Dansk PEN får ny præsident

Ved den ordinære generalforsamling 13/3 2024 har bestyrelsen for Dansk PEN konstitueret sig med Mads Julius Elf som ny præsident for foreningen.

Mads Julius Elf er forlægger, ph.d., han har i en årrække forsket og undervist ved universiteterne i København, Vilnius og Freiburg, er grundlægger af forlagene U Press og Café Monde, forfatter til bøger og artikler om oplysning og litteratur. Mads Julius Elf har været medlem af bestyrelsen siden 2022. Mads Julius Elf afløser professor Cathrine Hasse, som selv har ønsket at fratræde, men fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

På generalforsamlingen blev forfatter Peder Frederik Jensen (ny vicepræsident), universitetslektor Charlotte Engberg og forfatter Erik Trigger Olesen valgt ind i bestyrelsen. De afløser forfatter Mathilde Walter Clark, journalist Jens Lohmann samt professor og tidligere præsident i Dansk PEN Per Øhrgaard, der efter mange år i bestyrelsen har valgt ikke at genopstille.

Foruden de nævnte består bestyrelsen for Dansk PEN nu af forfatter Lone Theils (ny vicepræsident), forfatter Trine Andersen, forfatter Sally Altschuler, journalist Marianne Østergaard, forfatter Asef Soltanzadeh, journalist Niels Ivar Larsen og oversætter Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Spørgsmål bedes rettet til Dansk PENs generalsekretær Mille Rode på pen@pen.dk eller telefon 40454419.

Oplev Suzanne Brøgger i Dansk Forfatterforening 13. marts kl. 18.30

I 2024 vil Dansk PEN gennem særlige initiativer markere sin histories første 100 år, og vi vil også gerne gøre noget ekstra ud af dette års generalforsamling. Forfatter Suzanne Brøgger har sagt ja til at komme og deltage i en samtale med forlægger og medlem af Dansk PENs bestyrelse Mads Julius Elf, der foreløbig giver disse stikord:

Hvordan ser Brøgger med sit lange liv som forfatter på skribenters aktuelle dans på æg mellem frihed og civilisation; på kunstnere og intellektuelles betydning for fredelig debat og dialog i en tid med krig i Israel-Palæstina og Ukraine; på bogafbrændinger, blasfemiforbud og et FN under pres; på humanismens død og mulige genopstandelse; på ’midtens position’ og humor som livsfilosofi i en verden indhyllet i alvor og desinformation?

Tid og sted: Kl. 18.30 – 19.00
Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, Christianshavn, København k.
Fra kl. 19.00 – 19.30. vil der være mulighed for at købe et måltid vegetarisk mad (kræver tilmelding) inden generalforsamlingen går i gang.

 

 

 

Frigiv de politiske fanger i Belarus

Søndag den 25. februar afholdes der parlamentsvalg i Belarus. Et reelt valg bliver det dog ikke – al opposition er i praksis forbudt, og valget vil blive gennemført uden at selv de mest elementære krav til en demokratisk proces er opfyldt.
Aleksandr Lukasjenko, som har regeret Belarus siden 1994, har tilsidesat forfatningen. Han erklærede sig som vinder af præsidentvalget i 2020, men var ikke den reelle vinder, og den omfattende valgsvindel førte til store demonstrationer, med massearrestationer til følge. Modkandidaten, Svjatlana Tsikhanouskaya, blev tvunget i eksil. I dag opfordrer hun til boykot af parlamentsvalget og karakteriserer det som «et ritual uden mening og retfærdighed».
Diktaturet i Belarus fortsætter i skyggen af krigen i Ukraine. Landet udsættes for en stadig stærkere påvirkning fra Rusland, med russifisering af sprog og kultur. I følge den belarusiske menneskerettighedsorganisationen Viasna, som blev grundlagt i 1996 af forfatter og en af de helt centrale figurer i den belarusiske demokratibevægelse, Alec Bialiatski, så blev der i februar i år registreret 1424 politiske fanger i landet. 158 af dem er kunstnere og kulturarbejdere.
Listen over forbudte bøger i landet bliver længere og længere. 39 titler og publikationer er beslaglagt under påskud af at være «ekstremistiske». Så godt som alle uafhængige organisationer er blevet lukket og forlag og boghandlere skal have lisens for at drive virksomhed. Selv i private hjem er der forbud mod at have bøger, som regimet kalder «ekstremistiske». Reimet begyndte med at forfølge og fængsle ledere og nøgledeltagere i oprøret mod valget i 2020. Derefter blev dem der deltog i demonstrationerne forfulgt. Nu chikanerer regimet familierne til de fængslede og dem der er tvunget i eksil. Flere hundredetusinde har måttet flygte ud af landet på grund af myndighedernes chikane og forfølgelse.
Ytringsfrihedsorganisationen PEN Belarus arbejder i dag i eksil fra Polen, og samarbejder tæt med PEN-centrene i Sverige, Danmark, Finland og Norge. Vi er alvorligt bekymrede for de mange forfattere, der nu er i fængsel eller i fangelejre i Belarus.

