maj 012019
 

I anledning af postyret om Rasmus Paludan og hans partifæller i Stram Kurs’ optræden med bl.a. afbrænding af Koranen udtaler Dansk PEN:

                   PEN er sat i verden med to formål: at værne om ytringsfriheden resp. kæmpe for den dér, hvor den ikke findes, og at gå op imod at befolkningsgrupper lægges for had. I store dele af verden må kampen for ytringsfriheden komme først, fordi forfattere, journalister og kritikere henrettes, fængsles, forfølges  og censureres for at tale magten midt imod. I Danmark er ytringsfriheden sikret ved lov, og i hovedsagen kun begrænset af hensynet til den offentlige orden eller når ytringer indeholder trusler og opfordringer til vold. Til gengæld breder den hadefulde tale sig mere og mere. Rasmus Paludans ytringsfrihed er ikke blevet begrænset. Han kan ytre, hvad han vil, omend ikke altid på den måde, han vil.  Denne sag handler ikke om ytringsfrihed, men om hadefuld tale.

apr 242019
 
Erol Önderoğlu, journalist og og repræsentant for Reporters Without Borders i Tyrkiet. Foto: Marianne Østergaard/Dansk PEN
Erol Önderoğlu, journalist og og repræsentant for Reporters Without Borders i Tyrkiet. Foto: Marianne Østergaard/Dansk PEN

Mandag den 15. april fandt det 11. retsmøde sted i en sag mod den tyrkiske repræsentant for Reporters Without Borders, journalist Erol Önderoğlu i en sag, der nu har varet mere end to et halv år. Erol Önderoğlu er sammen med formanden for Turkey’s Human Rights Foundation, Şebnem Korur Fincancı, og journalist Ahmet Nesin anklaget for bl.a. ”propaganda for ven terrorist-organisation”. Sammen med en stribe andre mediefolk har de på skift været gæsteredaktører på det pro-kurdiske dagblad Özgür Gündem.

Retssagen fandt sted i Istanbuls imposante, cirkelformede retsbygning, som er en af verdens største. Alligevel var selve retsmødet henlagt til et mindre lokale, hvor der ikke var plads til alle de fremmødte kolleger, observatører, sympatisører og aktivister fra ind- og udland. Heriblandt var vi repræsentanter for en række PEN-centre og medlem af International PEN’s bestyrelse Burhan Sönmez.

Stemningen forud for selve retsmødet var præget afen ejendommelig lethed, og gangen summede af snak og – for manges vedkommende – gensynsglæde. Erol Önderoğlu havde overskud til at udveksle nogle ord og blive fotograferet med de ca 75 fremmødte – gamle såvel som nye bekendtskaber.

Alle var spændte på, hvor mange der ville kunne komme med ind i retssalen, for myndighederne har for vane i disse retssager mod medoefolk at henlægge proceduren til lokaler, der er for små til alle tilhørere.
Det viste sig, at omkring 50 fik plads, bl.a. ved at klemme sig sammen på stolene, og uden for ventede 23. Imidlertid har det også sin egen symbolværdi, at der er så mange fremmødte, at nogle af dem må vente udenfor.

På denne dag var der kun én programpunkt: Erol Önderoğlus afsluttende forsvarstale. De to andre anklagede kunne ikke fremlægge deres forsvar, fordi en af forsvarsadvokaterne var på hospitalet.

Det hele varede under en time, og dommen var ikke kommet mærkbart nærmere. Næste retsmøde blev fastsat til den 17. juli kl. 10.00.

Efter retsmødet gik Erol Önderoğlu over på en nærliggende restaurant og gav interviews til den fremmemødte presse og talte med sine kolleger fra Reporters Without Borders og PEN-repræsentanter fra Belgien, Holland, Norge, Sverige og Danmark.

”Det hele handler om at kriminalisere journalistik og tvinge medier til tavshed,” sagde han. ”En enkelt dag som gæsteredaktør har kostet mange journalister og redaktører flere års usikkerhed. Mange af mine kolleger har tilbragt måneder i fængsel. Jeg er i det mindste udenfor. Men jeg er ikke fri. Retssagen sætter alting – privat såvel som professionelt – på pause på ubestemt tid. Men efter to et halvt år var det en lettelse endelig at få log til at udtrykke mig i retten. Det er vigtigt for mig, at de tager mit budskab i betragtning, selv om en retfærdig rettergang er usandsynlig. ”

De fremmødte PEN-centre skrev i fælleskab en udtalelse om retssagen. Da vi spurgte Erol Önderoğlu, om han ville læse den igennem for at sikre, at fakta var i orden, sagde han med et glimt i øjet: ”Det ved jeg ikke, om jeg har lyst til. Jeg har jo dårlige erfaringer med at være redaktør for andre!”

