Thorkild Thejsen, Thorvald Berthelsen, Tomas Lagermand Lundme, Trine Andersen, Tue Magnussen, Ulla Holm, Ulrik Danneskiold-Samsøe, Ulrikka Gernes, Ursula Andkjær Olsen, Vagn Plenge, Vibeke Eskesen, Vibeke Munk Petersen, Aase Schmidt.

Ordinær generalforsamling

Dansk PEN holder ordinær generalforsamling

tirsdag den 22. marts kl. 19.30

Årsberetningen sendes ud 14 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forelæggelse af regnskab for 2021 samt budget for 2022
  4. Fastsættelse af næste års kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

International Modersmålsdag 21. februar

Den Internationale Modersmålsdag 21. februar

Modersmål i Danmark

Der tales og skrives mere end 100 modersmål i Danmark. Til hvert sprog er knyttet en rig og unik kultur. Danmark har på alle måder brug for et større kendskab til og en bedre viden om andre modersmål og kulturerne bag. Sprogene er en ressource og en gevinst for det danske samfund. Erhvervsmæssigt, kulturelt og politisk. Men sprogene lever i skyggen.

Det skal være synligt, at der tales og skrives så mange modersmål i Danmark. De skal frem i lyset. Og sproglig mangfoldighed styrker ytringsfriheden.

Det danske mediebillede er fuldstændigt domineret af dansk og engelsk. I uddannelsessystemet får tysk og fransk kunstigt åndedræt. De øvrige fremmedsprog forsvinder bare, ét efter ét. Forskere og undervisere i mere eksotiske fremmedsprog på universiteterne risikerer udskamning og anklager for partiskhed fra danske folketingspolitikere, blot de ytrer sig offentligt om disse sprog og kulturer.

Men hvordan oplever repræsentanter for andre modersmål og kulturer mulighederne for at komme til orde, litterært, sprogligt og kulturelt? Er der barrierer, er der muligheder, er der kanaler såsom tolke, oversættere, forlag, digitale medier? Hvordan med podcasts, radio, teater m.v.

Det spørger vi om på dette debatmøde på Den Internationale Modersmålsdag, hvor vi har inviteret repræsentanter for disse modersmål og de bagvedliggende kulturer:

Naja Blytmann Trondhjem, lektor ved Grønlandske og Arktiske studier, KU

 

 

 

Orhan Dogru, translatør, oversætter og forfatter

 

 

 

 

Anastasia Valentin Rasmussen, stiftende bestyrelsesmedlem og næstformand i foreningen Talaka, venner af Belarus i Danmark

 

 

Asef Soltanzadeh, forfatter og dramatiker, medlem af Dansk PENs bestyrelse

 

 

 

Mødet foregår på dansk.

Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendigt.

Skriv til: formand@d-o-f.dk

Arrangeret af Dansk Oversætterforbund og Dansk PEN

PENs evigt aktuelle dilemma

PEN Internationals stiftende møde i London i oktober 1921

Nedenstående er en kronik bragt i Berlingske Tidende 12. september 2021 – under en fejlagtig og manipuleret overskrift, som avisen efterfølgende rettede og undskyldte for. De havde slettet “ikke” i nedenstående:

“Vi har aldrig ro til ikke at tænke os om – og det er godt”

Den internationale skribentorganisation PEN fylder i år 100 år, og Dansk PEN er ikke meget yngre. I den senere tid har der været debat om PENs virke i medierne, så lad os benytte jubilæet til at redegøre for de interessante og konfliktfyldte præmisser, PEN virker på.

Efter 1. Verdenskrig indbød den britiske digter Catherine Amy Dawson Scott kolleger til selskab for at diskutere nødvendigheden af forfatteres ytringsfrihed og deres muligheder for at bidrage til at forme morgendagens forhåbentlig bedre samfund. Selve ordet PEN står for poets, playwrights, essayists, editors & novelists — alle skribenter og professionelle litterater og andre, der interesserer sig for ord og ytringer, kan blive medlemmer.

