Der tales og skrives mere end 100 modersmål i Danmark. Til hvert sprog er knyttet en rig og unik kultur. Danmark har på alle måder brug for et større kendskab til og en bedre viden om andre modersmål og kulturerne bag. Sprogene er en ressource og en gevinst for det danske samfund. Erhvervsmæssigt, kulturelt og politisk. Men sprogene lever i skyggen.
Det skal være synligt, at der tales og skrives så mange modersmål i Danmark. De skal frem i lyset. Og sproglig mangfoldighed styrker ytringsfriheden.
Det danske mediebillede er fuldstændigt domineret af dansk og engelsk. I uddannelsessystemet får tysk og fransk kunstigt åndedræt. De øvrige fremmedsprog forsvinder bare, ét efter ét. Forskere og undervisere i mere eksotiske fremmedsprog på universiteterne risikerer udskamning og anklager for partiskhed fra danske folketingspolitikere, blot de ytrer sig offentligt om disse sprog og kulturer.
Men hvordan oplever repræsentanter for andre modersmål og kulturer mulighederne for at komme til orde, litterært, sprogligt og kulturelt? Er der barrierer, er der muligheder, er der kanaler såsom tolke, oversættere, forlag, digitale medier? Hvordan med podcasts, radio, teater m.v.
Det spørger vi om på dette debatmøde på Den Internationale Modersmålsdag, hvor vi har inviteret repræsentanter for disse modersmål og de bagvedliggende kulturer:
Naja Blytmann Trondhjem, lektor ved Grønlandske og Arktiske studier, KU
Orhan Dogru, translatør, oversætter og forfatter
Anastasia Valentin Rasmussen, stiftende bestyrelsesmedlem og næstformand i foreningen Talaka, venner af Belarus i Danmark
Asef Soltanzadeh, forfatter og dramatiker, medlem af Dansk PENs bestyrelse
Mødet foregår på dansk.
Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendigt.
Skriv til: formand@d-o-f.dk
Arrangeret af Dansk Oversætterforbund og Dansk PEN
Tyve år efter 11. september konstaterer forfatteren og journalisten Jakob Sheikh, at ’Vi tabte’ – sådan lyder titlen på hans velmodtagne bog. ’Vi’ er det ’Vesten’, der som modsvar på den jihadistiske terrors skabte et nyt globalt krigsparadigme: Ikke bare de jihadistiske netværk, men hele deres idégrundlag skulle udryddes.
Derimod forblev jihadisterne selv overbevist om, at der ventede dem en gudsbestemt skæbne som sejrherrer.
Trods Vestens invasioner, forsøg på nationsopbygning og stadig mere drastisk ’sikkerhedsliggørelse’ af vores samfund må vi i dag sande, at jihadismen igennem to årtier med ’Krig mod terror’ kun er styrket som bevægelse og idéologi: Vi må nu kæmpe mod både al-Qaeda og Islamisk Stat. I Afghanistan har Taleban generobret magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihad-grupper frem. Samtidig har hård udlændingepolitik, nye grænsemure og omfattende tiltag til styrkelse af sikkerhed og overvågning – undertiden på kant af retsstatsprincipper og demokratiske grundværdier – ikke formået at svække terror- og fremmedfrygten blandt Vestens borgere.
I en samtale med Dansk PEN‘s og Dagbladet Informations Niels Ivar Larsen fortæller Jakob Sheikh, hvordan Vesten forvildede sig ud i en forfejlet ’civilisationskrig’ mod terror, og gør rede for et af bogen hovedbudskaber: At vi må lære at lytte til jihadisterne og forstå deres projekt anderledes, hvis vi selv skal komme videre som tabere.
Arrangementet foregår 30. september, kl. 16.30-18.00, i Informations kantine, Store Kongensgade 40C, København
PEN Internationals stiftende møde i London i oktober 1921
Nedenstående er en kronik bragt i Berlingske Tidende 12. september 2021 – under en fejlagtig og manipuleret overskrift, som avisen efterfølgende rettede og undskyldte for. De havde slettet “ikke” i nedenstående:
“Vi har aldrig ro til ikke at tænke os om – og det er godt”
Den internationale skribentorganisation PEN fylder i år 100 år, og Dansk PEN er ikke meget yngre. I den senere tid har der været debat om PENs virke i medierne, så lad os benytte jubilæet til at redegøre for de interessante og konfliktfyldte præmisser, PEN virker på.