Her vil vi gerne fremhæve fem politiske fanger, som alle er forfattere:
Ales Bialjatski, der modtog Nobels Fredspris i 2022, har været fængslet flere gange, siden han i 1988 organiserede en fredelig protestmarch. I en farceagtig retssag i marts sidste år, blev han dømt til 10 års fængsel. Han afsoner nu sin dom i straffekoloni nr. 5 i Horki.
Katsjaryna Andrejeva er journalist og har sammen med sin mand skrevet bogen Belarusian Donbas, der udkom i 2020, og som dokumenterer belarusisk deltagelse i kampene i Donbas i Ukraine. Bogen blev straks stemplet som ”ekstremistisk”. Hun blev arresteret samme år, mens hun som journalist dækkede en demonstration, og i juli 2022 blev hun dømt for landsforræderi og dømt til 8 års fængsel, som hun afsoner i fangelejr nr. 4 i Homel.
Tatsjana Vadalazjskaja er sociolog og forfatter. I marts 2022 ansøgte hun om at rejse til Litauen for at få lægelig behandling, men blev i stedet tilbageholdt, sigtet for at forstyrre den offentlige ro og orden, og i juni samme år blev hun dømt til to et halvt års fængsel. Siden har hun afsonet i Open Correctional Facility No. 1, i Brest.
Uladzimir Matskevitj er en anerkendt filosof og essayist og har desuden været en kendt tv-vært. Han har udgivet en række regimekritiske bøger. Han blev anholdt i august 2021 og har siden været fængslet. I juni 2022 blev han under en lukket retssag idømt fem års fængsel, til afsoning i et højsikkerhedsfængsel. Han er anbragt i en celle i fængsel nr. 4 i Mahiliou.
Maksim Znak var Svjatlana Tsikhanouskajas advokat i forbindelse med valget i 2020, og blev anholdt kort efter. Han blev anklaget for at skade den nationale sikkerhed og konspirere mod staten. Han blev idømt 10 års fængsel i en lukket fangelejr. Det er lykkes ham at skrive en bog, Zekamarone, der oversat til flere sprog. I det seneste år har Znak været nægtet al kontakt med omverdenen, herunder den nærmeste familie, og først for nylig er det kommet frem, at han befinder sig i straffelejr nr. 3 i Vitba.
Valget i Belarus den 25. februar bør få langt større international opmærksomhed, ikke mindst hvad angår forholdene for de mange politiske fanger, og for de mange belarusere, der har måttet forlade landet.
I september 2023 ændrede regimet i Belarus loven, så det nu ikke længere er muligt for belarusere i eksil at få fornyet deres pas. Dermed forsøger regimet at tvinge dem til at rejse til Minsk, hvor de risikerer fængsling. Uden adgang til et gyldige pas er belarusere i eksil de facto statsløse.

I et brev til udenrigsministerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har vi, de nordiske landes PEN-centre, bedt vores landes regeringer om at finde en ordning, så belarusere i eksil ikke får begrænset deres bevægelsesfrihed. Vi opfordrer desuden vores regeringer til at kræve løsladelse af alle politiske fanger og til at gøre en fælles indsats for øjeblikkeligt at få Alec Bialiatski, Katsjaryna Andrejeva, Maksim Znak, Tatsjana Vadalazskaja ofg Uladzimir Mackievitj frigivet.