Da PEN blev grundlagt i London i oktober 1921, var foreningens formål endnu ikke nedfældet i paragraffer, men den bærende tanke var at understrege ytringsfriheden som et internationalt anliggende og at virke for i freds- såvel som i krigstid at fremme forståelsen mellem nationer og grupperinger. PENs medlemmer forpligtede sig til at “gøre deres yderste for at fordrive race-, klasse- og nationalt had og til at kæmpe for idealet om én menneskehed, der lever i fred i én verden.” Sådan blev det udtrykt af foreningens første præsident, nobelpristageren John Galsworthy, efter PENs internationale kongres i Berlin i 1926, og allerede fra begyndelsen er dilemmaet i PENs arbejde dermed formuleret.

I dag står der i PENs charter, at medlemmer skal bruge deres indflydelse til at fremme forståelse og gensidig respekt mellem mennesker, og at de samtidig forpligter sig til at modstå undertrykkelse af ytringsfriheden, både i deres eget land og hvor den ellers måtte finde sted ude i verden

På den ene side kæmper PENs medlemmer for at fremme ytringsfriheden, på den anden for at bekæmpe hadsk tale, forstået som hetz.

Dilemmaet giver anledning til diskussioner igen og igen op igennem de 100 års historie. Det foregår både internt i foreningen og udenfor, hvor PEN ofte bliver bedt om at komme med klare svar og helst med det samme. Den seneste diskussion om, hvorvidt danske skolelærere bør tvinges ved lov til at vise Muhammedtegningerne i undervisningen, er endnu et eksempel i en lang række. Og igen tillader PEN sig at sige, at der findes mange virkeligheder, mange kontekster og mange diskussioner at tage, men ingen one size fits all-løsninger.

PEN støtter til enhver tid den enkelte lærers frie valg i forhold til at vise Muhammedtegningerne i deres undervisning; ingen skal trues eller chikaneres til at lade være. Men PEN ønsker heller ikke at tvinge nogen. En væsentlig del af PENs arbejde består i at kritisere og helst forhindre magthavere i at tvinge andre til enten at afstå fra at ytre sig eller kun ytre en bestemt sandhed. PEN anerkender, at tegningerne altid indgår i en sammenhæng, som man ikke uden videre kan se bort fra. I nogle tilfælde er de den forbudte ytring, som islamistiske fundamentalister forsøger at true bort, også med vold, i andre tilfælde kan de af nogen opleves som et magtmiddel, der repræsenterer et system.

Hvad stiller man op med den slags dilemmaer? PEN har haft 100 år til at finde ud af det og er ikke kommet på noget nemt svar. Vi ønsker ikke at fremme uforsonlighed mellem grupper og nationer gennem hetz og hadefulde ytringer, men vi ønsker heller ikke at undertrykke de ytringer, som medlemmer af disse grupper udtrykker.

Løsningen er ikke at vægte det ene af PENs formål over det andet, men at anerkende, at dobbeltsidigheden findes, og blive ved med at tale om den. Dansk PEN holder hvert år en række arrangementer, som sætter disse og andre emner til debat. Nyligt afholdte arrangementer har budt på møder med forfulgte tyrkiske og iranske skribenter, debatter om hvordan man bekæmper hadetale, oplæsninger af forbudte værker, tema om antisemitisme, om ytringsfrihedens historie i Danmark etc. Mange mennesker har deltaget, også mennesker, der ikke er medlemmer af PEN, men blot interesserede.

Størstedelen af de sager, som lander på PENs bord, handler om statsmagter, som forsøger at lukke munden på borgerne. Mange vil kende til den kinesiske ytringsfrihedsforkæmper Liu Xiabo, som fik Nobels Fredspris i 2010 og døde overvåget af regimet på et hospital efter en 11 år lang fængselsdom for at kritisere etpartisystemet. I Belarus er journalisten Roman Protasevich sat i fængsel for at have opfordret til en demonstration mod regeringen. I Tyrkiet har digter og journalist Nedim Türfent tilbragt næsten 1500 dage i fængsel for at have skrevet om militærets fremfærd i den østlige del af landet. I Saudi Arabien blev bloggeren Raif Badawi idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag for at have talt for et sekulært, frit Saudi Arabien. I Myanmar har militæret vedtaget en ny cyber-sikkerhedslov, som giver tilladelse til at overvåge alle borgeres bevægelser på. Det er blot nogle få eksempler på den alt, alt for stor mængde sager, som vi i PEN er optaget af. I løbet af den seneste måned er tre medlemmer af Afghansk PEN blevet slået ihjel af Taleban, og man kan kun frygte for, hvad der sker landets øvrige forfattere og skribenter netop nu. Det er sager som disse, der fylder i PEN-centrenes daglige arbejde og på de internationale kongresser.