Mandag den 15. april fandt det 11. retsmøde sted i den sag mod den tyrkiske repræsentant for Reporters Without Borders, journalist Erol Erol Önderoğlu i en sag, der nu har varet mere end to et halv år.
Erol Önderoğlu er sammen med formanden forTurkey’s Human Rights Foundation, Şebnem Korur Fincancı, og journalist Ahmet Nesin anklaget for bl.a. ”propaganda foren terrorist-organisation”. Det skyldes at de sammen med en stribe andre mediefolk på skift var gæsteredaktører på pro-kurdiske dagblad Özgür Gündem.

Retssagen fandt sted i Istanbuls imposante, cirkelformede retsbygning, som er en af verdens største. Alligevel var selve retsmødet henlagt til et mindre lokale, hvor der ikke var plads til alle de fremmødte kolleger, observatører, sympatisører og aktivister fra ind- og udland. Heriblandt var vi repræsentanter for en række PEN-centre og medlem af International PEN’s bestyrelse Burhan Sönmez.

Stemningen forud for selve retsmødet var præget afen ejendommelig lethed, og gangen summede af snak og – for manges vedkommende – gensynsglæde. Erol Önderoğlu havde overskud til at udveksle nogle ord og blive fotograferet med de ca 75 fremmødte – gamle såvel som nye bekendtskaber.

Alle var spændte på, hvor mange der ville kunne komme med ind i retssalen, for myndighederne har for vane i disse retssager mod medoefolk at henlægge proceduren til lokaler, der er for små til alle tilhørere.
Det viste sig, at omkring 50 fik plads, bl.a. ved at klemme sig sammen på stolene, og uden for ventede 23. Imidlertid har det også sin egen symbolværdi, at der er så mange fremmødte, at nogle af dem må vente udenfor.

På denne dag var der kun én programpunkt: Erol Önderoğlus afsluttende forsvarstale. De to andre anklagede kunne ikke fremlægge deres forsvar, fordi en af forsvarsadvokaterne var på hospitalet.

Det hele varede under en time, og dommen var ikke kommet mærkbart nærmere. Næste retsmøde blev fastsat til den 17. juli kl. 10,00.
Efter retsmødet gik Erol Önderoğlu over på en nærliggende restaurant og gav interviews til den fremmemødte presse og talte med sine kolleger fra Reporters Without Borders og PEN-repræsentanter fra Belgien, Holland, Norge, Sverige og Danmark.

”Det hele handler om at kriminalisere journalistik og tvinge medier til tavshed,” sagde han. ”En enkelt dag som gæsteredaktør har kostet mange journalister og redaktører flere års usikkerhed. Mange af mine kolleger har tilbragt måneder i fængsel. Jeg er i det mindste udenfor. Men jeg er ikke fri. Retssagen sætter alting – privat såvel som professionelt – på pause på ubestemt tid. Men efter to et halvt år var det en lettelse endelig at få log til at udtrykke mig i retten. Det er vigtigt for mig, at de tager mit budskab i betragtning, selv om en retfærdig rettergang er usandsynlig. ”

De fremmødte PEN-centre skrev i fælleskab en udtalelse om retssagen. Da vi spurgte Erol Önderoğlu, om han ville læse den igennem for at sikre, at fakta var i orden, sagde han med et glimt i øjet: ”Det ved jeg ikke, om jeg har lyst til. Jeg har jo dårlige erfaringer med at være redaktør for andre!”

Læs udtalelse fra fem PEN centre, som var observatører ved retssagen (engelsk)

Læs Erol Önderoğlus forsvarstale (engelsk)

feb 082019
 

Rami Sidky, fængslet egyptisk musiker

Den egyptiske guitarist Rami Sidky blev i maj 2018 arresteret, og har været tilbageholdt i Tora-fængslet i Kairo lige siden.  Der er endnu ikke rejst sigtelse mod ham, og hvad han anklages for er mildt sagt uklart. Antageligvis er han fængslet for at have medvirket til udgivelse af en sang, der kritiserer den egyptiske præsident. Problemer er bare, at han intet har haft med den pågældende sang at gøre.

Rami Sidky har tidligere arbejdet sammen med en anden egyptisk musiker, den internationalt anerkendte rapper Rami Essam, der nu er i eksil i Europa. De to har ikke arbejdet sammen siden 2013, da Rami Sidky forlod deres fælles band, fordi han ikke brød sig om den retning deres musik var ved at tage.

Rami Essam offentliggjorde i december 2017 en musikvideo på YouTube, hvor han synger en rap-tekst, Bahala, skrevet af digteren Galal El-Behairy.  Galal El-Behary blev i januar 2018 idømt tre års fængsel for en samling digte, som han selv har kaldt en hyldes til kvinden, som aldrig er udgivet. PEN antager at det snarere er den sangtekst, som Rami Essam har sat musik til og offentliggjort,  der har udløst dommen over Galal El-Behairy.

Galal El-Behairy er æresmedlem af Dansk PEN.