Dag X for Julian Assange

I dagene 20.-21. februar afholder den britiske Højesteret en høring om, hvorvidt Storbritannien skal efterkomme USA’s ønske om udlevering af WikiLeaks-stifter Julian Assange.  Det er formentlig hans sidste chance for at udgå udlevering.

Han risikerer en dom på 175 års fængsel, hvis han udleveres.

Vi er i PEN af den opfattelse, at sagen ikke kun handler om Julian Assanges person, men i særdeleshed om frie og uafhængige journalisters og mediers ret til at viderebringe fortrolige informationer, der har interesse for offentligheden.

Hvis Assange dømmes, vil undersøgende journalister og medier, der graver og viderebringer oplysninger, som regeringer anser for trusler mod statens sikkerhed og andet følsomt stof, principielt også kunne dømmes. Anklagerne mod Assange er med andre ord et alvorligt angreb på pressefriheden.

Læs den appel, som vi sammen med Dansk Journalistforbund, IMS, Norsk PEN og DiEM25 Danmark, har sendt til den britiske premierminister Rishi Sunak og justitsminister Alex Chalk for at få udleveringen af Assange bremset: A call for a rejection of the extradition request from US of Julian Assange_18.02.24

Om angreb på medier og journalister i krigen mellem Hamas og Israel

Der er gået fire måneder siden Hamas’ gruopvækkende og brutale terrorangreb i Israel den 7. oktober, hvor mere end 1200 mennesker blev myrdet og mindst 240 taget som gidsler. Siden er ikke færre end 83 journalister og mediearbejdere dræbt i Gaza og på Vestbredden – 76 palæstinensere, fire israelere og tre libanesere – heraf mindst 15 mens de var på arbejde, if. Committee to Protect Journalists (CPJ).  Tre journalister er rapporteret forsvundet, mens 25 er fængslet.

Indtil nu antages de israelske angreb at have kostet op imod 26.000 livet i Gaza og på Vestbredden, og befolkningen i Gaza lider under alvorlig mangel på livsnødvendige forsyninger. Den litterære webside lithub.com har registreret 13 digtere og forfattere blandt de dræbte.

Ud over de voldsomme menneskelige tab og tragedier har de israelske angreb ført til, at uerstattelig kulturarv er gået tabt. Kulturinstitutioner, biblioteker, gamle moskeer, kirker, historiske steder og bygninger er ødelagt.

Der kan være usikkerhed om oplysningerne, dels fordi de israelske myndigheder forhindrer internationale medier i at få adgang til området, så påstandene ikke kan verificeres, dels fordi medier if. det palæstinensiske journalistsyndikat i Gaza har været direkte mål for de israelske angreb. Dertil kommer, at de israelske mediers dækning af forholdene inde i Gaza if. den israelske avis Haaretz News i vid udstrækning forsømmer at dække begivenhederne objektivt.

Hvad der foregår i Gaza, på Vestbredden og i Israel er uden sammenligning ”de blodigste uger for medierne i moderne historie”, siger Erik Larsson, talsperson for Journalister Uden Grænser i Sverige.

Målrettede angreb mod journalister og medier bør aldrig finde sted. En fri og uafhængig mediedækning bidrager til at skærme og beskytte civilbefolkningen i tider med krig og konflikt, og det er en forudsætning for, at den til enhver tid førte politik kan sættes under lup.

Angreb på medier og målrettede drab på journalister må gøres til genstand for en uafhængig efterforskning, og de ansvarlige må stilles for retten.

Kilder:
https://cpj.org/2024/01/journalist-casualties-in-the-israel-gaza-conflict/

https://cpj.org/2024/01/attacks-arrests-threats-censorship-the-high-risks-of-reporting-the-israel-hamas-war/amp/

https://www.haaretz.com/israel-news/2023-12-25/ty-article-magazine/.premium/how-israeli-media-became-a-wartime-government-propaganda-arm/0000018c-a0d3-d957-a98f-aed3ea560000

https://theconversation.com/gaza-war-israeli-government-has-haaretz-newspaper-in-its-sights-as-it-tightens-screws-on-media-freedom-218730

https://theintercept.com/2023/12/23/israel-military-idf-media-censor/

https://lithub.com/these-are-the-poets-and-writers-who-have-been-killed-in-gaza/

Hvid tortur – ny bog af Narges Mohammadi

Narges Mohammadis samtalebog med kvinder i Evin-fængslet er nu kommet på dansk.