Efter 1. Verdenskrig indbød den britiske digter Catherine Amy Dawson Scott kolleger til selskab for at diskutere nødvendigheden af forfatteres ytringsfrihed og deres muligheder for at bidrage til at forme morgendagens forhåbentlig bedre samfund. Selve ordet PEN står for poets, playwrights, essayists, editors & novelists — alle skribenter og professionelle litterater og andre, der interesserer sig for ord og ytringer, kan blive medlemmer.
Da PEN blev grundlagt i London i oktober 1921, var foreningens formål endnu ikke nedfældet i paragraffer, men den bærende tanke var at understrege ytringsfriheden som et internationalt anliggende og at virke for i freds- såvel som i krigstid at fremme forståelsen mellem nationer og grupperinger. PENs medlemmer forpligtede sig til at “gøre deres yderste for at fordrive race-, klasse- og nationalt had og til at kæmpe for idealet om én menneskehed, der lever i fred i én verden.” Sådan blev det udtrykt af foreningens første præsident, nobelpristageren John Galsworthy, efter PENs internationale kongres i Berlin i 1926, og allerede fra begyndelsen er dilemmaet i PENs arbejde dermed formuleret.
I dag står der i PENs charter, at medlemmer skal bruge deres indflydelse til at fremme forståelse og gensidig respekt mellem mennesker, og at de samtidig forpligter sig til at modstå undertrykkelse af ytringsfriheden, både i deres eget land og hvor den ellers måtte finde sted ude i verden
På den ene side kæmper PENs medlemmer for at fremme ytringsfriheden, på den anden for at bekæmpe hadsk tale, forstået som hetz.
Dilemmaet giver anledning til diskussioner igen og igen op igennem de 100 års historie. Det foregår både internt i foreningen og udenfor, hvor PEN ofte bliver bedt om at komme med klare svar og helst med det samme. Den seneste diskussion om, hvorvidt danske skolelærere bør tvinges ved lov til at vise Muhammedtegningerne i undervisningen, er endnu et eksempel i en lang række. Og igen tillader PEN sig at sige, at der findes mange virkeligheder, mange kontekster og mange diskussioner at tage, men ingen one size fits all-løsninger.
PEN støtter til enhver tid den enkelte lærers frie valg i forhold til at vise Muhammedtegningerne i deres undervisning; ingen skal trues eller chikaneres til at lade være. Men PEN ønsker heller ikke at tvinge nogen. En væsentlig del af PENs arbejde består i at kritisere og helst forhindre magthavere i at tvinge andre til enten at afstå fra at ytre sig eller kun ytre en bestemt sandhed. PEN anerkender, at tegningerne altid indgår i en sammenhæng, som man ikke uden videre kan se bort fra. I nogle tilfælde er de den forbudte ytring, som islamistiske fundamentalister forsøger at true bort, også med vold, i andre tilfælde kan de af nogen opleves som et magtmiddel, der repræsenterer et system.
Hvad stiller man op med den slags dilemmaer? PEN har haft 100 år til at finde ud af det og er ikke kommet på noget nemt svar. Vi ønsker ikke at fremme uforsonlighed mellem grupper og nationer gennem hetz og hadefulde ytringer, men vi ønsker heller ikke at undertrykke de ytringer, som medlemmer af disse grupper udtrykker.
Løsningen er ikke at vægte det ene af PENs formål over det andet, men at anerkende, at dobbeltsidigheden findes, og blive ved med at tale om den. Dansk PEN holder hvert år en række arrangementer, som sætter disse og andre emner til debat. Nyligt afholdte arrangementer har budt på møder med forfulgte tyrkiske og iranske skribenter, debatter om hvordan man bekæmper hadetale, oplæsninger af forbudte værker, tema om antisemitisme, om ytringsfrihedens historie i Danmark etc. Mange mennesker har deltaget, også mennesker, der ikke er medlemmer af PEN, men blot interesserede.