I Danmark bliver ytringsfriheden ikke knægtet af en statsmagt, men er måske truet i andre sammenhænge. Mange mennesker oplever at blive lagt for had, når de ytrer sig – eller deres ytringer bliver lagt ud af andre – på de sociale medier. Den slags medier kendte man ikke til, da PENs charter blev vedtaget på den internationale kongres i København i 1948, men den hadefulde tale er ikke ny. Processen med at få skrevet charteret begyndte i 1926 og færdiggjordes altså her i Danmark, og med to katastrofale verdenskrige i frisk erindring var ingen i tvivl om, at ord kan bruges til propaganda og til at så had og splittelse.

“Vi kæmper ikke kun for os selv, men fordi vi deler troen på, at alle mennesker uanset race og religion skal respektere hinanden og have frihed til at tænke selv,” sagde Margareth Ethel Storm Jameson, PENs første kvindelige præsident, i 1938.

Når mennesker udøver hetz mod andre, så er det noget vi som medlemmer af PEN er forpligtet til at imødegå. Ytringsfrihed er i mange tilfælde en sag mellem staten og borgerne, men ikke sjældent er det også en sag mellem grupper af borgere eller enkeltindivider. Verden ser lige nu funklende ny ud med alle de nye platforme og muligheder vi har for at ytre os, men mennesker er, som de hele tiden har været. En del råber meget højt og truer gerne med vold og overgreb, hvilket får andre til at trække sig. Især er det kvinder og minoriteter, der trues, og det er også især dem, der trækker sig, viser undersøgelser. Internettet og den nemme og hurtige vej til at få noget ud i en større offentlighed har på den måde både styrket ytringsfriheden og begrænset den.

Ytringsfriheden er, som PENs formand skrev i foreningens årsberetning tidligere på året, et grundlæggende dilemma. På den ene side kan den bruges til at tale magten imod, på den anden til at begrænse andres ytringsfrihed ved trusler og hadefuld tale, der kan føre til selvcensur.

I PEN anerkender vi, at verden ikke er enten sort eller hvid. Vi kan være uenige om vægtningen mellem charterets to nedfældede hovedformål, og vi kan være uenige om, hvilken kontekst en given sag skal ses i. Og så kan vi fortsætte samtalen.

Men dilemmaet som et grundvilkår for foreningen er af det gode: Det levner os aldrig ro til ikke at tænke os om.

 

På vegne af Dansk PENs bestyrelse

Cathrine Hasse og Trine Andersen

De ansvarlige for Natalia Estemirovas død skal straffes

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtalte 6. september, at de russiske myndigheder har forsømt at iværksætte en grundig efterforskning af mordet på den anerkendte journalist og menneskerettighedsaktivist Natalia Estemirova.

Natalia Estemirova arbejdede for menneskerettighedsorganisationen Memorial i Tjetjenien, da hun den 15. juli 2009 blev bortført af uidentificerede mænd nær sit hjem i Grozny, og senere samme dag blev fundet dræbt i naborepublikken Ingusjetien. 12 år er gået, og endnu er ingen blevet arresteret eller stillet til ansvar for mordet.

Den 31. august 2021 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Rusland har overtrådt Artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention og pålagde den russiske stat at betale en erstatning til Estemirovas familie på 20.000 euro. De opfordrede samtidig de russiske myndigheder til så vidt muligt at få afdækket omstændighederne bag drabet samt at finde og straffe de ansvarlige.

‘Natalia Estemirova var en frygtløs journalist og aktivist, som utrætteligt arbejdede for at dokumentere krænkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien. To gange måtte hun forlade Rusland af hensyn til sin sikkerhed, men trods trusler vendte hun tilbage til Tjetjenien. Det måtte hun betale den ultimative pris for.  Vi opfordrer de russiske myndigheder til at efterleve den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. De skal sikre en uafhængig, upartisk, hurtig, grundig og effektiv efterforskning af mordet, og de skal stille de ansvarlige for hendes forsvinden og død til ansvar,’ siger Salil Tripathi, formand for PEN Internationals Writers in Prison Komité.