Narges Mohammadi har været dømt og fængslet flere gange.  Hun afsoner lige nu en dom på 7 års fængsel. Under en kortvarig løsladelse i 2020 udgav hun en række interviewsamtaler med kvindelige politiske fanger i Evin-fængslet i Teheran. Narges Mohammadi, der i mange år har kæmpet for ikke mindst kvinders rettigheder i Iran, har interviewet 13 kvinder, som alle har siddet i isolation, den såkaldte hvide tortur, på afdeling 209 i det berygtede Evin-fængsel i Teheran. De fleste interviews er gennemført, mens Narges Mohammadi selv var fængslet.

Hvid tortur er ikke skønlitteratur. Det er den brutale virkelighed for tusindvis af iranere, der bevidst eller ved et tilfælde, er kommet på tværs af det iranske regime. Kvindernes beretninger giver os et unikt og brutalt vidnesbyrd om, hvad isolation og tortur gør ved kvinderne.

Narges Mohammadi har været æresmedlem af Dansk PEN siden 2014.
Hvid Tortur Forside
Bogen er oversat fra iransk af Reza Rahimpour. 277 sider.
Medlemspris 200 kr. + evt. forsendelse (normalpris 249 kr.)
Bestil gennem Dansk PEN på mail pen@pen.dk

Nobels Fredspris til Narges Mohammadi

Den iranske forfatter og menneskerettighedsaktivist, Narges Mohammadi, som har været æresmedlem af Dansk PEN siden 2014, får Nobels Fredspris 2023. Narges Mohammedi har – med undtagelse af en kortvarig løsladelse i 2020-21 – været fængslet siden 2010 for sine ytringer og sin kamp for menneskerettigheder i Iran. Hendes modige kamp har haft enorme personlige omkostninger: hun har ikke kunnet se sine to børn, siden de var ganske små, fordi de er i eksil sammen med deres far, og hendes helbred er alvorligt truet af forholdene og torturen i det berygtede Evin-fængsel, hvor hun afsoner.

Hun har været arresteret 13 gange, fået fem domme på i alt 31 års fængsel og 154 piskeslag.

Dansk PEN udgiver om ganske kort tid hendes bog, Hvid Tortur, der er interviewsamtaler med 13 kvindelige iranske fanger i Evin-fængslet. Det er bl.a. den bog, der førte til hendes seneste dom.

Årsberetning 2022

Årsberetningen giver et overblik over Dansk PENs deltagelse i det internationale PEN-arbejde for truede, forfulgte og fængslede forfattere rundt om i verden såvel som en stribe PEN-arrangementer i Danmark om litteratur, ytringsfrihed, sprogrettigheder, forskningsfrihed, identitetspolitik og oplæsning til støtte for Ukraine og Salman Rushdie.

Læs blandt andet om:

  • Internationalt samarbejde om Belarus, Iran og Tyrkiet,
  • Dansk PEN’s æresmedlemmer fra Egypten, Iran, Kina Saudi-Arabien og Tyrkiet,
  • Deltagelse i PEN’s internationale kongres i Uppsala med temaet Ordets magt,
  • Writers in Prison-indsatser i Belarus, Egypten, Iran, Tyrkiet og Ukraine,
  • Fribyer og forfulgte forfattere,
  • 23 arrangementer med debat og litteratur – blandt andet deltagelse i BogForum med mere end 30 indslag,
  • Medlemmer, støttekreds og bestyrelse.

Årsberetningen for 2022 blev fremlagt og vedtaget på generalforsamlingen den 22. marts 2023

Dansk PENs årsberetning 2022

Bestyrelsen 2023

Cathrine Hasse (præsident)
Trine Andersen (vicepræsident)
Mads Julius Elf (vicepræsident)
Marianne Østergaard (kasserer)
Asef Soltanzadeh
Jørgen Chr. Wind Nielsen
Lone Theils
Mathilde Walter Clark
Niels Ivar Larsen
Per Øhrgaard
Sally Altschuler

Dansk PEN’s sekretariat: Mille Rode