Størstedelen af de sager, som lander på PENs bord, handler om statsmagter, som forsøger at lukke munden på borgerne. Mange vil kende til den kinesiske ytringsfrihedsforkæmper Liu Xiabo, som fik Nobels Fredspris i 2010 og døde overvåget af regimet på et hospital efter en 11 år lang fængselsdom for at kritisere etpartisystemet. I Belarus er journalisten Roman Protasevich sat i fængsel for at have opfordret til en demonstration mod regeringen. I Tyrkiet har digter og journalist Nedim Türfent tilbragt næsten 1500 dage i fængsel for at have skrevet om militærets fremfærd i den østlige del af landet. I Saudi Arabien blev bloggeren Raif Badawi idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag for at have talt for et sekulært, frit Saudi Arabien. I Myanmar har militæret vedtaget en ny cyber-sikkerhedslov, som giver tilladelse til at overvåge alle borgeres bevægelser på. Det er blot nogle få eksempler på den alt, alt for stor mængde sager, som vi i PEN er optaget af. I løbet af den seneste måned er tre medlemmer af Afghansk PEN blevet slået ihjel af Taleban, og man kan kun frygte for, hvad der sker landets øvrige forfattere og skribenter netop nu. Det er sager som disse, der fylder i PEN-centrenes daglige arbejde og på de internationale kongresser.
I Danmark bliver ytringsfriheden ikke knægtet af en statsmagt, men er måske truet i andre sammenhænge. Mange mennesker oplever at blive lagt for had, når de ytrer sig – eller deres ytringer bliver lagt ud af andre – på de sociale medier. Den slags medier kendte man ikke til, da PENs charter blev vedtaget på den internationale kongres i København i 1948, men den hadefulde tale er ikke ny. Processen med at få skrevet charteret begyndte i 1926 og færdiggjordes altså her i Danmark, og med to katastrofale verdenskrige i frisk erindring var ingen i tvivl om, at ord kan bruges til propaganda og til at så had og splittelse.
“Vi kæmper ikke kun for os selv, men fordi vi deler troen på, at alle mennesker uanset race og religion skal respektere hinanden og have frihed til at tænke selv,” sagde Margareth Ethel Storm Jameson, PENs første kvindelige præsident, i 1938.
Når mennesker udøver hetz mod andre, så er det noget vi som medlemmer af PEN er forpligtet til at imødegå. Ytringsfrihed er i mange tilfælde en sag mellem staten og borgerne, men ikke sjældent er det også en sag mellem grupper af borgere eller enkeltindivider. Verden ser lige nu funklende ny ud med alle de nye platforme og muligheder vi har for at ytre os, men mennesker er, som de hele tiden har været. En del råber meget højt og truer gerne med vold og overgreb, hvilket får andre til at trække sig. Især er det kvinder og minoriteter, der trues, og det er også især dem, der trækker sig, viser undersøgelser. Internettet og den nemme og hurtige vej til at få noget ud i en større offentlighed har på den måde både styrket ytringsfriheden og begrænset den.
Ytringsfriheden er, som PENs formand skrev i foreningens årsberetning tidligere på året, et grundlæggende dilemma. På den ene side kan den bruges til at tale magten imod, på den anden til at begrænse andres ytringsfrihed ved trusler og hadefuld tale, der kan føre til selvcensur.
I PEN anerkender vi, at verden ikke er enten sort eller hvid. Vi kan være uenige om vægtningen mellem charterets to nedfældede hovedformål, og vi kan være uenige om, hvilken kontekst en given sag skal ses i. Og så kan vi fortsætte samtalen.
Men dilemmaet som et grundvilkår for foreningen er af det gode: Det levner os aldrig ro til ikke at tænke os om.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtalte 6. september, at de russiske myndigheder har forsømt at iværksætte en grundig efterforskning af mordet på den anerkendte journalist og menneskerettighedsaktivist Natalia Estemirova.