Natalia Estemirova var en nær ven af den undersøgende journalist Anna Politkovskaja, der blev skudt og dræbt ved indgangen til sit hjem i Moskva i 2006. Selvom fem personer er blevet dømt for drabet, så er dem der beordrede det udført, aldrig blevet retsforfulgt.

I følge Committee to Protect Journalists er mindst 58 journalister blevet myrdet i Rusland siden 1992. Russiske menneskerettighedsgrupper anslår imidlertid at tallet er langt højere, når man medregner alle de journalister der forsvundet eller er døde under uafklarede omstændigheder, og hvis forsvinding eller død kan kædes sammen med deres arbejde.

‘De russiske myndigheder har gentagende gange forsømt at reagere på vold mod journalister, herunder drab, fysiske angreb og trusler. De retshåndhævende myndigheder har ofte afvist at igangsætte efterforskning, idet de har hævdet, at de tragiske hændelser skyldes ulykker, vold i hjemmet eller selvmord. Denne næsten systematiske straffrihed gavner gerningsmændene og ansporer til flere angreb’, udtaler  Nadezhda Azhgikhina, administrerende direktør for PEN Moscow.

‘Hvis de russiske myndigheder vil leve op til deres menneskeretslige forpligtelser, så skal de offentligt, entydigt og systematisk fordømme alle former for vold mod journalister og aktivister, samt afsætte de nødvendige ressourcer til at efterforske angreb og stille de ansvarlige for en uafhængig og retfærdig domstol’, siger Elena Chizhova, Directør for St Petersburg PEN.

Forfattere, kunstnere og musikere skal hjælpes ud af Afghanistan

Kære Jeppe Kofod og Trine Bramsen

Vi har i de seneste uger flere gange skrevet og bedt om hjælp til at få vores afghanske PEN-kolleger ud af Afghanistan, før det er for sent.  På kort tid er alt forandret, landet er omtrent helt overtaget af Taleban og de Safe houses, som bl.a. vores kolleger i Norsk PEN har været med til at finansiere, og hvor afghanske PEN-medlemmer og ansatte indtil for få dage siden kunne skjule sig, er ikke længere sikre.

Alene i den første uge af august er to medlemmer af Afghansk PEN blevet dræbt af Taleban, og med den stadigt ringere mulighed for at opretholde kommunikationen med dem der endnu befinder sig i landet, er det blevet sværere at få information ud om, hvad der sker. Vi har grund til at frygte, at flere af PENs medlemmer og lokalt ansatte allerede er blevet lokaliseret af Taleban, der mange steder går fra hus til hus for at finde og straffe, hvad de opfatter som forræderne.

Enhver der har arbejdet, talt og skrevet for menneskerettigheder, demokrati, kvinders ligestilling og ytringsfrihed, er nu i overhængende fare. Det gælder også kunstnere og musikere, hvis arbejder i årevis har været synlige i Afghanistan og til at finde på internettet. De går nu under jorden og forsøger at slette eller skjule deres værker og spor på internettet af frygt for Taleban.

Ledende medlemmer eller ansatte i Afghansk PEN er i særlig risiko for i værste fald at blive likvideret, og vi har akut brug for de danske myndigheders hjælp til at få dem ud af landet. Flere andre landes regeringer har anerkendt dette behov, men det er helt afgørende, at der finder en samlet og koordineret indsats sted mellem de lande, der lige nu er i gang med at evakuere sine borgere og særligt udsatte personer. Danmark bør udstede visum til disse mennesker og vi bør ikke indstille evakueringen før alle, der har et dokumenteret beskyttelsesbehov, er ude. Det kan betyde, at USA skal forlænge aftalen med Taleban, hvilket Danmark i givet fald bør presse på for at sikre.

Vi opfordrer indtrængende til, at de danske myndigheder gør alt, hvad der står I jeres magt, for at hjælpe disse mennesker i sikkerhed.

Det haster! For hver dag der går øges risikoen for at vores kolleger bliver fanget og i værste fald dræbt.  Vi deltager meget gerne i et møde for at orientere jer om, hvilke konkrete personer der er tale om, og drøfte hvordan det er muligt at hjælpe dem i sikkerhed.

Med venlig hilsen

Per Øhrgaard, præsident                                     Mille Rode, generalsekretær