Natalia Estemirova arbejdede for menneskerettighedsorganisationen Memorial i Tjetjenien, da hun den 15. juli 2009 blev bortført af uidentificerede mænd nær sit hjem i Grozny, og senere samme dag blev fundet dræbt i naborepublikken Ingusjetien. 12 år er gået, og endnu er ingen blevet arresteret eller stillet til ansvar for mordet.
Den 31. august 2021 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Rusland har overtrådt Artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention og pålagde den russiske stat at betale en erstatning til Estemirovas familie på 20.000 euro. De opfordrede samtidig de russiske myndigheder til så vidt muligt at få afdækket omstændighederne bag drabet samt at finde og straffe de ansvarlige.
‘Natalia Estemirova var en frygtløs journalist og aktivist, som utrætteligt arbejdede for at dokumentere krænkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien. To gange måtte hun forlade Rusland af hensyn til sin sikkerhed, men trods trusler vendte hun tilbage til Tjetjenien. Det måtte hun betale den ultimative pris for. Vi opfordrer de russiske myndigheder til at efterleve den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. De skal sikre en uafhængig, upartisk, hurtig, grundig og effektiv efterforskning af mordet, og de skal stille de ansvarlige for hendes forsvinden og død til ansvar,’ siger Salil Tripathi, formand for PEN Internationals Writers in Prison Komité.
Natalia Estemirova var en nær ven af den undersøgende journalist Anna Politkovskaja, der blev skudt og dræbt ved indgangen til sit hjem i Moskva i 2006. Selvom fem personer er blevet dømt for drabet, så er dem der beordrede det udført, aldrig blevet retsforfulgt.
I følge Committee to Protect Journalists er mindst 58 journalister blevet myrdet i Rusland siden 1992. Russiske menneskerettighedsgrupper anslår imidlertid at tallet er langt højere, når man medregner alle de journalister der forsvundet eller er døde under uafklarede omstændigheder, og hvis forsvinding eller død kan kædes sammen med deres arbejde.
‘De russiske myndigheder har gentagende gange forsømt at reagere på vold mod journalister, herunder drab, fysiske angreb og trusler. De retshåndhævende myndigheder har ofte afvist at igangsætte efterforskning, idet de har hævdet, at de tragiske hændelser skyldes ulykker, vold i hjemmet eller selvmord. Denne næsten systematiske straffrihed gavner gerningsmændene og ansporer til flere angreb’, udtaler Nadezhda Azhgikhina, administrerende direktør for PEN Moscow.
‘Hvis de russiske myndigheder vil leve op til deres menneskeretslige forpligtelser, så skal de offentligt, entydigt og systematisk fordømme alle former for vold mod journalister og aktivister, samt afsætte de nødvendige ressourcer til at efterforske angreb og stille de ansvarlige for en uafhængig og retfærdig domstol’, siger Elena Chizhova, Directør for St Petersburg PEN.
Vi har i de seneste uger flere gange skrevet og bedt om hjælp til at få vores afghanske PEN-kolleger ud af Afghanistan, før det er for sent. På kort tid er alt forandret, landet er omtrent helt overtaget af Taleban og de Safe houses, som bl.a. vores kolleger i Norsk PEN har været med til at finansiere, og hvor afghanske PEN-medlemmer og ansatte indtil for få dage siden kunne skjule sig, er ikke længere sikre.
Alene i den første uge af august er to medlemmer af Afghansk PEN blevet dræbt af Taleban, og med den stadigt ringere mulighed for at opretholde kommunikationen med dem der endnu befinder sig i landet, er det blevet sværere at få information ud om, hvad der sker. Vi har grund til at frygte, at flere af PENs medlemmer og lokalt ansatte allerede er blevet lokaliseret af Taleban, der mange steder går fra hus til hus for at finde og straffe, hvad de opfatter som forræderne.
Enhver der har arbejdet, talt og skrevet for menneskerettigheder, demokrati, kvinders ligestilling og ytringsfrihed, er nu i overhængende fare. Det gælder også kunstnere og musikere, hvis arbejder i årevis har været synlige i Afghanistan og til at finde på internettet. De går nu under jorden og forsøger at slette eller skjule deres værker og spor på internettet af frygt for Taleban.
Ledende medlemmer eller ansatte i Afghansk PEN er i særlig risiko for i værste fald at blive likvideret, og vi har akut brug for de danske myndigheders hjælp til at få dem ud af landet. Flere andre landes regeringer har anerkendt dette behov, men det er helt afgørende, at der finder en samlet og koordineret indsats sted mellem de lande, der lige nu er i gang med at evakuere sine borgere og særligt udsatte personer. Danmark bør udstede visum til disse mennesker og vi bør ikke indstille evakueringen før alle, der har et dokumenteret beskyttelsesbehov, er ude. Det kan betyde, at USA skal forlænge aftalen med Taleban, hvilket Danmark i givet fald bør presse på for at sikre.
Vi opfordrer indtrængende til, at de danske myndigheder gør alt, hvad der står I jeres magt, for at hjælpe disse mennesker i sikkerhed.
Det haster! For hver dag der går øges risikoen for at vores kolleger bliver fanget og i værste fald dræbt. Vi deltager meget gerne i et møde for at orientere jer om, hvilke konkrete personer der er tale om, og drøfte hvordan det er muligt at hjælpe dem i sikkerhed.
Med venlig hilsen
Per Øhrgaard, præsident Mille Rode, generalsekretær
Den tyrkiske digter og journalist Nedim Türfent er idømt i alt otte år og ni måneders fængsel for “medlemskab af en terrororganisation”, en falsk anklage der knytter sig til hans rapporter om, hvordan tyrkiske specialstyrker mishandlede omkring 40 tyrkiske og kurdiske arbejdere.
Den 12. maj var det fem år siden han blev anholdt.
Den anerkendte tyrkiske forfatter Ahmet Altan, der har været fængslet over fire år, blev den 15. april omsider løsladt. Det skete efter krav fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der vurderede, at anklagerne mod Altan var grundløse. Ahmet Altan blev i 2016 idømt fængsel på livstid, anklaget for at have ansporet kupmagerne forud for det mislykkede kup i 2016. Dommen blev anket og efterfølgende ændret til ti års fængsel.
Siden 2016 har Dansk PEN sammen med andre PEN-centre arbejdet ihærdigt på at få Altan frigivet.
De tyrkiske myndigheder skal hurtigst muligt overholde Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols afgørelse fra december 2020 og straks og ubetinget løslade forfatter og oppositionspolitiker Selahattin Demirtaş.
Sagen mod Selahattin Demirtaş blev genoptaget den 14. april i Istanbul og det næste retsmøde er berammet til den 26. april. Selahattin Demirtaş har været tilbageholdt uden dom i mere end fire år.
Selahattin Demirtaş er tidligere medformand for det pro-kurdiske, demokratiske parti (HDP). Han blev arresteret den 4. november 2016 på tvivlsomme anklager om terrorisme og risikerer op til 142 års fængsel, hvis han bliver dømt. I december 2020 vurderede den europæiske menneskerettighedsdomstol, at fængslingen af Selahattin Demirtaş var politisk motiveret og beordrede hans øjeblikkelige løsladelse. Indtil videre har de tyrkiske myndigheder undladt at reagere på afgørelsen.
Menneskerettighedsdomstolens afgørelse bekræftede en tidligere EU-dom fra november 2018, som opfordrede til Demirtaş’ øjeblikkelige løsladelse. I marts 2021 opfordrede Ministerrådet Tyrkiet til at efterleve domstolens afgørelser, der er juridisk bindende, og løslade Demirtaş.
”Hver dag, Selahattin Demirtaş tilbringer bag tremmer, er en tragedie og en påmindelse om Tyrkiets åbenlyse tilsidesættelse af dets forpligtelser i henhold til international menneskerettighedsret. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har to gange truffet afgørelse for Demirtaş’ øjeblikkelige løsladelse, men de tyrkiske myndigheder ignorerer skammeligt afgørelserne. Som medlem af Europarådet skal Tyrkiet overholde domme truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og løslade Demirtaş med det samme,” udtaler Jennifer Clement, PEN’s internationale præsident.
Selahattin Demirtaş’ sag er kendetegnende for den omfattende chikane, trusler og forfølgelse, som kritiske stemmer har været udsat for i Tyrkiet, især siden kupforsøget i juli 2016 og retsstatens sammenbrud, der fulgte i kølvandet på kupforsøget. Den 9. juni 2020 fandt Tyrkiets forfatningsdomstol, at der ikke havde været relevante eller tilstrækkelige grunde til at forlænge Demirtas tilbageholdelse, men alligevel nægter de lavere domstole at efterkomme dens dom. Den 7. januar 2021 godkendte en tyrkisk straffedomstol en anden tiltale mod Demirtaş som en del af en undersøgelse af dødbringende terrorhandlinger begået i 2014. Tiltalen kan give fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.
”Ikke alene overtræder de tyrkiske myndigheder deres internationale forpligtelser over for Selahattin Demirtaş, de overtræder også forsætligt deres egne love. Vi er fortsat dybt bekymrede over retsvæsenets manglende uafhængighed og den fortsatte chikane af forfattere og journalister i Tyrkiet. Når vi opfordrer til Demirtaş’ frigivelse, opfordrer vi samtidig de tyrkiske myndigheder til at løslade enhver, der tilbageholdes for fredeligt at udtrykke deres synspunkter. Denne liste omfatter Ahmet Altan og Nedim Türfent samt Osman Kavala, der forbliver i fængsel, til trods for at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beordrede hans løsladelse for næsten et år siden.” siger Salil Tripathi, formand for PEN Internationals Writers in Prison Committee.
Selahattin Demirtaş er anklaget for at være et ledende medlem af en terrororganisation, sprede terror- propaganda, opbakning til forbrydelser og kriminelle og for at anspore til vold. Beviserne mod ham består stort set af hans politiske taler og pressemeddelelser og der mangler dokumentation for at han er skyldig i kriminel aktivitet. I en separat sag fra den 7. september 2018 blev Demirtaş idømt fire år og otte måneders fængsel for angiveligt at have propaganderet for terrorisme ved en tale, han holdt i 2013. Dommen over ham blev stadfæstet den 4. december 2018, men dommen er appelleret. PEN International opfordrer til, at dommen ophæves.
Mens han var i fængsel, skrev Demirtaş en samling noveller med titlen Seher (Morgengry), som blev en bestseller og er oversat til flere sprog. Novellesamlingen er tildelt engelsk PEN’s PEN Translates award. Hans seneste bog Devran blev udgivet i 2019. Demirtaş er æresmedlem af tysk PEN og PEN Català.
Den 17. marts 2021 indgav den øverste anklager ved kassationsretten en sag for forfatningsdomstolen med krav om, at HDP blev opløst, og 687 partimedlemmer – inklusive Demirtaş – skulle have forbud mod at engagere sig i politik i fem år. Blandt de mange, der har fordømt dette skridt, er EU, der i en udtalelse har påpeget, at det ”vil krænke millioner af vælgeres rettigheder i Tyrkiet”. De tyrkiske myndigheder fortsætter med tvang at udskifte de valgte HDP-repræsentanter i det sydøstlige Tyrkiet og fratager dermed vælgerne deres valgte repræsentanter i parlamentet og den lokale regering. PEN International har gentagne gange opfordret myndighederne til at opretholde politisk pluralisme, hvilket er vigtigt for at give vælgerne et reelt valg.
Naja Blytmann Trondhjem, lektor ved Grønlandske og Arktiske studier, KU
Orhan Dogru, translatør, oversætter og forfatter
Anastasia Valentin Rasmussen, stiftende bestyrelsesmedlem og næstformand i foreningen Talaka, venner af Belarus i Danmark
Asef Soltanzadeh, forfatter og dramatiker, medlem af Dansk PENs bestyrelse
